En række nye bekendtgørelser og cirkulærer bringer væsentlige ændringer inden for arbejdsmiljø, barselsdagpenge, dagpengeregler, sociale ydelser og ansættelsesvilkår for flere faggrupper i 2026.
Nye regler på arbejdsmiljø-, barsels- og ydelsesområdet samt omfattende ændringer af løn- og ansættelsesvilkår sætter retningen for arbejdsmarkedet i 2026. Særligt asbestarbejde, selvstændiges barsel, dagpengesystemet og vilkår for lærere, kirkelige medarbejdere og praktikanter bliver mærkbart påvirket.
Overblik over de Centrale Ændringer
En række nye bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og lovforslag tegner et samlet billede af et arbejdsmarked, hvor:
- arbejdsmiljøkrav skærpes, især på asbestområdet og i vejtransporten
- barsels- og ydelsessystemet bliver mere fleksibelt for selvstændige, men hårdere for personer dømt for alvorlig kriminalitet
- løn- og ansættelsesvilkår moderniseres for Naviair-ansatte, lærere og en lang række personalegrupper i folkekirken
- erstatningsordninger for praktikanter tydeliggøres, så elever og værter bedre kender deres rettigheder og pligter
Nedenfor gennemgås de vigtigste ændringer og deres praktiske betydning.
Arbejdsmiljø og Sikkerhed
Skærpede Kvalitetskrav til Asbestarbejde og Installationsvirksomheder
På de autoriserede områder el, vvs, kloak, gas og asbest får kvalitetsledelse nu en endnu mere central rolle. Den ændrede bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer præciserer, at systemerne både skal sikre korrekt udførelse af installationer og effektiv forebyggelse af udsættelse for asbeststøv. Kvalitetsledelsessystemet skal blandt andet:
- kortlægge virksomhedens organisationsplan, ansvars- og kompetenceforhold
- beskrive bemanding, instruktion, tilsyn og slutkontrol
- dokumentere uddannelse af medarbejdere, herunder særlig autorisationskrævende nedrivningsarbejde med asbest
- indeholde systematisk slutevaluering op imod reglerne om forundersøgelse, sikkerhedsforanstaltninger og affaldshåndtering efter asbestbekendtgørelsen
De nye krav udvider og konkretiserer bilagene til kvalitetsledelsesbekendtgørelsen og lægger et markant ansvar på både ledelse, fagligt ansvarlige og kontrolinstanser – i tråd med de skærpede EU‑krav til asbestbeskyttelse, hvor eksponeringsgrænser og målemetoder er under pres for at blive skærpet og moderniseret.(consilium.europa.eu) For virksomheder betyder det flere dokumentationskrav, men også et klarere grundlag over for Arbejdstilsynet og kunder. Bekendtgørelse
Kontrolinstanser og ISO‑krav
Parallelt er reglerne for kontrolinstanser, der godkender og efterprøver virksomhedernes kvalitetsledelsessystemer, justeret. Fodnoten tydeliggør nu, at ordningen delvist gennemfører asbestdirektivet, og der rettes bl.a. op på henvisningen til standarden for kvalitetsledelse, så den korrekt peger på ISO 9001 i stedet for ISO 9000. Det betyder i praksis, at kontrolinstanser skal arbejde efter den egentlige certificeringsstandard og ikke blot den overordnede familiespecifikation – en teknisk, men vigtig præcisering for både auditorer og virksomheder. Bekendtgørelse
Fagligt Ansvarlige på Asbestområdet
Også ordningen for fagligt ansvarlige på asbestområdet finjusteres. Fodnoten til bekendtgørelsen slår nu fast, at reglerne både gennemfører tjenesteydelsesdirektivet og dele af asbestdirektivet, og der rettes henvisningsfejl i bestemmelserne om, hvordan afgørelser kan påklages. Det lyder teknisk, men har konkret betydning: fagligt ansvarlige – herunder udenlandske specialister – får et klarere retsgrundlag for godkendelse, og myndighedernes afgørelser bliver bedre juridisk forankrede, hvilket kan få betydning i sager om fx fratagelse af autorisation. Bekendtgørelse
Fleksibilitet i Offentliggørelse af Arbejdsmiljødata
Arbejdstilsynets ordning for offentliggørelse af oplysninger om virksomheders arbejdsmiljø – den velkendte smiley‑ og risikobaserede tilsynsmodel – får en vigtig sikkerhedsventil. En ny bestemmelse giver mulighed for midlertidigt at fravige offentliggørelse, hvis it‑udvikling, dataproblemer eller systemnedbrud gør normal drift umulig. Det skal forhindre situationer, hvor virksomheder fremstår som ”usynlige” eller fejlagtigt markerede alene på grund af tekniske fejl, samtidig med at myndighederne får luft til at gennemføre store it‑projekter uden at bryde bekendtgørelsen. Bekendtgørelse
Ophævelse af Dataansvar for Arbejdstilsynets APV‑værktøj
Arbejdstilsynet har omlagt sit digitale APV‑værktøj i forbindelse med en ny hjemmeside. Det nye værktøj er indrettet, så det ikke længere behandler personoplysninger, hvilket betyder, at den tidligere bekendtgørelse om fælles dataansvar mellem Arbejdstilsynet og de virksomheder, der brugte værktøjet, kan ophæves. For arbejdsgivere og medarbejdere betyder det:
- at ansvaret for persondata i den lokale APV‑proces nu i højere grad ligger i virksomhedens egne systemer
- at brugen af Arbejdstilsynets redskaber på at.dk kan ske uden de tidligere formaliserede dataansvars‑aftaler
Dermed bliver APV‑værktøjet et rent støtteværktøj, mens GDPR‑ansvaret tydeligere placeres lokalt. Bekendtgørelse
Køre- og Hviletid samt Kontrol med Arbejdstid
På vejtransportområdet er Færdselsstyrelsen i gang med at præcisere grænsen mellem køre‑ og hviletidsreglerne og reglerne om arbejdstid for mobile lønmodtagere. Et udkast til ændret bekendtgørelse understreger, at nationale undtagelser kun kan gælde visse artikler i EU‑forordningen (art. 5‑9 i 561/2006), og samtidig foreslås en ny bestemmelse, der giver Færdselsstyrelsen og politiet udtrykkelig hjemmel til at føre kontrol med arbejdstiden for de transporter, der er undtaget fra køre‑ og hviletidsreglerne.(fstyr.dk)
For chauffører og vognmænd betyder det, at:
- undtagne transporter fremover fortsat skal overholde reglerne om maksimal arbejdstid
- kontrolmyndighederne får klar beføjelse til at efterspørge dokumentation for arbejdstid også i de undtagne tilfælde
Det forstærker beskyttelsen mod overlange arbejdsdage og understøtter EU’s intention om at beskytte chaufførers sikkerhed og sundhed. Høring
Barsel, Dagpenge og Sociale Ydelser
Selvstændiges Ret til at Arbejde Begrænset under Barsel
En central nyhed for selvstændige er indførelsen af en 3,5‑timers‑grænse: både den generelle barselsbekendtgørelse og bekendtgørelsen om barselsdagpenge til forældre til børn født fra 2. august 2022 får en ny bestemmelse, der giver selvstændige mulighed for at udføre op til 3,5 timers arbejde om ugen i virksomheden uden, at det anses som egentlig ”genoptagelse af arbejde”. Dermed undgås modregning i barselsdagpengene, hvis der alene er tale om mindre, nødvendige driftsopgaver.
Baggrunden er et politisk ønske om at gøre barsel mere realistisk for iværksættere og eneejere, som ellers risikerer at måtte vælge mellem virksomhedens overlevelse og barselsorlov. Beskæftigelsesministeriet har tidligere fremhævet, at den nye bagatelgrænse skal gøre det muligt fx at svare på mails, holde kontakt til bank eller revisor og løse helt basale opgaver uden at miste dagpengene.(bm.dk) For selvstændige er det afgørende at være opmærksom på:
- at grænsen gælder pr. uge
- at den kun kan bruges i uger, hvor der ellers er fuldt fravær med barselsdagpenge
- at alt arbejde ud over bagatelgrænsen fortsat udløser fradrag eller ophør af ret til dagpenge
Satser for Dagpenge, Sygedagpenge og Andre Ydelser i 2026
To omfattende vejledninger fastsætter satserne for 2026 på henholdsvis arbejdsløshedsforsikringens område og det bredere ydelsesområde (sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp m.v.). Reguleringen følger de almindelige mekanismer, hvor dagpenge og efterløn typisk reguleres med et fast procenttillæg plus den årlige satsreguleringsprocent, mens bl.a. indkomstkrav og omregningssatser for ukontrollabel arbejdstid justeres efter lønudvikling og lovbestemte reguleringsprocenter.(star.dk)
I korte træk betyder vejledningerne:
- forhøjede maksimale dagpenge‑ og efterlønssatser
- tilsvarende justering af indkomstkrav for optjening af dagpengeret
- nye satser for sygedagpenge, barselsdagpenge og en række beskæftigelsesrettede tilskudsordninger
A‑kasser og arbejdsgivere skal derfor opdatere deres systemer, mens borgere bør være opmærksomme på, at både rettigheder og beløbsgrænser i 2026 flytter sig en smule opad.
Online Uddannelse i Udlandet og Dagpengeret
Et udkast til ændring af rådighedsbekendtgørelsen lægger op til, at dagpengemodtagere fremover kan deltage i online fjernundervisning udbudt af udenlandske uddannelsesinstitutioner på samme vilkår som danske kurser, uden at det automatisk koster dagpengene. Hidtil er udenlandske onlineforløb ofte blevet sidestillet med ophold i udlandet, hvilket kunne afskære retten til dagpenge.
Den foreslåede nye bestemmelse klargør, at:
- det er undervisningens omfang og karakter, ikke udbyderens land, der er afgørende
- kurset fortsat skal kunne sidestilles med de uddannelsestyper, der allerede kan følges med dagpenge (typisk under 20 timer ugentligt og uden SU‑ret som heltidsstudie)
- medlemmet skal have bopæl og ophold i Danmark og fortsat stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet
A‑kasserne får en vigtig rolle i at vurdere, om et konkret udenlandsk onlinekursus svarer til de danske forløb, der allerede er accepteret – en opgave, der vil kræve detaljeret dokumentation fra kursusudbyderen. Høring
Sporskifteordningen Afskaffes – Andre Forsøgsordninger Forlænges
Som led i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen udfases den særlige sporskifteordning, der gav kommunerne mulighed for målrettede uddannelsesforløb for ledige, der skulle skifte branche. En ny bekendtgørelse vil alene regulere slutregnskab og revision af allerede bevilligede forløb, mens adgangen til at bevilge nye sporskifteforløb ophører.
Samtidig foreslås en række andre forsøg på beskæftigelsesområdet forlænget – bl.a. forsøg under frikommuneforsøg II og ordningen med udvidet målgruppe for uddannelsesløftet, der gør det muligt for visse dagpengemodtagere at tage en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpengesats. Forlængelserne skal bygge bro frem mod den kommende beskæftigelsesreform, hvor en ny hovedlov om aktiv beskæftigelsesindsats og ændrede sanktions‑ og ydelsesregler gradvist implementeres.(star.dk)
For kommuner og jobcentre betyder det, at:
- der stadig er adgang til visse fleksible forsøgsrammer i en overgangsperiode
- nye sporskifteforløb ikke længere kan startes, men igangværende forløb kan afsluttes med tilskud
Frakendelse af Førtidspension og Skærpede Karantæner ved Alvorlig Kriminalitet
Et fremsat lovforslag på social‑ og ydelsesområdet markerer et markant skifte i synet på offentlige ydelser til personer, der begår grov kriminalitet. Lovforslaget udmønter en politisk aftale om, at personer på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension skal kunne få deres pension frakendt, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for bl.a.:
- rocker‑ og banderelateret kriminalitet
- grov narkokriminalitet
- særlig grov økonomisk kriminalitet
- visse former for terror- og fremmedkrigerrelateret kriminalitet
Frakendelsen gælder i en flerårig periode efter udstået straf, hvorefter pensionen ikke automatisk genoptages – borgeren skal på ny opfylde betingelserne og søge igen. Samtidig forlænges og udvides de eksisterende karantæneordninger, så domme for alvorlig kriminalitet kan medføre:
- nedsættelse af en række ydelser til kontanthjælpsniveau i en flerårig periode
- udelukkelse fra bl.a. dagpenge, efterløn, barsels‑ og sygedagpenge, fleksydelse og børne‑ og ungeydelse i samme tidsrum
Beskæftigelsesministeriet fremhæver, at aftalen skal sikre mærkbare økonomiske konsekvenser for personer, der både modtager offentlige ydelser og begår grov kriminalitet.(bm.dk)
Lovforslaget giver Udbetaling Danmark en central administrativ rolle med monitorering af domme og koordinering med anklagemyndighed og kriminalforsorg. Lovforslag
Løn- og Ansættelsesvilkår for Særlige Faggrupper
Naviair Medarbejdere og Ledere
Et nyt cirkulære om organisationsaftale for visse operative medarbejdere og ledere i Naviair moderniserer lønsystemet for en række funktioner – fra flyvelederassistentaspiranter til chefer. Hovedpunkterne er:
- forhøjelse af stillingstillæg og særlige Færø‑tillæg, der fremover også gøres pensionsgivende
- opdatering og indarbejdelse af et ældre protokollat om dækningsområdet
- præcise regler for basisløn, løngrupper og løntrin samt overarbejdsberegning
Lønsystemet bygger på en kombination af basisløn og en tillægsdel, hvor både centralt aftalte stillings‑ og kvalifikationstillæg og lokalt aftalte funktionstillæg, engangsvederlag og resultatløn spiller ind. For medarbejderne giver det større transparens i lønstrukturen – men også øget lokal forhandlingsdynamik. Cirkulære
Lærere og Lektorer på Videregående Uddannelser
For lærere, adjunkter og lektorer ved professionshøjskoler, Den Frie Lærerskole, navigationsskoler og maritime uddannelsescentre er der indgået en ny aftale, der bl.a.:
- forhøjer pensionsbidragsprocenten af varige tillæg
- justerer tillægsstrukturen og sikrer tilpasning til overenskomsten for akademikere i staten
- forudsætter løbende registrering af arbejdstid på professionshøjskolerne
Lønnen består fortsat af en basisløn med progression samt funktion‑ og kvalifikationstillæg, men aftalen samler og moderniserer en række særbestemmelser og giver større klarhed om kompetenceudvikling og lokale forhandlingsmuligheder. Cirkulære
Tjenestemandsansatte Lektorer og Studielektorer ved Gymnasier
Et særskilt cirkulære for tjenestemandsansatte lektorer og studielektorer ved gymnasieskoler m.v. opdaterer pensionsforhold og en række særlige tillæg. Blandt ændringerne er:
- forhøjelse af pensionsbidraget på varige tillæg
- justering af lektortillæg afhængigt af lønramme og anciennitet
- fortsat særskilte tillæg for bl.a. naturfagsundervisning på højere niveauer og vejledning i pædagogikum
For gymnasiesektoren betyder det en vis lønforbedring for de klassiske tjenestemandsgrupper, men også et fortsat komplekst system af basisløn, tillæg og funktioner, som kræver opmærksomhed fra skolernes ledelse og tillidsrepræsentanter. Cirkulære
Fridage for Tjenestemænd ved Folkekirkens Kirker og Kirkegårde
Et nyt cirkulære om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens kirker og kirkegårde tilpasser aftalen til nutidens behov. Nøglen er en mere fleksibel håndtering af situationer, hvor den faste ugentlige fridag falder sammen med en søgnehelligdag eller juleaftensdag, og kirkefunktionæren samtidig har tjenstlige forpligtelser.
Den faste fridag kan i så fald flyttes til en lørdag eller søndag inden for en otteugers periode, og aftalen præciserer:
- at kirkefunktionæren samlet set skal have en 5‑dages arbejdsuge set over et kvartal
- at der mindst to gange i kvartalet skal planlægges to sammenhængende fridage i en weekend
- at arbejdsmiljølovens hvileperiode kun undtagelsesvis kan nedsættes og da med krav om kompenserende hvile
For menighedsråd og medarbejdere kræver det mere aktiv planlægning, men giver samtidig bedre værn mod utilbørlig udhuling af fridage omkring helligdage. Cirkulære
Løn og Ansættelsesvilkår for Kirke- og Kulturmedarbejdere
Et nyt cirkulære retter sig mod kirke‑ og kulturmedarbejdere i folkekirken, der er ansat efter de ”gamle” regler før 1. september 2009. Cirkulæret:
- fastlægger lønrammer afhængigt af uddannelsesniveau (fra lønramme 8 til 31)
- indfører et OK24‑tillæg, der erstatter det tidligere OK18‑tillæg
- regulerer rådighedstillæg for forskudt arbejdstid og tjeneste på helligdage
- åbner for kvalifikations‑ og funktionstillæg for særlige opgaver
Dermed moderniseres vilkårene for en gruppe, der ofte arbejder i krydsfeltet mellem kirkelig betjening, formidling og kulturaktiviteter, og som i stigende grad spiller en rolle i lokalsamfundets sociale liv. Cirkulære
Styrket Tillidsrepræsentantdækning i Folkekirken
En lang række nye cirkulærer etablerer eller opdaterer tillidsrepræsentantordninger for:
- gravere og visse kirkegårdsledere
- kirketjenere
- gravermedhjælpere på landsbykirkegårde
- overenskomstansatte kirkemusikere
- tjenestemands‑ og overenskomstansatte kordegne
- kirke‑ og kulturmedarbejdere
- tjenestemands‑ og overenskomstansatte organister
Fælles for ordningerne er, at de:
- definerer, hvem der kan vælges som tillidsrepræsentant, og hvordan valget godkendes
- giver ret til et vist omfang af fravær fra tjenesten uden lønafkortning til varetagelse af hvervet
- understreger TR’s rolle i at varetage kollegernes interesser, forelægge forslag og klager over for menighedsråd og påse arbejdsmiljøforhold
- sikrer ret til TR‑uddannelse og opfordrer provstier og menighedsråd til at dække merudgifter
Det styrker medarbejderrepræsentationen i en sektor med mange små arbejdspladser og komplekse arbejdsvilkår, hvor lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for både arbejdsmiljø og kvalitet i kirkens opgaver.
Cirkulære Cirkulære Cirkulære Cirkulære Cirkulære Cirkulære Cirkulære
Alment Praktiserende Læger og Sundhedsreformens Nye Rammer
Et lovforslag om ændring af sundhedsloven skal fundamentalt ændre styringen og reguleringen af almen praksis som led i Sundhedsreform 2024.(regioner.dk) Hovedelementerne er:
- en national opgavebeskrivelse og en bindende basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, fastsat af Sundhedsstyrelsen
- et nyt, smallere aftalegrundlag mellem regionernes takstnævn og de alment praktiserende lægers organisation
- en differentieret honorarstruktur, hvor en del af honoraret afhænger af patientgrundlagets behandlingsbehov på klinikniveau
- krav om forhåndsgodkendelse af speciallæger i almen medicin ved køb af ydernumre efter objektive kriterier
- udvidede sanktionsmuligheder for regionsrådene, herunder påbud, krav om tilbagebetaling og pålæg om afhændelse af ydernumre
- etablering af et uafhængigt Praksisklagenævn, der kan behandle klager over regionale afgørelser og aftaleoverholdelse
For eksisterende og kommende klinikejere vil forslaget betyde mere detaljerede krav til tilgængelighed, samarbejde og opgavevaretagelse, men også mulighed for mere målrettet ressourcefordeling efter patienternes behov – og en skærpet tilsyns‑ og sanktionsramme, hvis kravene ikke overholdes. Lovforslag
Erstatningsordninger for Praktikanter og Elever
Statens Erstatningsordning for Praktisk Erhvervsorientering
En ny vejledning til bekendtgørelsen om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering samler og præciserer reglerne for både personskade og tingsskade i en lang række uddannelses‑ og praktikforløb – fra folkeskolens erhvervspraktik til gymnasiale uddannelser, FGU, arbejdsmarkedsuddannelser og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Vejledningen understreger, at:
- praktikanter som udgangspunkt skal have samme erstatningsmæssige stilling som virksomhedens ansatte, herunder efter arbejdsskadesikringsloven
- staten dækker både skader på praktikanten og visse skader, praktikanten forvolder på andre eller på ting, når forløbet er lovligt tilrettelagt
- der gælder klare grænser for praktikperiodernes varighed og placering, og for hvilke aktiviteter der er omfattet
Børne‑ og Undervisningsministeriets materiale fremhæver, at ordningen også skal motivere virksomheder til at stille praktikpladser til rådighed ved at fjerne usikkerhed om erstatningsansvar.(uvm.dk) For skoler og værtsvirksomheder er det derfor centralt at sikre:
- at praktikken planlægges i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen
- at praktikforløbet holder sig inden for de tids‑ og aktivitetsmæssige rammer, bekendtgørelsen fastsætter
Udviklingen i Retning af Stærkere Arbejdsmiljø og Mere Målrettede Ydelser
Samlet peger de mange ændringer på et arbejdsmarked, hvor kontrol, dokumentation og differentierede rettigheder fylder mere – fra de detaljerede kvalitetsledelsessystemer på asbestområdet til de skærpede karantæner for alvorlig kriminalitet og de fintmaskede regler for dagpenge og barsel. Samtidig styrkes medarbejdernes stemme gennem nye tillidsrepræsentantordninger og opdaterede fridagsregler, mens praktikanter og elever får deres erstatningsretlige stilling tydeliggjort i mødet med en arbejdsplads, der i stigende grad forventes at leve op til både høje faglige og arbejdsmiljømæssige standarder.
