Pressenævnet afviser dømtes ret til at blive glemt i grove straffesager

13 år gammel dom for narkohandel og overgreb

I en opsigtsvækkende sag forsøgte en mand at få Ekstra Bladet til at slette eller anonymisere en artikel helt tilbage fra september 2012. Artiklen beskrev, hvordan manden som godt 40-årig blev idømt tre et halvt års fængsel for blandt andet narkohandel, besiddelse af våben og et længerevarende seksuelt forhold til en mindreårig pige på et hotel.

Selvom der var gået over 13 år siden dommen, og manden argumenterede for, at han siden løsladelsen i 2014 havde levet et upåklageligt liv, valgte Pressenævnets flertal at frifinde Ekstra Bladet. Nævnet vurderede, at de digitale spor måtte blive stående, selvom oplysningerne utvivlsomt var særligt belastende.

"Uanset, at oplysningerne i artiklen er af personfølsom karakter, at [Klager]s tidligere navn og fødselsdato fremgår af artiklen, og at artiklen er fra 2012 og omtaler forhold langt tilbage i tiden, finder vi som følge af sagens karakter og alvor, at Ekstra Bladet ikke har tilsidesat god presseskik ved at afvise [Klager]s anmodning," fastslog nævnets flertal.

Sagen delte dog nævnet. Formand Jens Kruse Mikkelsen udtalte dissens og mente, at der efter mere end 13 år burde være sket en anonymisering, navnlig fordi manden ikke havde en betroet stilling i samfundet, og fordi straffen for længst var udstået. Flertallets afgørelse blev dog gældende.

Afvisning vedrørende kokainsmugling

At barren for sletning er sat særdeles højt ved alvorlig kriminalitet, understreges af en anden aktuel sag. Her havde Ekstra Bladet i 2022 beskrevet, hvordan en mand blev idømt fire års fængsel for at smugle knap et kilo kokain gemt i en æske med puslespil.

Manden forsøgte her små fire år senere at få artiklen slettet med henvisning til sin ret til privatliv og muligheden for at komme videre i tilværelsen. Her var nævnet fuldstændig enigt i sin afvisning. Sagens karakter af grov, økonomisk kriminalitet og fængselsstraffens længde gjorde, at afslaget på sletning var fuldt ud berettiget.

Kridt eller hærværk

Berlingske bragte i august artikler og videoer om chikane mod en slagterbutik på Frederiksberg. I en video blev to maskerede mænd vist i færd med at spraymale "Stop drab" på fortovet, hvilket Berlingske i en skærmtekst ledsagede med ordet "hærværk".

Gruppen Vegan Activism Denmark kontaktede hurtigt Berlingske og påpegede, at der var tale om kridtspray, som let kan vaskes af, og at deres aktivisme derfor var lovlig og ikke hærværk i strafferetlig forstand. Berlingske afviste pure at ændre i teksten eller tilføje gruppens kommentar med den begrundelse, at de havde "en anden tolkning af juraen".

Pressenævnets afgørelse og konsekvens

Pressenævnet anerkender i sin afgørelse, at Berlingske rent redaktionelt havde dækning for at bruge ordet "hærværk" baseret på det visuelle indtryk i videoen. Men nævnet udtaler skarp kritik af, at Berlingske nægtede at lade aktivisternes forsvarsargument fremgå af artiklen, når mediet blev gjort direkte opmærksom på det.

"Nævnet finder imidlertid – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kan forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – at Berlingske burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen," lyder konklusionen.

Konsekvensen af manglen på forelæggelse og opdatering er mærkbar for Berlingske, der i medfør af Medieansvarsloven § 49 er blevet pålagt at offentliggøre nævnets kritik synligt på forsiden af berlingske.dk.

Redox og kravet om tilstrækkelig ihærdighed

Researchkollektivet Redox udgav en artikel om et højreekstremt netværk, hvor en navngiven mand blev beskrevet som bagmand for en forårsfest og kædet sammen med Holocaust-benægtere. Manden klagede over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fastslog, at oplysningerne utvivlsomt var agtelsesforringende og krævede forelæggelse. Spørgsmålet var dog, om Redox havde udvist "tilstrækkelig ihærdighed". Da magasinet ikke havde mandens telefonnummer, havde de i stedet skrevet til netværkets officielle e-mail, kontaktet dem via Facebook og bedt et andet omtalt medlem om at overbringe beskeden. Nævnet konkluderede, at dette var rigeligt til at opfylde mediets pligt. Mandens tavshed kunne ikke bruges som en stopklods for publiceringen.

Shitstormdoktor og kommentarjournalistik

Et helt andet scenarie udspillede sig for bloggen Shitstormdoktor.dk. Her havde en kommentator anvendt et klip fra en DR-dokumentar, hvor politiet anholder en person, der stritter imod. Personen (hvis ansigt var sløret) klagede over, at blogindlægget fremstillede ham som voldelig uden forelæggelse, og henviste til, at han senere var blevet frifundet ved domstolene.

Her lagde Pressenævnet vægt på genren. Der var tale om kommentarjournalistik, hvor forfatteren analyserede DR's redigeringsret ud fra offentligt tilgængeligt materiale.

"Pressenævnet finder, at omtalen af anholdelsen på optagelsen fremstår som [Person 1]s subjektive vurdering af anholdelsen og hans vurdering af DRs redigeringsret, og at omtalen ikke indeholder beskyldninger rettet mod [Klager], der kan anses for skadelige," vurderede nævnet.

Derudover afviste Pressenævnet at behandle påstanden om overtrædelse af Medieansvarsloven § 43, stk. 2 i relation til selve sagens materielle udfald, idet genren lå inden for den vide ytringsfrihed, der gælder for mediekommentarer, så længe der ikke fremsættes nye faktuelle anklager.