Nye regler på vej inden for erhvervs- og selskabsret. Artiklen dækker opdateringer om støjgrænser i byudviklingsområder, ændringer i tilskud til grøn bioraffinering, kompensation til minkvirksomheder, nye CBAM-gebyrer og fleksibel barsel for selvstændige.
Fra støj i nye bykvarterer til skærpede CBAM-gebyrer og mere fleksibel barsel for selvstændige. Ugens erhvervsjura rammer både produktionsgulv, importskranker og lønkontor.
Erhvervsretten Opdateres Støj, Tilskud, CBAM og Barselsregler
De seneste opdateringer skærper rammerne for, hvordan virksomheder kan etablere og drive produktion i byomdannelsesområder, finansiere grøn teknologi, håndtere kompensationskrav i minksektoren, betale for myndighedsbehandling som CBAM-klarerere og planlægge barsel i ejerledede virksomheder.
Støj fra Virksomheder i Transformationsområder
Den nye vejledning fastsætter målrettede, vejledende støjgrænser for produktionsvirksomheder i udpegede transformationsområder og præciserer, at kommuner kan tillade permanent overskridelse på op til 5 dB på facader i første række, hvis området er udpeget af særlige byudviklingshensyn. Samtidig indføres indendørs grænseværdier med åbne vinduer for boliger, hoteller og kontorer, så byudvikling kan ske side om side med produktion uden uacceptabelt støjniveau i rum. Vejledningen samler og afløser tidligere tillæg og bliver dermed det centrale styringsredskab for miljømyndighedernes vilkårssætning over for virksomheder i disse områder. Vejledning
”5 dB-rummet” i første række giver planlæggere og virksomheder et nyt råderum – men kun hvis arealer bagved overholder almindelige grænseværdier, og indendørs niveauer med åbne vinduer dokumenteres.
Som kontekst understreger Miljøstyrelsen, at tillægget udmønter planlovens § 15 a, stk. 3, og konkretiserer kravet om indendørs grænser samt metodekrav (bl.a. vinduers åbningsareal) ved planlægning i støjbelastede byområder. Det styrker forudsigeligheden i miljøgodkendelser og revurderinger, når virksomheder ligger tæt på ny byfunktion. Miljøstyrelsen. (mst.dk)
Tilskud til Grøn Bioraffinering
Tilskudsreglerne strammes på to centrale punkter: 1) Der ydes ikke tilskud til investeringer, som modtager eller har modtaget andre EU-tilskud; 2) Modtager ansøger nationalt tilskud fra anden offentlig myndighed, nedsættes tilskuddet, så samlet offentligt tilskud ikke overstiger 65 pct. Der indføres desuden skærpede dokumentationskrav om andet tilskud, og visse nøglebestemmelser gøres anvendelige for igangværende ansøgninger. For projektejere betyder det, at finansieringsplaner og kumulationsberegninger skal på plads fra dag ét for at undgå afkortning. Bekendtgørelse
Punkt | Før | Efter | Praktisk virkning |
---|---|---|---|
EU-tilskud | Mulig kombination i visse set-up | Udelukket ved investeringer | Undgå dobbeltfinansiering |
Nationalt tilskud | Varierende loft | Max 65% samlet offentligt | Kræver præcis kumulationskontrol |
Dokumentation | Mindre eksplicit | Udtrykkeligt krav om oplysning | Tidlig compliance og sporbarhed |
Statsstøttehåndbogen anbefaler i øvrigt systematisk kumulationskontrol og dokumentation på tværs af ordninger for at undgå ulovlig støtte – et væsentligt pejlemærke for bioraffineringsprojekter med flere finansieringskilder. Statsstøtte. (em.dk)
Kompensation til Minkvirksomheder og Følgeerhverv
Den nye nedlukningsbekendtgørelse definerer, hvem der er minkvirksomhed og følgeerhverv, og rammesætter opgørelsen af erstatning ved permanent nedlukning. Modellerne omfatter bl.a. tabt fremtidig indtjening, ledig kapacitet, minkspecifikke anlægsaktiver og accessorisk virksomhed, samt adgang til erstatning efter ekspropriationsprincipper ved sandsynliggørelse af højere samlet kompensation. Opgørelsesreglerne tager udgangspunkt i seneste relevante regnskabsår og åbner for kombination af elementer for at afspejle virksomhedens reelle værdier. Nedlukning
Fødevarestyrelsen rapporterer parallelt løbende status for udbetalinger og antal sager på de forskellige spor, hvilket giver et datadrevet billede af, hvordan ordningen realiseres i praksis over for både minkvirksomheder og følgeerhverv. Fødevarestyrelsen. (foedevarestyrelsen.dk)
Nye CBAM-Gebyrer for Klarerere
Energistyrelsen samler seks betalingsbekendtgørelser i én og foreslår samtidig et markant forhøjet årligt gebyr for CBAM-klarerere som følge af EU’s forenkling, der reducerer antallet af omfattede danske virksomheder fra ca. 3.900 til ca. 360. For at opnå omkostningsdækning løftes enhedsomkostningen pr. virksomhed væsentligt. Forslaget er sendt i supplerende høring med tydelige, flerårige satser, som giver budgetforudsigelighed hos importører.
År | Foreslået årligt gebyr |
---|---|
2025 | 2.760 kr. |
2026 | 26.500 kr. |
2027–2028 | 25.000 kr. |
2029 | 24.200 kr. |
2030+ | 17.500 kr. |
Virksomheder bør derfor revurdere deres CBAM-setup, herunder om volumen, varekoder og interne procedurer kan effektiviseres for at reducere den administrative byrde per importeret ton. Høring CBAM
Energistyrelsen præciserer samtidig, at CBAM i Danmark håndhæves via autoriserede CBAM-klarerere, og at virksomheder, der importerer omfattede varegrupper, skal være forberedt på myndighedskrav, rapportering og dokumentation af indlejret CO2. Energistyrelsen. (ens.dk)
Barselsudligning for Selvstændige
Den nye barselsbekendtgørelse udmønter en central del af Iværksætterpakken: Selvstændige kan fremover arbejde op til 3,5 timer om ugen under barsel uden modregning i barselsdagpengene. Samtidig præciseres refusionsperioder, og der fastlægges detaljerede regler om bidrag, beregning og frister for private arbejdsgivere. For både solo-selvstændige og små virksomheder betyder det lettere at holde liv i forretningen uden at miste ydelser eller refusion. Høring Barsel
Beskæftigelsesministeriet fremhæver, at 3,5-timers bagatelgrænsen er indført for at skabe reel fleksibilitet for iværksættere, bl.a. til at håndtere nødvendige driftsopgaver som fakturering og dialog med bank/revisor, mens nye forældre bevarer fulde barselsdagpenge. Beskæftigelsesmin. (bm.dk)
Bidragssatser for private arbejdsgivere i Barsel.dk
Aflønningsform | Timeinterval | Bidrag pr. lønperiode |
---|---|---|
Månedslønnede | Min. 117 t/md | 183,33 kr. |
Månedslønnede | 78–117 t/md | 122,22 kr. |
Månedslønnede | 39–78 t/md | 61,11 kr. |
Ugelønnede | Min. 27 t/uge | 48,35 kr. |
Ugelønnede | 18–27 t/uge | 32,23 kr. |
Ugelønnede | 9–18 t/uge | 16,12 kr. |
Praktiske Implikationer for Virksomheder
- Produktionsvirksomheder i byudviklingsområder: Brug 5 dB-muligheden strategisk, men indregn dokumentationskrav for indendørs støj med åbne vinduer i projektering, materialevalg og facadeløsninger.
- Grøn bioraffinering: Læg en fast ”kumulationsprotokol” i ansøgningsfasen, der dokumenterer alle EU- og nationale støttekomponenter og sikrer, at samlet offentlig støtte holder sig under 65 pct.
- Minksektoren og følgeerhverv: Vælg erstatningsmodel ud fra virksomhedsprofil og risikovillighed; kombinationsmuligheder kan være fordelagtige, hvor aktivværdier afviger fra standardsatser.
- CBAM-importører: Budgetter med højere faste omkostninger pr. CVR; vurder interne roller og datakæde for CO2-dokumentation, så gebyret omsættes til compliant processer, der minimerer risiko for fejl.
- Selvstændige og private arbejdsgivere: Indfør interne retningslinjer for ”bagatelopgaver” under barsel og opdatér løn- og refusionsflow, så 3,5-timers-reglen udnyttes uden utilsigtet modregning.
Tjekliste i Én Side
Område | Nøglegreb | Dokumentation | Beslutningspunkt |
---|---|---|---|
Transformationsstøj | Facadeplan og skærmning | Indendørs målegrundlag m. åbne vinduer | Kan 5 dB-rummet udnyttes forsvarligt |
Bioraffinering | Finansieringsmix | Kumulationsregneark | Holder vi os ≤ 65 pct. |
Minkkompensation | Modelvalg | Oplysnings- og regnskabsgrundlag | Skemalagt, forenklet eller ekspropriation |
CBAM | Klarerer-setup | Varekoder og CO2-data | Eget klarerer-setup vs. ekstern |
Barsel | Orlovspolitik | Registrering af ”bagatelopgaver” | Timeramme og opgavekatalog |
Sidst men ikke mindst bør direktioner og bestyrelser inddrage disse ændringer i årets compliance- og investeringsplaner: Nye støjrammer kan gøre centrale industrigrunde brugbare; 65 pct.-loftet kræver skarp kapitalstruktur; CBAM-gebyrer ændrer marginaløkonomien ved import; og 3,5-timers-reglen kan fastholde omsætning i små ejerledede virksomheder, hvis den operationaliseres i praksis.