Udlændingenævnet underkender Udlændingestyrelsen i to sager om ægtefællesammenføring. Styrelsen svigtede sin pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt og brød med officialmaksimen.
Udlændingestyrelsen afviste en voldsdømt mands ægtefællesammenføring uden overhovedet at undersøge, om ægteskabet var gyldigt. Samtidig underkendes styrelsen i en anden sag, hvor en handicappet mands mulighed for at få et fleksjob i Kosovo slet ikke blev vurderet, hvilket understreger forvaltningens skærpede pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt.
Forvaltningsrettens grundlæggende krav til sagsoplysning og logisk sagsbehandling har været til voldsom debat i Udlændingenævnet, der netop har hjemvist to markante sager om ægtefællesammenføring til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
Manglende vurdering af ægteskabets gyldighed
I den ene sag havde en afghansk statsborger fået afslag på familiesammenføring. Udlændingestyrelsen baserede udelukkende afslaget på, at den herboende ægtefælle i 2020 var idømt en frihedsstraf for vold mod en tidligere samlever, hvilket aktiverede karensreglerne i Udlændingeloven § 9, stk. 13.
Problemet var blot sagsbehandlingens rækkefølge. Udlændingestyrelsen havde fuldstændig undladt at vurdere den mest grundlæggende betingelse overhovedet: Var der indgået et retsgyldigt ægteskab efter Udlændingeloven § 9, stk. 1? Udlændingenævnet fastslog, at styrelsen skal fastslå eksistensen af et beskyttelsesværdigt familieliv, før de overhovedet kan vurdere strafbetingelsen.
Officialmaksimen i sager med handicappede
I en anden opsigtsvækkende sag fra Udlændingenævnet var omdrejningspunktet officialmaksimen – også kendt som undersøgelsesprincippet – der pålægger myndighederne ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.
En kosovarisk statsborger søgte om sammenføring med sin herboende ægtefælle, der på grund af en alvorlig arbejdsskade og psykiske udfordringer (ADHD) var visiteret til et fleksjob på blot 7,5 timer om ugen. Udlændingestyrelsen gav afslag under henvisning til integrationskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet underkendte afgørelsen. Nævnet påpegede, at styrelsen fuldstændig havde undladt at undersøge, om manden overhovedet ville kunne få et fleksjob eller lignende kompenserende ordninger, hvis parret blev henvist til at udøve deres familieliv i Kosovo.
"Som følge af officialmaksimen fandt nævnet, at styrelsen manglede at undersøge, om referencen – der alene kan arbejde 7,5 timer om ugen i fleksjob på grund af sin nedsatte erhvervsevne – ville møde en ekstra barriere ved at blive henvist til Kosovo," udtalte Udlændingenævnet.
Sagen illustrerer de strenge krav, der stilles til myndighedernes skøn, når borgere med handicap er involveret. Myndighedernes konkrete vurdering af borgeres helbred og funktionsevne prøves ofte ved domstolene og i nævn. Retten i Kolding fastslog eksempelvis for nylig i en anden forvaltningsretlig sammenhæng, at Ankestyrelsen lovligt kunne give afslag på fertilitetsbehandling ud fra en konkret vurdering af to pars manglende forældreegnethed som følge af deres psykiske udfordringer. Her havde myndigheden netop – i modsætning til Udlændingestyrelsen – oplyst sagen tilstrækkeligt gennem psykiatriske udtalelser.
Nævn afviser lighed i ulovlighed for hummerfisker
Miljø- og Fødevareklagenævnet har slået en tyk streg under, at praktiske arbejdsgange i fiskeriet ikke kan trumfe bekendtgørelsers formkrav.
En erhvervsfisker havde søgt om tilladelse til hummerfiskeri i Limfjorden for et større fartøj. Ifølge Hummerbekendtgørelsens § 10, stk. 1 kræves det, at fartøjet har haft en registreret bruttoomsætning på mindst 35.000 kr. i mindst to individuelle år i referenceperioden 2021-2024.
Krav til registrering af omsætning
Fiskeren argumenterede for, at det store fartøj af praktiske årsager var blevet brugt til at sætte redskaberne, mens selve fangsten var landet og registreret via en mindre jolle.
| Fartøj | Registreret hummeromsætning (2021-2024) | Opfylder lovkravet |
|---|---|---|
| Hovedfartøj | 0 kr. | Nej |
| Jolle | 71.981 kr. (Kun landet i 2023) | Nej (Mangler år to) |
Lighedsprincippet kan ikke trumfe loven
Selvom fiskeren henviste til lighedsprincippet, fordi en kollega angiveligt havde fået en tilladelse i en lignende situation, var nævnet afvisende. For det første havde kollegaen foretaget en lovlig overdragelse af en allerede eksisterende tilladelse. For det andet, og mere principielt, fastslog nævnet en klassisk forvaltningsretlig grundsætning:
"Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke er bundet af en eventuel ulovlig praksis fra en førsteinstans."
Afgørelsen cementerer, at borgeren ikke kan støtte ret på lighedsgrundsætningen, hvis den praksis, der henvises til, i sig selv hviler på et ulovligt grundlag.
Overerstatningskommissionen underkender brug af normtal i minksag
Opgørelsen af erstatninger til landets lukkede minkvirksomheder kræver millimeterpræcise forvaltningsretlige skøn, og standardiserede "normtal" dur ikke som bevis for faktiske driftsomkostninger. Det slår Overerstatnings- og Taksationskommissionen fast i en ny principiel afgørelse, hvor en minkfarm fik nedsat sin samlede erstatning og nu skal betale over en million kroner tilbage.
Afvisning af branchegennemsnit
Minkvirksomheden havde i første instans fordelt fællesudgifter til el og diesel mellem minkproduktionen og gårdens øvrige drift ved hjælp af gennemsnitlige normtal fra Kopenhagen Fur. Dette afviste kommissionen blankt med henvisning til Nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 6.
Man kan ikke i forvaltningen lægge et branchegennemsnit til grund, når lovgivningen kræver en vurdering af den konkrete virksomheds historiske økonomi. Udgifterne blev i stedet lagt over i en generel fællesomkostningspulje, hvilket ændrede fordelingsnøglen.
Skønsmæssig fastsættelse af accessorisk virksomhed
Til gengæld vandt minkavleren en vigtig principiel sejr vedrørende sin "accessoriske virksomhed". Avleren havde brugt minkgødningen på sine egne planteavlsarealer under samme CVR-nummer, hvorfor der ikke fandtes interne fakturaer til at dokumentere en omsætning. Her accepterede kommissionen et skønsmæssigt fastsat beløb på 20 kr. pr. avlstæve pr. år, da gødningsregnskabet dokumenterede, at arealerne lovligt aftog hele mængden.
Opsættende virkning og inhabilitet i byggeprojekt i Favrskov
Når en kommune agerer som både bygherre og tilladelsesmyndighed, skaber det næsten per automatik beskyldninger om inhabilitet fra naboer. Dette var tilfældet i Søften, hvor Favrskov Kommune som myndighed gav sig selv som bygherre en Miljøvurderingsloven § 25-tilladelse til et nyt idrætsanlæg.
Klage med anmodning om opsættende virkning
En gruppe omboende samt en lokal virksomhed påklagede tilladelsen. Naboerne henviste blandt andet til Miljøstyrelsens nye Vejledning nr. 81 fra december 2025 og anmodede om at få tillagt klagen opsættende virkning, så byggeriet blev sat i bero. De henviste til risikoen for væsentlige støjgener og anfægtede kommunens påstand om, at "myndighedssporet" og "projektejersporet" var forsvarligt adskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste imidlertid at give klagen opsættende virkning. Hovedreglen i Miljøvurderingsloven § 53 er netop, at en klage ikke suspenderer tilladelsen.
Byggeri på egen regning og risiko
"Nævnet understreger, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til på et senere tidspunkt at ændre eller ophæve § 25-tilladelsen. Eventuel udnyttelse af tilladelsen inden nævnets endelige afgørelse sker således på bygherres egen regning og risiko."
Dermed kan kommunen fysisk gå i gang med jordarbejdet, men hvis nævnet under den senere materielle prøvelse finder, at støjgrænserne er overskredet, eller at inhabilitetsreglerne reelt er brudt, kan kommunen risikere et krav om fysisk lovliggørelse og fjernelse af det byggede.
Den Internationale Valutafond
