Folketinget forkaster et mistillidsvotum mod statsministeren og bevarer udlændinges valgret ved kommunalvalg. Samtidig er statens tjenestemænd nu ligestillet på tværs af hele Rigsfællesskabet.
Statsminister Mette Frederiksen overlever endnu et stormløb i folketingssalen efter et markant mistillidsvotum faldt til jorden. Samtidig må de borgerlige partier se langt efter et ønske om at fjerne udlændinges valgret til de danske lokalvalg, alt imens et massivt borgerforslag mod EU's omstridte chatkontrol netop er endt i et storpolitisk kompromis.
Mistillidsvotum som parlamentarisk våben
Endnu engang var statsminister Mette Frederiksens (S) politiske fremtid til debat i folketingssalen, da et beslutningsforslag om at udtrykke mistillid til statsministeren var til 2. behandling [1]. Et mistillidsvotum er Folketingets ultimative parlamentariske våben; vedtages det mod en statsminister, tvinges regeringen til enten at træde tilbage eller udskrive nyvalg.
Afstemningens resultat og fredning af statsministeren
Det blev dog ikke aktuelt i denne omgang. Forslaget samlede alene støtte på den højrefløj, der i forvejen udgør oppositionen til SVM-regeringen, mens regeringspartierne og midten holdt hånden under statsministeren [4]. Flere venstrefløjspartier valgte at stemme blankt frem for at frede statsministeren aktivt.
Afstemningen faldt ud med et klart flertal imod mistillidsvotummet, hvorved sagen er endeligt afsluttet:
Forslaget er forkastet. For stemte 29 (DD, LA, KF, DF, BP), imod stemte 61 (S, V, M, RV, Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 16 (SF, EL, ALT).
Udlændinge bevarer valgretten til kommunalvalg
Et andet afgørende forfatningsretligt spørgsmål, der led skibbrud i folketingssalen, var forsøget på at fratage udenlandske statsborgere valgretten til de kommunale og regionale valg [3]. Beslutningsforslaget, der i praksis ville have ekskluderet tusindvis af herboende udlændinge fra stemmeboksen senest fra 2029, blev nedstemt med et massivt flertal.
Nuværende regler for valgret
I dag kan borgere fra EU og Norden stemme på lige fod med danskere, mens borgere fra tredjelande typisk opnår valgret efter en kortere årrække [3]. Forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti argumenterede for, at valgretten burde være et eksklusivt privilegium for danske statsborgere [3]. Dette argument vandt dog kun gehør hos Det Konservative Folkeparti [3, 6].
Afvisning af beslutningsforslaget
Resten af Folketinget vendte tommelfingeren nedad eller stemte blankt, hvilket betyder, at reglerne for lokalvalg forbliver uændrede frem mod det kommende kommunalvalg:
Forslaget er forkastet. For stemte 10 (KF, DF), imod stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT, Alexander Ryle (LA)), hverken for eller imod stemte 20 (DD, LA, Mike Villa Fonseca (UFG)).
Historisk ligestilling af Rigsfællesskabets tjenestemænd vedtaget
Hvor splittelsen var til at tage og føle på i sagerne om mistillid og valgret, herskede der fuldstændig enighed, da Folketinget vedtog ny lovgivning, der forvaltningsretligt samler Rigsfællesskabet. Lovforslaget har til formål at udviske forskellene i ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland [5].
Overgang til dansk tjenestemandslovgivning
Med stadfæstelsen af loven flyttes tjenestemænd, der før var ansat under den særlige grønlandske tjenestemandslovgivning, over under den generelle danske lov om tjenestemænd [5]. Det indebærer en reel økonomisk og juridisk ligestilling, som længe har været et politisk ønske i Rigsfællesskabet.
Anerkendelse af forfølgning og endelig vedtagelse
Loven dækker også de ændringer, der er nødvendige for, at forfølgning efter den grønlandske kriminallov anerkendes på linje med strafferetlig forfølgning i Danmark, når det gælder disciplinærsager mod statens ansatte [5].
Loven strøg glat igennem ved 3. behandling uden en eneste stemme imod:
Forslaget er vedtaget. For stemte 102 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Borgerforslag om EU's chatkontrol ender i politisk kompromis
Over 50.000 borgere havde rejst borgerforslaget B 15 for at tvinge Folketinget til at sige et rungende nej til EU's såkaldte "Chatkontrol" – en omstridt forordning (CSA-forordningen), som ifølge forslagsstillerne lægger op til masseovervågning af private beskeder og et de facto brud på end-to-end-kryptering [2, 16].
Digitalt privatliv og Udvalgets beretning
Sagen kom dog ikke ud i en skarp afstemning i folketingssalen, men blev i stedet lukket med, at Udvalget for Digitalisering og It afgav en politisk beretning. Udvalgsberetningen understreger et dybt skel i Folketingets syn på digitalt privatliv og overvågning.
Det danske EU-formandskabs kompromis
Regeringspartierne (S, V, M) noterer sig i beretningen, at det danske EU-formandskab i mellemtiden har forhandlet et kompromis på plads i Ministerrådet, som fjerner muligheden for direkte opsporingspåbud overfor tech-virksomhederne. I stedet fastholdes en frivillig model for scanning, hvilket regeringen vurderer beskytter datasikkerheden tilstrækkeligt.
Oppositionens retspolitiske advarsel
Oppositionen (SF, DD, LA, KF, DF, RV, ALT) er dog langt fra beroliget og brugte beretningen til at udstikke en klar retspolitisk advarsel mod udviklingen i EU:
"Partierne lægger vægt på, at indsatsen mod alvorlig kriminalitet skal være målrettet, nødvendig og proportional og ledsaget af klare retssikkerhedsgarantier. Partierne finder på den baggrund, at generelle og udifferentierede overvågningsordninger ikke er forenelige med grundlæggende retsstatsprincipper."
At sagen ender i en beretning betyder formelt, at forslaget er færdigbehandlet uden en lovændring, men fungerer i stedet som en kraftig politisk markering fra parlamentet overfor den ansvarlige justitsminister.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Rigsrevisionen
