Tre erhvervsrettede beslutningsforslag er bortfaldet i Folketinget. Det gælder B 82 om en mere fleksibel børneopsparing, nye reklameregler for spiludbydere samt krav om bestyrelsesuddannelse.
Tre erhvervsrettede beslutningsforslag – herunder et forsøg på at skabe mere fleksible børneopsparinger og et opgør med spilreklamer – er faldet til jorden. Med det nylige folketingsvalg er sagerne officielt bortfaldet, og det kræver nu en genfremsættelse fra et nykonstitueret Folketing, hvis intentionerne skal omsættes til lov.
Når danskerne kaldes til stemmeurnerne, trykkes der automatisk på pauseknappen i det lovgivende maskinrum. Det betyder i praksis, at alle lov- og beslutningsforslag, der ikke er færdigbehandlet inden et valg, formelt bortfalder. Det er præcis den skæbne, der i starten af april overgik tre bemærkelsesværdige erhvervsforslag.
Forslagene spænder vidt: Fra et opgør med utidssvarende regler for børneopsparinger over en revision af markedsføringsloven til strammere kompetencekrav for forsyningssektorens ledelser. Fælles for dem alle er, at de nu er endt i folketingsarkivet.
B 82: Et opgør med de passive kontante opsparinger
Et af de mere vidtrækkende initiativer var B 82, fremsat af Liberal Alliances Steffen W. Frølund, Carl Andersen og Sólbjørg Jacobsen. Forslaget pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger for at øge fleksibiliteten og forbedre mulighederne for investering i det danske børneopsparingssystem.
Kritik af nuværende investeringsmuligheder
Forslagsstillerne fremhævede, at loftet over indbetalinger (i dag maksimalt 6.000 kr. årligt og i alt 72.000 kr.) ikke har fulgt med tiden, og at forældre i alt for ringe grad udnytter investeringsmulighederne. I beslutningsforslagets bemærkninger lød den kradse kritik:
"Få børneopsparinger er i dag investeret, 62 pct. står som passive kontante opsparinger med rente. Det betyder, at børnene ender med færre penge, end de kunne have haft, og at der flyder færre penge til gavn for samfundet ud på aktiemarkedet."
Konkrete ændringsforslag til ordningen
Helt konkret ønskede partiet at åbne markedet op, så også egentlige investeringsforvaltningsselskaber – og ikke kun bank- og pensionsselskaber – kan udbyde børneopsparingskonti. Derudover foreslog de at hæve den maksimale udbetalingsalder fra 21 til 25 år og at give bedsteforældre mulighed for at få fuldmagt til indbetalinger. Sagen er formelt bortfaldet pr. 8. april 2026.
B 68: Skal spilreklamer vige for bankerne?
Et andet markant forslag, der nu må en tur i makulatoren, er det opfølgende B 68, der blev fremsat af folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, heriblandt Pernille Vermund og Steffen W. Frølund. Forslaget sigtede mod at ændre markedsføringslovens § 11 b, der i dag forbyder banker at markedsføre almindelige forbrugslån i umiddelbar forbindelse med reklamer for spil og spiludbydere.
Utilsigtede konsekvenser for bankerne
I praksis har reglen, der oprindeligt stammer fra den politiske aftale om et "opgør med kviklån", haft den utilsigtede konsekvens, at bankerne har svært ved at reklamere for legitime lån til eksempelvis energirenoveringer eller bilkøb på sociale medier eller i bybilledet. Frygten for at optræde side om side med et onlinekasino og dermed bryde loven har indskrænket konkurrencen.
Forslag om omvendt bevisbyrde
Partiernes løsning var at vende bevisbyrden om, så det fremover er spiludbyderne, der skal vige pladsen:
"Det foreslås derfor at ændre formuleringen i markedsføringslovens § 11 b (...) til »Enhver markedsføring af spil eller spiludbydere i forbindelse med markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere er forbudt«."
Forslaget nåede at gennemgå sin 1. behandling den 7. april 2026, men blev ramt af valgets udskrivelse og står nu noteret som bortfaldet.
B 39: Bestyrelseskrav til forsyningsselskaber
Det tredje erhvervsrettede forslag, som netop er strøget af brættet, er B 39 fra Danmarksdemokraterne. Forslaget, der blev ført an af blandt andre Mads Fuglede og Dennis Flydtkjær, havde til formål at indføre et obligatorisk krav om bestyrelsesuddannelse for medlemmer i landets forsyningsselskaber.
Behov for faglig ballast i kritisk infrastruktur
Forsyningssektoren forvalter kritisk infrastruktur for milliarder af kroner og står centralt i samfundets forsyningssikkerhed. Alligevel er de lokale forsyningsbestyrelser ofte bemandet med kommunalpolitikere, der ikke nødvendigvis har den specifikke faglige ballast inden for kompliceret energiforsyning og avanceret selskabsledelse. Forslaget skulle afbøde denne åbenlyse driftsrisiko ved at sikre, at samtlige bestyrelsesmedlemmer blev pålagt at gennemføre en relevant kompetenceuddannelse.
Bortfald trods fremskreden proces
Sagen var den af de tre, der nåede længst i de politiske drøftelser og blev sendt til sin 2. (sidste) behandling den 9. april 2026. Alligevel måtte også dette forslag overgive sig til de processuelle spilleregler under valget. Forsyningsselskaberne fortsætter dermed indtil videre uden nye nationale lovkrav til deres bestyrelseslokaler.
