Arbejdsgiveren skal underrette myndigheden i hjemlandet og bede om A1-attesten, før medarbejderen begynder at arbejde i et andet EU-land. Opgaver på højst tre arbejdsdage inden for 30 sammenhængende dage slipper – men ikke i bygge- og anlægsbranchen, som har fået sit eget bilag i forordningen.
A1-attesten skal anmodes før arbejdet begynder
Forordning (EU) 2026/2359 ændrer de to grundforordninger om koordinering af social sikring, forordning 883/2004 og gennemførelsesforordning 987/2009. Den mest mærkbare ændring for danske arbejdsgivere ligger i gennemførelsesforordningens artikel 15: arbejdsgiveren – eller den selvstændige selv – skal underrette den kompetente institution i det land, hvis lovgivning gælder, inden aktiviteten i et andet land begynder, og samtidig anmode om attesten om gældende lovgivning, den velkendte A1.
Har institutionen ikke udstedt attesten med det samme, udsteder den en automatisk kvittering, der i sig selv er bevis for, at underretningen er sket. I Danmark søges A1-attesten i dag via virk.dk, hvor Udbetaling Danmark behandler ansøgningen.
Underretningspligten gælder ikke forretningsrejser og heller ikke aktiviteter på højst tre arbejdsdage inden for 30 sammenhængende dage. Undtagelsen gælder dog ikke bygge- og anlægssektoren, som er afgrænset i et nyt bilag 6. Begrundelsen i forordningens præambel er, at sektoren har mange udstationerede, og at der ofte opdages svindel og uregelmæssigheder.
Medlemslandene må i overensstemmelse med national ret træffe forholdsmæssige foranstaltninger over for arbejdsgiveren eller den berørte person, hvis pligten ikke overholdes. Til gengæld følger det af præamblen, at manglende overholdelse ikke automatisk betyder, at et andet lands lovgivning bliver gældende. Brancheorganisationen Dansk Industri har i sin gennemgang peget på netop A1-processen som det punkt, virksomhederne skal indrette sig efter.
24 måneder, tre måneders tilknytning og to måneders karens
Grundforordningens artikel 12 fastholder, at en udstationeret medarbejder fortsat er omfattet af afsendelseslandets lovgivning, hvis arbejdet forventes at vare højst 24 måneder, og medarbejderen ikke afløser en anden udstationeret.
Dertil kommer to betingelser, der rammer planlægningen:
- Medarbejderen skal have været omfattet af afsendelseslandets lovgivning i mindst tre måneder lige inden ansættelsen begynder.
- Efter 24 måneders arbejde med afbrydelser på højst to måneder kan reglen ikke bruges igen for det samme land, før der er gået mindst to måneder.
For personer, der allerede er omfattet af en anden lovgivning end den, de ville blive omfattet af efter de nye regler, kan den hidtidige lovgivning fortsætte, så længe situationen er uændret.
Når den udenlandske myndighed betvivler attesten
Proceduren ved tvivl om en attests gyldighed er strammet op i en ny artikel 19a i gennemførelsesforordningen. Den udstedende institution skal inden for 30 arbejdsdage enten trække attesten tilbage eller rette den med tilbagevirkende kraft, hvis der er en fejl, eller sende det foreliggende bevismateriale. I hastesager er fristen ti arbejdsdage.
Institutionerne skal besvare forespørgsler om gældende lovgivning inden for 35 arbejdsdage. Udebliver svaret, kan den anmodende institution handle, som om der slet ikke var udstedt en attest.
For virksomheder med medarbejdere i flere lande betyder det, at dokumentationen bag A1-ansøgningen skal kunne findes frem hurtigt – og at en attest, der er udstedt på et forkert grundlag, kan blive trukket tilbage bagud i tid.
Barselsdagpenge bliver en personlig ret
Kontante familieydelser, der primært erstatter en indtægt, som ikke kan tjenes under barselsperioder, får deres egen kategori i artikel 68 og 68b. Ydelserne tildeles udelukkende den forælder, der er omfattet af det kompetente lands lovgivning. Der er ingen afledt ret, og institutionen behøver ikke tage hensyn til en anmodning fra den anden forælder.
Hvilke ydelser der er tale om, fremgår af et nyt bilag XIII. For Danmark er barselsdagpenge og tilbagebetaling af løn – barselsudligning – fra 15. uge efter fødslen opført i bilagets del I. Estland, Finland, Litauen, Luxembourg og Sverige er opført i del II som lande, der må udbetale sådanne ydelser fuldt ud uanset beløbet i det først prioriterede land. Danmark står ikke på den liste.
Det er en reel ændring for familier, hvor forældrene er sikret i hvert sit land – grænsependlere, udstationerede og medfølgende ægtefæller. Spørgsmålet om, hvilket land der betaler, og om den anden forælder kan søge, bliver afgjort af, hvem der er omfattet af lovgivningen, og ikke af en familiebetragtning. Ydelser til børn født før overgangen følger de hidtidige regler.
Samtidig skrives langtidsplejeydelser udtrykkeligt ind i forordningens anvendelsesområde. De defineres som ydelser i naturalier eller kontanter, der dækker plejebehovet hos en person, som på grund af en funktionsnedsættelse har brug for betydelig hjælp til væsentlige daglige gøremål over længere tid – herunder ydelser til den, der yder plejen. De koordineres som udgangspunkt som sygedagpenge og sundhedsydelser, og Administrationskommissionen skal efter høring af arbejdsmarkedets parter udarbejde en detaljeret liste over de omfattede ydelser.
Kontrollen fortsætter med 129,1 mio. kr. i 2027
Forordningen giver myndighederne nye redskaber til at finde fejl og svig. Institutionerne skal udveksle de data, der er nødvendige for at opdage ændringer i forhold med betydning for rettighederne og unøjagtigheder i grundlaget. Oplysningerne kan sammenholdes elektronisk eller ved adgang til den andens database – både i enkeltsager og for flere personer ad gangen. Anmodninger og svar skal være nødvendige og forholdsmæssige, afgørelser skal bygge på tilstrækkeligt bevis og kunne prøves ved effektive retsmidler, og udvekslingen skal overholde databeskyttelsesforordningen. Forordningen definerer desuden "svig" som enhver forsætlig handling eller undladelse for at opnå sociale ydelser eller undgå bidrag i strid med loven.
På den danske side fortsætter den myndighedskontrol, som virksomheder med udenlandsk arbejdskraft møder i praksis. Regeringen og en bred kreds af partier har aftalt at forlænge arbejdsmiljøaftalen fra 2023 med ét år, så de midlertidige bevillinger ikke bortfalder. Forlængelsen koster 129,1 mio. kr. i 2027 og fordeles sådan:
| Myndighed | Mio. kr. |
|---|---|
| Arbejdstilsynet | 77,4 |
| Skattestyrelsen | 28,1 |
| Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | 17,7 |
| Erhvervsstyrelsen | 2,2 |
| Beskæftigelsesministeriet | 1,0 |
Den fælles myndighedsindsats mod social dumping mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet videreføres på samme niveau som i dag. Politiets indsats finansieres af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, og 18,8 mio. kr. omprioriteres fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det fremgår af den fælles forståelse, som Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort.
"Jeg er glad for, at vi kan sikre, at den stærke arbejdsmiljøindsats og indsatsen mod social dumping fortsætter i 2027," siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Forlængelsen indgår i finanslovsforslaget for 2027, og politikerne ventes i foråret 2027 at forhandle en ny flerårig aftale. Dansk Industri skriver, at forlængelsen giver virksomhederne ro om den eksisterende indsats, og at organisationen vil arbejde for løsninger, "der styrker arbejdsmiljøet uden at øge virksomhedernes administrative byrder og omkostninger".
Udetillæg og partnertillæg i en konkret udsendelsesaftale
Hvor forordningen afgør, hvilket lands sikringssystem der gælder, afgør udstationeringsaftalen, hvad medarbejderen får med sig. Justitsministeriet har fastsat udevilkårene for medarbejdere, der udsendes til tjeneste ved Gjilan-fængslet i Kosovo, og dokumentet er en usædvanlig detaljeret skabelon for, hvad en udsendelsespakke kan indeholde.
Ordningen bygger på en merudgiftsmetode: der kompenseres skattefrit for de meromkostninger, der følger af udsendelsen, jf. ligningslovens § 7, nr. 15. Vilkårene består af et udetillæg, der betales månedligt forud, supplerende ydelser der hovedsageligt dækker konkrete merudgifter efter regning, og en tjenestebolig. Beløbene reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
| Element | Beløb |
|---|---|
| Etableringstillæg (engangsbeløb) | 42.752 kr. |
| Transport, enlige og adskilte | 53.956 kr. (+50 pct. med medfølgende familie) |
| Partnertillæg, fuldt | 89.062 kr. |
| Adskillelsestillæg | 77.187 kr. årligt |
| Børnetillæg, 1/2/3+ børn | 29.687 / 41.563 / 47.501 kr. |
| Ægtefællepension | 61.464 kr. årligt |
| Børnepasning, maksimumloft | 113.955 kr. årligt, 25 pct. egenbetaling |
Partnertillægget er trappet efter den medfølgende ægtefælles indkomst: fuldt tillæg op til 128.999 kr. før dansk skat, halvt tillæg i intervallet 129.000–253.000 kr. og intet tillæg derover. Den medfølgende partner kompenseres desuden for tabt pensionsopsparing, hvis vedkommende ikke er omfattet af en arbejdsgiverbetalt ordning under udsendelsen.
For rådgivere og HR er listen over supplerende ydelser mindst lige så interessant som satserne: skoleudgifter til medfølgende børn, hjemrejser, besøgsrejser for adskilte familier, boligbesigtigelsesrejse, flytning og opmagasinering af bohave, tre flyttedage, forsikringer, sprogundervisning og et hjemflytningstillæg, der optjenes pro rata og højst kan dække 36 måneder. Det er præcis de punkter, der typisk mangler i en udstationeringsaftale, når tvisten opstår.
