Økonomi & Personale
Erhvervs- og selskabsret·21. august 2026

Forældelsen løb fra dispositionsdagen og kostede kravet mod sælger og mægler

Højesteret regner treårsfristen fra dispositionsdagen og ikke fra den juridiske overtagelsesdag. Samtidig løber fire ugers anmeldelsesfrister i fire energikonkurser, og konkurskarantæner skal i CVR.

Forældelsen løb fra dispositionsdagen og kostede kravet mod sælger og mægler

Højesteret afsagde den 11. august 2026 dom om, at forældelsesfristen for et mangelskrav ved huskøb løb fra dispositionsdagen – og både kravet mod sælgeren og kravet mod ejendomsmægleren var dermed forældet. Samme uge begyndte fire ugers anmeldelsesfrister at løbe i fire energikonkurser, og Folketinget fik genfremsat et lovforslag, der åbner CVR for oplysninger om aktive konkurskarantæner.


Højesteret lader treårsfristen løbe fra dispositionsdagen

Sagen (BS-47576/2025-HJR) angik en boligkøber, der rejste mangelskrav mod både sælgeren af ejendommen og den ejendomsmægler, der havde formidlet handlen. Det centrale spørgsmål var ikke, om der var mangler, men hvornår uret begyndte at tikke.

Højesteret fastslog, at den treårige frist i forældelseslovens § 3, stk. 1, regnes fra dispositionsdagen – den dag, hvor køberen faktisk fik rådighed over ejendommen – og ikke fra en senere juridisk overtagelsesdag. Fristen kan efter § 3, stk. 2, være suspenderet, indtil fordringshaveren fik eller burde have fået kundskab om kravet, men det ændrede ikke resultatet.

Både kravet mod sælgeren og kravet mod ejendomsmægleren var forældet, da sagen blev anlagt.

For den, der arbejder professionelt med tilgodehavender, er pointen ikke boligretlig, men helt generel. Begyndelsestidspunktet skal fastlægges konkret og tidligt i sagsbehandlingen, kundskabstidspunktet er en undtagelse, der skal kunne dokumenteres, og et parallelt krav mod en rådgiver forældes ikke automatisk senere end kravet mod hovedmanden. Dommen er også gennemgået i den juridiske fagpresse, hvor netop samspillet mellem begyndelsestidspunkt og suspension fremhæves.


Fire ugers anmeldelsesfrist løber i fire energikonkurser

Energiankenævnet har orienteret om, at fire energiselskaber er taget under konkursbehandling: Velkommen A/S, NettoPower ApS, Vedvarende A/S og b.energy gas ApS. Konkursdekreterne er annonceret i Statstidende, og både private og erhvervskunder kan have penge til gode i form af forudbetalinger, overfakturering eller uafsluttede slutafregninger.

Krav skal anmeldes til kurator hurtigst muligt og senest fire uger efter annonceringen af dekretet i Statstidende. Anmeldelsen udløser ikke automatisk udbetaling – men uden anmeldelse er retsstillingen tabt.

SelskabKuratorAdvokatfirma
Velkommen A/SCathrine Ohff Wollenberg ZittanPoul Schmith
Vedvarende A/SCathrine Ohff Wollenberg ZittanPoul Schmith
b.energy gas ApSCathrine Ohff Wollenberg ZittanPoul Schmith
NettoPower ApSTeis Gullitz-WormslevKromann Reumert

Efter fristens udløb indkalder kurator til fordringsprøvelse, og gældsbogen med de anmeldte krav og kurators indstilling kan ses hos kurator og i skifteretten to uger inden mødet. Er kurator uenig i et krav, får kreditor besked forinden. Domstolsstyrelsen beskriver forløbet i et konkursbo trin for trin.

Kreditor gennemgår fakturaer og slutafregninger før anmeldelse til kurator
Kreditor gennemgår fakturaer og slutafregninger før anmeldelse til kurator

Det bør anmeldelsen indeholde

Kurator kan kun behandle kravet, hvis grundlaget er til stede fra start:

  • Fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mail samt kunde- eller aftagenummer
  • En kort beskrivelse af grundlaget for kravet
  • Kravets størrelse – eller et bedste skøn, hvis beløbet endnu ikke kendes
  • Dokumentation i form af slutafregninger, fakturaer, kontoudtog, betalingskvitteringer og korrespondance

Er beløbet endnu ikke opgjort, bør det anmeldes som foreløbigt. Det afgørende er, at kravet bliver registreret inden fristen – og at kopi af anmeldelsen og al korrespondance gemmes til brug for fordringsprøvelsen.


Konkurskarantæner skal kunne slås op i CVR

Med lovforslag L 12 genfremsætter erhvervsministeren en pakke af ændringer på erhvervsområdet. Blandt dem er en ny hjemmel i CVR-loven til at offentliggøre oplysninger om aktive konkurskarantæner.

Opslag i CVR før godkendelse af ny kunde eller leverandør
Opslag i CVR før godkendelse af ny kunde eller leverandør

Hvad kreditorer får ud af registreringen

I dag kræver det reelt et opslag i Statstidende eller kendskab til den enkelte sag at vide, om en samarbejdspartners direktør er pålagt konkurskarantæne. Bliver oplysningen tilgængelig i CVR, kan kreditvurdering, onboarding af nye kunder og leverandørgodkendelse trække på samme kilde som selskabsoplysningerne i øvrigt.

Efter forslaget offentliggøres oplysningerne alene i den periode, karantænen løber, og omfatter identifikationsoplysninger på den pålagte person – en afgrænsning, advokatbranchen har fremhævet som central for proportionaliteten. Forslaget ændrer ikke betingelserne for at pålægge karantæne, men gør konsekvensen synlig for omverdenen.

Lempelser for fonde og nye oplysningskrav i årsrapporten

Samme lovforslag rummer flere ændringer, som økonomifunktionen og revisor skal have på radaren:

  • Kravene om mellembalance og vurderingsberetning ved uddelinger og fusioner i erhvervsdrivende fonde ophæves, så bestyrelsen selv vurderer behovet
  • Kapitaltabsreglen lempes, og kriterierne for undtagelse fra krav om koncernregnskab udvides
  • Der indføres mere transparente regler om transaktioner med interesseforbundne parter, og revisors straksmeddelelsespligt præciseres
  • Erhvervsstyrelsen udpeges som indsamlingsorgan til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) for regnskabs- og revisoroplysninger
  • Selskaber med aktieklasser med flere stemmer, der handles på en multilateral handelsfacilitet, får nye oplysningskrav i årsrapporten
  • Revisorrådet nedlægges, mens Eksamensudvalget videreføres under Erhvervsstyrelsen

Sanktionspolitikker og skærpet straf for regnskabssvindel

Lovforslag L 9 implementerer FATF's anbefalinger og rammer bredere end den finansielle sektor. Virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal fremover have risikovurderinger og skriftlige politikker for overholdelse af finansielle sanktioner og indefrysning af midler – altså et selvstændigt sanktionsspor ved siden af de kendte hvidvaskprocedurer.

Samtidig skærpes strafniveauet for hæleri, hvidvask og regnskabssvindel, og der indføres øget offentlighed om afslag og tilbagekaldelse af indsamlingstilladelser. For domstolene indføres et forbud mod at modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover.

For virksomheder, der modtager kortbetalinger, er en anden del af forslaget mindst lige så konkret: der indføres regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner, ligesom prisreguleringen for Dankort ændres som led i aftalen om at styrke kortet.

Kombinationen af skærpet straf for regnskabssvindel og dokumenterede sanktionspolitikker flytter compliance fra bilagsniveau til ledelsesniveau.