Læs om de nye regler for administrative bøder ved brud på arbejdsmiljøloven, skærpede arbejdsklausuler i udbud og opdaterede retningslinjer for ergonomi og flyttegodtgørelse.
Nye regler og vejledninger i februar 2026 skruer op for både håndhævelse, dokumentationskrav og forventningerne til det daglige arbejdsmiljøarbejde.\nSamtidig rykker krav om ordentlige vilkår i offentlige byggekontrakter tættere på kommuner og regioner.
Fokus på hurtigere reaktion og skærpet kontrol
Ugens opdateringer i arbejds- og ansættelsesretten peger i én samlet retning: hurtigere reaktion på klare arbejdsmiljøbrud, skærpet kontraktstyring i byggeriet og mere detaljerede standarder for, hvad der i praksis anses som forsvarligt arbejde. På den offentlige arbejdsgiverside ses samtidig justeringer, der rammer både mobilitet og kompetenceudvikling, mens EU og Storbritannien finjusterer maskineriet til tvistløsning om arbejdsstandarder i samhandlen.
Betydning for virksomheder og ordregivere
For virksomheder betyder det især, at compliance ikke længere kun handler om at "have papirerne i orden", men om at kunne demonstrere robust styring i de situationer, hvor risikoen er velkendt og dokumenterbar, såsom arbejde i højden, brug af maskiner, håndtering af farlige stoffer og tung manuel håndtering. For ordregivere og leverandører i bygge- og anlægssektoren skærpes forventningen om, at kontraktkrav om løn- og arbejdsvilkår kan operationaliseres og kontrolleres gennem hele leverandørkæden.
Administrative bødeforelæg ved klare arbejdsmiljøovertrædelser
Beskæftigelsesministeriets nye bekendtgørelse fastlægger rammen for, hvornår Arbejdstilsynet kan afslutte en sag uden retssag gennem et administrativt bødeforelæg i de tilfælde, hvor overtrædelsen vurderes "klar og ukompliceret", og hvor sanktionen ikke forventes at overstige bøde.
Typetilfælde for bødeforelæg
Bekendtgørelsen udpeger samtidig de typetilfælde, der typisk kan håndteres ad denne vej, herunder grove brud på velkendte regler om arbejdsmaskiner og tekniske hjælpemidler (fx sikkerhedsanordninger sat ud af drift eller indgreb under drift), faldrisiko ved arbejde i højden (fx stillads uden vitale sikringer), risiko for sammenstyrtning ved udgravning, uforsvarligt arbejde med farlige stoffer (herunder særligt forbudte, akut giftige eller kræftfremkaldende påvirkninger) samt overtrædelser vedrørende børn og unge. Ordningen kan anvendes over for både juridiske personer og enkeltpersoner, og hvis sagen ikke egner sig, eller modtageren ikke accepterer forelægget, går sporet videre til politianmeldelse.
Arbejdsklausuler i byggeriet og en stor omlægning af udbudsreglerne
Lovforslag L 113 lægger op til en markant regelforenkling ved at ophæve tilbudsloven og samle reguleringen af offentlige bygge- og anlægsindkøb i udbudsloven, kombineret med et nyt, enklere spor for indkøb under EU-tærskelværdien og en tydelig tærskel på 5 mio. kr. for, hvornår der stilles krav om markedsmæssige vilkår gennem enten annoncering eller indhentning af mindst tre tilbud.
Krav om arbejdsklausuler og markedsmæssige vilkår
Den arbejdsretlige hovednyhed er dog, at kommuner og regioner pålægges at anvende arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter over EU-tærskelværdien, så ansatte hos leverandører og underleverandører sikres vilkår, der ikke er mindre gunstige end repræsentative kollektive overenskomster i Danmark. Hertil kommer, at forslaget vil ophæve den automatiske udelukkelse af tilbudsgivere fra EU-listede skattelylande og samtidig give erhvervsministeren hjemmel til at sætte mål for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandlingstider, hvilket i praksis kan få betydning for tempo og forudsigelighed i håndhævelsen.

Ergonomi med mere detaljerede pejlemærker for manuel håndtering
Arbejdstilsynets opdaterede AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø samler og konkretiserer den administrative praksis for, hvornår manuel håndtering og arbejdsstillinger bliver vurderet som sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige, og den gør det med en detaljeringsgrad, som i praksis bliver styrende for arbejdsgiverens risikovurdering og valg af foranstaltninger.

Konkrete retningslinjer for løft og bæring
Vejledningen gennemgår blandt andet løft, bæring samt træk og skub og knytter vurderingen tæt til rækkeafstand, byrdens vægt, forværrende faktorer (fx foroverbøjning, vrid og løftede arme), frekvens og varighed, ligesom den tydeligt markerer, at to- eller flerpersoners løft ikke kan erstatte egnede tekniske hjælpemidler. Den rummer også praksisnære grænser for samlet daglig løftemængde og beskriver særskilte hensyn ved arbejde med unge, gravide/ammende og ved manuel håndtering af personer, hvor uforudsigelighed og etiske hensyn indgår i vurderingen.
Supplerende flyttegodtgørelse i staten reguleret med nye satser
Finansministeriets cirkulære regulerer satserne for supplerende flyttegodtgørelse efter den aftalte indeksmodel, hvor beløb årligt justeres på baggrund af ændringen i nettoprisindekset for september.
Nye takster for statslige arbejdsgivere
For statslige arbejdsgivere og medarbejdere er pointen især den praktiske: satserne sætter rammen for, hvad der kan udbetales som supplerende godtgørelse efter de relevante bestemmelser i flyttegodtgørelsesaftalen, og giver et fast referencepunkt i planlægning af rekruttering og intern mobilitet på tværs af geografi. Cirkulæret fastsætter beløbene til 42.671 kr. efter § 13, stk. 3, og 22.171 kr. efter § 22, stk. 3, hvilket gør opgørelser og sagsbehandling mere forudsigelige i de tilfælde, hvor flytning indgår som led i ansættelse eller omplacering.
Strategisk kompetenceudvikling med overenskomstfinansieret rådgivning
Kompetencesekretariatet fremhæver i nyt materiale om strategisk kompetenceudvikling, hvordan statslige arbejdspladser kan få målrettet, praksisnær sparring til at skabe en rød tråd mellem opgaveportefølje, fremtidige kompetencebehov og medarbejdernes løbende udvikling.
Værktøjskasse til ledelsen
Tilbuddet er skruet sammen som en konkret værktøjskasse med rådgivning, oplæg og facilitering af workshops, finansieret via overenskomsten, og det placerer kompetenceplanlægning som et ledelsesgreb snarere end et rent HR-projekt. For arbejdspladser med højt forandringspres kan det være et vigtigt supplement til de mere klassiske personaleretlige værktøjer, fordi kompetenceindsatsen kan kobles direkte til både kvalitet i opgaveløsningen og fastholdelse.
EU og Storbritannien udpeger eksperter til tvister om arbejdsstandarder
På EU-niveau har Kommissionen fremlagt forslag om EU’s position for etablering af en liste over uvildige eksperter, der kan indgå i ekspertpaneler under EU-UK handels- og samarbejdsaftalens system for tvistbilæggelse om "level playing field", herunder spørgsmål om arbejds- og miljøstandarder.
Betydning for danske virksomheder
Mekanismen er designet til at blive aktiveret, hvis parterne ikke kan løse uenigheder gennem konsultationer, og forslaget lægger vægt på krav om uafhængighed, høj faglighed og en bredt sammensat kandidatpulje, hvor både EU, Storbritannien og uafhængige formænd indgår. For danske virksomheder med handel og aktivitet på begge sider af Kanalen er det især interessant, fordi det understreger, at arbejdsstandarder i stigende grad behandles som et konkurrenceparameter i samhandlen – med et mere formaliseret spor for konfliktløsning, hvis der opstår påstande om konkurrenceforvridning.
Det praktiske spor på arbejdspladsen
Der tegner sig et fælles praktisk budskab på tværs af ugens nyheder: Arbejdsgivere, ordregivere og leverandører får mest effekt ved at bygge dokumentérbare rutiner, der kan stå distancen ved både tilsyn, kontraktkontrol og intern opfølgning.\n\n| Kontrolpunkt | Hvad bør være på plads | Typisk dokumentation | Ejer |\n|---|---|---|---|\n| Sikker udførelse | Risici identificeret og forebyggelse valgt før opstart | APV, instruktion, plan for sikkerhed | Ledelse og AMO |\n| Underleverandører | Samme standarder hele vejen ned i kæden | Kontraktbilag, auditspor, stikprøver | Indkøb og projekt |\n| Fysisk belastning | Tekniske hjælpemidler og realistisk bemanding | Instruktion, indkøb, tilsynsnotater | Drift og AMO |\n| Mobilitet og udgifter | Klare rammer for udlæg og godtgørelser | Lokal praksis, skabeloner, godkendelser | HR og økonomi |\n| Kompetencer | Plan der matcher opgaver og udviklingsbehov | Kompetenceplan, kursusforløb | HR og ledelse |\n\n> Eksempel fra praksis: Når en opgave "altid har været løst sådan", er det ofte netop dér, organisationen bør kunne vise hvordan man har vurderet risiko, valgt foranstaltninger og fulgt op.
Tre arbejdsgreb der gør en forskel på kort sigt
- Sæt standarden i opstarten\n Gør risikovurdering og instruktion til et fast punkt, før opgaver går i gang, især ved kendte risici som højder, maskiner og tunge løft.\n\n2. Gør kontrol muligt uden at gøre det tungt\n Brug korte tjeklister og stikprøver frem for "alt-eller-intet"-kontrol, og sørg for at afvigelser kan registreres og lukkes hurtigt.\n\n3. Kobl kompetenceudvikling til konkrete opgaver\n Hvis ergonomi, sikkerhed eller kontraktkrav skærpes, så planlæg opkvalificering som en del af implementeringen, ikke som et efterfølgende projekt.
Tjekliste til bygge- og anlægsprojekter med flere aktører
- Sørg for at kontraktkrav kan gennemføres i praksis på pladsen, ikke kun i papirform\n- Definér hvem der følger op på underleverandører, og hvad der udløser reaktion\n- Planlæg arbejdsmiljøindsatsen, så den matcher de tidspunkter, hvor risikoen er størst, fx ved montage, stillads, udgravning og idriftsættelse\n\nDet er typisk i skiftet mellem faser og ved bemandingsændringer, at både arbejdsmiljø og løn- og arbejdsvilkår glider ud af kontrol, og derfor er det netop dér, de mest effektive stikprøver og synlige ledelsesgreb bør ligge.



