Folketinget vedtog den 3. september 2026 lov om id-kort på byggepladser, og ansvaret er samlet ét sted: hos bygherren. På bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr. skal hver eneste person på pladsen bære id-kort — og pakkebuddet skal skrives ind i en gæstebog.
Samtidig viser den årlige afrapportering fra den fælles myndighedsindsats mod social dumping, hvad kontrollen koster virksomhederne: Skattestyrelsen sendte i 2025 opkrævninger for 539 mio. kr., og Arbejdstilsynet gav over 8.000 reaktioner.
Bygherren skal sikre id-kort til alle på pladsen
Loven er en ny hovedlov, og anvendelsesområdet er defineret på beløb, ikke på branche. Efter § 1 gælder den alle bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr. — og anlægssummen opgøres bredt:
"Anlægssummen omfatter den samlede pris for bygge- og anlægsprojektet inklusive projektering, rådgivning, finansiering i bygge- og anlægsfasen og øvrige omkostninger i tilknytning til etablering af bygge- og anlægsprojektet eksklusive moms."
Det betyder, at rådgiver- og finansieringsomkostninger tælles med, når det skal afgøres, om et projekt rammer over grænsen. Vurderingen skal derfor foretages tidligt — ikke når entreprenørerne står på pladsen.
Hvem skal bære kort, og hvem skal i gæstebogen
Hovedreglen i § 3 er, at alle personer skal bære id-kort, når de befinder sig på en omfattet byggeplads. Undtagelsen omfatter personer, der ikke udfører arbejde på pladsen, eller som kun opholder sig der kortvarigt — udtrykkeligt nævnt er post- og pakkelevering. De skal i stedet bære gæstekort og være registreret i en gæstebog. Myndighedspersoner, der fører kontrol, er helt undtaget.
Id-kort eller gæstekort skal fremvises på anmodning fra Arbejdstilsynet, og bygherren skal sikre både, at alle bærer kortet, og at det bliver fremvist.
Udstedelse, opdatering og indberetning
Efter § 4 skal bygherren sikre, at de omfattede personer får udstedt et id-kort, og at oplysningerne på kortet opdateres ved ændringer. Beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne om selve udstedelsen — herunder om kortet skal udstedes af Arbejdstilsynet eller af private udbydere, om pligt til at bruge Arbejdstilsynets id-kortløsning, og om gebyrer til dækning af tilsynets omkostninger.
Dertil kommer en indberetningspligt: ministeren fastsætter regler om, at kortoplysningerne skal indberettes til Arbejdstilsynet, hvilke systemer der skal bruges, og hvor ofte indberetningen skal ske. Byggepladsens administration skal med andre ord kunne levere data løbende — ikke kun ved en kontrol.
Loven definerer samtidig både hvervgiver (den, som en selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsgiver har kontrakt med om en tjenesteydelse) og RUT-nummer, hvilket knytter id-kortet direkte sammen med reglerne om udstationering.
Kortets oplysninger og kritikken af det objektive ansvar
Id-kortet bliver ikke et navneskilt. Ifølge Beskæftigelsesministeriet skal kortet indeholde oplysninger om:
- medarbejderens navn, foto, nationalitet, personnummer og bopæl
- arbejdsfunktion og lovpligtige uddannelser
- arbejdsgiverens navn, CVR-nummer og RUT-nummer
Desuden skal bygherren registrere medarbejdernes ind- og udtjekningstider på pladsen. Overtrædelser sanktioneres med bøde. Loven udmønter aftalen om en styrket indsats mod social dumping fra oktober 2025, og Dansk Erhverv har over for medlemmerne fremhævet, at kravene først og fremmest rammer bygherrerollen.
DA og DI advarer mod bøder for glemte kort
Dansk Arbejdsgiverforening kalder i sit høringssvar bygherrens ansvar for et "meget vidtgående objektivt ansvar" og peger på, at lovbemærkningerne lægger op til et bødeniveau på 10.000 kr. uanset overtrædelsens karakter:
"Det objektive ansvar [vil] betyde, at en undskyldelig overtrædelse, f.eks. at en ansat hos en virksomhed på byggepladsen eller en ansat hos dennes underleverandør, der har glemt sit id-kort eller ikke har mere strøm på mobiltelefonen (hvis id-kortet er en app), vil føre til en bøde på 10.000 kr. for bygherre."
DA kritiserer desuden, at data om medarbejdernes ophold på pladsen skal opbevares i fem år, efter at kortindehaveren har forladt byggepladsen — mod to år for oplysninger om køre- og hviletid. Dansk Industri rejser de samme punkter og henviser til, at de erhvervsmæssige konsekvenser er anslået til 47 mio. kr. i implementeringsåret og 12 mio. kr. årligt derefter, afhængigt af hvilken it-løsning der vælges. Arbejdsmarkedets parter har siden arbejdet på en fælles forståelse for den praktiske udmøntning.
Leverandørhierarkiet kan blive obligatorisk senere
Det er efter aftaleteksten frivilligt for den enkelte byggeplads at bruge id-kortets funktion til at kortlægge pladsens leverandørhierarki. Loven giver dog bemyndigelse til, at det senere kan gøres obligatorisk — og beslutningen skal ifølge aftalen træffes på baggrund af en evaluering af Arbejdstilsynets erfaringer med entreprenørstop, som afsluttes medio 2028. Virksomheder, der arbejder med lange underleverandørkæder, bør altså indrette registreringen, så kortlægningen kan slås til uden at skulle bygges om.
12.000 tilsyn og en fordobling af reaktionerne på et år
Tallene bag lovgivningen er markante. Arbejdstilsynet gennemførte i 2025 mere end 12.000 tilsyn med udenlandske virksomheder og danske virksomheder med udenlandsk arbejdskraft. Det gav over 8.000 reaktioner for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, udstationeringsloven og lov om indkvartering af ansatte — mod omkring 4.700 reaktioner året før.
Dertil kom 50 fællesaktioner med Skattestyrelsen og politiet, der tilsammen gav godt 600 tilsyn og knap 300 reaktioner. Indkvartering er værd at bemærke: siden 2024 fører Arbejdstilsynet også tilsyn med den bolig, arbejdsgiveren stiller til rådighed for de ansatte.
Politiets sager handler i vidt omfang om anmeldepligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere:
| Overtrædelse af RUT-anmeldepligten (2025) | Anmeldelser | Sigtelser |
|---|---|---|
| Mod udenlandske tjenesteydere | 54 | 63 |
| Mod danske hvervgivere | 30 | 37 |
At godt en tredjedel af sagerne rettes mod danske hvervgivere, er det centrale for de virksomheder, der køber ydelsen. Hvervgiverens pligt til at kontrollere, at underleverandøren faktisk er anmeldt i RUT — og til at underrette Arbejdstilsynet, hvis den ikke er — er ikke en formalitet, men en selvstændig strafbar overtrædelse. Den fælles myndighedsindsats har kørt siden 2012 og er siden 2023 suppleret med et tværgående indsatsteam til de grove og komplicerede sager.
Hvervgiveren risikerer at hæfte for underleverandørens skat
Skattestyrelsen gennemførte i 2025 godt 3.500 kontroller mod social dumping, og i cirka 60 pct. af dem blev der fundet fejl eller snyd med registreringsforhold eller afregning af skatter og afgifter. Kontrollerne førte til regulering af skatte- og afgiftsforhold for 539 mio. kr., og den fælles indsats når dermed op på et nettoprovenu på knap 4,3 mia. kr. for perioden 2015-2025.
| År | Kontroller | Andel med fejl eller snyd | Reguleringer/opkrævninger |
|---|---|---|---|
| 2024 | ca. 3.000 | 55 pct. | knap 550 mio. kr. |
| 2025 | ca. 3.500 | ca. 60 pct. | 539 mio. kr. |
Underdirektør i Skattestyrelsen Preben Buchholtz fremhæver, at udvælgelsen er blevet skarpere — men også, at regningen kan lande hos den danske køber af ydelsen:
"Vi vejleder blandt andet danske virksomheder, der hyrer udenlandske underleverandører, i hvordan de kan sikre, at underleverandørerne er korrekt registreret, så de ikke kommer til at hæfte for den skat, der skulle være betalt."
Hvad virksomheden bør have styr på nu
For økonomi-, HR- og lønfunktioner, der håndterer udenlandsk arbejdskraft eller udenlandske underleverandører, peger afrapporteringen og den nye lov på fire konkrete opgaver:
- Afklar bygherrerollen tidligt. Anlægssummen over 100 mio. kr. opgøres inklusive projektering, rådgivning og finansiering i byggefasen — også på projekter, der ikke umiddelbart føles "store".
- Byg processen op om udstedelse, opdatering og indberetning. Kortet skal holdes ajour ved ændringer, og kortoplysninger samt ind- og udtjekning skal kunne indberettes til Arbejdstilsynet.
- Kontrollér RUT-anmeldelsen i kontraktkæden. Sigtelser rejses også mod hvervgivere, og pligten kan ikke skrives væk i kontrakten.
- Dokumentér registreringstjek af underleverandører — det er det, der står mellem virksomheden og en hæftelse for manglende skat. Skattestyrelsen har samlet sin vejledning om udenlandske underleverandører på skat.dk.
