Arbejds- og ansættelsesret·19. november 2026

Straffeattest bliver ansættelsesvilkår for havnearbejdere i seks godshavne

Shipping-, stevedore- og vikarvirksomheder i seks godshavne skal kræve ID og privat straffeattest før ansættelse – og risikerer bøde. Samtidig skal asbestprøvesvar kunne verificeres.

Straffeattest bliver ansættelsesvilkår for havnearbejdere i seks godshavne

Shippingvirksomheder, stevedoreselskaber, rederier og vikarbureauer i Esbjerg, Fredericia, Kalundborg, København, Aalborg og Aarhus skal fremover se en privat straffeattest, før en medarbejder sættes til at håndtere containergods. Attesten må højst være 30 dage gammel, og viser den en frihedsstraf for blandt andet grov narkokriminalitet, hvidvask eller røveri, må personen ikke ansættes.

Samtidig strammes dokumentkontrollen et andet sted: Efter en forfalsket asbestprøve i Aalborg skal ansatte kunne hente prøvesvaret direkte hos analysevirksomheden.


Seks havne og en bred kreds af arbejdsgivere

Justitsministeriet har sendt et udkast til en helt ny bekendtgørelse om baggrundstjek af havnemedarbejdere i høring med frist den 14. december 2026. Hjemlen er en ny § 14 b i havneloven, som indsættes med ministeriets lovforslag om blandt andet bestillingskriminalitet – den lov er endnu ikke vedtaget. Formålet er at gøre det sværere for organiserede kriminelle at bruge de store containerhavne som indgangsport for narkotika, som regeringen beskrev, da ordningen blev varslet i sommeren 2026.

Ordningen omfatter arbejdsgivere hjemmehørende i Danmark, der håndterer gods – herunder containergods – i Esbjerg, Fredericia, Kalundborg, Københavns, Aalborg og Aarhus Havn. Esbjerg er med, fordi havnen er en strategisk NATO-havn, de øvrige fordi containergodset er koncentreret dér. Antallet af havne kan senere ændres administrativt.

Arbejdsgiverbegrebet er bredt: shippingvirksomheder, stevedoreselskaber, terminaloperatører, rederier, virksomheder der arbejder på havnens kraner og andet godsudstyr – og vikarbureauer, der formidler arbejdskraft til dem. Offentlige myndigheder er derimod ikke omfattet, fordi bemyndigelsen ikke giver hjemmel til at baggrundstjekke offentligt ansatte.

Containerkraner og stablede containere på en dansk godshavn
Containerkraner og stablede containere på en dansk godshavn

Hvilke funktioner udløser et tjek

Det er nok, at én enkelt arbejdsopgave i funktionen falder inden for definitionen. Også rene kontorfunktioner tæller med, når de ligger på havnearealet.

Omfattede funktionerFalder uden for
Lastning og losning af containerskibe og lignendeFragt af gods til og fra havnen
Håndtering, reparation og vedligeholdelse af containere, kraner og løfteudstyrFunktioner uden for havnens areal
Opmagasinering af last og anden godshåndtering på havnen
Administrativ håndtering og koordinering af gods fra kontorer på havnearealet

Som medarbejder regnes ikke kun den ansatte, men også den, der søger at indgå aftale om personligt arbejde mod vederlag – herunder løsarbejdere.


Dommene der lukker porten

Baggrundstjekket består af to dele. Først en ID-kontrol, hvor identiteten skal dokumenteres med gyldigt pas, kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land eller et legitimationskort. Dernæst en kontrol af den private straffeattest, der højst må være udstedt 30 dage, før den sendes til arbejdsgiveren.

Vurderingen er ikke en skønsmæssig egnethedsvurdering. Lovforslagets bemærkninger beskriver den sådan:

"Der er i den forbindelse lagt op til, at ordningen skal være objektiv i den forstand, at arbejdsgiver er forpligtet til at nægte ansættelse, hvor arbejdsgiveren konstaterer, at de regler, der udstedes efter bekendtgørelsen om baggrundstjekket, er til hinder for ansættelse."

Hvad der udelukker ansættelse

Det afgørende er, at personen ved samme dom er idømt frihedsstraf og fundet skyldig i en af de opregnede overtrædelser. Listen dækker blandt andet:

  • grov narkotikakriminalitet (straffelovens § 191) og grov våbenbesiddelse (§ 192 a)
  • drab (§ 237), røveri (§ 288), afpresning (§ 281), bedrageri (§ 279) og hvidvask (§ 290 a)
  • terror og forbrydelser mod statens sikkerhed (12. og 13. kapitel) samt videreførelse af en forbudt forening (§ 132 a)
  • strafskærpelse ved bandekonflikter og skudvåben på offentligt tilgængeligt sted (§§ 81 a og 81 b)
  • brandstiftelse, sprængning, kapring af skibe og forstyrrelse af samfundsvigtig drift (§§ 180, 183, 183 a, 184 og 193)
  • en lang række overtrædelser af våbenloven og af EU-reglerne om skydevåben og udgangsstoffer til eksplosivstoffer

To forhold er værd at hæfte sig ved for den, der skal administrere ordningen: Bøder udelukker ikke ansættelse – der skal være idømt frihedsstraf. Og udkastet skelner ikke mellem betinget og ubetinget frihedsstraf.

Udenlandske domme og erklæringen i bilag 1

Tilsvarende udenlandske domme tæller med, men kun hvis de er afsagt inden for de seneste 5 år. For danske domme afhænger tidsperspektivet af, hvad der overhovedet står på den private straffeattest.

Medarbejderen skal underskrive en standarderklæring i to situationer: når arbejdsgiveren ikke kan vurdere, om en udenlandsk dom svarer til de danske bestemmelser, og når medarbejderen har haft fast bopæl uden for Danmark inden for de seneste 5 år og ikke kan skaffe en straffeattest fra bopælslandet. Erklæringen indeholder blandt andet denne passage:

"Jeg er bekendt med, at arbejdsgiveren kan bringe min ansættelse til ophør, hvis ovenstående oplysninger ikke er retvisende."


Fra rekruttering til ophør i praksis

Medarbejderen skal selv skaffe dokumentationen, men det er arbejdsgiveren, der bærer ansvaret. Arbejdsgiveren skal i 2 år kunne dokumentere med kopier, at tjekket er gennemført korrekt, og må ikke have medarbejderen ansat i funktionen, hvis betingelserne ikke er opfyldt – eller hvis der er begrundet tvivl om, at dokumentationen er falsk. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af ansættelsesforbuddet og af reglerne om, hvornår tjekket skal foretages, straffes med bøde, og selskaber kan også straffes.

Danske Havne har undervejs bakket op om formålet, men advaret mod at drukne i bureaukrati. Udkastet forsøger at imødekomme det med en lempeligere model for løsarbejdere.

Hvornår tjekket skal gennemføres

SituationKrav
NyansættelseTjekket skal være gennemført før ansættelsen
Genansættelse af løsarbejderKun nyt tjek, hvis samme arbejdsgiver sidst tjekkede for mere end 2 år siden
Løsarbejder, hvor attesten ikke kan nåsTjekket foretages straks efter ansættelsen
Løsarbejder tjekket af anden arbejdsgiver på samme havnTjekket kan undlades, hvis den tidligere arbejdsgiver med løsarbejderens samtykke bekræfter et bestået tjek inden for 2 år
Eksisterende ansættelsesforholdArbejdsgiveren kan tjekke, når forholdene giver anledning til det

For medarbejdere, der allerede er ansat i de omfattede funktioner, får arbejdsgiverne et halvt års ekstra frist til at gennemføre tjekket, når ordningen er sat i kraft.

Det ansættelsesretlige og det databeskyttelsesretlige hjørne

Bekendtgørelsen fastslår kun, at arbejdsgiveren ikke må have medarbejderen ansat i funktionen. Den regulerer ikke, hvordan ansættelsen så bringes til ophør. Opsigelsesvarsler, overenskomstens regler, pligten til at overveje omplacering til en funktion uden for ordningen og kravet om saglighed gælder derfor uændret – og medarbejderens egen løbende oplysningspligt gør det nødvendigt at beskrive forløbet i ansættelsesgrundlag og personalehåndbog.

Straffeattester er oplysninger om strafbare forhold, og kravet om at gemme kopier i to år skaber i sig selv en behandling, der skal kunne begrundes, afgrænses og slettes igen. Lovforslagets bemærkninger understreger, at ordningen ikke ændrer arbejdsgiverens almindelige adgang til at indhente straffeattester inden for de databeskyttelsesretlige regler. Både Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, 3F, HK og Dansk Metal er blandt de 96 høringsparter.

For vikarbureauer og brugervirksomheder er pointen, at bureauet er selvstændigt omfattet som arbejdsgiver. Hvem der indhenter, kontrollerer og opbevarer dokumentationen, bør derfor fremgå af samarbejdsaftalen.


En forfalsket asbestprøve i Aalborg ændrer bekendtgørelsen

Samme logik – at arbejdsgiveren skal kunne stole på et papir – ligger bag en ændring på asbestområdet. Arbejdsgivere, der får udtaget asbestprøver, skal sørge for, at de ansatte kan tilgå resultaterne, så det entydigt kan verificeres, at de kommer fra den virksomhed, der har udstedt dem. Det kan ifølge Arbejdstilsynet ske med en QR-kode, et login eller på anden måde. Kravet står i den nye asbestbekendtgørelse.

Baggrunden er sagen fra Badehusvej i Aalborg, hvor en byggerådgiver blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have ændret et prøvesvar fra positivt til negativt. Op mod 200 ansatte arbejdede videre i asbeststøv uden at vide det.

Det er grotesk, at der er folk, der vejer profit over ansattes helbred. Med de nye regler sikrer vi, at håndværkere kan få prøvesvarene direkte fra dem, der foretager analyserne,

sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da ændringerne blev sendt i høring.

Håndværker i beskyttelsesdragt udtager materialeprøve på en byggeplads
Håndværker i beskyttelsesdragt udtager materialeprøve på en byggeplads

Bygherren får pligten via PSS

Har bygherren selv fået taget asbestprøver, skal Plan for Sikkerhed og Sundhed give adgang til resultaterne direkte fra analysevirksomheden. Pligten er placeret i den samtidig nyudstedte bekendtgørelse om bygherrens pligter, som i øvrigt fastholder, at bygherren skal udpege koordinatorer for sikkerhed og sundhed, når to eller flere arbejdsgivere forventes at være på byggepladsen samtidig.

Dansk Arbejdsgiverforening kritiserede under høringen, at bekendtgørelsen nævner QR-kode og login som metoder, og pegede på, at medarbejderne lige så godt kunne ringe eller skrive til analysevirksomheden og få svaret på mail. Arbejdstilsynets udmelding om de endelige regler nævner fortsat begge eksempler og lægger bygherrepligten i planen for sikkerhed og sundhed.


Luftfarten skifter årlig ansøgning ud med løbende politikontrol

Mens havnene får en helt ny kontrolpligt, går luftfarten den modsatte vej administrativt. Et udkast fra Trafikstyrelsen til en ny færøsk bekendtgørelse om udvidet baggrundskontrol af security-personale betyder, at politiet fremover kontrollerer straffe- og efterretningsoplysninger løbende for personer, der bor på Færøerne, i Danmark eller i Grønland. Arbejdsgiveren, lufthavnen eller luftfartsselskabet skal dermed ikke længere søge politiet om en ny kontrol hvert år. Ændringen er mulig, fordi politiets systemer er opdateret.

ElementHidtilEfter udkastet
Straffe- og efterretningsoplysninger, bopæl i rigsfællesskabetNy ansøgning mindst hver 12. månedLøbende kontrol ved politiet
Straffe- og efterretningsoplysninger, bopæl uden for rigsfællesskabetNy ansøgning mindst hver 12. månedUændret – ansøgning senest 8 uger før fristen, ellers bortfalder godkendelsen automatisk
ID- og CV-kontrolMindst hver 12. månedUændret, fordi kravet følger af EU-reglerne

Samtidig udvides kredsen, der skal sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIGT, med de personer, der på vegne af leverandører tester udstyr til screening og adgangskontrol. Arbejdsgiverens pligter – rettidig ansøgning, ID- og CV-kontrol og besked, når en medarbejder ophører i funktionen – er fortsat bødesanktionerede.

Tilsammen peger de tre regelsæt i samme retning: Arbejdsgiveren bliver gjort til kontrolinstans for medarbejdernes baggrund og for ægtheden af de dokumenter, der ligger til grund for arbejdet – med bøde som bagkant.