Dansk strafferet reformeres. Hårdere straffe for vold, sexkrænkelser og miljøkriminalitet. Nye regler for gældseftergivelse, offererstatning og advokattakster træder i kraft.
Dansk strafferet er på vej ind i en ny, markant strammere æra med hårdere straffe for vold, seksualforbrydelser, miljøkriminalitet og naturødelæggelser – mens gæld til det offentlige, offererstatning, advokattakster og leasingsektoren samtidig underlægges langt skrappere regler.
Omfattende Strafreform Indfører Hårdere Straffe og Nye Regler for Gæld og Ofre
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026‑2030 lagt kursen mod den største samlede skærpelse af strafniveauet for personfarlig kriminalitet i nyere tid. Reformen ledsages af investeringer på over 7,5 mia. kr. i flere fængselspladser, bedre kriminalitetsforebyggelse og en styrket kriminalforsorg. (regeringen.dk)
Reformen er ikke alene et spørgsmål om højere straffe. Den griber samtidig ind i hele straffesystemets arkitektur: Ofre skal have bedre støtte, varetægtsfængsling og afsoning skal bruges mere målrettet, og økonomiske incitamenter – både for dømte og for det offentlige – justeres gennem nye regler om sagsomkostninger, offerbidrag og gæld.
Markante Strafskærpelser for Personfarlig Kriminalitet
Kernen i lovforslaget om gennemførelse af strafreformen er en massiv opjustering af straffene for vold, seksualkriminalitet og digitale krænkelser:
- Grov vold (§ 245) og kvindelig omskæring (§ 245 a) får hævet strafferammen fra 6 til 8 års fængsel, og strafniveauet løftes som udgangspunkt med 100 %.
- Særdeles grov vold (§ 246) går fra 10 til 12 års fængsel, med tilsvarende fordobling af niveauet.
- Simpel vold (§ 244) i form af gadevold, gruppevold og vold i nære relationer forhøjes med ca. 50 %.
- Gentagen vold (§ 247) skærpes ligeledes med ca. 50 %.
På seksualområdet fokuseres der især på de mest alvorlige overgreb og på krænkelser mod børn og unge:
- Straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfalds- og gruppevoldtægt, forhøjes med omkring 50 %.
- Ved besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år (§ 235) fordobles strafniveauet, og strafferammerne hæves til henholdsvis 2 og 4 års fængsel.
- Digitale sexkrænkelser (§ 264 d) får fordoblet strafniveauet, og strafferammen løftes til 1 års fængsel.
Samtidig lægges der op til, at fængselsstraf i højere grad skal anvendes ved de groveste natur- og faunakriminalitetssager, hvor bødeniveauet fordobles. Tiltagene følger op på en politisk aftale om at gøre det markant mindre økonomisk attraktivt at spekulere i naturødelæggelse. (mim.dk)
Styrket Beskyttelse af Offentligt Ansatte – Også på Sociale Medier
En central del af reformen er en markant styrkelse af beskyttelsen af personer i offentlig tjeneste eller hverv – et område hvor Justitsministeriet peger på et vedvarende højt antal anmeldelser om vold og trusler mod offentligt ansatte. (justitsministeriet.dk)
Vold og trusler mod offentligt ansatte (§ 119) skærpes med ca. 50 %, og den beskyttede personkreds udvides bl.a. til også at omfatte beskikkede forsvarere og visse advokater i familieretlige sager. Samtidig omstruktureres reglerne om angreb med genstande, så sådanne handlinger fremover gøres til en skærpende omstændighed.
Den selvstændige bestemmelse om chikane af offentligt ansatte (§ 119 a) får både et udvidet anvendelsesområde og højere straffe:
- Chikane på sociale medier behøver ikke længere være systematisk eller gentagen; enkeltstående opslag kan efter omstændighederne være strafbare.
- Deling af video- og lydoptagelser af offentligt ansatte, fx politibetjente eller sagsbehandlere, kan være chikanerende, hvis personen kan identificeres, og offentlig interesse ikke taler afgørende for offentliggørelsen.
- En bøde på 10.000 kr. ved førstegangstilfælde hæves til 15.000 kr., og der indføres mulighed for at påbyde sletning af krænkende indhold.
Det understreges samtidig, at selve optagelsen i det offentlige rum som udgangspunkt fortsat er lovlig – det er delingen i en chikanerende form, der rammes af de nye regler.
Tiltagene skal ifølge justitsministeren ses som et svar på det, han har betegnet som “et angreb på velfærdssamfundet”, når sygeplejersker, socialrådgivere og andre offentligt ansatte udsættes for vold, trusler og digital gabestok alene for at passe deres arbejde. (justitsministeriet.dk)
Trafikdrab, Varetægt og Afsoning i Ny Balance
Reformen introducerer en ny bestemmelse om trafikdrab (§ 241 a) målrettet uagtsomt manddrab i forbindelse med de groveste færdselsforseelser, herunder spiritus- og vanvidskørsel. Den nye bestemmelse ledsages af væsentligt forhøjede straffe og et generelt løft på omkring 33 % for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og farlig kørsel i kombination med straffeloven. (regeringen.dk)
Samtidig ændres balancen mellem frihedsberøvelse og kontrol:
- Livstidsdømte skal som udgangspunkt afsone betydeligt længere, før prøveløsladelse kan komme på tale.
- Front door‑fodlænke (afsoning på egen bopæl) udvides til længere straffe for ikke‑personfarlige forhold, mens alvorlig personfarlig kriminalitet fortsat er udelukket.
- Back door‑fodlænke og udstationering kan ske tidligere i forløbet for dømte for ikke‑personfarlig kriminalitet, så fængselssystemet aflastes, og resocialisering fremmes.
- I retsplejeloven indføres fodlænke som varetægtssurrogat som et egentligt hovedredskab, og fristerne for langvarig varetægtsfængsling strammes, så retten tidligere skal tage stilling til, om helt særlige omstændigheder kan begrunde forlængelse.
Ændringerne skal dels frigøre kapacitet i fængslerne til de hårdeste sager, dels understøtte den politiske ambition om, at frihedsberøvelse skal anvendes klogere og i højere grad målrettes de mest samfundsfarlige lovovertrædere. (regeringen.dk)
Ofre, Sagsomkostninger og Naturkriminalitet
Reformen indeholder også en række økonomiske greb, der sigter mod både ofre og dømte:
- Bidraget til Offerfonden fordobles fra 500 til 1.000 kr. pr. dom, bødeforelæg eller tilsvarende afgørelse. Merprovenuet – anslået til i alt 185 mio. kr. i perioden 2026‑2030 – øremærkes til styrkede indsatser for ofre, særligt ramte af partnervold og vold i hjemmet. (justitsministeriet.dk)
- Der indføres en ny model for betinget opkrævning af sagsomkostninger i straffesager for unge og visse førstegangsdømte: kravet bortfalder, hvis den dømte holder sig fri af alvorlig kriminalitet i fem år, men genopstår ved ny kriminalitet. Modellen kobler økonomiske byrder mere direkte til recidiv.
På natur- og faunabeskyttelsesområdet gennemfører lovforslaget en fordobling af bødeniveauet for naturkriminalitet og understreger, at de allermest alvorlige tilfælde skal udløse fængselsstraffe. Tilsynsmyndighederne får også bedre mulighed for at kræve genopretning af ulovligt ødelagt natur, og ved forsætlig faunakriminalitet skal der lægges særlig vægt på frakendelse af jagttegn.
Dermed suppleres skærpelserne på miljøområdet med en klarere strafferetlig værktøjskasse på naturområdet, hvor både økonomisk og symbolsk betydning vægtes højt.
Skærpede Strafniveauer for Miljøkriminalitet og Forurenet Jord
Parallelt med strafreformen er et særskilt lovforslag sendt i høring med henblik på at styrke sanktionerne for miljøkriminalitet i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Lovforslaget svarer direkte på en række sager om systematisk ulovlig håndtering af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald, hvor lavt bødeniveau og stor økonomisk gevinst har skabt kraftig politisk kritik. (mim.dk)
Hovedelementerne er:
- Generel fordobling af de vejledende bøder for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.
- Firdobling af bødeniveauet for overtrædelser, der undergraver sporbarheden af affald og jord (manglende anmeldelse, screening, kortlægning).
- Indførelse af minimumsbøder for erhvervsdrivende, fx 100.000 kr. ved manglende godkendelse efter § 33.
- Skærpede regler om økonomisk vinding: udgangspunktet er bøder på mindst det dobbelte af den opnåede fortjeneste, og hvis konfiskation ikke kan gennemføres, suppleres med en tillægsbøde, så den samlede økonomiske sanktion typisk svarer til tre gange fordelen.
- Kravet om, at bøder skal differentieres efter virksomhedsstørrelse, så store virksomheder får mærkbart højere bøder.
En central nyskabelse er en trappemodel, hvor bøden tillægges procenttillæg afhængigt af antal ansatte:
| Antal ansatte | Tillæg til normalbøde |
|---|---|
| 0‑9 | 0 % |
| 10‑34 | + 50 % |
| 35‑99 | + 75 % |
| 100+ | + 100 % |
Samtidig præciseres det i lovteksten, at erhvervsmæssig udøvelse er en skærpende omstændighed, og myndighederne får lettere ved at politianmelde grove overtrædelser direkte uden først at udstede administrative påbud. Dermed understreges signalet om, at miljøkriminalitet ikke længere må kunne indregnes som en kalkuleret driftsomkostning i bygge- og jordbranchen.
Betinget Eftergivelse af Gæld til det Offentlige Kobles til Kriminalitet
På gældsområdet gennemføres en markant omlægning af reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige. Med lovforslaget om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige lovfæstes en politisk aftale, der gør eftergivelse til en slags “samfundskontrakt”: hjælpen fra fællesskabet er betinget af, at skyldneren holder sig ude af alvorlig kriminalitet i en årrække. (ft.dk)
Kernen er en ny tilbagekaldelsesgrund:
- Har skyldner fået eftergivet gæld, kan eftergivelsen tilbagekaldes, hvis skyldneren sigtes for et strafbart forhold inden for fem år, og sagen ender med:
- betinget eller ubetinget fængselsstraf,
- visse behandlings- eller forvaringsforanstaltninger med længere tidsramme,
- eller en bøde på mindst 50.000 kr. for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Tilbagekaldelse betyder, at den eftergivne gæld genopstår som ubetinget fordring, med en ny betalingsfrist. For straffebetingede tilbagekaldelser løber renter først fra udløbet af den nye frist – ikke bagudrettet fra den oprindelige eftergivelse – mens svigagtige forhold stadig medfører fuld retroaktiv forrentning.
Lovforslaget indeholder samtidig:
- En karensperiode på fem år, før der kan søges ny eftergivelse efter en straffebetinget tilbagekaldelse.
- Lovfæstelse af praksis om, at eftergivne fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som betingede fordringer, der først bliver ubetingede ved tilbagekaldelse.
- En særlig undtagelse for eftergivelser begrundet i forhold uden for skyldnerens kontrol (fx myndighedsfejl), der ikke kan tilbagekaldes pga. senere kriminalitet.
- En mulighed for særligt socialt udsatte for at få en straffebetinget tilbagekaldelse ophævet med tilbagevirkende kraft, hvis de anmoder rettidigt og opfylder nærmere fastsatte kriterier.
Dermed flyttes tyngdepunktet fra en ren økonomisk vurdering af skyldnerens betalingsevne til en mere adfærdsbaseret ordning, hvor eftergivelse af offentlig gæld forudsætter varig kriminalitetsfrihed i en længere periode.
For rådgivere betyder ændringerne, at gældsrådgivning i højere grad må integreres med strafferetlig risikovurdering, når der tilskyndes til eftergivelse, og at straffesager om fx skatteunddragelse direkte kan få konsekvenser for gamle eftergivelsesordninger.
Regulering af Erstatningsbeløb til Ofre for Forbrydelser
Parallelt med strafskærpelserne justeres også de økonomiske rammer for erstatning til ofre for forbrydelser. En ny bekendtgørelse regulerer beløbsgrænserne efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om erstatningsansvar.
Bekendtgørelsen bygger på de almindelige mekanismer for årlig satsregulering efter satsreguleringslovgivningen, hvor visse beløb i erstatningsansvarsloven reguleres med en kombination af en fast procent (her 2,0 %) og den såkaldte tilpasningsprocent for det kommende finansår, efterfulgt af afrunding til nærmeste 500 kr.
Konsekvensen er bl.a.:
- At beløbsgrænsen for hurtig tilkendelse af mindre krav til ofre for forbrydelser hæves til 4.500 kr. i 2026‑perioden.
- At loftet for visse erstatningsposter, der reguleres efter § 9 a i offererstatningsloven, fastsættes til 165.500 kr. i samme periode.
For praktikere betyder det, at beløbsgrænser i standardskemaer, vejledninger og beregningsværktøjer skal opdateres, og at ofre i praksis kan få lidt højere standardiserede erstatninger på de områder, hvor beløbene er lovfastsatte.
Offentlige Forsvarere og Bistandsadvokater Får Højere Takster
Justitsministeriet har samtidig fastsat en ny grundtakst pr. time for vederlag til offentlige forsvarere, beskikkede advokater i familieretlige sager og bistandsadvokater for forurettede i straffesager. Grundtaksten hæves til 2.055 kr. pr. time.
Bekendtgørelsen bygger på retsplejelovens bemyndigelser og erstatter den tidligere takstbekendtgørelse, der fortsat anvendes i sager, hvor det væsentligste arbejde er udført under det gamle regime. I praksis betyder løftet:
- At forsvarere og bistandsadvokater får et mere tidssvarende honorar, der bedre afspejler kompleksiteten og tidsforbruget i moderne straffesager.
- At omkostningsbilledet i straffesager – både for staten og for dømte, der pålægges sagsomkostninger – alt andet lige stiger.
- At domstole og myndigheder må være opmærksomme på, at takstskiftet kan skabe overgangsproblemer i sager, der strækker sig over flere år.
Justeringen kommer samtidig med reformens nye model for betinget opkrævning af sagsomkostninger, hvilket samlet set skærper behovet for klare retningslinjer for, hvornår og hvordan honorarer fastsættes og pålægges den dømte.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om takster for vederlag til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater m.v.
Skærpet Tilsyn med Leasingbranchen og Kampen mod Økonomisk Kriminalitet
Endelig foreslås en ny særregulering af leasingvirksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift. Formålet er at imødegå grove overtrædelser af afgiftslovgivningen, hvidvask og bedrageri – herunder sager med tilknytning til rocker- og bandemiljøet – som de senere år har udfordret både skattesystemet og politiets indsats mod organiseret kriminalitet. (ft.dk)
De centralt foreslåede ændringer er:
- En obligatorisk tilladelsesordning for leasingvirksomheder omfattet af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift.
- Skærpede egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsen og ejere af kvalificerede kapitalandele, herunder fravær af alvorlige straffedomme for bl.a. skatte- og afgiftslovgivning.
- Krav om robuste forretningsgange for betalingsevnevurdering, som kobles til kreditaftalelovens regler og skal forhindre uansvarlig kreditgivning via leasing.
- Inklusion af disse leasingvirksomheder i hvidvasklovens anvendelsesområde, så de pålægges skærpet kundekendskab og indberetningspligt.
Finanstilsynet udpeges som tilsynsmyndighed med vidtgående beføjelser:
- Ret til at indhente oplysninger og få adgang til virksomheders lokaler uden retskendelse.
- Mulighed for at påbyde afsættelse af ledelsesmedlemmer ved manglende hæderlighed.
- Kompetence til at inddrage tilladelsen ved grov eller gentagen tilsidesættelse af lovgivningen, herunder hvidvask- og afgiftsregler.
Lovforslaget kobles til ændringer i anden lovgivning – bl.a. krav om årlige bidrag til Finanstilsynet, ændringer i registreringsafgiftsloven, udvidelse af kreditaftalelovens betalingsevnevurdering og optagelse i hvidvaskloven – så leasingsektoren i praksis underlægges et regulerings- og tilsynsniveau, der minder om finansielle virksomheder.
For branchen indebærer det, at selv mindre bilforhandlere, der kun udbyder enkelte leasingaftaler på forholdsmæssig afgift, kan blive omfattet og må forholde sig til helt nye krav til både ledelse, dokumentation og compliance.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer
Fremadrettede Perspektiver for Strafret, Gæld og Økonomisk Kontrol
De aktuelle lovforslag og bekendtgørelser tegner samlet et billede af et mere pønalt og mere kontrolleret retssystem, hvor både straffeniveau, økonomiske incitamenter og tilsyn med risikofyldte sektorer strammes markant. For strafferettens praktikere bliver det afgørende løbende at tilpasse rådgivning, risikovurderinger og processtrategier til de nye realiteter: Strafferammerne for personfarlig kriminalitet stiger kraftigt, digital adfærd over for offentligt ansatte vurderes efter skærpede normer, og økonomisk kriminalitet – fra miljølovbrud til misbrug af leasing- og afgiftsregler – mødes med langt mere konsekvent sanktionering. I de kommende år vil det derfor være i retssalene, hos kriminalforsorgen, hos Gældsstyrelsen og i Finanstilsynets praksis, at de nye regler for alvor får deres konkrete betydning.
