Et 11 måneders ophold i Storbritannien bryder den tidsmæssige sammenhæng og koster en britisk statsborger EU-opholdsretten. Samtidig godkender KFST en enorm fusion i bilbranchen.
Et 11 måneder langt arbejdsophold i Storbritannien koster nu en britisk statsborger retten til et dansk EU-opholdskort, da et fravær fra Island brød den nødvendige tidsmæssige kontinuitet. Samtidig baner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejen for en kæmpefusion i bilbranchen på trods af enorme markedsandele på reservedele.
Når en dansk statsborger udøver retten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land og opbygger et familieliv der, kan en tredjelandsægtefælle normalt aflede en EU-opholdsret ved tilbagevenden til Danmark. Men en ny afgørelse fra Udlændingenævnet understreger, at der gælder meget stramme krav til den tidsmæssige sammenhæng i disse processer.
Sagens forløb og ophold i udlandet
Sagen drejede sig om en britisk statsborger, der i april 2024 indrejste i Danmark med sin danske ægtefælle og deres lille datter. Parret havde forinden boet sammen i Island i knap tre år, hvilket umiddelbart opfyldte betingelserne i opholdsdirektivets artikel 7 [1]. Problemet opstod, fordi familien ikke flyttede direkte fra Island til Danmark. I stedet flyttede de til Storbritannien i 11 måneder, fordi ansøgeren havde fået tilbudt et job der.
Afgørelse fra Udlændingenævnet
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) gav afslag på opholdskort, og Udlændingenævnet har nu stadfæstet afgørelsen. Nævnet fandt, at opholdet i Island måtte anses for "varigt ophørt eller afbrudt", da parret valgte at bosætte sig permanent uden for EU/EØS. Det hjalp ikke ansøgeren, at den danske ægtefælle angiveligt havde haft periodevise besøgsophold i Island i mellemperioden.
"Nævnet lagde vægt på, at disse ophold – uanset om de var dokumenteret – måtte anses for at have karakter af ferie- og besøgsophold, idet den danske statsborger allerede havde afviklet sine forpligtelser på Island og var udrejst med henblik på permanent ophold i Storbritannien."
Afgørelsen slår dermed fast, at en tilbagevenden ikke sker i umiddelbar forlængelse af udøvelsen af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen § 1, stk. 3, hvis der indskydes en længerevarende bosættelse i et tredjeland. Personlige forhold, såsom den forestående adskillelse af familien og økonomiske konsekvenser, blev i afgørelsen afvist som irrelevante for den rent juridiske vurdering af opholdsretten.
Kæmpefusion i bilbranchen godkendt på trods af markedsdominans på reservedele
På den erhvervsretlige scene har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) netop afsluttet en større fusionskontrol, hvor NCG Retail A/S, et datterselskab i Nic. Christiansen Gruppen, overtager Autohuset Vestergaard. Handlen indebærer overtagelse af 11 forretninger og kontrol over mærker som Volvo, Renault, Ford og Hyundai i blandt andet Trekantområdet og Nordsjælland.
Transaktionen udgør et kontrolskifte ifølge Konkurrenceloven § 12 a, stk. 1, nr. 2, og selvom de involverede selskaber er massive aktører, oversteg deres samlede omsætning ikke tærsklerne i EU's fusionskontrolforordning. Sagen blev derfor afgjort nationalt.
Risiko for inputafskærmning og vertikal integration
Særligt den vertikale integration påkaldte sig styrelsens opmærksomhed. NCG fungerer nemlig som eneimportør (upstream) af OEM-reservedele til Ford og Hyundai og har her nationale markedsandele på henholdsvis 80-90 pct. og 90-100 pct. Gennem fusionen får NCG nu også fuld kontrol over Autohuset Vestergaards værksteder (downstream), som netop aftager disse reservedele. Det skabte en teoretisk risiko for "inputafskærmning", hvor NCG kunne favorisere egne værksteder og nægte uafhængige værksteder adgang til nødvendige reservedele.
Styrelsens afvisning af konkurrencebekymringer
KFST afviste dog denne bekymring fuldstændigt. Styrelsen konstaterede, at bilproducenterne kontraktmæssigt forpligter importøren til at behandle alle autoriserede værksteder ens.
"En diskriminerende adgangsrestriktion ville bringe NCG's importørkontrakt med Ford i fare," bemærker styrelsen i sin afgørelse.
For Volvo-reservedele henviste styrelsen desuden direkte til EU's motorkøretøjsforordning (artikel 5, litra a), der aktivt forhindrer importører i at begrænse autoriserede værksteders ret til videresalg til uafhængige reparatører. Fusionen blev dermed godkendt uden tilsagn efter en forenklet sagsbehandling.
Forenklede sagsbehandlinger præger fusionslandskabet
Autohuset Vestergaard-sagen er langt fra den eneste store erhvervstransaktion, KFST har taget stilling til i slutningen af juni 2026. En række øvrige fusioner er strøget igennem systemet efter den forenklede procedure i Konkurrenceloven § 12 c, stk. 7.
Aalborg Portlands opkøb af Nymølle Stenindustrier
Blandt de mest markante er Aalborg Portland Holdings opkøb af samtlige aktiver i Nymølle Stenindustrier A/S. Nymølle ejer 26 grusgrave i Danmark, som leverer tilslag (grus og sten) til blandt andet betonproduktion. Aalborg Portland ejer i forvejen betonproducenten Unicon, der sidder tungt på 40-50 pct. af det nationale marked for færdigblandet beton (ready-mix), og helt op til 70-80 pct. i Sønderjylland og på Fyn.
På trods af Unicons dominerende position afviste styrelsen risikoen for "kundeafskærmning" – altså at Unicon udelukkende ville købe grus af sine egne grusgrave og dermed afskære uafhængige grusgrave fra deres primære kunde. Markedet for tilslag består af mere end 150 aktører, og Nymølles kunder er overvejende vognmænd frem for betonproducenter.
Oversigt over øvrige markante erhvervsfusioner
| Overtagende selskab | Målselskab / Joint Venture | Branche | Konkurrenceretlig problemstilling |
|---|---|---|---|
| Aalborg Portland Holding A/S | Nymølle Stenindustrier A/S | Byggematerialer | Vertikal integration mellem grusgrave (upstream) og betonproduktion (downstream). |
| ISS-koncernen | Tomagruppen AS | Facility Management | Horisontalt overlap inden for rengøring og kantinedrift. Samlet markedsandel forblev under 15 pct. |
| AP Ejendomme P/S | Holmsø-koncernen | Ejendomsudvikling | Joint venture om boligudlejningsprojekt i Flodbyen Randers. Begrænset national indvirkning. |
Alle ovenstående fusioner blev anmeldt og godkendt uden indsigelser eller vilkår, da de manglende horisontale og vertikale dominansproblemer tillod en smidig og forenklet sagsbehandling hos myndighederne.
EU-Domstolen tillader salg af motorforsikringskrav
På den bredere europæiske scene har EU-Domstolen netop truffet en principiel afgørelse om forsikringstageres rettigheder. I sagen C-277/25 har domstolen fastslået, at EU's motorkøretøjsdirektiv ikke forbyder, at ofre for trafikulykker overdrager deres erstatningskrav mod forsikringsselskaber til professionelle inkassovirksomheder.
Beskyttelse gælder alene den skadelidte
Sagen, der udspringer af polske tvister, slår fast, at direktivet udelukkende beskytter den "skadelidte", men ikke regulerer hvem kravet kan sælges videre til i et civilsamfund.
»Direktivet i den foreliggende sag regulerer hverken overdragelsen af erstatningskrav eller søgsmålskompetencen for personer, der ønsker at anlægge sag ved de nationale domstole for at inddrive sådanne krav.«
Lovliggørelse af omstridt forretningsmodel
Dermed stadfæstes lovligheden af en omstridt forretningsmodel, hvor bilister mod et øjeblikkeligt kontantbeløb kan lade et professionelt inkassofirma føre den tunge og komplekse juridiske kamp mod forsikringsgiganterne. Afgørelsen har direkte præcedensvirkning for alle EU-lande.
Folkeretlige spændinger rammer Haag
Det internationale retssamfund står lige nu over for skelsættende politiske og retslige jordskælv i de store domstole i Haag. I Den Internationale Straffedomstol (ICC) har formandskabet udtrykt dyb bekymring over, at militærjuntaerne i Burkina Faso, Mali og Niger har offentliggjort, at de vil trække deres lande ud af Rom-statutten med anklager om "neokolonial undertrykkelse". Det skaber mærkbare revner i det globale system for retsforfølgelse af krigsforbrydelser.
Ny folkedrabssag ved Den Internationale Domstol
Samtidig er Den Internationale Domstol (ICJ) blevet skueplads for nye statstvister. Den Demokratiske Republik Congo har netop stævnet nabolandet Rwanda, som anklages for en massiv, 30 år lang folkedrabskampagne målrettet hutuer og andre etniske grupper i det østlige Congo. Retssagen bygger på et fundament af FN-konventioner, og ICJ skal nu vurdere, om der kan føres bevis for statssponsoreret folkedrab under dække af jagten på oprørsgrupper.
Polsk intervention i sag om migration
Samtidig har Polen valgt officielt at intervenere i sagen mellem Litauen og Belarus om påstået organiseret smugling af migranter – en sag der forventes at teste de yderste grænser for staternes folkeretlige forpligtelser og ansvaret i forbindelse med organiserede, grænseoverskridende migrationsstrømme.











