Forvaltningsretten strammes med nye klageregler for tvang i psykiatrien og et styrket, EMD-tilpasset tilsyn med FE. Samtidig afskaffes jobcentrene, og klagenævnenes kompetence begrænses.
Et helt nyt tilsynssystem for Forsvarets Efterretningstjeneste og markant skærpede regler om tvang i psykiatrien er på vej. Samtidig ommøbleres den kommunale beskæftigelsesindsats, klagenævnenes prøvelse indskrænkes i CO2-sager, og både budget- og datastyringen i sundhedsvæsenet strammes.
De seneste juridiske udspil på forfatnings- og forvaltningsrettens område tegner et klart billede: Staten søger på én gang at styrke kontrol og retssikkerhed på de mest indgribende områder – efterretningstjenester og psykiatri – og forenkle og effektivisere styringen på beskæftigelses-, klima-, infrastruktur- og økonomiområdet.
Hvor beskæftigelsesreformen afskaffer jobcenterregimet og flytter ansvar tættere på kommunerne, samler FE-reformen og de nye klageregler i psykiatrien magt og ansvar i få, stærkt specialiserede organer. Samtidig får vejmyndigheder og Kriminalforsorgen mere formel kompetence, mens klagenævnene i CO2-sager får snævrere rum til at gribe ind.
Nyt tilsyn med FE og tilpasning til menneskeretten
Regeringens forslag til ændring af FE-loven etablerer en helt ny treleddet kontrolarkitektur for Forsvarets Efterretningstjeneste. Lovforslaget skal bringe dansk ret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om masseindhentning, bl.a. dommene Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien og Centrum för rättvisa mod Sverige, som stiller krav om uafhængig kontrol i alle faser af efterretningstjenesters bulkindhentning. (hudoc.echr.coe.int)
Kernen i reformen er:
- Efterretningsnævnet – et lille, uafhængigt nævn, der skal give forudgående tilladelse til FE’s bulkindhentning af kommunikationsdata og til særlig følsom søgning rettet mod journalister og redaktionelle medarbejdere. Tilladelser gives tidsbegrænset, og hastesager kan iværksættes straks, men skal hurtigt efterprøves.
- Nævnet for Indsigtsrettigheder – et nyt klagenævn, ledet af en landsdommer, der skal håndtere borgeres (og i visse tilfælde udlændinges) indirekte indsigtsanmodninger. Nævnet kan pålægge FE at slette oplysninger, der behandles uberettiget, og gør den hidtil relativt uigennemsigtige indsigtsordning til en egentlig forvaltningsretlig afgørelsesprocedure.
- Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) – som allerede er styrket på PET-området, får nu også på FE-området udvidet kompetence til at føre både databeskyttelseskontrol og bagudrettet operativ legalitetskontrol af tjenestens aktiviteter, og tilsynet skal fremover føre kontrol med behandling af oplysninger om alle personer – ikke kun personer hjemmehørende i Danmark. (ft.dk)
Lovforslaget indfører samtidig et eksplicit regelsæt for FE’s behandling af oplysninger om personer uden tilknytning til Danmark og flytter den eksterne whistleblowerordning for FE til TET for at styrke uafhængigheden. Endelig gives FE en klar hjemmel til at påbyde teleudbydere at bistå med bulkindhentning, herunder tåle installation af teknisk udstyr mod økonomisk kompensation og under bødestraf ved manglende medvirken.
| Kontrolled | Organ | Fokus |
|---|---|---|
| Forudgående kontrol | Efterretningsnævnet | Tilladelser til bulkindhentning og særligt følsomme søgninger |
| Løbende kontrol | TET | Databeskyttelse og løbende indsigt i operative opgaver |
| Efterfølgende kontrol | Nævnet for Indsigtsrettigheder | Konkrete indsigter, sletning og prøvelse af lovlighed |
Med FE-forslaget oversættes menneskeretlige krav om uafhængig og flerstrenget kontrol til et meget detaljeret nationalt tilsynsregime, som rækker væsentligt længere end den hidtidige tilsynsmodel.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) m.v.
Nye tvangsforanstaltninger og klagefrister i psykiatrien
På psykiatriområdet lægger regeringen op til et markant skift, hvor sikkerhed og overvågning opprioriteres, samtidig med at klagesystemet moderniseres.
Lovforslaget om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien indeholder fire hovedspor:
-
Kamerakig på Sikringsafdelingen
Der skabes en særskilt hjemmel til ”kamerakig” på patientstuer på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling i Region Sjælland. Overvågningen er kun ”live”, må ikke optages eller lagres og kan kun anvendes i helt ekstraordinære tilfælde for at forhindre meget alvorlig eller livstruende selvskade. Indgrebet kræver forudgående tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter indstilling fra et sagkyndigt råd, og mindstemiddelprincippet lovfæstes eksplicit i denne sammenhæng. -
Private vagter som led i magtanvendelse
Sygehusmyndigheden får mulighed for at inddrage private vagter til at bistå med fysisk magt og tvangsfiksering, når det sker under sundhedspersoners instruktion og på ledelsens ansvar. Vagterne skal have dokumenterede kompetencer i deeskalering, ren straffeattest og indgå i afdelingens faglige refleksioner om tvangsanvendelsen. Forvaltningsretligt rejser det spørgsmål om ansvarsplacering og uddannelseskrav, når magtanvendelsen udføres af personale uden autorisation. -
Udvidet brug af scannere og kropsvisitation
Begrebet metaldetektor udvides til også at omfatte karmscannere, og der åbnes for brug af kropsscannere på psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser. Ved udslag kan overlægen beslutte egentlig kropsvisitation af patient eller besøgende. For retspsykiatriske patienter kan scanning og visitation gøres til vilkår ved tilbagekomst fra udgang – også uden konkret mistanke, hvilket er et bemærkelsesværdigt skridt i retning af rutinemæssig kontrol. -
Klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn
Der indføres for første gang egentlige klagefrister for tvangssager i psykiatrien: en relativ frist på to år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende forholdet, og en absolut frist på fem år fra hændelsen. Fristerne løber først fra det fyldte 15. år, og der åbnes for dispensation i særlige tilfælde. Samtidig får patienter og patientrådgivere direkte adgang til at indbringe sager for nævnet uden at gå via sygehusmyndigheden.
Samtidig kører der et nationalt spor med reduktion af tvang, hvor regeringen, Danske Regioner og KL har aftalt en målsætning om at reducere antallet af episoder med bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere med 30 procent frem mod 2030, understøttet af en styrket Task Force for Forebyggelse af Tvang og en ny monitoreringsmodel. (sst.dk)
Dermed tegner der sig et komplekst billede: mere teknologi og magtbeføjelser i de mest belastede psykiatriske miljøer, men også mere struktureret klageadgang og et politisk forpligtende mål om at nedbringe tvang.
| Område | Hidtidig regulering | Foreslået regulering |
|---|---|---|
| Overvågning | Ingen specifik hjemmel til kamerakig på stuer | Særhjemmel til live-kamerakig på Sikringsafdelingen |
| Brug af vagter | Magtanvendelse varetages af personale i sundhedsvæsenet | Private vagter kan inddrages under instruktion |
| Kontrol ved indgang | Begrænset brug af håndholdte detektorer | Karmscannere og kropsscannere, mulighed for rutinevisitation |
| Klagefrister | Ingen generelle frister til nævnet | Relativ 2-års og absolut 5-års frist, med undtagelser |
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Jobcentrene afskaffes og kommunerne skal bære beskæftigelsesindsatsen
På beskæftigelsesområdet er en af de mest omfattende forvaltningsreformer i nyere tid nu ved at blive oversat til underliggende bekendtgørelser og vejledninger. Høringsmaterialet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering implementerer konsekvensændringer efter Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor kravet om kommunale jobcentre afskaffes, og ansvaret for indsatsen placeres mere entydigt hos kommunerne. (bm.dk)
De tekniske ændringer er vidtgående:
- Overalt i regelsættet ændres ”jobcenteret” til ”kommunen”, så det er kommunalbestyrelsen og den kommunale administration, der formelt bærer myndighedsansvaret.
- En række ordninger, bl.a. uddannelsesløft, jobrotation, ressourceforløb og revalidering, udfases eller ophæves, med overgangsregler for allerede bevilgede forløb.
- Låneordningen knyttet til uddannelsesløft afvikles, men a-kasserne skal fortsat administrere lån for eksisterende tilsagn, indtil gælden overføres til Udbetaling Danmark.
- Bekendtgørelser om rådighed og selvforskyldt ledighed gennemskrives, så sanktioner og rådighedsvurderinger tilpasses et system, hvor det er kommunen – ikke jobcentret – der er hovedaktør.
- A-kassernes vejlednings- og samarbejdspligt justeres, så medlemmer fremover skal tilmelde sig som jobsøgende i kommunen, mens den løbende kontakt og rådighedsvurdering koordineres mellem a-kasse og kommune.
- Finansierings- og refusionsreglerne på beskæftigelsesområdet opdateres, så de afspejler, at det nu er kommunerne, der driver indsatsen uden et særskilt jobcenterlag.
Aftalen om beskæftigelsesreformen lægger eksplicit op til at gøre op med et ”jobcenterregime” præget af detaljeret statslig regulering og et massivt samtalepres på de ledige, til fordel for færre samtaler og mere lokalt skøn. (bm.dk)
| Nøglepunkt | Før reformen | Efter reformen |
|---|---|---|
| Myndighed | Jobcenter (ofte særskilt organisatorisk enhed) | Kommunen som samlet myndighed |
| Redskaber | Uddannelsesløft, jobrotation, ressourceforløb m.v. | Ordninger udfases eller ophæves, med overgangsregler |
| A-kassernes rolle | Parallel vejledning med jobcentret | Tættere samspil direkte med kommunen |
| Rådighed og sanktioner | Jobcenterbaseret kontrol | Harmoniserede regler i kommunalt regi |
Læs mere her: Lovguiden – Udkast til bekendtgørelser og vejledninger – konsekvensændringer som følge af beskæftigelsesreformen
CO2-infrastruktur og snævrere klageadgang
Udbygningen af CO2-fangst og -lagring på land (CCS) får nu sit eget specialforvaltningsregime på klageområdet. To nye bekendtgørelser, der er sendt i høring, begrænser klagenævnenes prøvelse og indfører særskilte klagegebyrer for Energiklagenævnet.
De vigtigste elementer er:
- Begrænset prøvelse i tre klagenævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet skal i sager, der vedrører etablering af anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2 på land (samt tilhørende infrastruktur), begrænse deres prøvelse til de forhold, der konkret er klaget over. Nævnene er dog fortsat forpligtet til af egen drift at påse overholdelsen af EU-retten samt grundlæggende forvaltningsretlige principper, herunder habilitet og legalitetsprincip. - Klagegebyrer for Energiklagenævnet
Der fastsættes særlige klagegebyrer for sager om CO2-lagring og rørført transport på land:- 900 kr. for privatpersoner
- 1.800 kr. for virksomheder og organisationer
Gebyret tilbagebetales bl.a., hvis klageren får helt eller delvist medhold, eller hvis afgørelsen ændres eller ophæves. Ved formelle afvisninger kan der ligeledes ske tilbagebetaling, mens nævnet diskretionært kan tilbagebetale ved tilbagetrukne klager – dog ikke, hvis sagen er fremskreden.
Set i sammenhæng med den nye lov om Energiklagenævnet, der har indført obligatorisk digital indgivelse via klageportalen, markerer reglerne en tydelig bevægelse mod mere strømlinet og forudsigelig klagebehandling på energiområdet, men også en mere tilbageholdende prøvelse i sager, der politisk er højt prioriterede af hensyn til klimaomstillingen. (naevneneshus.dk)
| Element | Almindelig miljø-/energisag | CO2-projekt på land |
|---|---|---|
| Prøvelsesomfang | Nævnet kan tage hele sagen op | Begrænset til klagepunkter + EU-ret og grundlæggende principper |
| Gebyrer | Generelle gebyrregler | Særskilte takster for Energiklagenævnet |
| Formål | Retssikkerhed og kontrol | Hurtigere myndighedsbehandling af CCS-projekter |
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om begrænsning af prøvelsen i klagenævn og gebyr ved Energiklagenævnet i CO2-sager
Vejmyndighedernes kompetence styrkes og nulemissionszoner understøttes
På infrastrukturområdet foreslår Vejdirektoratet ændringer af tre bekendtgørelser om vejafmærkning, anvendelse af vejafmærkning og afmærkning af vejarbejder. Ændringerne har både miljømæssige og forvaltningsretlige dimensioner.
For det første introduceres nye tavler til nulemissionszoner, herunder:
- E 68,10 Nulemissionszone – angiver start på zonen
- E 69,10 Ophør af nulemissionszone – markerer afslutningen
- Mulighed for at anvende forbudstavlen C 21 med undertavle, så kun nulemissionskøretøjer må køre ind i zonen, i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler om sådanne zoner.
Dermed får kommuner og vejmyndigheder et klart visuelt instrument til at håndhæve lokal miljøregulering i byområder.
For det andet fjernes i vidt omfang kravet om politiets samtykke til vejmyndighedernes beslutninger om vejafmærkning:
- Ved almindelig skiltning på offentlige og private fællesveje skal vejmyndigheden som udgangspunkt ikke længere indhente politiets forhåndsgodkendelse.
- Ved vejarbejder erstattes samtykkekravet af en orienteringspligt, når arbejdet berører centrale færdselsreguleringer som ubetinget vigepligt, ensretning, signalanlæg, hastighedsbegrænsning samt standsning og parkering.
Samtidig indføres et nyt vejvisningskoncept for cyklister med ”krydspunktstavler”, Vejdirektoratet får en mere central rolle i godkendelsen af turistoplysningstavler, og reglerne for lokale hastighedsbegrænsninger på motorveje præciseres.
Forvaltningsretligt markerer ændringerne en klar forskydning fra delt kompetence mellem politi og vejmyndighed til et system, hvor vejmyndigheden bærer hovedansvaret – og dermed også det retlige ansvar – for den konkrete skiltning, mens politiet primært bevarer sin rolle i håndhævelsen.
| Spørgsmål | Hidtil | Foreslået ordning |
|---|---|---|
| Etablering/ændring af skiltning | Kræver ofte politiets samtykke | Vejmyndigheden kan selv træffe afgørelse |
| Vejarbejde | Politiets samtykke påkrævet | Orienteringspligt ved væsentlige ændringer |
| Turisttavler | Spredt godkendelseskompetence | Central rolle til Vejdirektoratet |
| Nulemissionszoner | Ingen særskilte tavler | Nye standardtavler til zoner og ophør |
Læs mere her: Lovguiden – Ændring af bekendtgørelser om vejafmærkning og vejarbejder
Kriminalforsorgen får udvidet kompetence i internationale straffesager
Justitsministeriet har sendt udkast til nye bekendtgørelser og et cirkulære i høring, der opdaterer reglerne om kompetencedelegation på straffuldbyrdelsesområdet i lyset af, at Direktoratet for Kriminalforsorgen nu er omdannet til Styrelsen for Danmarks Fængsler. (justitsministeriet.dk)
Forslagene betyder:
- At kompetencen til at træffe afgørelser om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser inden for EU – f.eks. domme, der skal fuldbyrdes i Danmark – overføres fra Justitsministeriets departement til Styrelsen for Danmarks Fængsler.
- At styrelsen tilsvarende får kompetence i sager om international fuldbyrdelse af straf uden for EU, herunder overførsel af domfældte til udlandet til fortsat afsoning.
- At den gældende bekendtgørelse fra 2021 ophæves og erstattes af en ordning, hvor styrelsen kan videredelegere visse opgaver til Fængselskreds Øst via cirkulære.
- At afgørelser truffet i medfør af delegationen ikke kan påklages til højere administrativ myndighed, hvilket fastholder den hidtidige konstruktion, hvor domstolsprøvelse – ikke administrativ rekurs – er retssikkerhedsgarantien.
Forvaltningsretligt er der tale om en klassisk kompetencedelegation fra departement til styrelse, men med en usædvanlig klar angivelse af, at klageadgang er afskåret, og at sagsbehandlingen kan foregå tættere på driftsleddet gennem videredelegation.
Læs mere her: Lovguiden – Høring om bekendtgørelser om overførsel af kompetence til Styrelsen for Danmarks Fængsler
AI og beslutningsstøtte i sundhedsvæsenet under tæt datastyring
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også sendt en specialiseret bekendtgørelse i høring om behandling af personoplysninger til brug for beslutningsstøtte ved patientbehandling, herunder systemer baseret på kunstig intelligens.
Bekendtgørelsen gør tre ting, der er centrale fra et forfatnings- og forvaltningsretligt perspektiv:
- Afgrænser datagrundlaget via et udtømmende bilag, der lister mere end 140 konkrete registre og systemer (bl.a. Landspatientregisteret, Det Fælles Medicinkort, vaccinationsregistre og kliniske kvalitetsdatabaser), hvorfra oplysninger må indhentes til beslutningsstøtteværktøjer.
- Skaber klar hjemmel til, at dataansvarlige kan anvende disse data til at udvikle, træne og kvalitetssikre AI-baserede beslutningsstøttesystemer, men under krav om, at data som udgangspunkt er pseudonymiserede, og at der foreligger en redegørelse for dataminimering og ”privacy by design”. (sundhedsdatastyrelsen.dk)
- Fastlægger driftsregler for autoriserede sundhedspersoners brug af værktøjerne i konkrete behandlingsforløb, herunder krav om ledelsens godkendelse af adgang, kryptering og logning ved internetbaseret transmission samt hurtig sletning eller anonymisering af data, når de ikke længere er nødvendige.
En særlig undtagelsesbestemmelse åbner mulighed for at ophæve pseudonymiseringen, hvis systemet afslører tegn på alvorlig livstruende eller klart alvorlig sygdom, hvor behandling er nødvendig af hensyn til patientens vitale interesser. Dermed bygges der en nødbremse ind, som tillader, at et ellers ”anonymt” udviklings- eller driftsforløb konkretiseres til en identificerbar patient.
| Fase | Formål | Datatype | Særlige krav |
|---|---|---|---|
| Udvikling og træning | Udvikle/gentræne algoritmer | Pseudonymiserede sundhedsdata fra Bilag 1 | Dataminimering, privacy by design, dokumentationskrav |
| Drift i behandlingen | Beslutningsstøtte i konkrete patientforløb | Individuel patientdata indhentet ved behov | Ledelsestilladelse, logning, kryptering, sletning/anonymisering |
| Undtagelse (vitale interesser) | Omsætte kritisk fund til konkret behandling | Ophævelse af pseudonymisering for berørt patient | Streng formålsbegrænsning og journalføring |
Bekendtgørelsen lægger sig tæt op ad den eksisterende struktur, hvor Sundhedsdatastyrelsen allerede håndterer store mængder sundhedsdata under stramme databeskyttelsespolitikker, men går et skridt videre ved detaljeret at regulere hvordan AI-baseret beslutningsstøtte må udvikles og anvendes i klinikken.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger til brug for beslutningsstøtte ved patientbehandling
Strammere budget- og regnskabsstyring i stat og regioner
Statens budgetopfølgning forenkles – men strammes
Finansministeriets nye vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning uddyber kravene til ministeriernes styring under budgetloven. Fokus er dels at sikre overholdelse af udgiftslofterne, dels at udnytte eventuelle råderum mere systematisk. (fm.dk)
De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere vejledning er:
- Koncernfælles ledelsesberetning – departementet skal udarbejde én samlet ledelsesberetning for koncernen til brug for grundbudgettet, hvilket samtidig ophæver kravet om særskilte virksomhedsberetninger.
- Kvartalsvis periodisering – hvor der tidligere blev lagt op til månedlig periodisering, skal bevillinger nu som minimum periodiseres på kvartalsniveau pr. hovedkonto, i overensstemmelse med grundbudgettet.
- Fleksibel negativ budgetkorrektion – muligheden for at foretage samlede ”negative budgetkorrektioner” inden for statens driftsdelloft præciseres, med loft over hvor stor en andel af bruttoudgifts- og reservationsbevillingerne der kan justeres.
- Nyt fokus for afvigelsesforklaringer – kravet om detaljerede forklaringer på hovedkontoniveau erstattes af et krav om at fokusere på de største bevægelser og risici på koncernniveau, hvilket både forenkler rapporteringen og skærper opmærksomheden på væsentlige udsving.
Samlet understøtter vejledningen en mere strategisk og risikobaseret udgiftskontrol, hvor Finansministeriet fortsat følger loftoverholdelsen tæt gennem bl.a. publikationen Udgiftslofter og statens finanser og de forudgående udgiftskontroller i løbet af året. (fm.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning
Regionernes økonomiske balance bindes tydeligere op på aktivitet
For regionerne udsendes en ny bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., som bl.a. implementerer overgangsloven om ny sundhedsstruktur. Bekendtgørelsen fastlægger rammen for årsbudget, flerårige budgetoverslag, regnskab samt revisionsordningen.
Centralt står:
- En klar opdeling af regionernes økonomi i tre aktivitetsområder:
- Sundhedsområdet, 2) social- og specialundervisningsområdet og 3) det regionale udviklingsområde.
- Krav om, at der på sundhedsområdet skal være balance mellem indtægter og udgifter opgjort efter udgiftsbaserede principper, mens der på de øvrige to områder kræves, at indtægterne mindst svarer til omkostningerne opgjort efter omkostningsbaserede principper, inkl. akkumulerede over- og underskud.
- Detaljerede regler om budgetproceduren, herunder frister for forretningsudvalgets fremsendelse af budgetforslag, regionsrådets behandlinger og kommunalbestyrelsernes stillingtagen til udviklingsbidrag.
- En regel om, at finansieringen af sundhedsområdet skal overstige nettoserviceudgifterne omfattet af det regionale udgiftsloft, samt mulighed for at budgettere med generelle reserver på op til 1 % af de pågældende nettoserviceudgifter.
- Bestemmelser om regnskabsmæssig supplements- og forsupplementsperiode, der skal sikre korrekt periodisering omkring årsskiftet.
Bekendtgørelsen spiller sammen med det autoriserede Budget- og regnskabssystem for regioner, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet allerede fastlægger en fælles kontoplan og konteringsregler, og den skærper kravene til, at politisk prioritering og økonomisk styring hænger tæt sammen på alle tre aktivitetsområder. (budregn.im.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. for regionerne
Praktiske implikationer for myndigheder, virksomheder og borgere
Forvaltningsretligt betyder de samlede ændringer, at sagsgange, kompetenceplaner og klagevejledninger på tværs af den offentlige sektor må opdateres ret grundlæggende:
- Kommuner skal omstille beskæftigelsesindsatsen til en model uden jobcentre, justere rådigheds- og sanktionspraksis og sikre, at nye roller mellem kommunen og a-kasserne er klart beskrevet for både medarbejdere og borgere.
- Vejmyndigheder må revidere interne instruksser og samarbejdsaftaler med politiet, så det står tydeligt, hvem der træffer afgørelse om skiltning, og hvornår politiet alene skal orienteres.
- Nævnenes Hus og projektholdere på klima- og energiområdet må indrette deres processer efter de nye prøvelsesbegrænsninger og gebyrregler i CO2-sager, hvor der bliver endnu større vægt på, at klager formulerer deres anbringender præcist fra starten.
- Styrelsen for Danmarks Fængsler skal opbygge kapacitet til at håndtere komplekse internationale fuldbyrdelsessager inden for de nye bemyndigelser og samtidig sikre, at retssikkerhedshensyn – herunder information til de domfældte – håndteres forsvarligt uden administrativ rekurs.
- Regioner og statslige koncerner skal styrke deres økonomifunktioner, så de kan levere de nye typer periodisering, afvigelsesforklaringer og koncernfælles ledelsesberetninger, der efterspørges under budgetloven.
Forvaltningsrettens nye balance mellem kontrol, autonomi og effektivitet
De aktuelle reformer peger samlet mod en ny balance mellem central kontrol og lokal autonomi:
- På sikkerheds- og efterretningsområdet bygges der lag på lag af uafhængige nævn og tilsyn for at leve op til menneskeretlige krav og genetablere tilliden efter FE-sagerne.
- I psykiatrien kombineres et politisk krav om markant mindre tvang med nye, teknologitunge tvangsredskaber og en mere formaliseret klageadgang, hvilket vil udfordre både ledelser og tilsynsmyndigheder.
- På klima-, trafik- og beskæftigelsesområdet frisættes kommuner og statslige styrelser fra nogle af de hidtidige bånd – politisamtykker fjernes, jobcenterregimet afvikles, og der gives mere rum til lokalt skøn, dog inden for skærpede økonomiske rammer og med nye klagebarrierer i strategiske områder som CO2-infrastruktur.
For praktikere betyder det, at det kommende år bliver et implementeringsår, hvor interne forretningsgange, digitale systemer og borgerrettede informationer skal tilpasses: kommunale jurister skal omskrive kompetenceplaner og klagevejledninger, hospitalernes compliance-enheder skal oversætte AI- og tvangsregler til konkrete instrukser, og tele- og energisektoren må indarbejde nye pligter i deres kontrakter og governance. Det er her – i mødet mellem nye regler og den daglige sagsbehandling – at den massive reform af forvaltningsretten for alvor vil blive mærkbar.
