Beløbsgrænsen falder til 322.000 kroner for overenskomstdækkede virksomheder

Beløbsgrænsen for at hente en medarbejder fra et tredjeland kan falde fra 552.000 kr. til 322.000 kr. — men kun for virksomheder, der er overenskomstdækkede og certificerede. Samtidig får bygherrer det fulde ansvar for id-kort på byggepladser med en anlægssum over 100 mio. kr., og internationale dimittender mister to af deres tre års jobsøgningsophold. Tre lovforslag under behandling i Folketinget flytter dermed både adgangsvejene og kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.

Lavere lønkrav mod overenskomst og certificering

Med L 16 foreslås en helt ny overenskomstbaseret beløbsordning, hvor opholds- og arbejdstilladelse kan gives ved en årsløn på mindst 322.000 kr. (2026-niveau). Til sammenligning ligger beløbsgrænsen på den almindelige beløbsordning på 552.000 kr. i 2026. Prisen for den lavere grænse er, at både virksomheden og stillingen skal være dækket af en godkendt overenskomst på fuld tid.

Certificeringen er ikke en formalitet. Efter forslaget kræves overenskomstdækning, mindst 10 fuldtidsansatte, drift i mindst to år, ren serviceattest og ingen bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Ordningen er desuden afgrænset til statsborgere fra en særlig landeliste — top 10-investeringslande, EU-kandidatlande og lande med en bilateral mobilitetsaftale — og den kan kun anvendes, så længe ledigheden ligger under 3,75 pct.

Arbejdsmarkedets parter får en central rolle i kontrollen med, at de certificerede virksomheder rent faktisk følger overenskomsten. Bod for underbetaling er dermed ikke kun en overenskomstsag — den kan koste selve adgangen til ordningen.

Samlet forventes forslaget at øge arbejdsudbuddet med omkring 550 fuldtidspersoner frem mod 2030. Dansk Industri fremhæver netop lønniveauet på 322.000 kr. som det, der gør ordningen brugbar for stillinger, der i dag ligger uden for erhvervsordningerne.

Bygherren hæfter for id-kortene på de store byggepladser

L 19 indfører krav om id-kort på alle bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr. Kravet udspringer af Aftale om en styrket indsats mod social dumping af 8. oktober 2025 og rammer ikke kun den enkelte arbejdsgiver, men hele kæden på pladsen.

Bygherren pålægges det samlede ansvar for, at id-kort udstedes, bæres og fremvises efter anmodning fra Arbejdstilsynet — og for at komme- og gåtider registreres for alle, der arbejder på pladsen.

Kortet skal indeholde navn, foto, nationalitet, personnummer eller tilsvarende identifikation, arbejdsfunktion og lovpligtige uddannelser samt arbejdsgiverens navn, CVR-nr. og eventuelt RUT-nr. Er medarbejderen indkvarteret i arbejdsgiverstillet bolig, skal opholdsadressen også fremgå. Personer, der kun kortvarigt er på pladsen — typisk ved leverancer — skal bære gæstekort og registreres i en gæstebog.

Data deles med Skatteforvaltningen og SIRI

Oplysningerne fra id-kortene og de registrerede opholdstider skal indberettes til Arbejdstilsynet og opbevares i fem år, efter at den enkelte er ophørt med at komme på pladsen. Både Skatteforvaltningen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration får terminaladgang til oplysningerne til brug for deres egne kontrolområder, og de kan forlange id-kort fremvist ved kontrolbesøg. For bygherrer og hovedentreprenører betyder det, at registreringen reelt bliver et kontrolspor på tværs af arbejdsmiljø-, skatte- og udlændingekontrollen.

Bøder og valg af model

Arbejdstilsynet fører tilsyn og kan udstede påbud og bøder, og bygherrer kan straffes med bøde for manglende efterlevelse — i visse tilfælde på objektivt grundlag. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at vælge mellem en branchedrevet id-kortløsning og et statsligt kort administreret af Arbejdstilsynet. Modelvalget afgør både omkostningsfordelingen og hvor lang tid branchen får til at opbygge systemerne, herunder hvornår indberetningskravet bliver aktivt. Lovforslaget ændrer i den forbindelse både arbejdsmiljøloven, kildeskatteloven og udlændingeloven.

Ét års jobsøgningsophold ændrer tidsplanen for dimittendrekruttering

Den tredje del af pakken rammer en rekrutteringskanal, mange virksomheder bruger uden at tænke over det: de internationale studerende, der bliver færdige på danske universiteter. Med L 21 afkortes jobsøgningsopholdet fra tre år til ét år efter afsluttet bachelor-, professionsbachelor- eller kandidatuddannelse, og udenlandske studerende på statsligt godkendte videregående uddannelser må ikke længere medbringe medfølgende familie. Ph.d.-studerende er undtaget og bevarer både tre års jobsøgningsophold og adgangen til medfølgende familie. Formålet er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet at forhindre, at studieophold bruges som bagvej til arbejdsmarkedet.

Forslaget indeholder desuden studiestartsprøver for visse udenlandske studerende, krav om eksternt verificerede optagelsesdokumenter, særlige studieaktivitetskrav, hvor manglende opfyldelse kan føre til udskrivning og tab af opholdstilladelsen uanset antal prøveforsøg, gebyr i stedet for depositum ved ansøgning samt adgang til at afvise ansøgere i 1-5 år ved dokumentfalsk eller snyd.

For arbejdsgiveren betyder det, at vinduet til at konvertere en nyuddannet international medarbejder til en egentlig opholds- og arbejdstilladelse bliver markant kortere. Til gengæld kan den nye beløbsgrænse på 322.000 kr. blive netop den vej, der gør konverteringen realistisk for dimittendstillinger, hvor lønnen ligger langt under 552.000 kr. — forudsat at virksomheden er certificeret og overenskomstdækket, og at medarbejderen kommer fra et land på listen.

Det bør HR og lønfunktionen tage fat på nu

De tre forslag trækker i hver sin retning — lettere adgang for de overenskomstdækkede, hårdere kontrol i byggeriet og kortere ophold for dimittender. Fælles for dem er, at de forudsætter dokumentation, virksomheden skal kunne fremskaffe hurtigt.