Europa-Parlamentet har vedtaget sanktioner mod korruption, mens Kommissionen tager skridt mod en særdomstol for Ukraine. Samtidig undersøges Snapchat for svigt i beskyttelsen af mindreårige.
Europa-Parlamentet strammer det strafferetlige net om alt fra deepfake-pornografi til systematisk korruption, mens EU-Kommissionen nu rykker for at etablere en historisk særdomstol for aggressionsforbrydelser i Ukraine. Samtidig mærker tech-giganter som Snapchat for alvor konsekvenserne af de nye digitale spilleregler i sager om grooming og narkosalg. Ledende russiske politikere og militærchefer rykker et stort skridt tættere på at blive stillet strafferetligt til ansvar. EU-Kommissionen har netop vedtaget et forslag, der indleder processen for at gøre EU til stiftende medlem af den kommende særdomstol for aggressionsforbrydelser mod Ukraine.
Et nybrud i international strafferet
Særdomstolen, som forankres i Europarådet, repræsenterer et nybrud i international strafferet. Hvor Den Internationale Straffedomstol (ICC) primært fokuserer på krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, er særdomstolens eksplicitte og snævre mandat at retsforfølge selve aggressionsforbrydelsen – altså beslutningen om at invadere en suveræn stat.
Udtalelse fra EU's højtstående repræsentant
"Retfærdighed for aggressionens ofre er den bedste vej til varig fred. Forfølgelse af retfærdighed er også en afskrækkelse for potentielle aggressorer. I en tid, hvor international ret er under historisk pres, er det rigtige svar mere ansvarlighed, ikke mindre," udtalte Kaja Kallas, EU's højtstående repræsentant, i forbindelse med lanceringen af initiativet.
Betydning for det danske retssystem
For danske strafferetsjurister og anklagere er udviklingen særdeles relevant. Danmark har længe været en markant fortaler for et internationalt retsopgør, og EU's stiftende rolle vil stille krav til medlemsstaternes nationale lovgivning for at sikre smidige udleveringsprocedurer, udveksling af bevismateriale og mulig anerkendelse af særdomstolens internationale arrestordrer i det danske retssystem. Kommissionen har allerede allokeret 10 millioner euro til forberedelsen af domstolen.
Nyt forbud mod AI-pornografi og skærpede straffe for korruption
I Europa-Parlamentet er en række markante strafferetlige og retsplejemæssige ændringer netop stemt igennem på plenarsamlingen den 26. marts 2026. Blandt de mest iøjnefaldende er nye sanktionsmekanismer i kampen mod korruption samt et frontalangreb på digital sexkrænkelse.
Forbud mod AI-genereret sexkrænkelse
Parlamentet har vedtaget deres position til et regelsæt, der ud over at rydde op i AI-forordningens tidsrammer indfører et kategorisk forbud mod AI-systemer, der skaber eller manipulerer seksuelt eksplicitte billeder. Disse såkaldte nudification-systemer og deepfake-værktøjer har hidtil eksisteret i en gråzone, men bliver nu ulovliggjort ved kilden. For dansk ret, hvor sager om AI-genereret børnepornografi og ufrivillig deepfake-porno i stigende grad udfordrer Straffelovens § 264 d og § 235, giver EU's forbud myndighederne et vigtigt præventivt værktøj over for softwareudviklerne selv.
Harmoniserede straffe for korruption
Samtidig har Parlamentet stemt om et nyt regelsæt for bekæmpelse af korruption, som harmoniserer definitionerne af korruptionsforbrydelser i EU og opstiller nye minimumsrammer for strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Dette vil få direkte indflydelse på danske virksomheders internationale compliance, da regelsættet gør det nemmere at retsforfølge systematisk bestikkelse på tværs af medlemslandenes grænser. Lovteksten og baggrunden kan dykkes ned i via den officielle PDF version.
CSAM-undtagelse og returpolitik
Parlamentet tog i øvrigt også stilling til forlængelsen af undtagelsen for at opdage seksuelt misbrug af børn online (CSAM), som lader tech-virksomheder scanne privat kommunikation, samt en stramning af EU's returpolitik, der åbner for tilbageholdelse af afviste asylansøgere i op til 24 måneder.
Digital strafferet rammer Snapchat i sag om grooming og narkosalg
Europa-Kommissionen har indledt formelle undersøgelser mod Snapchat for alvorlige overtrædelser af loven om digitale tjenester (DSA). Det markerer et skarpt skift i EU's tilgang til tech-giganternes medansvar for kriminalitet begået på deres platforme.
Dansk problematik om narkosalg
Sagen berører et velkendt problem i Danmark, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) gentagne gange har peget på Snapchat som det primære marked for salg af narkotika og ulovlige e-cigaretter (puff bars) til unge, ligesom platformen ofte bruges til grooming.
Fem punkter under luppen
Kommissionens undersøgelse fokuserer på fem graverende punkter. Blandt andet mistænkes Snapchats alderskontrol for at være utilstrækkelig, da brugerne i praksis blot kan lyve sig ældre eller yngre for enten at opnå adgang eller – i krænkeres tilfælde – fremstå som mindreårige. Undersøgelsen fremhæver desuden, at platformens systemer ikke forhindrer spredning af indhold, der leder brugere til salg af ulovlige produkter, og at standardindstillingen 'Find Friends' automatisk anbefaler børn til fremmede brugere.
Risiko for astronomiske bøder
Ender sagen med en fældende afgørelse for manglende overholdelse af børnebeskyttelsesreglerne, kan Kommissionen pålægge Snapchat astronomiske bøder, hvilket vil skabe en vigtig præcedens. Det sender et stærkt signal om, at platforme i fremtiden risikerer et direkte retligt ansvar for det kriminelle økosystem, de teknisk set faciliterer.
Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet på tværs af grænser
På den finansielle front strammes grebet ligeledes. Den nyetablerede EU Anti-hvidvaskmyndighed (AMLA) afholdt den 24. marts 2026 sin første store offentlige høring med over 1.600 interessenter om de kommende regulatoriske tekniske standarder (RTS).
Nye standarder for kundekendskab
For danske advokater, pengeinstitutter og revisorer er disse standarder alfa og omega. De definerer fremtidens krav til kundekendskab (CDD) og grænsedragningen mellem en forretningsforbindelse og en "lejlighedsvis transaktion". AMLA har blandt andet præciseret, at lejlighedsvise kontanttransaktioner over 3.000 EUR konsekvent udløser kundekendskabskrav på tværs af forpligtede enheder. Standarderne for Customer Due Diligence (28(1) AMLR) og Business Relationships (19(9) AMLR) vil blive direkte gældende og medføre væsentlige justeringer i danske virksomheders hvidvaskprocedurer, når de træder i kraft i juli 2027. Dansk repræsentation var i øvrigt tydelig ved høringen, idet det danske bestyrelsesmedlem i AMLA, Rikke-Louise Ørum Petersen, åbnede sessionerne.
EPPO slår ned på svindel i praksis
Mens reglerne mod hvidvask skærpes i teorien, slår Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) ned på økonomisk kriminalitet i praksis. I Slovenien har myndigheden netop ransaget en stribe adresser i en efterforskning af systematisk svindel med EU-midler. En virksomhed havde i fem tilfælde forsøgt at svindle sig til tilskud fra Kohæsionsfonden til opsætning af solceller på supermarkedstage. Selvom Danmark på grund af retsforbeholdet står uden for EPPO's direkte jurisdiktion, er de operationelle indsatser højt prioriterede i et europæisk samarbejde, hvor SØIK og dansk politi i stigende grad skal udveksle oplysninger med EPPO om grænseoverskridende hvidvask og svindel, der løber gennem danske selskabskonstruktioner. Yderligere detaljer kan læses hos Den Europæiske Anklagemyndighed – Slovenia: EPPO conducts searches in investigation into solar power plant subsidy fraud.
