Justitsministeriet indfører omfattende opdateringer til regler om straffuldbyrdelse, herunder nye retningslinjer for fodlænkeafsoning, prøveløsladelse og håndtering af terrordømte.
Nye regler om straffuldbyrdelse flytter markant ved, hvordan staten håndterer udgang, udstationering og placering af de mest risikobetonede indsatte – fra bandemedlemmer til terrordømte. Samtidig strammes strafferammerne på centrale områder, og politiet får en mere tydelig rolle i det digitale bevislandskab.
Den seneste strafferetlige pakke skal ses som et samlet skifte i retspolitikken, hvor kontrol, kapacitet og sikkerhed i kriminalforsorgen kobles tættere til hårdere strafniveauer og hurtigere, mere robust sagsstyring på tværs af myndigheder. I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet beskrives reformen som den mest omfattende samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid, samtidig med at flere greb i straffuldbyrdelsen skal give myndighederne bedre handlemuligheder i praksis. (Se fx Justitsministeriet – pressemeddelelse 6. februar 2026.)
Overblik over de vigtigste bevægelser
| Spor | Hvad ændrer sig i praksis | Hvem mærker det mest |
|---|---|---|
| Udstationering og fodlænke | Større spænd i mulighederne for udslusning med elektronisk kontrol, og mere systematik i vurderinger og vilkår | Indsatte med længere domme, pårørende, arbejdsgivere, tilsynsmyndigheder |
| Sikkerhedsregimer | Mere eksplicit hjemmel og praksis for skærpet placering, overførsel og udgangsbegrænsninger | Terrordømte, radikaliserede, negativt stærke indsatte, personale |
| Strafskærpelser | Skærpet reaktion ved bl.a. vold mod tjenestemand og trafikdrab | Borgere, politi og anklagemyndighed, domstole |
| Unge og sagsomkostninger | Ny, mere betinget model for forfald og bortfald af sagsomkostninger | Unge dømte og deres familier, politi (opkrævning) |
| Digital efterforskning | Klarere ramme for retlige repræsentanter og central myndighed | Tjenesteudbydere, politiet, forsvarere |
Det praktiske nøgleord er ikke kun “hårdere straffe”, men mere styring af, hvor og hvordan straffen afvikles – og hvem der overhovedet kan komme ud, hvornår og på hvilke vilkår.
Anbringelse og overførsel i en mere risikobaseret kriminalforsorg
Anbringelses- og overførselsvejledningen samler og tydeliggør den praktiske ramme for, hvordan valg af afsoningssted og overførsler skal træffes efter straffuldbyrdelsesloven. Herunder præciseres det, hvordan det modificerede nærhedsprincip kan fraviges.
Håndtering af stærke indsatte og terror
Vejledningen fastlægger, hvordan Danmarks Fængsler kan anvende anbringelse i arresthus eller lukket regi af hensyn til negative stærke indsatte, narkotikaforebyggelse, beskyttelseshensyn og indsatsen mod radikalisering og ekstremisme. Vejledningen beskriver også en mere fast indledende håndtering af terrordømte med placering på særligt målrettede afdelinger og et styrket grundlag for, at sikkerhed kan vægtes over geografisk nærhed, når risikoen vurderes konkret.
Iværksættelse og politiets nye oplysningsrolle i fodlænke og udgang
Iværksættelsescirkulæret strammer den administrative “papirgang” mellem politi, fængselskredse og styrelse og gør det til et centralt styringspunkt, at politiet allerede ved underretningen kan levere operationelt relevante risikodata.
Betydningen af risikodata
Disse data omfatter oplysninger om rocker- og bandetilknytning, konflikter og særlige perioder med øget indbrudsrisiko – som senere kan få betydning for både udgangsvurderinger og prøveløsladelse. Cirkulæret understøtter desuden en mere konsekvent linje om, hvorvidt en dømt kan afvente behandling af en ansøgning om strafudståelse på bopælen, eller om retshåndhævelses- og forebyggelseshensyn tilsiger hurtig indsættelse.
Varetægtsfængsling i surrogat med elektronisk fodlænke
Bekendtgørelsen om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke sætter en mere detaljeret ramme for, hvornår retten – med sigtedes samtykke – kan vælge et mindre indgribende alternativ til traditionel varetægt.
Et samlet "pakkeprodukt"
I praksis gøres ordningen til et “pakkeprodukt” med egnethedsvurdering, bolig- og samtykkekrav for samboende over 18 år samt skærpede standardvilkår om bl.a. alkohol- og stofafholdenhed, tidsstyring via tidsskema og tæt kontrol. Dette kan få særlig betydning i sager, hvor varetægtens formål kan opnås uden fængsling, men hvor retten samtidig ønsker et robust kontrolniveau.
Udgangsbekendtgørelsen som ny rygrad i udgangspraksis
Udgangsbekendtgørelsen moderniserer de fælles rammer for udgang og gør det mere eksplicit, hvilke risikofaktorer der skal vægte tungt i misbrugsvurderingen – eksempelvis recidivmønstre, misbrug under afsoning og udvisningsstatus.
Begrænsning af udgang
Bekendtgørelsen giver et mere tydeligt grundlag for, at udgang kan nægtes eller begrænses, når retshåndhævelseshensyn eller konkrete misbrugsrisici tilsiger det. Dette gælder herunder i tilfælde, hvor udgang til varetægtsarrestanter i fængsler kun kan ske i snævre rammer med ledsagelse og domstolskontrol.
Udgangsvejledningen med skærpede snitflader til bande og terror
Udgangsvejledningen udfolder, hvordan udgang i praksis skal fungere som et normalt led i afsoningen – men med klare undtagelser, hvor myndighederne skal udvise betydelig forsigtighed.
Bande-sporet og terror-sporet
Vejledningen får særlig praktisk betydning i to spor. Ved “bande-sporet” kan politiets oplysninger om gruppetilknytning og konflikt føre til afskæring af udgang og i praksis stoppe udgangsforløb uden at Danmarks Fængsler foretager en selvstændig prøvelse af konfliktvurderingen. Ved “terror-sporet” skærper kompetence, høring og placering på særlige afdelinger tærsklen for lempelser, og udstationering og udgang bliver i højere grad et sikkerhedsanliggende frem for et udslusningsværktøj.
Udvidet back-door logik i strafudståelse på bopælen
Bekendtgørelsen om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (strafudståelse på bopælen) er central, fordi den operationaliserer en større del af straffuldbyrdelsen som kontrolleret ophold i hjemmet.
Fokus på vilkår og kontrol
Bekendtgørelsen beskriver, hvordan den dømte orienteres, hvordan egnethedsvurderinger forstås, og hvordan opsættende virkning i ansøgningssager spiller ind. Dette flytter i praksis fokus fra “om” fodlænke kan bruges til “hvordan” vilkår, kontrol og risikovurderinger dokumenteres og håndhæves.
Strafberegning som et retsgarantiområde i den nye udslusningsvirkelighed
Strafberegningsbekendtgørelsen får fornyet praktisk vægt, fordi flere ordninger – udstationering, prøveløsladelse og udgang – er afhængige af præcise beregninger af straffetidens ophør, reststraf og relevante datoer.
Dokumentationskrav og retssikkerhed
Bekendtgørelsen understreger samtidig dokumentationskravene om, at den dømte skal gøres bekendt med beregningen og klageadgangen. Dette fungerer i praksis som en vigtig retssikkerhedsventil i et system, hvor flere afgørelser er stærkt tids- og datoafhængige.
Prøveløsladelse med fastere sagsrytme og skarpere dataflow
Cirkulæret om behandling af sager, hvor Styrelsen for Danmarks Fængsler træffer afgørelse om prøveløsladelse efter indstilling, fastlægger en mere stram proces for, hvornår indstillinger skal ligge klar og hvilke dokumenter der skal følge med.
Effektivisering af sagsgangen
De nye krav presser i praksis både fængselskredse og politi til at levere et mere fuldt oplyst beslutningsgrundlag i tide. Formålet er at mindske risikoen for, at prøveløsladelsesspørgsmålet bliver “teknisk forsinket” i sagsgangen, snarere end afgjort på substansen.
Løsladelsesbekendtgørelsen med skærpet håndtering af nægtelser og genoptagelser
Løsladelsesbekendtgørelsen systematiserer, hvornår afgørelser om prøveløsladelse skal træffes, og hvordan nægtelser skal følges op med fornyede vurderinger.
Faste kontrolpunkter ved nægtelse
Dette får især betydning i sager, hvor utilrådelighedsvurderingen ændrer sig under afsoningen – fx ved ny kriminalitet, disciplinære forhold eller forbedrede løsladelsesforhold. Bekendtgørelsen tvinger i praksis en rytme ind i genoptagelserne, så et “nej” ikke bliver et passivt slutpunkt, men et afgørelsesspor med faste kontrolpunkter.
Løsladelsesvejledningen som praktisk manual til utilrådelighed og vilkår
Løsladelsesvejledningen udfolder den konkrete utilrådelighedsvurdering og beskriver, hvilke momenter der typisk vejer tungt – herunder ny kriminalitet under afsoning, grove disciplinærsager og tilknytning til grupper bag omfattende kriminalitet.
Fremadrettet vurdering
Vejledningen bliver samtidig en praktisk manual for, hvordan udslusning, programdeltagelse og vilkår bør tænkes ind tidligt. Målet er, at prøveløsladelse ikke alene vurderes “bagudrettet” på dommen, men også “fremadrettet” på risiko og stabilitet i løsladelsessituationen.
Nye strafskærpelser og nyt trafikdrab som selvstændig bestemmelse
Lov nr. 263 samler en række markante strafskærpelser og materielle ændringer. Dette inkluderer en tydeligere og skærpet ramme for vold eller trussel mod personer i offentlig tjeneste (med eksplicit skærpelse ved brug af genstande) samt etablering af trafikdrab som selvstændig bestemmelse for de groveste uagtsomme drab i trafikken.
Konsekvenser for strafudmåling og udslusning
De bredere justeringer i voldsbestemmelserne vil i praksis kunne ses i både anklagemyndighedens påstandsniveau, domstolenes strafudmåling og den efterfølgende straffuldbyrdelse. Især fordi flere af de nævnte kriminalitetstyper også “smittes” over i udslusningsvurderinger, hvor retshåndhævelseshensyn og risikobilleder indgår.
Sagsomkostninger og opkrævning med ny undtagelseslogik for unge dømte
Bødebekendtgørelsen omsætter en mere differentieret praksis for opkrævning af bl.a. bøder, konfiskation og sagsomkostninger. Den er især vigtig i lyset af den nye model for unge domfældte, hvor opkrævning af sagsomkostninger i flere tilfælde ikke skal ske, medmindre der foreligger bestemte undtagelser (fx ved længere fængselsstraffe eller bestemte grovere forhold).
Reduktion af gældsopbygning
I praksis kan denne ændring reducere gældsopbygning i en gruppe, hvor økonomisk “efterslæb” ofte er en direkte barriere for stabil bolig, uddannelse og arbejde efter løsladelse.
E-evidence med retlige repræsentanter som nyt compliance-krav
Lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere placerer Danmark i den bredere EU-ramme for indsamling af elektronisk bevismateriale. Tjenesteudbydere, der udbyder relevante tjenester i EU, skal sikre en retlig repræsentant i en anden medlemsstat til at modtage og efterleve afgørelser og kendelser om elektroniske data.
Fra myndighed til virksomhed
I praksis flytter dette en del af “friktionsomkostningen” ved grænseoverskridende bevisindhentning fra myndighederne over i et mere formaliseret compliance-setup hos virksomheder og deres repræsentanter.
Politiet som central myndighed med påbud og tvangsbøder
Bekendtgørelsen om udpegning af central myndighed fastslår, at politiet får rollen som central myndighed med opgaver i kontrol og koordinering, og at politiet kan udstede påbud samt anvende daglige eller ugentlige tvangsbøder ved manglende efterlevelse.
Nye håndhævelsesmidler
Dette gør i praksis “e-evidence” til et felt, hvor forvaltningsretlige håndhævelsesmidler (påbud og tvangsbøder) bliver et konkret supplement til den klassiske straffeproces. Det kan give hurtigere efterlevelse i sager, hvor tid er afgørende for at sikre data.
Praktiske konsekvenser for forsvarere, anklagere og kriminalforsorg
På tværs af ændringerne er der flere praktiske “huskepunkter”, som allerede nu vil præge sagsarbejdet for de involverede parter.
Tre centrale opmærksomhedspunkter
- Sagens risikodata kommer tidligere ind: Politiets tidlige oplysninger om bandetilknytning, konflikter og udgangsrisici får større downstream-effekt i udgang, udstationering og prøveløsladelse.
- Udslusning bliver mere binær for højrisikogrupper: Terrordømte og negativt stærke indsatte møder flere strukturelle barrierer for lempelser, og afgørelser vil i højere grad hvile på sikkerhedsregimer og specialiserede vurderinger end på klassiske nærhedshensyn.
- Digital bevisindhentning bliver mere “administrerbar” men også mere kontrollerbar: Med central myndighed, påbud og tvangsbøder rykker en del af kampen om tid og efterlevelse over i et compliance-spor, som virksomheder må kunne dokumentere.
Hårdere styring af straffens afvikling
Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at de nye regler ikke kun handler om hårdere straf, men i høj grad om hårdere styring af straffens afvikling – og om at gøre udgang, udstationering og prøveløsladelse til mere målrettede instrumenter, hvor sikkerheds- og retshåndhævelseshensyn spiller en større rolle i den konkrete hverdag i fængslerne.
