Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt én enkelt paragraf i høring — § 192 i den kommende hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Nyskabelsen er et stk. 3, der giver landets a-kasser samme adgang til kunstig intelligens i sagsbehandlingen, som kommunerne allerede har fået. Anledningen er en udtalelse fra Datatilsynet, der satte spørgsmålstegn ved, om a-kasserne overhovedet havde et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag. Høringsfristen er 7. september 2026 kl. 12.
Autogenererede referater og medlemsoverblik bliver et lovligt værktøj
Den foreslåede § 192 samler AI-hjemlerne på beskæftigelsesområdet i én bestemmelse med tre stykker. De to første er en ren videreførelse af de bemyndigelser, der blev indsat som § 52 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ved lov nr. 1750 af 29. december 2025. Det tredje er nyt:
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsløshedskasserne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i varetagelsen af opgaverne efter denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
| Stykke | Aktør | Karakter |
|---|---|---|
| § 192, stk. 1 | Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering | Viderefører § 52 a, stk. 1 |
| § 192, stk. 2 | Kommunerne | Viderefører § 52 a, stk. 2 |
| § 192, stk. 3 | Arbejdsløshedskasserne | Ny — ingen tilsvarende hjemmel i beskæftigelseslovgivningen i dag |
Bemyndigelsen skal udmøntes ved bekendtgørelse, og bemærkningerne er usædvanligt konkrete om, hvad a-kasserne forventes at kunne bruge teknologien til:
- autogenererede resuméer af medlemmets sag
- strukturering af oplysninger om medlemmets forløb
- autogenererede referater fra samtaler med medlemmet
- et autogenereret medlemsoverblik, som sagsbehandleren kan bruge til at forberede samtaler
- forslag til jobrettede indsatser, tilbud og forløb, der kan præsenteres for medlemmet
- udvikling, idriftsættelse og drift af it-systemer, der anvender kunstig intelligens
Opgaverne dækker blandt andet kontaktforløbet og de mindst to individuelle jobsamtaler, som a-kasserne varetager for dagpengemodtagere i de første tre måneder. Formuleringen "lignende digitale løsninger" er valgt for også at fange værktøjer, der har AI-lignende karakteristika uden at falde inden for definitionen af kunstig intelligens. Lovforslaget ventes fremsat i Folketinget i oktober.
Datatilsynet efterlod a-kasserne i en hjemmelsmæssig gråzone
A-kasserne er private foreninger, der udfører lovbundne opgaver i beskæftigelsesindsatsen — men de er ikke en del af den offentlige forvaltning. Derfor bruger de heller ikke ét fælles behandlingsgrundlag: i privatlivspolitikkerne henviser de både til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e for almindelige personoplysninger og til artikel 9, stk. 2, litra b og g for følsomme oplysninger.
I en udtalelse af 14. januar 2026 (j.nr. 2025-19-0007) nåede Datatilsynet frem til, at begge hjemler kan anvendes — men at begge forudsætter et supplerende nationalt retsgrundlag. Tilsynet overlod det til ressortmyndigheden at vurdere, om det gældende grundlag er tilstrækkelig klart, og Beskæftigelsesministeriet konkluderer nu, at der bør etableres et supplerende grundlag. Samme krav om et "tilstrækkelig klart nationalt retsgrundlag" fastslog Datatilsynet allerede i 2023 om offentlige myndigheders drift af AI-løsninger.
Bekymringen er ikke ny. Danske A-kasser advarede i sit høringssvar til reformens første lovforslag netop om, at Datatilsynet kunne nå frem til, at a-kasserne ikke kunne anvende kunstig intelligens. Da kommunerne og styrelsen fik deres hjemmel, var a-kasserne ikke omfattet — og nb-beskæftigelse beskrev dengang, hvordan reformen gjorde op med en juridisk gråzone for kommunerne. Nu lukkes hullet også for a-kasserne, fordi aftalepartierne efterfølgende er blevet enige om at ligestille aktørerne, så borgeren "i videst muligt omfang mødes af samme kvalitet og standard i sagsbehandlingen". Styrelsen har samlet baggrunden i sine spørgsmål og svar om reformen.
Grænserne for AI i sygedagpenge- og fleksjobsager
Hjemlen er bredt formuleret, men den er ikke ubegrænset. Den gældende kommunebekendtgørelse trækker stregen skarpt, og samme begrænsning skal gælde for a-kasserne:
"Kommunerne kan derimod ikke efter bestemmelserne i bekendtgørelsen træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering."
Hvad hjemlen ikke rækker til
- Ingen rent automatiske afgørelser. Bemyndigelsen vil ikke blive brugt til at tillade afgørelser truffet alene ved automatisk behandling, herunder profilering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 22.
- Afgrænset behandlingsgrundlag. Forslaget dækker kun behandling efter artikel 6, stk. 1, litra c og e, samt artikel 9, stk. 2, litra b og g. Til andre formål skal a-kassen selv finde et gyldigt grundlag.
- Intet påbud om bestemte systemer. Bemyndigelsen skal ikke bruges til at pålægge kommuner eller a-kasser at anvende specifikke AI-løsninger.
- Uændret dataansvar. Styrelsen er dataansvarlig efter stk. 1, den enkelte kommune efter stk. 2 og den enkelte a-kasse efter stk. 3 — og skal selv sikre databeskyttelsesprincipperne i artikel 5, sikkerhedsforanstaltninger efter artikel 24 og 32 samt konsekvensanalyse efter artikel 35.
Det er altså ikke lovgiveren, men den enkelte myndighed og a-kasse, der bærer ansvaret for, at både databeskyttelsesretten og de forvaltningsretlige krav er overholdt, når værktøjet udvikles og sættes i drift. Styrelsens procesoversigt viser, at § 192 er en del af reformens anden lovgivningsfase.
Hvad arbejdsgivere skal holde øje med
For HR- og lønfunktioner er pointen ikke teknologien, men oplysningsgrundlaget. Med lov nr. 1750 blev kravet om fire opfølgningssamtaler i det første halve år erstattet af krav om mindst én, og sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes raskmeldt inden 26 uger, fritages for kommunal opfølgning rettet mod tilbagevenden — medmindre arbejdsgiveren eller den sygemeldte selv beder om den.
Færre samtaler kombineret med autogenererede resuméer betyder, at kommunens og a-kassens billede af sagen i højere grad bygger på maskingenererede sammenfatninger af tidligere akter. Konkret bør arbejdsgiveren:
- læse referater, fastholdelsesplaner og partshøringer igennem og rette faktuelle fejl skriftligt, før de bliver en del af grundlaget
- være opmærksom på, at oplysninger om arbejdsevne, arbejdstid og delvise raskmeldinger er præcis den type data, der sammenfattes automatisk
- huske, at afgørelser om refusion, forlængelse og satsskift fortsat skal have et menneske bag sig — og at en fejl i grundlaget kan påklages på almindelig vis
ILO's platformskonvention kræver forklaring på algoritmiske afgørelser
Mens Danmark skriver AI ind i beskæftigelseslovgivningen, har Den Internationale Arbejdskonference den 12. juni 2026 vedtaget den første globale standard for platformsøkonomien. Konvention nr. 193 består af 33 artikler og dækker alle digitale platformsarbejdere — uanset om de er ansatte, selvstændige eller i en gråzone.
De mest bemærkelsesværdige bestemmelser handler netop om automatiserede systemer:
- Artikel 13: platformen skal informere om brugen af automatiserede systemer til at overvåge, evaluere eller træffe beslutninger om arbejdet — inden arbejdet påbegyndes.
- Artikel 15: ret til en skriftlig forklaring på væsentlige afgørelser, ret til gennemgang af afgørelser om manglende betaling, kontosuspendering eller opsigelse, og krav om passende menneskelig inddragelse.
- Databeskyttelse: ret til indsigt, berigtigelse og sletning af de personoplysninger, platformen behandler.
- Artikel 24, stk. 4: medlemsstaterne skal samtidig beskytte platformenes kommercielt følsomme oplysninger.
Konventionen træder i kraft 12 måneder efter, at mindst to medlemsstater har ratificeret den, og kan tidligst opsiges ti år efter. Uanset ratifikationstempoet er retningen tydelig: oplysningspligt, forklaringsret og et menneske i beslutningskæden er ved at blive standardkravene til algoritmer, der træffer beslutninger om arbejde — de samme krav, private arbejdsgivere møder i AI-forordningens regler om højrisikosystemer i rekruttering og personaleadministration.
Tolkebistand til hørehæmmede står stille på 650 kroner i timen
Et helt andet hjørne af beskæftigelsesindsatsen fik samtidig et politisk skub. Karina Adsbøl (DD) har stillet beskæftigelsesministeren § 20-spørgsmål S 159 om, at taksten for tolkning til hørehæmmede i beskæftigelse har været fastfrosset på 650 kr. i timen siden 2020 — fastsat i § 24, stk. 2 i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 8. september 2020.
Spørgsmålet rejser tre forhold: om den fastfrosne takst over tid fjerner det økonomiske grundlag for at levere tolkningen, om løsningen er at lade beløbet følge pris- og lønudviklingen igen, og hvornår ministeren forventer at have løst problemet.
For arbejdsgivere er det ikke en teknikalitet. Tolkebistand og personlig assistance hører til de handicapkompenserende ordninger, der bruges, når en medarbejder med hørenedsættelse skal fastholdes — side om side med hjælpemidler, mentorordning og fleksjob. Tørrer udbuddet af tolke ud, fordi taksten er urealistisk, forsvinder tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven ikke: den ligger stadig hos arbejdsgiveren, som må dokumentere, hvilke muligheder der reelt er undersøgt og afprøvet.
