Flere forslag på arbejdsmarkedsområdet er bortfaldet i Folketinget. Det gælder B 53 om ret til gradvis opstart efter stress og B 29, der ville gøre medlemskab af ATP frivilligt for lønmodtagere.
Et regulært rydningsarbejde har ramt Folketinget, hvor en lang række markante arbejdsmarkedsforslag netop er bortfaldet. Både Enhedslistens krav om ret til gradvis opstart efter stress, et opgør med tvunget ATP-medlemskab og regeringens egen nye erhvervsordning for udenlandsk arbejdskraft er faldet til jorden.
B 53: Slut med forsøget på at sikre stressramtes ret til gradvis opstart
Enhedslisten og SF's forsøg på at tvinge arbejdsgivere til at acceptere delvise raskmeldinger efter stresssygemeldinger blev ikke til lov i denne omgang. Beslutningsforslaget (B 53) er netop erklæret bortfaldet i Folketingssalen.
Forslagets indhold og formål
I dag er det op til den enkelte arbejdsgiver at vurdere, om der skal laves en fastholdelsesplan for en sygemeldt medarbejder, jf. sygedagpengelovens § 7 b. Forslaget ville have gjort det til en decideret rettighed for lønmodtageren at få en gradvis opstart på nedsat tid, hvis kommunen og den praktiserende læge anbefalede det. Enhedslisten argumenterede i forslaget for, at arbejdsgivernes nuværende mulighed for at sige nej spænder ben for at få sygemeldte varigt tilbage på arbejdsmarkedet:
»En gradvis opstart efter en stresssygemelding halverer risikoen for, at lønmodtagere falder ud af job. [...] Hver gang en stressramt medarbejder bliver delvis raskmeldt og får ret til gradvis opstart i stedet for at komme direkte tilbage, giver det imidlertid en nettogevinst på 27.500 kr. i statskassen.«
Konsekvensen af forslagets bortfald
Da forslaget nu er bortfaldet, fortsætter den nuværende retstilstand, hvor arbejdsgivere kan afvise en fastholdelsesplan og i stedet beholde fuld sygedagpengerefusion under en heltidssygemelding, eller afskedige medarbejderen.
B 29: Lars Boje Mathiesens frontale angreb på ATP-systemet er lagt i graven
Det lovpligtige medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der har eksisteret siden 1964, overlever for nu. Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti) havde med beslutningsforslag B 29 forsøgt at gøre medlemskabet af ATP frivilligt for lønmodtagere, men også dette forslag led døden og er nu bortfaldet.
Et foreslået opgør med tvangssystemet
Forslaget havde til formål at påbegynde en forhandlingsproces, der skulle gøre op med det, som forslagsstilleren kaldte et "tvangssystem". Praktisk ville forslaget have åbnet for, at borgerne selv kunne fravælge ATP og i stedet administrere midlerne gennem private opsparingsformer, idet landskabet for arbejdsmarkedspensioner i dag er markant anderledes end i 1960'erne.
»Det er på tide at sige: Nok er nok. Borgerne skal ikke tvinges ind i en ordning, de ikke tror på. Borgerne skal have ret til selv at bestemme over deres penge og deres pension,« lød det markant i lovbemærkningerne fra Lars Boje Mathiesen.
Regeringens nye erhvervsordning for udenlandsk arbejdskraft falder
Det er ikke kun oppositionens forslag, der er faldet for tidsgrænsen eller ændringer i dagsordenen. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) må også se sit eget lovforslag om en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder bortfalde efter 1. behandlingen.
Hjælpende hånd til erhvervslivet
Lovforslaget var ellers designet som en hjælpende hånd til dansk erhvervsliv. Det ville have etableret en ny adgang for kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU, betinget af at de pågældende virksomheder var certificerede og havde ordnede overenskomstmæssige forhold. Lønloftet for udlændingene skulle fastsættes til mindst 322.000 kr. årligt (2026-niveau), forudsat at arbejdstageren kom fra top-10 lande, som Danmark har store økonomiske investeringer i.
Værn mod social dumping sat på pause
Som et centralt værn mod social dumping indeholdt lovforslaget strenge krav om fagretlig kontrol. Tillidsrepræsentanter – eller de overenskomstbærende fagforbund på arbejdspladser uden tillidsmænd – skulle have udvidet adgang til at kontrollere de udenlandske medarbejderes lønforhold. Nu er den komplicerede balancegang mellem at skaffe arbejdskraft og beskytte den danske model imidlertid sat på pause.
Lønloft over topembedsmænd og skærpede straffeattester er ligeledes skrottet
Blandt de øvrige sager, der nu er stemplet som bortfaldet, finder vi flere af højrefløjens markeringer vedrørende ansættelsesforhold og offentlig forvaltning.
Forslag om lønloft for offentlige topchefer
Dansk Folkeparti måtte se deres beslutningsforslag om et absolut lønloft for offentlige topchefer falde til jorden efter 2. behandling. Partiet ville have lovfæstet, at ingen embedsmand i stat, region eller kommune kunne tjene mere end deres nærmeste politiske leder – en direkte reaktion på nyhederne om kommunaldirektører og departementschefer, der hæver årslønninger på op mod 3 millioner kroner og dermed tjener langt mere end ministrene.
Læs mere her: Lovguiden – Om et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne
Udvidelse af børneattestordningen
Samtidig har Danmarksdemokraterne mistet to væsentlige beslutningsforslag rettet mod at beskytte børn og sårbare borgere i velfærdssektoren. Det ene forslag ville udvide den lovpligtige børneattest til også at omfatte domme for vold, samt hæve aldersgrænsen, så attesten skulle indhentes for arbejde med unge op til 18 år (frem for 15 år som i dag).
Læs mere her: Lovguiden – Om udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold
Skærpede krav på socialområdet
Det andet forslag fra Inger Støjbergs parti var rettet mod ansættelsesforholdene på landets botilbud. Partiet ønskede et regelsæt, der for bestandigt skulle fratage dømte i sager om vold, overgreb og "velfærdskriminalitet" (som økonomisk svindel) retten til overhovedet at arbejde som pædagog eller social- og sundhedspersonale. Også dette forslag bortfaldt ved sagens anden og sidste behandling i salen, hvormed reglerne for offentlige og private straffeattester på socialområdet forbliver uændrede.
Beskæftigelsesministeriet
