Højesteret gør narkodom betinget og EMD underkender statens modregning

Overblik over ny retspraksis

Den seneste tids retspraksis inden for det strafferetlige og menneskeretlige område har kastet flere principielle afgørelser af sig. Både Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har truffet beslutninger, der rykker ved de etablerede grænser for strafudmåling, statens beføjelser og udlændingeretlige frister.

Fravigelse af normal strafferamme

Normalt takseres uagtsom legemsbeskadigelse begået under disse særligt skærpende omstændigheder til ubetinget fængsel i henhold til Straffeloven § 249, stk. 2. Højesteret valgte dog at fravige dette udgangspunkt. Retten lagde særligt vægt på indhentede udtalelser fra Rigshospitalet, som beskrev barnets ekstremt komplekse plejebehov og dybe følelsesmæssige afhængighed af moderen, der fungerer som hendes primære omsorgsperson.

Hensyn til barnets trivsel og moderens dobbelte straf

"Det vurderes, at der vil være stor risiko for mistrivsel, øget sygelighed og psykisk regression, hvis Forurettede2 ikke er sammen med sin mor," bemærkede Højesteret med direkte henvisning til de medicinske fagspecialister.

Derudover fandt dommerne, at moderen allerede var "straffet" gennem den livsvarige skade, hun havde påført sit eget barn. Dette aktiverede principperne i Straffeloven § 82, nr. 12, som gør det til en formildende omstændighed, når gerningsmanden påføres følger, der kan sidestilles med en straf. Af den grund fandt retten det upåkrævet at fuldbyrde straffen, hvilket er i overensstemmelse med Straffeloven § 56, stk. 1.

Modregning udhuler princippet om oprejsning

Som et plaster på såret tildelte Danmark kvinden en national godtgørelse på 20.000 kroner. Problemet var blot, at staten overførte pengene til Gældsstyrelsen for at modregne beløbet i kvindens offentlige gæld. Denne praksis underkendes nu pure i Strasbourg. EMD understregede, at en sådan modregning fuldstændig udhuler princippet om effektiv oprejsning for menneskerettighedskrænkelser, og kvinden bevarede dermed sin retslige offerstatus, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 34.

EMDs afgørelse og erstatning

EMD udtalte i dommen, at modregningen udgjorde "a practice which cannot be regarded compliant with the Court’s case‑law."

Domstolen tilkendte i stedet klageren en godtgørelse på 10.000 euro for ikke-økonomisk skade og yderligere 10.000 euro til dækning af sagsomkostninger, hvilket samlet slår en tyk streg over statens mulighed for rutinemæssigt at inddrage EMRK-erstatninger til gældsinddrivelse.

Beregning fra forventet løsladelsesdato

Manden fremsatte sin begæring den 5. juni 2025, hvilket var præcis dagen efter den planlagte løsladelsesdato. Selvom hans udsendelse endnu ikke var formelt effektueret på grund af det komplekse samarbejde med de somaliske myndigheder, fastslog Højesteret, at fristen absolut skal beregnes fra den formodede løsladelsesdato.

"Fristen i § 50, stk. 1, 2. pkt., skal derfor som udgangspunkt regnes fra den dag, hvor udlændingen kan forventes løsladt. Dette udgangspunkt kan i lyset af forarbejderne fraviges, hvis det forventede iværksættelsestidspunkt for udsendelsen ikke er forudberegneligt," lød den formelle præcisering fra Danmarks øverste domstol.

Lukkede døre og afvisning i sagen

Da løsladelsesdatoen var kendt, blev mandens anmodning blankt afvist for at være fremsat for sent. Det er bemærkelsesværdigt, at retsmøderne under byrettens og landsrettens behandling blev ført for lukkede døre i henhold til Retsplejeloven § 29, stk. 1, idet sagen berørte højfortrolige, bilaterale udleveringsforhandlinger mellem Danmark og Somalia.

Fakturasagen og historisk stor tillægsbøde

I Østre Landsret er der faldet dom i den såkaldte Fakturasag, som hører til blandt de absolut største og mest professionelt organiserede sager om skatte- og momssvig herhjemme. En fakturafabrik med 12 stråmandsvirksomheder udstedte over 5.700 fiktive fakturaer for godt en halv milliard kroner. Landsretten kvitterede for bedrageriet ved at uddele syv års fængsel til den øverste leder kombineret med et indrejseforbud og en tillægsbøde i den astronomiske størrelsesorden af 175 millioner kroner.

Dom om bedrageri i abonnementsfælder

I et andet sagskompleks ved Retten i Glostrup er en 47-årig tidligere direktør blevet idømt fem års fængsel for konsekvent at lokke forbrugere i Danmark, Sverige og Tyskland ind i abonnementsfælder via webshops. Kunderne troede fejlagtigt, at de foretog simple engangskøb af produkter, men tilmeldte sig ubevidst et abonnement, hvilket samlet set gav et svindelprovenu på trecifrede millionbeløb. Se også dommen fra Retten i Glostrup – Dom om bedrageri ved såkaldt abonnementsfælde.

Obligatorisk brug af Straffesagsportalen fra 2026

Systemet er i øjeblikket åbent for frivillig afprøvning, men overgår til at være et obligatorisk værktøj for alle advokater i straffesager i september 2026. Det betyder i praksis, at indkaldelser til retsmøder, fremsendelse af retsbøger, salæranmodninger og al aktindsigt for fremtiden centraliseres digitalt, hvormed det tunge analoge papirarbejde i retssalene for alvor synger på sidste vers.