Fra Forsvar til Velfærd Store Opdateringer i Forvaltningsretten

Seneste forvaltningsretlige ændringer dækker forsvarets magt i krisetid, ministervederlag, sundhedsreformer med Praksisklagenævn, AI i ældreplejen, samt skærpede regler for sociale ydelser og migration.

Forsvaret får udvidet adgang til privat og offentlig ejendom i krisesituationer, mens AI rykker ind i ældreplejen, og ministrenes og lokalpolitikernes vederlag strammes op. Samtidig skærpes kursen over for alvorlig kriminalitet i ydelsessystemet, og nye satser ændrer økonomien i integration og repatriering.

Fra Forsvar til Velfærd Store Opdateringer i Forvaltningsretten

De seneste lovinitiativer og bekendtgørelser viser en markant bevægelse i dansk forfatnings- og forvaltningsret: mere central styring, skærpet økonomisk ansvar og et klart ønske om at udnytte data og teknologi – inden for nye, eksplicitte hjemler.

På tværs af forsvar, social- og sundhedsområdet, udlændingeret og det kommunale demokrati tegner sig et billede af en forvaltning, der både bliver mere indgribende og mere detaljeret reguleret. Nedenfor gennemgås de vigtigste ændringer.

Forsvarets Udvidede Beføjelser over Ejendom og Fortrolige Havarirapporter

Et nyt lovudkast fra Forsvarsministeriet ændrer lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. på to centrale punkter: Forsvarets rådighed over ejendom i krise og krig samt fortrolighed ved undersøgelser af militære ulykker.

Rekvirering af ejendom fra “enhver”

Hvor forsvarsloven i dag taler om borgernes pligt til at stille ejendom til rådighed, foreslås bestemmelsen ændret, så den gælder “enhver”. Dermed kan rekvisitionspligten i alvorlige sikkerhedspolitiske situationer omfatte:

• Private virksomheder (fx logistik- og havneselskaber)
• Selvejende institutioner og foreninger
• Offentlige myndigheder og fonde

Formålet er at sikre hurtig adgang til kritisk infrastruktur – havne, lufthavne, skoler, idrætshaller, kontorer og lagerbygninger – så Forsvaret kan løse sine opgaver i krise og krig. Det understreges, at der fortsat skal ydes fuld erstatning for den ejendom, der stilles til rådighed, i overensstemmelse med grundlovens ejendomsbeskyttelse og EMRK’s regler om ekspropriation.(fmn.dk)

Forvaltningsretligt rejser udvidelsen klassiske proportionalitetsspørgsmål: Hvor snævert skal “krig og andre ekstraordinære forhold” fortolkes, hvordan dokumenteres nødvendighed, og hvor intensivt skal der prøves ved domstolene, hvis en virksomhed anfægter, at dens ejendom kan rekvireres?

Fortrolighed ved havariundersøgelser

Lovudkastet indfører samtidig en ny bestemmelse, der bemyndiger forsvarsministeren til at fastsætte regler om undersøgelser af ulykker og havarier med militære fartøjer og luftfartøjer, herunder:

• Fortrolighed for oplysninger, som indgår i undersøgelserne
• Mulighed for at afskære aktindsigt i bl.a. vidneforklaringer
• Begrænset videregivelse til andre myndigheder, fx politi og anklagemyndighed

Målet er at skabe et “no blame”-rum, hvor involveret personel kan udtale sig åbent uden frygt for strafferetlige konsekvenser. Dermed flyttes tyngdepunktet fra ansvarspådragelse til sikkerhedslæring og forebyggelse – men på bekostning af åbenhed og den brede aktindsigtstradition. Spændingen mellem undersøgelsessikkerhed og offentlighedslovens gennemsigtighedskrav bliver derfor et centralt tema, når de konkrete bekendtgørelser skal udformes.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over lovforslag om Forsvarets adgang til ejendom og fortrolighed ved havariundersøgelser

Nye Regler for Vederlæggelse af Ministre

Et udkast til ny bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre m.v. moderniserer hele systemet omkring ministres løn, eftervederlag, pension og boligydelser.

Lønregulering kobles til det offentlige arbejdsmarked

Ministervederlaget skal fremover reguleres én gang årligt på baggrund af Danmarks Statistiks lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked (SBLON1). Det binder ministres lønudvikling direkte til de generelle lønstigninger for offentligt ansatte og mindsker politisk følsomhed omkring særskilte reguleringer.

Reguleringen lægger sig i forlængelse af den brede danske tradition for lønregulering gennem automatiske ordninger og aftalesystemer, som man kender fra statens tjenestemands- og overenskomstsystem.(pav.medst.dk)

Skærpet modregning i eftervederlag

Eftervederlag til fratrådte ministre bliver samtidig genstand for væsentligt skærpede modregningsregler. Fremover skal bl.a.:

• Løn og vederlag fra nye hverv
• Virksomhedsoverskud
• Pensionsudbetalinger
• Den skattemæssige værdi af personalegoder

indgå i modregningsgrundlaget. Tidligere ministre pålægges vidtgående oplysningspligter om deres forventede indtægter, og der lægges op til tæt administrativ kontrol.

Modellen skal imødegå kritik af dobbelthonorering og sikre, at eftervederlag alene fungerer som midlertidig omstillingsstøtte – ikke som ekstra indkomst ved siden af fuldtidsløn i det private eller offentlige.

Ny pensionsordning til nye ministre

For nye ministre indføres en bidragsdefineret pensionsordning med et bidrag på 18,07 pct. Ministeren skal inden for en kort frist vælge pensionsleverandør og ordning. Reglerne om bl.a. tilbagekøb og overførsel lægger sig tæt op ad de generelle aftaler for statens bidragsdefinerede pensionsordninger, hvor der allerede gælder detaljerede krav til ydelsessammensætning og begrænsninger for førtidig ophævelse.(hr.medst.dk)

Det indebærer et skifte væk fra et rent eftervederlagssystem hen imod en mere almindelig pensionsstruktur, der i højere grad ligner den for andre højtplacerede offentligt ansatte.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over ny bekendtgørelse om ministres vederlag, pension og boligforhold

Ny Organisering af Almen Praksis og Praksisklagenævn

Et omfattende lovforslag om ændring af sundhedsloven skal gentænke organiseringen af almen praksis som led i Sundhedsreformen 2024. Lovpakken er anden del af den store reformaftale, der bl.a. sigter mod at flytte mere behandling tættere på borgeren og opbygge kapacitet til mindst 5.000 almenmedicinske læger frem mod 2035.(ft.dk)

National opgavebeskrivelse og basisfunktion

Kernen er en ny national opgavebeskrivelse og en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud:

• Sundhedsstyrelsen fastsætter, efter faglig inddragelse, hvilke opgaver, tilgængelighedskrav og samarbejdsforpligtelser almen praksis skal løfte.
• Regionsrådene bliver retligt forpligtet til at tilvejebringe et tilbud, der opfylder disse nationale krav – uanset om ydelserne leveres af kompagniskaber, solo-klinikker, udbudsklinikker eller andre organiseringsformer.

Det er et markant brud med den mere aftalebårne model og styrker den offentlige styringskæde fra Folketing, ministerium og Sundhedsstyrelse ned til den enkelte klinik.

Differentieret honorar efter behandlingsbehov

Samtidig ændres aftalemodellen for alment praktiserende læger. Et særligt nævn under regionsloven skal indgå aftale med lægeorganisationen om vilkår og økonomi, men med én central nyskabelse:

En del af honoreringen skal differentieres efter behandlingsbehovet i den enkelte kliniks patientpopulation.

Honoraret skal bl.a. afspejle tyngden i patientgrundlaget, som den nationale model for fordeling af lægekapacitet viser. Klinikker i områder med mange ældre, multimorbide eller socialt udsatte patienter skal dermed honoreres mere for samme basisydelse end klinikker med relativt raske patienter.

Skærpet kontrol med ydernumre

Lovforslaget præciserer, at kun speciallæger i almen medicin kan erhverve ydernumre, og at en speciallæge som udgangspunkt kan eje op til tre ydernumre. Nyttigt – men det virkelige indgreb ligger i, at regionsrådet får:

• Pligt til forhåndsgodkendelse af købere af ydernumre ud fra en fast liste af kriterier (autorisation, straf- og tilsynsforhold, øvrig beskæftigelse, praksisplacering mv.)
• Ret til hjemtagelse af en ledig lægekapacitet, hvis den ikke besættes inden et nærmere fastsat tidsrum

Tiltagene skal både sikre faglig kvalitet og modvirke, at sundhedskoncerner reelt overtager kontrollen med ydernumre gennem komplekse ejerstrukturer.

Udvidede sanktionsmuligheder og nyt Praksisklagenævn

Regionsrådene får desuden et markant styrket tilsyns- og sanktionsarsenal over for almen praksis, herunder:

1. Påbud om ændret praksis
2. Tilbagebetaling af uberettiget udbetalte honorarer
3. Pålæg om midlertidigt at indstille sit virke i en klinik
4. Krav om afhændelse af ydernummer
5. Udelukkelse fra ansættelse i almenmedicinske tilbud i regionen

Sanktioner af de mest indgribende typer kan påklages til et nyt, uafhængigt Praksisklagenævn:

• Ledet af byretsdommere som formand og næstformænd
• Med sagkyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra både regioner og lægeorganisation
• Klagegebyr på 1.800 kr.
• Afgørelserne er endelige administrativt, men kan prøves ved domstolene

Nævnet bliver et centralt organ i balancen mellem styrket offentlig kontrol og lægernes retssikkerhed.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag om national opgavebeskrivelse, basisfunktion og Praksisklagenævn

Kunstig Intelligens i Ældreplejen med Klar Lovhjemmel og Menneskelig Vurdering

På velfærdsområdet lægger Ældreministeriet op til en ændring af ældreloven med indførelse af et nyt kapitel 11 a og en central bestemmelse, § 38 a, om AI og digitale løsninger i ældreplejen.

Kommunernes brug af AI får hjemmel

Bestemmelsen bemyndiger ældreministeren til at fastsætte regler om:

• Udvikling og anvendelse af AI og lignende digitale løsninger, når det er nødvendigt for at udføre opgaver efter ældreloven
• Genbrug af allerede registrerede helbredsoplysninger og andre fortrolige data til træning og udvikling af algoritmer

Lovudkastet udspringer direkte af Datatilsynets kritik i 2023 af manglende lovhjemmel for Københavns Kommunes AI-løsning på sundheds- og omsorgsområdet, hvor tilsynet krævede et klarere nationalt retsgrundlag for driftsfasen af en beslutningsstøttende algoritme.(datatilsynet.dk)

Ingen fuldautomatiske afgørelser

Selv om der åbnes for omfattende dataanvendelse, fastslår forslaget samtidig nogle grundlæggende værn:

• Afgørelser i ældreplejen må ikke træffes som fuldautomatiske afgørelser
• AI-løsninger skal fungere som beslutningsstøtte eller administrativ støtte (fx tale-til-tekst eller prioriteringsværktøjer)
• Der skal fastsættes detaljerede regler om passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes rettigheder, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen

Forvaltningsretligt bliver det afgørende, at kommunerne dokumenterer, hvordan den menneskelige vurdering reelt udøves – og ikke blot formelt “klikker godkend” til algoritmens anbefaling.

Databeskyttelse og tillid i frontlinjen

Særligt genbrug af helbredsdata til modeltræning vil kræve høj grad af gennemsigtighed over for borgerne:

• Hvordan informeres borgerne om, at historiske sager bruges til træning?
• Hvilke anonymiserings- og sikkerhedsforanstaltninger anvendes?
• Hvordan håndteres risikoen for skjult diskrimination eller skævvridning i modellerne?

Lovhjemlen flytter dermed AI i ældreplejen fra gråzone til reguleret område – men efterlader et betydeligt implementeringsansvar hos både ministeriet og kommunerne.

Læs mere her: Lovguiden – Lovforslag om hjemmel til AI og digitale løsninger i ældreplejen

Skærpede Regler for Sociale Ydelser ved Alvorlig Kriminalitet

Et nyt lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet ændrer lov om social pension, reglerne om førtidspension samt en række andre ydelseslove. Formålet er at sikre, at alvorlig kriminalitet får væsentligere konsekvenser i ydelsessystemet.

Frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension

For personer, der modtager førtidspension (gammel og ny ordning), seniorpension eller tidlig pension, indføres en egentlig frakendelsesordning, der udløses ved endelig dom til ubetinget fængsel eller anden frihedsberøvende retsfølge for bl.a.:

• Rocker- og bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
• Grov narkokriminalitet (straffelovens § 191)
• Særlig grov økonomisk kriminalitet (bl.a. straffelovens §§ 289, 290 og 290 a)
• Visse former for kriminalitet relateret til fremmedkrigere begået i udlandet

Efter udstået straf vil pensionen ikke automatisk blive genoptaget – i stedet mister personen status som pensionist og kan først søge på ny efter en flerårig periode uden ret til de pågældende pensionsydelser.

Tiltaget udmønter en politisk aftale fra juni 2025 om, at man ikke skal kunne modtage varige forsørgelsesydelser og samtidig begå grov kriminalitet.(bm.dk)

Forlængede og udvidede karantæneordninger

Lovforslaget skærper samtidig de eksisterende karantæneregler i hele ydelsessystemet:

1. Nedsættelse til kontanthjælpsniveau
   For en række ydelser – fx folkepension, ydelser efter aktivloven og fleksløntilskud – kan udbetalingen i en periode højst ske på niveau med kontanthjælpens mindstesats, når modtageren dømmes for visse former for alvorlig kriminalitet.

2. Total udelukkelse fra centrale ydelser
   Personer dømt for de udpegede forbrydelser udelukkes i samme flerårige periode helt fra fx:

   • Arbejdsløshedsdagpenge og efterløn
   • Barselsdagpenge
   • Kommunale sygedagpenge
   • Fleksydelse
   • Børne- og ungeydelse

3. Skærpede regler for fremmedkrigere
   Kravet om, at den dømte tidligere skal have modtaget offentlige ydelser i den kriminelle periode for at udløse karantæne, fjernes. Fremover er selve dommen tilstrækkelig.

Udbetaling Danmark som kontrolknudepunkt

Administrationen samles i vidt omfang hos Udbetaling Danmark, der bl.a. skal:

• Træffe afgørelse om frakendelse af pension
• Samkøre registre om domme, løsladelser og ydelsesmodtagelse
• Sørge for korrekt omregning af pension, når en karantæneperiode med nedsat ydelse indgår i opgørelsesåret

Forvaltningsretligt er det et indgreb med betydelig indvirkning på den enkeltes økonomiske grundlag – også for evt. forsørgede børn. Det vil stille høje krav til proportionalitetsafvejninger og klagevejledning, når danske myndigheder møder borgere, der efter alvorlig kriminalitet nu systematisk placeres på lavere eller ingen ydelser.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordninger

Opdateret Visumbekendtgørelse og Schengenregler

En ny visumbekendtgørelse fastsætter på bekendtgørelsesniveau regler om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum. Bekendtgørelsen konkretiserer hjemlerne i udlændingeloven og indarbejder Schengenregler og EU-retsakter.

Visumpligt og visumfritagelse

Bekendtgørelsen fastlægger, hvem der skal have visum forud for indrejse, og hvem der er fritaget. Blandt de centrale visumfri grupper er:

• Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige
• EU- og EØS-borgere samt schweiziske statsborgere
• Indehavere af gyldigt EU-opholdskort fra et andet Schengenland
• Indehavere af opholdstilladelse eller langtidsvisum i et andet Schengenland (efter Schengenkonventionens artikel 21)
• Statsborgere fra lande med visumfritagelsesaftale med Danmark eller efter EU-regler
• Særlige grupper, som udlændinge- og integrationsministeren kan fritage administrativt

Dermed samles visumfritagelser, der ellers fremgår spredt af EU-forordninger, bilaterale aftaler og nationale beslutninger, i én national bekendtgørelse.

Gyldighed og typer af visum

Bekendtgørelsen viderefører Schengen-systemets sondring mellem:

1. Ensartede Schengenvisa – gyldige til én eller flere indrejser, men med den grundlæggende begrænsning, at det samlede ophold i Schengenområdet højst må udgøre 90 dage inden for en periode på 180 dage.(nyidanmark.dk)
2. Lufthavnstransitvisa – der kun giver ret til ophold i internationale transitområder i lufthavne uden indrejse i Schengen.

I praksis vil ansøgere og værter fortsat skulle orientere sig på Nyidanmark.dk om visumprocedurer, dokumentationskrav og eventuelle karensperioder ved misbrug, men bekendtgørelsen bliver det primære nationale retsgrundlag for visumsagsbehandlingen.

Læs mere her: Lovguiden – Visumbekendtgørelsen

Satsvejledning 2026 Ændrer Økonomien i Integration og Repatriering

Satsvejledning 2026 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsætter nye beløb for tilskud, refusion og betaling efter integrationsloven, repatrieringsloven og reglerne om hjemrejsestøtte.

Højere grund- og resultattilskud til kommunerne

De nye satser regulerer bl.a.:

• Grundtilskud til kommunerne pr. udlænding i introduktionsperioden
• Særligt højt tilskud for uledsagede mindreårige flygtninge
• Rådighedsbeløb til refusion af programudgifter
• Resultattilskud ved ordinær beskæftigelse, uddannelse og bestået danskprøve

Sammenlignet med 2025-satserne på Udlændinge- og Integrationsministeriets egen oversigt(uim.dk) viser 2026-vejledningen tydelige stigninger:

Stigningerne skal både kompensere for pris- og lønudvikling og fastholde incitamenter for kommunerne til hurtig beskæftigelse, uddannelse og dansksproglig integration.

Betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer

Vejledningen fastsætter også maksimale egenbetalinger for flygtninge og andre i midlertidige indkvarteringer:

• Forskellige satser for enlige, par uden børn og par med stigende børnetal
• Loft over månedlig betaling, som differentieres efter husstandsstørrelse

Det er et finmasket redskab til at balancere mellem økonomisk egenansvar og hensynet til forsørgelsesmulighederne i de første måneder i Danmark.

Repatrieringsloven og hjemrejsestøtte

På repatrieringsområdet fastslår Satsvejledning 2026 bl.a. beløb til:

• Transport af personlige ejendele og nødvendigt erhvervsudstyr
• Etableringshjælp pr. voksen og pr. barn i hjemlandet eller tidligere opholdsland
• Sygeforsikring, hjælpemidler og skolegang for børn efter repatriering
• Dækning af udgifter til nationalitetspas mv.
• Resultattilskud til kommuner i forbindelse med gennemført repatriering

Tilsvarende reguleres satserne i bekendtgørelsen om hjemrejsestøtte, så de økonomiske rammer for både midlertidige og varige hjemrejseforløb opdateres samlet.

Læs mere her: Lovguiden – Satsvejledning 2026

Vederlag til Regionsråds- og Kommunalbestyrelsesmedlemmer

To nye vederlagsbekendtgørelser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet regulerer fremover vederlag, diæter, pension m.v. for henholdsvis regionale og kommunale hverv. Samtidig knyttes reguleringen tættere til lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

Regionale hverv

Den regionale vederlagsbekendtgørelse fastsætter bl.a.:

• Fast årligt vederlag til medlemmer af regionsråd på 107.534 kr.
• Årlig regulering med en reguleringsprocent baseret på lønudviklingen i kommuner og regioner
• Mulighed for at vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod tilsvarende reduktion i det faste vederlag
• Et særligt børnetillægsvederlag på 13.819 kr. årligt til medlemmer med børn under 10 år i husstanden
• Diæter pr. dag for deltagelse i konstituerende møder og for stedfortrædere på 440 kr. (2022-niveau), forhøjet årligt

Ordningen bygger videre på den eksisterende praksis, hvor kombinationen af fast vederlag og mulighed for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal gøre det muligt for både lønmodtagere, selvstændige og andre at påtage sig regionale tillidshverv uden urimeligt økonomisk tab.(resumedatabase.im.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Vederlagsbekendtgørelse for regionale hverv

Kommunale hverv

Den kommunale vederlagsbekendtgørelse gentager hovedprincipperne, men differentierer vederlaget efter kommunestørrelse:

• Faste årlige vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer:
  • 89.314 kr. i kommuner med op til 80.000 indbyggere
  • 107.178 kr. i større kommuner
  • 125.039 kr. i Københavns Kommune
• Samme model for årlig regulering efter lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
• Reduktion af det faste vederlag ved valg af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
• Børnetillæg på 13.819 kr. årligt til medlemmer med børn under 10 år i husstanden
• Diætsystem svarende til det regionale

Vederlagsreglerne er tæt knyttet til reglerne i kommunestyrelsesloven og den generelle praksis om, at vederlag ophører eller reduceres ved længerevarende fravær fra hvervet.(resumedatabase.im.dk)

Samlet set sigter ændringerne mod større gennemsigtighed, ensartethed og en mere forudsigelig økonomisk ramme om lokalpolitiske hverv – samtidig med at der fastholdes sociale hensyn, fx via børnetillæg og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere her: Lovguiden – Vederlagsbekendtgørelse for kommunale hverv

Forvaltningsretten Mellem Sikkerhed, Velfærd og Økonomisk Ansvar

På få uger er der tegnet nye linjer for, hvordan staten kan gribe ind i ejendomsretten i krise, styre lægedækningen i hele landet, udnytte sundhedsdata i ældreplejen og sanktionere borgere, der begår alvorlig kriminalitet, gennem ydelsessystemet. Samtidig reguleres migration, integration og det lokale repræsentative demokrati gennem detaljerede satser og vederlagsregler.

Det næste skridt bliver den praktiske implementering: når forsvarsmyndigheder, regioner, kommuner, Udbetaling Danmark og ministerierne omsætter de nye rammer til konkrete afgørelser – fra en kommunal afgørelse om brug af AI-beslutningsstøtte i hjemmeplejen til regionens sanktionspåbud til en praksisklinik eller frakendelse af pension til en dømt rocker. Det er her, den forfatnings- og forvaltningsretlige balance mellem effektiv styring, retssikkerhed og borgernes tillid for alvor kommer på prøve.