Analyse: Nye afgørelser definerer grænsen for selvstændighed, DIS-ordning og fuld skattepligt ved bestyrelsesarbejde

Dybdegående analyse af nye afgørelser om partneres status som selvstændige, skat på sømandserstatning og hvornår bestyrelsesarbejde udløser fuld skattepligt.

Indledning: Skatteretlige afgørelser med dybe rødder i ansættelsesretten

De seneste afgørelser fra Skatterådet belyser en række centrale grænsedragninger, der, selvom de er skatteretlige, har afgørende betydning for arbejds- og ansættelsesretten. En dybdegående analyse af tre principielle sager afslører, hvordan Skatterådet navigerer i det komplekse skel mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, afgrænser rækkevidden af særordninger som DIS-ordningen for søfolk, og fastlægger, hvornår erhvervsaktivitet i Danmark udløser fuld skattepligt for personer bosat i udlandet. Disse afgørelser giver værdifuld indsigt for virksomheder, rådgivere og individer, der opererer i en stadig mere internationaliseret arbejdsverden.

Partner eller Lønmodtager? Skatterådet blåstempler model for selvstændighed

En af de mest centrale problemstillinger i moderne ansættelsesret er afgrænsningen mellem at være lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende. En ny afgørelse fra Skatterådet giver en detaljeret opskrift på, hvordan en partnerstruktur kan indrettes, så partnerne skattemæssigt betragtes som selvstændige. Sagen omhandlede en rådgivningsvirksomhed, der blev omdannet til et partnerselskab (P/S), hvor syv partnere hver især ejede 14,29%.

Skatterådet baserede sin vurdering på de to hovedkriterier, der er fastlagt i forarbejderne til Ligningslovens § 4: reel indflydelse og økonomisk risiko.

1. Reel indflydelse: Selvom en stiftende partner havde visse vetorettigheder, lagde Skatterådet afgørende vægt på, at den enkelte partner havde en "ikke ubetydelig grad af indflydelse på selskabets overordnede forhold". Dette blev begrundet med, at der var et begrænset antal partnere (syv), og at hver partner havde én stemme. Væsentlige beslutninger, såsom optagelse af nye partnere, krævede 90% flertal, hvilket betød, at to partnere i fællesskab kunne blokere forslag. Skatterådet konkluderede: "Dette følger af, at han har en ud af 7 stemmer på generalforsamlingen, og at han sammen med blot én anden partner vil kunne blokere for beslutninger vedrørende en række overordnede anliggender." Denne magtbalance blev anset for tilstrækkelig til at give reel indflydelse, i modsætning til tidligere sager, hvor en eller to partnere havde en dominerende majoritet.

2. Økonomisk risiko: Partnerens vederlag bestod udelukkende af en andel af selskabets overskud uden et garanteret minimumsvederlag. Endnu vigtigere var den personlige hæftelse. Partneren hæftede personligt med et beløb svarende til mindst 60% af sin overskudsandel fra det seneste regnskabsår, hvilket for den pågældende partner udgjorde ca. 900.000 kr. Dertil kom værdien af kapitalandelen på ca. 300.000 kr. Skatterådet fastslog, at den samlede økonomiske risiko på ca. 1.200.000 kr. var af en størrelse, der er "usædvanligt i lønmodtagerforhold".

Afgørelsen understreger, at en kombination af ligelig stemmefordeling i en mindre partnerkreds, fravær af garanteret løn og en substantiel personlig hæftelse er afgørende for at opnå status som selvstændig erhvervsdrivende. For virksomheder, der ønsker at etablere ægte partnerskaber, giver afgørelsen en klar rettesnor for, hvordan partneraftaler bør struktureres for at undgå en omkvalificering til lønmodtagerforhold. Læs resumé af afgørelsen

DIS-ordningens grænser: Erstatning efter fratrædelse er skattepligtig

En anden principiel afgørelse fastlægger de tidsmæssige og indholdsmæssige grænser for den særlige skattefri DIS-ordning for søfolk. Sagen drejede sig om en overstyrmand, der efter en arbejdsskade blev opsagt og efterfølgende krævede erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden efter sin fratrædelse. Spørgsmålet var, om denne erstatning kunne anses for skattefri DIS-indkomst.

Skatterådet konkluderede klart, at erstatningen var almindelig skattepligtig indkomst. Begrundelsen hviler på en snæver fortolkning af Sømandsbeskatningsloven, hvilket er påkrævet, da ordningen udgør statsstøtte godkendt af EU-Kommissionen.

Kernen i afgørelsen er, at DIS-ordningen omfatter "lønindkomst ved arbejde om bord". Dette forudsætter et bestående ansættelsesforhold. Skattestyrelsen udtalte i sin begrundelse, som Skatterådet tiltrådte: "Skattestyrelsen finder, at ordlyden af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. (...) forudsætter, at lønindkomst er erhvervet om bord som led i et bestående tjenesteforhold." Da erstatningen dækkede tabt arbejdsfortjeneste for en periode efter ansættelsesforholdets ophør, var den nødvendige tilknytning til arbejdet om bord afbrudt.

Skattestyrelsen drog en parallel til dagpenge udbetalt af en reder ved opsigelse (G-dage), som heller ikke anses for DIS-indkomst, netop fordi ansættelsen er ophørt. Selvom visse ydelser som fratrædelsesgodtgørelser kan være omfattet, kræver det en "direkte tilknytning til arbejde udført om bord", hvilket ikke var tilfældet her.

Denne afgørelse har stor praktisk betydning for erstatningsopgørelser i sager om arbejdsskader for søfolk. Når erstatningen er skattepligtig, skal den tabte DIS-nettoløn omregnes til et bruttobeløb for at sikre, at den skadelidte reelt bliver kompenseret krone-for-krone for sit tab. Afgørelsen skaber således klarhed for både skadelidte, rederier og forsikringsselskaber. Se afgørelsesresumé

Fuld skattepligt: Når bestyrelsesarbejde i Danmark vejer tungere end ferie

For personer bosat i udlandet med bolig og aktiviteter i Danmark er grænsen for, hvornår fuld skattepligt indtræder, ofte hårfin. En ny afgørelse fra Skatterådet illustrerer, hvordan selv et begrænset antal honorerede bestyrelsesmøder kan være den udløsende faktor.

Sagen omhandlede en person, der var bosat i Storbritannien siden 2004, men som ejede en helårsbolig i Danmark siden 2011. Fuld skattepligt indtræder, når man både har bopæl og tager ophold, der ikke er "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Spørgeren argumenterede for, at hans ophold udelukkende var ferie, og at skattepligten først indtrådte ved hans permanente flytning i april 2024.

Skatterådet var uenig og fastslog, at den fulde skattepligt indtrådte allerede i 2018. Dette var året, hvor spørgeren begyndte at deltage i honorerede bestyrelsesmøder i Danmark. Skatterådet vurderede, at dette udgjorde en "løbende personlig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv", som ikke kunne karakteriseres som "ferie eller lignende". Skattestyrelsen udtalte: "Egentlige hverv fx som bestyrelsesmedlem indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde."

Selvom skattepligten indtrådte i 2018, førte det dog ikke til, at Danmark fik fuld beskatningsret. Da personen også var fuldt skattepligtig i Storbritannien, skulle hans skattemæssige hjemsted afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Her fandt Skatterådet, at han i perioden 2018 til april 2024 havde "midtpunkt for sine livsinteresser" i Storbritannien. Der blev lagt vægt på, at han havde sit faste fuldtidsarbejde, sin familie (i det meste af perioden), sin faste bolig og sit sociale netværk der.

Konsekvensen blev, at selvom han var fuldt skattepligtig til Danmark fra 2018, var han skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Danmark kunne derfor kun beskatte de indkomster, som Danmark som kildeland havde ret til, herunder bestyrelseshonorarerne.

Afgørelsen er en vigtig påmindelse til udlandsdanskere og udenlandske fagfolk med bolig i Danmark. Regelmæssig, honoreret erhvervsaktivitet – selv i begrænset omfang som bestyrelsesarbejde – kan udløse fuld dansk skattepligt. Samtidig viser den dobbeltbeskatningsoverenskomsternes afgørende rolle i at fordele beskatningsretten og undgå urimelige konsekvenser. Læs resumé af afgørelsen

Konklusion og praktiske konsekvenser

De tre analyserede afgørelser tegner et billede af en skattepraksis, der lægger vægt på substans over form. Hvad enten det gælder vurderingen af en partners reelle indflydelse og risiko, den faktiske tilknytning mellem en ydelse og et aktivt ansættelsesforhold, eller karakteren af et ophold i Danmark, er det de konkrete, faktiske omstændigheder, der er afgørende.

For virksomheder understreger sagerne behovet for omhyggeligt udformede partneraftaler, der afspejler en reel fordeling af magt og risiko. For rådgivere inden for erstatningsret er det nu cementeret, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter fratrædelse for søfolk skal bruttogøres. Og for enkeltpersoner med internationale karrierer og tilknytning til Danmark er det en klar advarsel om, at selv få dages erhvervsaktivitet om året kan have vidtrækkende skattemæssige konsekvenser, der kræver professionel rådgivning.