Nye kendelser fra Tvistighedsnævnet understreger et ufravigeligt princip i ansættelsesretten. Virksomheder bærer det fulde økonomiske ansvar for uddannelsesaftaler, uanset om de rammes af likvidation eller mister deres faglige godkendelser.

Når prøvetiden på tre måneder er udløbet, klapper fælden for arbejdsgivere med lærlinge og elever. En uddannelsesaftale er som udgangspunkt uopsigelig, og ifølge [Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1

Nye kendelser fra Tvistighedsnævnet understreger et ufravigeligt princip i ansættelsesretten. Virksomheder bærer det fulde økonomiske ansvar for uddannelsesaftaler, uanset om de rammes af likvidation eller mister deres faglige godkendelser.

Når prøvetiden på tre måneder er udløbet, klapper fælden for arbejdsgivere med lærlinge og elever. En uddannelsesaftale er som udgangspunkt uopsigelig, og ifølge Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1 kræver det en væsentlig misligholdelse fra den ene part, eller at en væsentlig forudsætning for aftalen brister, før den kan hæves.

Tre nye afgørelser fra Tvistighedsnævnet tegner et tydeligt billede af, hvor strengt disse regler håndhæves i praksis. I alle tre sager endte arbejdsgiverne med at skulle betale den faste takst for mistet uddannelsesgode, som udgør henholdsvis 40.000 kr. for almindelige lærlinge og 53.000 kr. for voksenlærlinge. Sagerne illustrerer, at nævnet stiller strenge krav til arbejdsgiverens bevisførelse og konsekvent lægger den økonomiske og driftsmæssige risiko over på virksomheden.

Manglende bevis for advarsler kostede dyrt

I den første sag blev en tømrerlærling bortvist efter en konflikt med en underviser på teknisk skole. Lærlingen havde glemt sine sikkerhedssko og havnede i et længere mundhuggeri med læreren, som endte med at sende ham hjem fra undervisningen den pågældende fredag.

Da tømrermesteren om tirsdagen blev orienteret om hjemsendelsen, valgte han at fyre lærlingen over telefonen med ordene:

"Jeg har hørt, at du ikke kan lide at gå i skole, så nu bliver du fri for det, for du er fyret."

Virksomheden forsvarede sig for Tvistighedsnævnet med, at lærlingen angiveligt havde fået to mundtlige advarsler for fravær i ugerne op til episoden. Problemet var blot, at disse advarsler ikke var nævnt i den officielle ophævelsesblanket, og lærlingen nægtede pure at have modtaget dem.

Flertallet i Tvistighedsnævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at advarslerne rent faktisk var givet. Nævnet fastslog desuden, at en midlertidig hjemsendelse fra teknisk skole i praksis blot skal sidestilles med en advarsel. Da det juridisk set var lærlingens første dokumenterede forseelse, var ophævelsen uberettiget, og virksomheden blev dømt til at betale 40.000 kr. i godtgørelse.

Læs mere her: Lovguiden – Tømrerlærling fik 40.000 kr. i godtgørelse efter uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale

Frivillig likvidation er arbejdsgiverens egen risiko

At lukkede ordrebøger og en forestående virksomhedslukning ikke fritager for lærlingeforpligtelser, blev krystalklart i en sag om en VVS-voksenlærling. Virksomheden valgte at gå i frivillig likvidation, da den daglige leder gik ned med stress, og indtjeningen svigtede. Selskabet ophævede derfor uddannelsesaftalen fire dage før sommerferien.

Arbejdsgiveren havde i foråret op til lukningen forsøgt at formidle kontakt til to andre virksomheder, så lærlingen kunne fortsætte sin uddannelse. Lærlingen afslog dog tilbuddene, blandt andet fordi den ene virksomhed ikke kunne matche hans høje tillægsløn på 168 kr. i timen. Virksomheden mente for nævnet, at det var urimeligt, hvis en lærling bare kunne afvise alternative lærepladser og "vente læretiden ud" for at få udbetalt godtgørelse fra et selskab i knæ.

Nævnet var imidlertid ubønhørligt. Det er fast praksis, at virksomheden selv bærer risikoen for dårlig økonomi, og at en lukning af forretningen ikke udgør en bristet forudsætning i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2. Da lærlingen først fandt en ny plads to en halv måned senere ved egen hjælp, og var berettiget til at fastholde sin oprindelige kontrakt frem til lukningen, blev godtgørelsen på 53.000 kr. ikke nedsat.

Læs mere her: Lovguiden – Godtgørelse på 53.000 kr. til VVS-lærling efter uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale ved frivillig likvidation

Tab af uddannelsesgodkendelse udløste godtgørelse

Den tredje sag involverede en kvindelig murerlærling, hvor arbejdsgiveren uforvarende mistede sin godkendelse som oplæringsvirksomhed. Det faglige udvalg inddrog godkendelsen, fordi virksomheden efter en række opsigelser ikke længere havde faglærte murersvende ansat til at varetage oplæringen.

Lærlingen hævede efterfølgende selv aftalen, da virksomheden ikke længere lovligt kunne uddanne hende. Virksomheden argumenterede for, at parterne på et forudgående forligsmøde havde indgået en aftale om, at kompensationskravet ville bortfalde, hvis lærlingen fandt en ny læreplads – hvilket hun endte med at gøre.

Tvistighedsnævnet tolkede imidlertid denne partsaftale indskrænkende. Et bortfald af kravet forudsatte en gnidningsfri og samtidig overgang til en ny læreplads. Da lærlingen i mellemtiden var nødt til at hæve kontrakten, gå i skoleoplæring og derved led et indtægtstab, fastholdt nævnet lærlingens krav på 40.000 kr. jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 1.

Læs mere her: Lovguiden – Murerlærling fik 40.000 kr. i godtgørelse efter virksomhed mistede godkendelse som oplæringssted

Overblik over nævnets linje

Tendensen i de tre nye afgørelser trækker en hård linje op over for erhvervslivet. Følgende tabel opsummerer sammenhængen mellem bruddet og den økonomiske konsekvens:

Strenge krav til formalia og driftsansvar

For advokater og virksomhedsejere understreger dommene vigtigheden af skriftlighed og proaktiv håndtering af uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelsesområdet [1]. Hvis en lærling udebliver, misligholder regler eller forstyrrer undervisningen på skolen, er mundtlige irettesættelser sjældent nok, når sagen eskalerer og lander på Tvistighedsnævnets bord. Arbejdsgiveren bærer hele bevisbyrden.

Samtidig slås det fast, at systemet i vid udstrækning ikke tager hensyn til virksomhedens forretningsmæssige realiteter. At en virksomhed må dreje nøglen om for at undgå konkurs, eller at de bærende faglærte svende siger op, fritager på ingen måde arbejdsgiveren for det økonomiske ansvar over for lærlingen. At indgå en uddannelsesaftale er en juridisk forpligtelse, der kræver en robust økonomisk og organisatorisk rygrad fra første til sidste arbejdsdag.