Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en omfattende strafreform, der skærper straffen for personfarlig kriminalitet. Samtidig indføres nye tiltag mod fodboldhooligans og bandekriminelle.
Historiske stramninger er nu endeligt vedtaget i folketingssalen. Dømte bandemedlemmer får frakendt deres førtidspension, fængselsstraffene for grov vold skærpes markant, og en ny vidtgående hooliganpakke giver politiet beføjelser til at udstede mundtlige strakskarantæner.
Fængselsstraffene for personfarlig kriminalitet får et mærkbart nøk opad, utryghedsskabende fodboldfans kan nu formenes adgang i en radius af fem kilometer fra stadion, og dømte bandekriminelle står til at miste deres offentlige forsørgelse. Det står klart, efter at Folketinget den 7. april 2026 trykkede på den grønne knap og endeligt stadfæstede fire store og indgribende lovforslag på det strafferetlige område.
Særligt Enhedslisten og Alternativet stod under afstemningerne flere gange alene i opposition til de omfattende stramninger, der på visse punkter bryder med hidtidig retspraksis og sociale velfærdsprincipper.
Overblik over de strafferetlige afstemninger
| Lovforslag | Emne | For | Imod | Hverken/eller |
|---|---|---|---|---|
| L 103792 | Strafreform (Hårdere straffe for vold mv.) | 102 | 4 | 0 |
| L 70437 | Frakendelse af førtidspension ved dom | 88 | 21 | 0 |
| L 104068 | Indsats mod fodbolduroligheder | 100 | 9 | 1 |
| L 103407 | E-beviser og retlige repræsentanter | 78 | 18 | 10 |
Strafreformen: Hårdere kurs og en ombygget kriminalforsorg
Det ubetinget største lovkompleks, der nu er indskrevet i lovsamlingen, er udmøntningen af den store politiske "Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030" (L 103792). Næsten hele Folketinget stod bag vedtagelsen – kun Enhedslistens fire fremmødte mandater stemte imod.
Skærpede straffe og aflastning af fængsler
Loven indeholder en tung skærpelse af straffene for personfarlig kriminalitet, herunder en betragtelig forhøjelse af strafferammerne for grov vold. Samtidig rummer reformen dog også lovgivning, der skal forsøge at lette det massive pres på de danske fængsler. Det vil i praksis ske ved at nedbringe omfanget af varetægtsfængslinger og ved at skabe udvidede juridiske rammer for prøveløsladelse og muligheden for at afsone straffe i eget hjem iført fodlænke.
"Forslaget er vedtaget. For stemte 102 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 4 (EL), hverken for eller imod stemte 0."
Ny model for sagsomkostninger
Derudover indfører loven en helt ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger samt en forhøjelse af det offerbidrag, dømte skal betale.
Bandekriminelle og voldsmænd mister pensionen
Et af de mere ideologisk omdiskuterede tiltag, som nu er en juridisk realitet, er lovforslag L 70437. Her var oppositionen væsentligt bredere, idet SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet med 21 stemmer forsøgte at stemme forslaget ned. Regeringen og de borgerlige partier sikrede dog et solidt flertal på 88 stemmer for loven.
Automatiske frakendelser ved grove forbrydelser
Loven betyder i praksis, at en ubetinget fængselsdom for bandekriminalitet, terror/fremmedkrigervirksomhed, grov narkokriminalitet eller særlig grov økonomisk kriminalitet automatisk udløser en frakendelse af den dømtes førtids-, senior- eller tidlige pension. I udvalgsbehandlingen i december 2025 blev nettet strammet yderligere ved et ændringsforslag, så listen af lovovertrædelser nu også inkluderer voldtægt, manddrab og grov vold.
Forlænget karantæneperiode
Når straffen er udstået, indtræder desuden en karantæneperiode, som loven nu forlænger fra tre til fem år. I denne periode har personen ikke ret til at få tilkendt pensionen igen. Reglerne rammer lovovertrædelser begået fra og med den 1. marts 2026.
5.000 meters karantænezone mod hooligans
Også på fodboldstadions og i byrummet omkring dem, bliver der fremover grebet markant hårdere ind. Med L 104068 har Folketinget vedtaget en omfattende "hooligan-pakke", som udvider politiets beføjelser betydeligt ved højrisikokampe.
Udvidede beføjelser og strakskarantæner
Blandt de mest opsigtsvækkende praktiske konsekvenser er muligheden for at etablere en supplerende karantænezone på op til 5.000 meter fra stadion. Samtidig fjernes det hidtidige krav om, at der skal foreligge en "gentagelsesrisiko", før der kan udstedes en generel karantæne. Politiet får desuden en ny hjemmel til at nedlægge mundtlige strakskarantæner på stedet, hvis situationen eskalerer.
"Lovforslaget indeholder (...) at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere skal meddeles generel karantæne og dermed udelukkes fra at deltage i fodboldkampe, og at en tidligere meddelt karantæne skal kunne få gentagelsesvirkning."
Øget samarbejde og overvågning
For at styrke bevisførelsen mod uromagerne får fodboldklubberne nu formel juridisk adgang til at dele overvågningsbilleder med hinanden. Loven blev vedtaget bredt, idet kun Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius stemte imod.
Tech-giganter tvinges til udpegning af retlige repræsentanter
Som afslutning på den strafferetlige votering vedtog Folketinget også det længe ventede e-bevis-direktiv (L 103407). Lovens formål er at lette politiets og anklagemyndighedens indsamling af elektronisk bevismateriale på tværs af EU's landegrænser – et stigende problem i sager om digital svindel og organiseret kriminalitet.
Særlig dansk implementering af EU-direktiv
Da Danmark står uden for EU's strafferetlige samarbejde via retsforbeholdet, implementeres direktivet i en særlig dansk udgave. Det betyder, at tjenesteudbydere i Danmark forpligtes til at udpege mindst én retlig repræsentant i en anden medlemsstat, der kan modtage og håndhæve de udenlandske afgørelser.
Politisk modstand fra yderfløjene
Lovforslaget mødte modstand fra yderfløjene, da både Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti stemte imod, mens SF stemte gult. Loven blev dog stadfæstet med 78 stemmer for.
