Nævn fastslår projekterendes arbejdsmiljøansvar og forbyder delt toilet

Arbejdsmiljøklagenævnet fastslår, at projekterende virksomheder ikke kan uddelegere sikkerhedsansvaret, og forbyder et værtshus at lade sine ansatte dele toilet med op til 180 gæster.

Et værtshus forbydes at lade sine ansatte dele toilet med op til 180 gæster, og en projekterende virksomhed gøres medansvarlig for, at et ufærdigt industrikøkken kollapsede. Myndighederne trækker i den nyeste praksis skarpe linjer op for arbejdsgiveres pligter, hvor ansvaret for arbejdsmiljøet ikke kan ignoreres eller uddelegeres.

Arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen er underlagt strenge lovkrav, der skal beskytte ansatte mod alt fra fysiske nedstyrtninger til et nedslidende psykisk arbejdsmiljø. Et dyk ned i de seneste afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet og Procesbevillingsnævnet viser, at myndighederne fastholder et konsekvent fokus på ledelsesansvaret, når sikkerhedsregler og velfærdsforanstaltninger tilsidesættes.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder ansvar for kollapset industrikøkken

Den 17. juli 2025 indtraf en alvorlig arbejdsulykke, da den midlertidige konstruktion til et nyt industrikøkken styrtede sammen under opførelsen. Årsagen viste sig at være en utilstrækkelig understøtning og afstivning af dæk og betonbjælker. Arbejdstilsynet gav totalrådgiveren – den projekterende virksomhed – en påtale for ikke at have sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes under projektets gennemførelse.

Virksomheden forsvarede sig med, at hovedentreprenøren ifølge udbudsmaterialet var forpligtet til at levere de nødvendige montage- og afstivningsplaner, og at ansvaret dermed lå hos dem. Dette blev dog pure afvist af Arbejdsmiljøklagenævnet.

Nævnet bemærkede, at det forhold, at hovedentreprenøren ikke fremsendte de krævede montage- og afstivningsplaner, ikke leverede statisk dokumentation for midlertidige afstivninger og ikke tilvejebragte den nødvendige brugsanvisning [...] ikke fritog virksomheden som projekterende fra pligten til at sørge for, at det samlede projekt opfyldte bekendtgørelsens bestemmelser.

Afgørelsen fastslår principielt, at den projekterende virksomhed ikke kan fraskrive sig sit grundlæggende ansvar for at indtænke sikkerheden. De særlige risici ved arbejdet skal fremgå eksplicit af selve projektmaterialet.

Læs mere her: Lovguiden – Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påtale til projekterende virksomhed efter kollaps af betonelementer ved opførelse af industrikøkken

Nul tolerance for manglende åndedrætsværn ved asfaltskæring

I en anden sag om farerne ved fysisk arbejde foretog Arbejdstilsynet et uanmeldt besøg på en byggeplads. Her observerede tilsynsførende en støvsky omkring virksomhedens ansatte, som var i færd med at skære asfalt op med sav – uden at benytte åndedrætsværn. Arbejdsgiveren fik straks et påbud om at sikre anvendelsen af egnede værnemidler.

Virksomheden indbragte afgørelsen for Arbejdsmiljøklagenævnet og påstod, at der skam lå åndedrætsværn klar til brug i firmabilen, og at medarbejderen var fuldt instrueret i at anvende dem. Denne teoretiske sikkerhed overbeviste dog ikke nævnet, da det frigivne asfaltstøv er stærkt sundhedsskadeligt og kan medføre astma og nedsat lungefunktion.

Klagenævnet pointerede, at en arbejdsgiver har pligt til at påse, at arbejdet rent faktisk bliver udført fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Det er således ikke nok blot at stille udstyret til rådighed; ledelsen skal håndhæve brugen af det.

Læs mere her: Lovguiden – Arbejdsmiljøklagenævnet stadfæster påbud om åndedrætsværn ved skæring i asfalt

Værtshuspersonale kan ikke henvises til gæstetoiletter

Hvor byggebranchen kæmper med tunge konstruktioner og giftigt støv, byder restaurationsbranchen på helt andre arbejdsmiljøretlige faldgruber. Et værtshus modtog et strakspåbud, da Arbejdstilsynet konstaterede, at virksomhedens ansatte ikke havde et eget personaletoilet. De var i stedet henvist til at benytte de samme faciliteter som værtshusets gæster, hvilket på travle fredage og lørdage betød op til 180 fulde gæster.

Værtshuset klagede og argumenterede for, at personalet "til enhver tid havde reel adgang" til de i alt seks toilet- og urinalpladser, der fandtes i lokalerne, og at disse løbende blev rengjort.

Arbejdsmiljøklagenævnet henholdt sig til ordlyden i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 46, stk. 1, som dikterer, at faciliteter for ansatte normalt ikke må stå til rådighed for andre end arbejdspladsens egne medarbejdere.

Nævnet bemærkede, at det ikke var tilstrækkeligt, at de ansatte blot havde adgang til de toiletter, som gæsterne anvendte. Virksomheden kunne derfor ikke henvise personalet til at dele de to dametoiletter, herretoilettet og de tre urinalpladser med værtshusets op til 180 gæster.

Kravet om særskilte og dedikerede velfærdsfaciliteter for personalet i henhold til Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1 står altså ikke til diskussion, uanset hvor ofte der gøres rent på gæstetoiletterne.

Læs mere her: Lovguiden – Værtshus får påbud: Ansatte kan ikke henvises til at dele toilet med op til 180 gæster

Sognepræster og menighedsråd pålægges gensidigt samarbejde

Det psykiske arbejdsmiljø og interne relationer kan nogle gange bryde så voldsomt sammen, at Arbejdstilsynet ser sig nødsaget til at gribe ind overfor to arbejdsgivere på én gang. Dette skete i et kirkesogn, hvor det gensidige samarbejde mellem præsterne og det lokale menighedsråd lå i ruiner.

Parterne anklagede hinanden for krænkende handlinger og psykisk vold. Situationen var blevet så tilspidset, at biskoppen i stiftet havde fritaget sognepræsterne fra overhovedet at deltage i møder med menighedsrådet. På trods af den formelle opdeling, hvor præsterne er ansat af stiftet og de øvrige kirkelige medarbejdere er ansat af menighedsrådet, udstedte Arbejdstilsynet påbud til begge arbejdsgivere om at samarbejde for at sikre sunde forhold.

Menighedsrådet klagede til Arbejdsmiljøklagenævnet, men klagen blev enstemmigt afvist. Nævnet lagde vægt på, at der her var tale om et decideret sammenbrud, og greb fat i reglen om delt arbejdsplads. I henhold til Arbejdsmiljøloven § 20, stk. 1 forpligtes arbejdsgivere til at samarbejde tværgående om sikkerhed og sundhed, uanset modpartens ansættelsesretlige struktur.

Læs mere her: Lovguiden – Menighedsråd skal samarbejde med stiftet om arbejdsmiljø for præster – påbud fra Arbejdstilsynet stadfæstet

Fri proces til lagermedarbejder skaber vej for erstatningssag

Når skaden først er sket, og tvisten i stedet handler om erstatning, kan skadelidte ofte stå svagt over for arbejdsgiverens forsikringsselskab. En tidligere lagermedarbejder var kommet til skade, mens han var i færd med at tømme en lastbil alene, og ønskede at rejse et erstatningskrav for arbejdsgiverens manglende overholdelse af sikkerheds- og instruktionsforpligtelserne.

Forsikringsselskabet afviste pure ansvaret under påskud af, at medarbejderen havde ageret i strid med sine instrukser ved ikke at sikre lastbilen. Civilstyrelsen gav i første omgang skadelidte afslag på fri proces i henhold til Retsplejeloven § 328, stk. 2 og stk. 3, idet man vurderede, at udsigten til at vinde sagen var minimal.

Denne vurdering er nu blevet omgjort af Procesbevillingsnævnet. Nævnet lyttede til skadelidtes påstand om, at han aldrig havde gennemført det obligatoriske sikkerhedskursus for lastbiltømning – et forhold han i retten agter at bevise gennem vidneforklaringer.

Afgørelsen er et markant retspolitisk signal om, at arbejdstageres bevismæssige indsigelser om manglende oplæring ikke per automatik kan afvises administrativt som værende "udsigtsløse", men rettelig bør undergives en domstolsprøvelse.

Læs mere her: Lovguiden – Fri proces meddelt til sag om arbejdsgiveransvar for arbejdsulykke ved tømning af lastbil

Retningslinjer for arbejdspladsens rammer og grænser

De udvalgte afgørelser aftegner på tværs af de mange faggrupper en overordnet styringslinje i tilsyns- og klagenævnspraksis, der gør op med arbejdsgiveres forsøg på ansvarsforflygtigelse. Forpligtelsen hviler reelt hos den ledende eller projekterende instans, uanset ydre omstændigheder.

Det systematiske arbejdsmiljøarbejde kræver en tilstedeværende og ansvarsbevidst ledelse. Hvad enten fejlen opstår som følge af en utilstrækkelig understøttelse i byggeriet, adfærden i det kirkelige samarbejde eller manglende instruktioner til den udsendte lagermedarbejder, så står arbejdsgiveransvaret tilbage som det bærende fundament i retsanvendelsen.