Skatterådet blokerer skatteudskydelse ved delsalg af K/S efter brand

Apportindskud og skattetransparens

Ejeren planlagde at overdrage den nedbrændte ejendom og den tilhørende fordring på forsikringssummen til et nystiftet, 100 % ejet kommanditselskab som et apportindskud. Da et K/S er skattemæssigt transparent, vurderede Skatterådet indledningsvist, at selve indskuddet ikke ville udløse beskatning. Man "kigger igennem" selskabet, og ejeren anses skatteretligt fortsat for at eje 100 % af aktiverne.

Afbrydelse af skatteudskydelsen

Udfordringen opstod imidlertid ved ejerens næste skridt. Han ønskede at sælge 50 % af kapitalandelene i kommanditselskabet inden ejendommen var endeligt genopført. Her satte Skatterådet foden markant ned over for konstruktionen.

"Ejendomsavancebeskatningslovens § 10 giver alene mulighed for at udskyde beskatningen indtil afståelsestidspunktet. Spørger vil derfor ikke have mulighed for at udskyde beskatningen vedrørende den afståede ideelle andel, til efter salgstidspunktet."

Et salg af K/S-andele betragtes skattemæssigt som et salg af en ideel andel af selve ejendommen og forsikringstilsagnet. Ved at sælge halvdelen af andelene inden genopførelsen er afsluttet, afbrydes betingelserne for skatteudskydelse for netop denne andel. Ejeren skal derfor omgående beskattes af fortjenesten for den solgte andel efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, mens den resterende 50 % andel kan forblive under skatteudskydelsesregimet.

Betingelser for skattefrihed

Som udgangspunkt vil en vederlagsfri overdragelse af aktier fra et holdingselskab til en fond udløse udbyttebeskatning for den bagvedliggende hovedaktionær, da gaven anses for at være ydet i aktionærens "ideelle interesse", jf. Ligningsloven § 16a, stk. 2. Undtagelsen findes dog i Ligningsloven § 16a, stk. 4, der tillader skattefri overdragelse, hvis der forinden indhentes tilladelse fra Skatterådet, og fonden har et reelt almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Krav om uafhængighed og almennytte

I den konkrete sag ønskede en ansøger at overdrage 100 % af kapitalandelene i sit driftsselskab til en ny erhvervsdrivende fond, som fremadrettet skulle støtte ikke-professionel idræt, uddannelse og kultur.

Skatterådet lagde afgørende vægt på, at fondens vedtægter utvetydigt afskar stifteren og dennes familie fra nogensinde at få del i fondens midler. Selvom stifteren og efterkommere ifølge vedtægterne havde ret til bestyrelsesposter, var der stringente krav om uafhængige medlemmer, og støtten ville udelukkende tilgå en bred, objektivt afgrænset kreds.

"Fonden skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter."

Skatterådet tillod den skattefrie overdragelse og cementerede dermed anvendeligheden af holdingmodellen, under den klare forudsætning at vedtægterne loyalt og stramt overholder lovens krav til uafhængighed og almennytte.

Klage over underdimensionering

Kravspecifikationen fastslog som et mindstekrav, at kæder og trækstænger i systemet skulle kunne bære en total last på 2.500 kg. Be-Low klagede til Klagenævnet for Udbud og fremlagde fotodokumentation for, at de indvendige kæder i Euro Groups demomodel var mærket "WLL 2T" (Working Load Limit på 2.000 kg). Be-Low argumenterede for, at kæderne derved var underdimensionerede og ulovlige, idet hele vægten i en konkret tømningssituation risikerer at hænge i én enkelt kæde.

Ordregivers undersøgelsespligt

Kredsløb forsvarede sig med, at ordlyden "kæder eller trækstænger" bevidst er i flertal, og at systemet samlet set skal kunne bære 2.500 kg, hvilket teknisk opnås rigeligt, når der anvendes to kæder med en samlet kapacitet på over 4.000 kg. Samtidig lagde Klagenævnet for Udbud afgørende vægt på, at Euro Group ved tilbudsafgivelsen havde indleveret officielle certifikater, der bekræftede, at det samlede system var godkendt til mindst 2.500 kg i henhold til gældende europæiske normer.

"En ordregiver har som udgangspunkt ikke pligt til at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som fremgår af et tilbud, medmindre andet fremgår af udbudsbetingelserne."

Nævnet fastslog under henvisning til Udbudsloven § 159, stk. 3, at Kredsløb ikke havde anledning til at betvivle tilbuddets materielle rigtighed under selve evalueringen. At Be-Low først flere uger efter kontraktindgåelsen påpegede den specifikke prægning på kæderne, betød, at eventuelle afvigelser nu henhører under den almindelige kontraktopfølgning og ikke ugyldiggør den forudgående udbudsproces.

Klagenævnets vurdering af pointgivning

Klagenævnet afviste også dette klagepunkt blankt. Nævnet understregede, at der intet generelt udbudsretligt krav eksisterer om, at ordregivere skal tildele isolerede delpoint for hvert enkelt delelement under et overordnet kvalitetskriterium. Så længe evalueringsrapporten sagligt og transparent redegør for vinderens relative fordele i overensstemmelse med de på forhånd fastsatte pejlemærker, er lovens begrundelseskrav fuldt ud opfyldt.

Fængselsstraffe for økonomisk kriminalitet

Østre Landsret har i den opsigtsvækkende 'Fakturasag' udmålt straffe på op til 7 års fængsel for organiseret moms- og skattesvig. En professionel fakturafabrik med tolv stråmandsvirksomheder udstedte fiktive fakturaer for over en halv milliard kroner – et kriminelt set-up, der også kostede det medvirkende ejendomsselskab en historisk bøde på 65 millioner kroner. I en parallel dimension af erhvervssvindel har domsmandsretten i Randers netop idømt to bagmænd fængselsstraffe i sagen om webshoppen Copenhagen Lashes, der systematisk fangede forbrugere i uønskede abonnementer under dække af simple engangskøb.

Afgørelse i varemærkesag

På det immaterialretlige område har Sø- og Handelsretten samtidig slået fast, at varemærket 'NUSA PLANET' for solbriller ikke kan registreres. Retten vurderede, at registreringen udgjorde en utilbørlig udnyttelse af det velkendte danske modebrand PLANET NUSA, hvilket demonstrerer den stærke beskyttelse, oparbejdede varemærker nyder i dansk retspraksis.

Yderligere sager:

• Retten i Randers – Dom i sag om Copenhagen Lashes
• Sø- og Handelsretten – Om registrering af varemærke