Pensionstab Biosikring og Militær Fortrolighed Nye Strafferetlige Tendenser

Seneste strafferetlige ændringer inkluderer frakendelse af pension for grov kriminalitet, skærpet biosikring, fortrolighed ved militære havarier, samt justeringer af konfliktråd og regler for arbejdsmiljø og nordisk straffuldbyrdelse.

Strammer syv nye initiativer grebet om de mest alvorlige lovovertrædelser, mens tekniske regler om biosikring, kemi og militære havarier får markant skærpet strafferetlig betydning.

Frakendelse af Pension ved Alvorlig Kriminalitet

En af de mest markante nyheder på strafferettens grænseflade til socialretten er lovforslaget L 80 om frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension ved dom for visse former for alvorlig kriminalitet. Forslaget udmønter den politiske aftale om, at det ikke skal være muligt samtidig at være blandt de mest alvorligt dømte og modtage nogle af de mest gunstige offentlige ydelser.(bm.dk)

Ordningen rammer personer, der allerede er tilkendt førtidspension (både efter gammel og ny ordning), seniorpension eller tidlig pension, og som ved endelig dom idømmes ubetinget fængsel eller anden frihedsberøvende retsfølge for blandt andet:

• Rocker- og banderelateret kriminalitet (straffelovens § 81 a)
• Grov narkokriminalitet (straffelovens § 191)
• Særlig grov økonomisk kriminalitet (bl.a. § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, § 290 a, stk. 2)
• Visse fremmedkrigerrelaterede forbrydelser, når forholdet er begået i udlandet (bl.a. § 101 a, § 114 c-e)

Når betingelserne er opfyldt, mister den dømte både pensionsydelsen og sin status som pensionist. Frakendelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen ellers ville være blevet udbetalt igen efter endt straf. Herefter indtræder en 5-årig periode, hvor vedkommende ikke kan få tilkendt den relevante pension på ny og må igennem en helt ny vurdering, hvis der ansøges igen efter perioden.

Som beskæftigelsesministeren har formuleret det, er førtidspension tiltænkt “vores mest sårbare borgere – ikke organiserede kriminelle”.(bm.dk)

Parallelt med frakendelsesordningen udvides og forlænges karantæneordningerne i ydelsessystemet. Den eksisterende karantæneperiode forlænges fra 3 til 5 år, og ordningen udvides til at omfatte blandt andet grov narkokriminalitet og særlig grov økonomisk kriminalitet på tværs af ydelser. For en række ydelser – herunder folkepension, ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og flekslønsordninger – betyder det, at niveauet i karantæneperioden ikke kan overstige mindstesatsen på kontanthjælpsniveau.

Samtidig indføres en egentlig ydelsesudelukkelse i 5 år for en bred vifte af ydelser (arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, barselsdagpenge, sygedagpenge, fleksydelse, børne- og ungeydelse m.fl.) for personer dømt for de udvalgte alvorlige forbrydelser. Ordningen for fremmedkrigere skærpes yderligere ved, at kravet om faktisk ydelsesmodtagelse i gerningsperioden fjernes – det afgørende bliver nu alene den endelige dom.

Forvaltningen bliver stærkt centraliseret: Udbetaling Danmark får både ansvaret for at træffe afgørelse om frakendelse af pension og for at monitorere de udvidede karantæneordninger gennem omfattende registersamkøring, baseret blandt andet på oplysninger fra anklagemyndigheden og Styrelsen for Danmarks Fængsler om relevante domme og løsladelser.(justitsministeriet.dk)

Lovforslaget vil i praksis gøre det langt mere økonomisk mærkbart for dømte i de hårdeste kriminalitetskategorier at fortsætte en pensionsbaseret forsørgelse efter afsoning. Spørgsmålet bliver, hvor ofte og i hvilke typer sager Udbetaling Danmark konkret vil anvende frakendelse, og hvordan domstolene vil håndtere de nye regler i grænsesituationer – eksempelvis ved domme med blandede forhold eller ændrede anklageskrifter undervejs.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af lov om social pension m.v.

Biosikring som Nyt Strafferetligt Trykpunt

På biosikringsområdet er der sendt et udkast til ny bekendtgørelse i høring, der samlet moderniserer og skærper reglerne for sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale. Udkastet erstatter de nuværende regler fra 2009 og tager tydeligt afsæt i et ændret trusselsbillede, hvor biologiske materialer og teknologier ses som potentielle våben.(ssi.dk)

Kernen i udkastet er et generelt krav om tilladelse fra Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) til at kunne besidde, fremstille, anvende, opbevare eller overdrage de kontrolbelagte materialer, der er oplistet i bekendtgørelsens bilag. Det drejer sig især om højpato­gene humane og zoonotiske mikroorganismer (som Ebola og lignende), toksiner og specialiserede fremføringsmidler.

Virksomheder og institutioner, der arbejder med disse materialer, pålægges omfattende organisatoriske forpligtelser:

• Udpegning af en eller flere sikringsansvarlige, der skal godkendes og uddannes af CBB.
• Udarbejdelse af en sårbarhedsvurdering og en detaljeret sikringsplan, der beskriver blandt andet fysisk sikring, adgangskontrol, lagerstyring og destruktionsprocedurer.
• Løbende registerføring over lagerbeholdning og bevægelser.
• Pligt til øjeblikkelig indberetning til CBB ved tyveri, bortkomst, mistanke om misbrug eller utilsigtet udslip.

CBB får i udkastet vidtgående beføjelser til at fastsætte sikringsniveauer, gennemføre kontrolbesøg, udstede påbud og forbud samt inddrage tilladelser, hvis kravene ikke overholdes. Dermed bevæger biosikringsreglerne sig tydeligt tættere på klassisk strafferetlig regulering, hvor både individuelle og institutionelle pligter kan blive genstand for sanktion.

Strafferammen skærpes også: Overtrædelser af bekendtgørelsen kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år under skærpende omstændigheder. Det betyder, at grove eller systematiske tilsidesættelser af biosikringen – særligt hvor der foreligger risiko for misbrug til terror eller alvorlig personskade – potentielt kan føre til frihedsstraf. Samtidig åbner det for selskabsstraf, hvor virksomheder kan ifalde ansvar efter straffelovens regler om juridiske personer.

For forskningsinstitutioner, biotekvirksomheder og avancerede laboratorier vil den nye bekendtgørelse kræve en langt mere formaliseret tilgang til sikkerhed og efterlevelse – og potentielt føre til et tættere samspil mellem interne compliance-programmer og ekstern kontrol fra CBB og andre myndigheder.

Læs mere her: Lovguiden – Udkast til bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale

Kemiske Grænseværdier som Strafferetlig Ramme i Arbejdsmiljøet

På arbejdsmiljøområdet er en ny bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet netop udstedt. Bekendtgørelsen viderefører og systematiserer den eksisterende regulering, men med et tydeligt fokus på håndhævelse gennem straf.(at.dk)

Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde med stoffer og materialer – både fremstilling, anvendelse, håndtering og enhver risiko for udsættelse. Den fastlægger en række centrale definitioner, der allerede er velkendte i arbejdsmiljøretten, men som her igen får strafbærende betydning:

• 8-timers grænseværdi: Den tidsvægtede gennemsnitskoncentration i luften over en normal arbejdsdag.
• Korttidsgrænseværdi: Gennemsnitskoncentrationen over typisk 15 minutter.
• Loftværdi: En maksimal koncentration, der ikke på noget tidspunkt må overskrides.
• Biologisk grænseværdi: Grænsen for stoffets koncentration i blod eller urin.
• Sumværdi: Et mål for samlet eksponering for flere stoffer, som ikke må overstige 1.

Grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2 (luftforurening) og bilag 3 (biologiske værdier) skal overholdes. Hvor der ikke er fastsat korttidsgrænseværdi, anses den for at være det dobbelte af 8-timersgrænseværdien – en tilsyneladende teknisk detalje, der i realiteten kan afgøre, om en overskridelse er strafbar. For hudgennemtrængelige stoffer markeret med ”H” pålægges arbejdsgiveren en særlig pligt til at inddrage optagelse gennem huden i risikovurderingen.

De senere års ændringer i grænseværdier – eksempelvis skærpelserne for chrom VI, dieseludstødning og respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid – har allerede vist, at grænseværdibekendtgørelsen fungerer som et centralt redskab til at løfte beskyttelsesniveauet gennem præcise, målbare krav.(at.dk)

Den nye bekendtgørelse indeholder en udtrykkelig strafbestemmelse:

• Overtrædelse af pligten til at overholde grænseværdierne eller manglende efterkommelse af påbud kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter arbejdsmiljøloven eller anden lovgivning.
• Arbejdsgivere kan pålægges bødeansvar, selv uden konkret forsæt eller uagtsomhed hos ledelsen – det er tilstrækkeligt, at overtrædelsen kan tilregnes virksomheden eller dens ansatte.
• Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Det betyder, at grænsen mellem teknisk-arbejdsmiljømæssige overtrædelser og strafbare forhold i stigende grad trækkes direkte gennem virksomhedens kemiske risikovurdering. Arbejdsgivere, der ikke har styr på substitution, tekniske foranstaltninger, personlige værnemidler og løbende målinger, risikerer ikke blot påbud, men også egentlige straffesager.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet

Fortrolige Militære Havarirapporter og Straffesagens Beviser

Forsvarsministeriet har sendt et lovforslag i høring, der ændrer lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. på to centrale punkter. Udover en betydelig udvidelse af Forsvarets adgang til at råde over privat og offentlig ejendom i krise og krig, indføres en ny hjemmel til fortrolighed ved undersøgelser af militære ulykker og havarier.(fmn.dk)

Det nye § 15 b giver forsvarsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for undersøgelser af ulykker og havarier med militære fartøjer og luftfartøjer, herunder regler om, at oplysninger i disse undersøgelser – især vidneforklaringer – kan gøres fortrolige og undtages fra aktindsigt. Ifølge forarbejderne er formålet at skabe større tryghed for involveret personel, så de åbent kan forklare, hvad der gik galt, uden frygt for, at deres udsagn efterfølgende anvendes direkte i straffesager eller disciplinærsager.

Fra et strafferetligt perspektiv rejser det principielle spørgsmål om bevisadgang. Når vidneforklaringer i havariundersøgelser kan friholdes fra videregivelse til politi og anklagemyndighed, vil efterforskningen i nogle tilfælde måtte baseres på andre kilder: tekniske data, radar- og logoplysninger, optagelser fra cockpit og bro, samt nye afhøringer af de samme personer i straffesagens regi.

Havarirapportens primære formål bliver dermed mere entydigt at lære og forebygge – ikke at placere individuel skyld.

Det kan styrke flyve- og sejladsikkerheden, fordi det tilskynder fuld åbenhed om fejl, kultur og procedurer. Men i meget alvorlige sager – eksempelvis med dødsfald eller mistanke om grov uagtsomhed – kan balancen mellem sikkerhedshensyn og retshåndhævelse blive testet. Hvordan domstole og myndigheder i praksis vil afveje hensynet til fortrolige sikkerhedsundersøgelser over for hensynet til opklaring af potentielle strafbare forhold, bliver et centralt tema, når reglerne skal omsættes i konkrete sager.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Overførsel af Frihedsstraffe i Norden

Rigsadvokatens opdaterede afsnit om overførsel af frihedsstraffe i Norden samler og præciserer praksis på et område, hvor straffuldbyrdelse, internationalt samarbejde og den dømtes retsstilling mødes. De nordiske lande – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – har ingen fælles bindende konvention på området, men parallelt opbyggede nationale regler baseret på fælles forhandlinger.

I Danmark reguleres området af den nordiske straffuldbyrdelseslov og et tilhørende cirkulære. Rigsadvokatmeddelelsen fungerer som en praktisk vejledning til politi, anklagemyndighed og Styrelsen for Danmarks Fængsler om, hvordan sagerne håndteres, og hvem der er kompetent myndighed i de forskellige situationer.

Kernen er sondringen mellem betingede og ubetingede frihedsstraffe og mellem:

1. Sager, hvor et andet nordisk land anmoder Danmark om at overtage fuldbyrdelsen.
2. Sager, hvor Danmark anmoder et andet nordisk land om at overtage fuldbyrdelsen.

For en forenklet oversigt over kompetencerne i Danmark ser billedet således ud (set fra dansk side):

Når et andet nordisk land anmoder Danmark om at overtage betingede straffe, behandles sagen af politiet i den politikreds, hvor den dømte har eller forventes at få bopæl. Politiet træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes, og sender i givet fald sagen til Styrelsen for Danmarks Fængsler, der sørger for den praktiske fuldbyrdelse – typisk i form af tilsyn, mødepligt m.v.

Ved ubetingede straffe er det Styrelsen for Danmarks Fængsler, der modtager og behandler anmodninger om overførsel til afsoning i Danmark. Anmodninger, som fejlagtigt sendes til politiet eller anklagemyndigheden, skal straks videresendes til styrelsen, og den udenlandske myndighed skal orienteres.

Set fra den dømtes perspektiv har reglerne stor betydning for både resocialisering og familiemæssige relationer. Muligheden for at afsone i det land, hvor man har sin primære tilknytning, kan lette både tilsyn efter løsladelse og kontakten til netværk, samtidig med at Kriminalforsorgen kan fastholde en ensartet standard for straffuldbyrdelsen.(justitsministeriet.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Rigsadvokatmeddelelsen om overførsel af frihedsstraffe i Norden

Administrative Ændringer i Konfliktråd

Konfliktråd har gennem mere end et årti været et vigtigt supplement til det traditionelle straffesystem. Ordningen giver forurettede og gerningspersoner mulighed for at mødes med en neutral mægler for at tale om følgerne af den strafbare handling. Konfliktråd er frivilligt og erstatter ikke hverken strafforfølgning eller dom, men kan være et vigtigt led i både offerstøtte og resocialisering.(politi.dk)

To nye bekendtgørelser ændrer nu på den organisatoriske forankring af konfliktråd uden at ændre de materielle rettigheder for parterne. Fællesnævneren er, at den tidligere betegnelse ”Politiets Administrative Center” i landsdækkende konfliktrådssager afløses af ”politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi”. Dermed lægges et klart, personificeret ansvar for administrationen af ordningerne hos én politidirektør, som i forvejen har det landsdækkende Politiets Administrative Center under sig.(politi.dk)

Konfliktråd i Straffesager Får Ny Forankring

Bekendtgørelsen om konfliktråd i anledning af en strafbar handling ændres, så det overalt i teksten er politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi, der nævnes som kompetent myndighed, hvor der tidligere stod Politiets Administrative Center. Det gælder blandt andet i bestemmelsen om, hvem der er ansvarlig for den overordnede administration og koordinering af konfliktråd på tværs af politikredsene.

I praksis forventes ændringen at få størst betydning internt i politiet: den kan skabe klarere ledelsesansvar, lettere mulighed for at udvikle ensartede retningslinjer og bedre datagrundlag for at følge anvendelsen af konfliktråd på landsplan. For ofre og gerningspersoner vil den umiddelbare oplevelse fortsat være, at konfliktrådet afholdes lokalt, typisk i nærheden af gerningsstedet eller parternes bopæl, med en uddannet mægler som ordstyrer.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konfliktråd i anledning af en strafbar handling

Konfliktråd ved Tilhold og Bortvisning Følger Samme Spor

En tilsvarende, men mere snæver ændring gennemføres i bekendtgørelsen om konfliktråd i sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Her ændres henvisningen i § 1, stk. 2, så det også på dette område er politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi, der nævnes som ansvarlig, hvor der tidligere stod Politiets Administrative Center.

Dermed samles den landsdækkende administration af konfliktråd – både i traditionelle straffesager og i tilholds- og bortvisningssager – ét sted. Det kan få betydning for udviklingen af særlige faglige miljøer omkring konfliktråd, herunder i relation til personfarlig kriminalitet, stalking og partnervold, hvor konfliktråd ofte kræver særlig erfaring og en stram risikovurdering, før et møde mellem parterne kan gennemføres forsvarligt.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konfliktråd i sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning