Læs om skærpede inhabilitetskrav for Retslægerådet efter Højesteretsdom, nye regler for kommunal takstkontrol og opdaterede procedurer for klagenævn og registre.
Skærpede inhabilitetskrav til Retslægerådet efter en principiel kendelse fra Højesteret flytter grænsen mellem forvaltningsret og retspleje. Samtidig strammes den kommunale takstkontrol på spildevandsområdet, og nye administrative greb ændrer risikobilledet i kommunernes finansiering af offentlige ydelser.
Den forvaltningsretlige udvikling i starten af 2026 peger i samme retning flere steder: mere formaliserede procedurer, tydeligere kompetenceplacering og skarpere krav til uvildighed. Det ses både i de justeringer, der lægges op til for Retslægerådets habilitet, i den udbyggede kommunale kontrol med spildevandstakster og i de tekniske finansieringsregler, der understøtter refusions- og medfinansieringssystemet mellem stat og kommuner. På tværs af områderne er konsekvensen den samme: sager skal i højere grad kunne forklares, dokumenteres og tåle et efterfølgende kontrollens lys.
Retslægerådets inhabilitet i grænsefeltet mellem forvaltningsret og retspleje
Udkastet til ændring af forretningsordenen for Retslægerådet lægger op til en afgørende sondring: Når rådet afgiver udtalelser til domstolene, skal habilitet fremover vurderes efter retsplejens dommerinhabilitetsregler i stedet for forvaltningslovens almindelige inhabilitetsregler, mens forvaltningslovens udgangspunkt fortsat anvendes i sager uden domstolsudtalelser (med et praktisk rum til fravigelse, hvis udskiftning er umulig eller forbundet med væsentlige vanskeligheder). Det er i praksis en markant stramning, fordi dommerinhabilitet typisk er mere restriktiv og i højere grad knyttet til tillid til processen end til blot interessekonflikter i traditionel forvaltningsretlig forstand. Høringsfristen er sat til 9. februar 2026. Læs mere her: Lovguiden – Udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 2001 om forretningsorden for Retslægerådet.
Det principielle udgangspunkt kommer fra Højesterets kendelse af 10. januar 2025 (BS-33979/2024-HJR), som vurderede, at Retslægerådets funktion og den vægt, rådets udtalelser tillægges ved domstolene, gør det nærliggende at anvende princippet i retsplejelovens § 61 også for rådets medlemmer og sagkyndige i netop disse sager. (ft.dk)
Når en sagkyndig udtalelse reelt bliver en del af domstolenes beslutningsgrundlag, bliver spørgsmålet ikke kun “er der en interessekonflikt”, men også “kan processen fremstå lige så upartisk som en domstolsproces”.
Hvad ændrer det i praksis
En vigtig praktisk konsekvens er, at aktører omkring domstolssager (forsvarere, anklagere, bistandsadvokater og parter) kan forvente, at habilitetsvurderingen i højere grad vil blive behandlet med en “domstolslogik”, hvor tillidsbrud og objektiv fremtoning får større betydning. Det skærper også forventningen til, at habilitet afklares tidligt og dokumenteres mere stringent.
| Situation | Habilitetsmålestok | Typisk konsekvens |
|---|---|---|
| Udtalelse til domstolene | Dommerinhabilitet efter retsplejens principper | Lavere tolerance for tvivl om uvildighed |
| Ingen domstolsudtalelse | Forvaltningslovens inhabilitet (med snæver fravigelse) | Mere fleksibilitet, men med krav om begrundelse |
Styrket kommunal takstkontrol på spildevandsområdet
Den nye vejledning om spildevandstakstkontrol samler og uddyber kommunalbestyrelsernes rolle som myndighed i forhold til spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, variable og faste vandafledningsbidrag samt gennemsigtighed om renter og gebyrer. Centralt står hvile i sig selv-princippet, herunder krav om balance over en flerårig periode og præciseringer af, hvilke udgifter der kan indregnes (nødvendighedskravet), samt et mere ensartet grundlag for den kommunale legalitetskontrol. Vejledningen går også i detaljer med, hvornår ændringer kan anmeldes (som mindre ændringer), og hvornår der kræves egentlig godkendelse, samt hvilke oplysninger der skal følge med i de respektive spor. Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen
Borgerperspektiv og praktisk tjekliste
Set fra borgerens stol er retningen klar: større krav til, at betalingsvedtægter og opkrævningsvilkår er forståelige og tilgængelige, og at kommunen kan redegøre for, hvad den faktisk har kontrolleret – ikke mindst når det gælder vilkår om gebyrer, renter og leveringsbetingelser. Energistyrelsen beskriver i sit overblik, at området netop handler om rammerne for fastsættelse af takster og kommunal takstkontrol. (ens.dk)
Praktisk tjekliste til kommuner og forsyninger
- Kommunen bør kunne dokumentere sin legalitetskontrol i et beslutningsnotat med klare “ja/nej”-punkter (minimumskrav, hjemmel, hvile i sig selv, oplysningskrav).
- Forsyningsselskaber bør gennemgå betalingsvedtægter med fokus på hvilke vilkår der kræver godkendelse kontra anmeldelse, og sikre ensartet offentliggørelse på egen hjemmeside.
- Begge parter bør have en fælles forståelse af, hvilke oplysninger der skal medsendes, så sagsgange ikke “går i stå” på formalia.
Nye finansieringsmodeller for offentlige ydelser og kommunernes administrative byrde
Bekendtgørelsen om finansiering af visse offentlige ydelser fastlægger en mere detaljeret ramme for, hvordan kommunernes finansieringsbidrag opgøres, herunder begreber som refusion, medfinansiering, finansieringsbeløb, bruttobeløb og berørte uger, og den knytter ansvaret tydeligt til borgerens handlekommune efter retssikkerhedsreglerne. Den beskriver også, hvordan opgørelsen administreres via Ydelsesrefusion, og udmønter et fælles opgørelsesgrundlag på tværs af kommuner, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasser. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
Administrative konsekvenser og datakrav
Det “tørre” regelsæt har en meget konkret forvaltningsretlig effekt: Kommunernes økonomiske incitamenter – og risikoen for fejl – flytter sig fra politiske hensigtserklæringer til datadefinitioner og registreringsdisciplin. STAR’s oversigt over refusionsreformen fremhæver netop bekendtgørelser og vejledninger knyttet til refusionssystemet og Ydelsesrefusion som omdrejningspunkt for den fælles opgørelse. (star.dk)
| Begreb | Hvad det betyder i praksis | Typisk faldgrube |
|---|---|---|
| Refusion | Staten refunderer en andel af udgifter | Fejl i periodisering eller ydelsestype |
| Medfinansiering | Kommunen betaler en andel af statens udgift | Uens registrering på tværs af kommuner |
| Berørt uge | Ugen tæller “én gang”, selv ved flere ydelser | Dobbeltregistrering ved overlap |
| Handlekommune | Den kommune, der bærer ansvaret | Konflikter ved flytning og opholdskommune |
En parallel politisk-administrativ dimension er, at Folketingets materiale om regeludviklingen på området viser, hvor detaljeret indberetnings- og opgørelseskrav kan blive, når finansiering kobles til digitale datagrundlag og tværgående systemer. (ft.dk)
Delegation på S-banen og nye klageveje mellem statslige aktører
I udkastet om delegation af opgaver på S-banen flyttes den praktiske opgaveudførelse ved den konventionelle infrastruktur i et nyt spor: DSB står som formel infrastrukturforvalter, men kan delegere konkrete beføjelser til Banedanmark, og der etableres en klagestruktur, hvor afgørelser truffet af Banedanmark på vegne af DSB kan påklages til DSB – mens klageadgangen til transportministeren afskæres i DSB’s klagesager. Forvaltningsretligt er det interessant, fordi det kombinerer delegation, intern klagekontrol og afskæring af ministeriel rekurs, hvilket stiller skærpede krav til, at DSB’s klagebehandling er robust, begrundet og ensartet. Høringsfristen er sat til 5. februar 2026. Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om de legation af opgaver på S-banen fra DSB til Banedanmark
Baggrund og partsrettigheder
Baggrunden er den bredere omstilling af S-banen, hvor “Fremtidens S-bane” beskrives som en grundlæggende modernisering med nye tekniske og organisatoriske roller. (dsb.dk) For advokater og andre, der arbejder med jernbaneområdet, bliver nøglepunktet ofte ikke delegationens eksistens, men hvem der er adressat for partshenvendelser, aktindsigt, begrundelser og klager, når to statslige aktører deler funktionerne.
Høvelte Kaserne og fravigelser som konkret forvaltningsretligt indgreb
Udkastet vedrørende indkvarteringsfaciliteter på Høvelte Kaserne er et tydeligt eksempel på “forvaltningsret med høj hastighed”: Projektet søges gennemført ved bekendtgørelse med hjemmel i forsvarsformål, samtidig med at der lægges op til fravigelse af centrale dele af planlovgivningen, byggelovgivningen, museumslovens beskyttelsesregler og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om nedsivning, og – mest indgribende – at den almindelige administrative klageadgang afskæres, så kun forsvarsministeren kan påklage. For borgere, naboer og interesseorganisationer betyder konstruktionen, at den sædvanlige adgang til at få en afgørelse prøvet administrativt bliver væsentligt begrænset. Høringsfristen er 22. januar 2026. Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt i forbindelse med etablering af indkvarteringsfaciliteter på Høvelte Kaserne
Kontekst for byggeriet
Som kontekst er det værd at notere, at Høvelte i forvejen er genstand for flere bygge- og moderniseringsaktiviteter, og at Forsvaret løbende har kommunikeret om nye anlæg på området. (forsvaret.dk) Det ændrer ikke på de retlige spørgsmål, men understreger, at den konkrete bekendtgørelsesteknik bliver et centralt redskab i realiseringen af projekter i en sektor med politisk og sikkerhedsmæssig tyngde.
Kriminalregisteret og procesuelle ændringer med direkte betydning for borgere og arbejdsgivere
Udkastet om behandling af personoplysninger i Kriminalregisteret lægger op til flere procesuelle og materielle justeringer, herunder at visse banderelaterede forbud gøres mere synlige på private straffeattester, at der sker præciseringer om hvilke oplysninger der kan indgå i attester til strafferetsplejen (blandt andet i relation til alkolåsordninger), og at der fastlægges klare slettefrister og rammer for videregivelse til myndigheder, forskning og private. For arbejdsgivere kan ændringer om attesters indhold få betydning i compliance-arbejdet, mens borgere i højere grad vil opleve, at bestemte retsfølger får administrative “skygger” i dokumentation, de selv rekvirerer. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)
Politisk ramme
Det er svært at forstå udkastets retning uden den bredere politiske ramme om bandepakke IV, hvor Justitsministeriet netop har fremhævet udvidede muligheder for kontaktforbud og relaterede retsfølger som et centralt element. (justitsministeriet.dk) I forvaltningsretlig optik er det et eksempel på, hvordan strafferetlige reaktioner “forplanter sig” ind i databehandling, dokumentationspraksis og adgang til oplysninger.
Arbejdsmiljøklagenævnet og formaliseret klagebehandling
Bekendtgørelsen om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet præciserer klageflowet: Klager skal indgives til Arbejdstilsynet, som hurtigt skal tage stilling til, om afgørelsen fastholdes, og hvis den helt eller delvist fastholdes, sendes sagen videre til nævnet med sikring af, at sagen er juridisk og faktuelt fuldt oplyst. Samtidig fastslås en vigtig retssikkerhedsmæssig markør i arbejdsmiljøsystemet: Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, og beslutningsdygtighed og sammensætning reguleres tydeligt, hvilket får betydning for forventningsafstemning i komplekse tilsynssager. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynet beskriver tilsvarende i sin vejledning, at klager sendes til Arbejdstilsynet, og at Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er endelige administrativt. (at.dk) For virksomheder er den praktiske læresætning, at en klage bør skrives, som om den kan blive den sidste administrative mulighed: få alle faktiske oplysninger, bilag og præcise påstande med fra start – og vær opmærksom på, at klage ikke altid suspenderer pligten til at efterkomme bestemte typer påbud. (at.dk)
Praktisk rådgivning på tværs af opdateringerne
- I sager med sagkyndige udtalelser tæt på domstolsprocessen bør parter tidligt overveje habilitetsindsigelser og dokumentation (CV, tidligere involvering, samarbejder) som en fast del af sagsstrategien.
- Kommuner bør opdatere interne skabeloner for takstgodkendelser med et eksplicit afsnit om hvile i sig selv, nødvendig-udgift-vurdering og hvilken dokumentation der er lagt til grund.
- På arbejdsmiljøområdet kan det betale sig at udarbejde en “klagepakke”, hvor virksomheden allerede ved indgivelsen vedlægger tidslinje, fotodokumentation, APV-relevante forhold og konkrete alternative afhjælpningstiltag, så sagen kan vurderes fuldt oplyst i første administrative gennemløb.
