Få overblik over de nye vejledninger om genvurdering i arbejdsskadesager, kapitalisering af erstatning i Grønland og juridisk rådgivning om erstatning til internationalt adopterede.
Nye vejledninger strammer op på frister og praksis i arbejdsskadesager, mens en ny pulje åbner for juridisk rådgivning om mulige erstatningskrav for internationalt adopterede. Samtidig justeres Grønlands beregningsgrundlag for kapitalisering og der foreslås procesforenklinger med betydning for erstatningsbehandling i visse kriminalsager.
De seneste offentliggjorte dokumenter i forsikrings- og erstatningsretten ligger tæt på kernen af praktisk sagsbehandling: hvordan en arbejdsskadesag kan få et “second look” i AES, hvordan løbende ydelser omregnes til engangsbeløb i Grønland, og hvordan borgere med komplekse baggrundsforhold kan få adgang til kvalificeret juridisk sparring om mulige erstatningskrav.
Fællesnævneren er retssikkerhed i praksis. Ikke nye principper i abstrakt forstand, men skarpere processer, tydeligere kriterier og mere forudsigelige arbejdsgange – på et område hvor en enkelt fristoverskridelse eller en forkert beregningsfaktor kan få mærkbare økonomiske konsekvenser.
AES og remonstration når klagen starter en ny runde
Vejledningen om genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven samler og opdaterer praksis for, hvornår AES kan og skal genvurdere en påklaget afgørelse, før sagen eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen. Hovedpointen er, at remonstration ikke er “en ekstra klageinstans”, men en proces, der skal fange fejl og give mulighed for ny afgørelse hurtigt – hvis de formelle betingelser er opfyldt.
Vejledningen fremhæver samtidig de centrale tidsfrister: klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen, og AES’ genvurdering skal som udgangspunkt ske inden 4 uger efter klagefristens udløb, med pligt til at orientere parterne, hvis fristen ikke kan holdes (fx pga. behov for yderligere oplysninger). Vejledningen præciserer desuden de seks betingelser for genvurdering, som i praksis bør fungere som en tjekliste i sagsbehandlingen, før der bruges ressourcer på yderligere oplysning eller partshøring. (aes.dk)
De seks betingelser i praksis
For at gøre vejledningens “seks betingelser” operationelle i en travl arbejdsskadehverdag, kan de læses som et hurtigt kontrolskema:
| Kontrolpunkt | Hvad betyder det i praksis | Typisk faldgrube |
|---|---|---|
| Lovgrundlag | Afgørelsen skal være efter arbejdsskadesikringsloven mv. | Klager over aktindsigt eller andre forvaltningsafgørelser falder udenfor |
| Rettidig klage | AES skal have klagen inden fristens udløb | Digital klage efter kl. 23:59 på fristdagen tæller som for sent (ast.dk) |
| Klageberettiget part | Klagen skal komme fra en part med klageret | Uklar repræsentation eller manglende fuldmagt |
| Fejl eller skøn | Klagen skal angå faktiske/retlige forhold eller skøn | AES skal afklare, om der reelt er påberåbt en fejl med betydning |
| Ingen modsatrettede klager | Der må ikke være modstridende klager fra flere parter | Sagen går typisk direkte videre uden remonstration |
| Ikke tidligere genvurderet | Der kan ikke genvurderes igen | Ny klage over genvurderingsafgørelse sendes videre |
For rådgivere og parter betyder det især, at klagen bør skæres til: Hvilke konkrete fejl peges der på, og hvad skal ændres? Og for AES og forsikringsselskaber betyder det, at der tidligt skal være fokus på, om sagen overhovedet kan remonstreres, før man iværksætter ny sagsoplysning.
Hvis fristen er tæt på udløb, bør klageren prioritere at få klagen afsendt rettidigt – og supplere med bilag efterfølgende, frem for at miste adgangen til remonstration på formalitet.
Pulje til juridisk rådgivning når erstatningssporet kræver specialviden
En ny vejledning om ansøgning til puljen for juridisk rådgivning til internationalt adopterede adresserer et hul i den eksisterende hjælpestruktur: Mange adopterede kan få gennemgået deres adoptionssag, men står uden egentlig erstatningsretlig og procesretlig rådgivning, når spørgsmålet bliver, om der kan rejses krav – og hvordan.
Vejledningen fastslår en klar ansøgningsfrist 12. marts 2026 kl. 23:59, og beskriver, at puljen skal udmøntes til én organisation, der kan levere landsdækkende, gratis og uvildig juridisk rådgivning – både til enkeltpersoner og grupper. I praksis kan det få betydning for kvaliteten af eventuelle erstatningskrav, fordi tidlig juridisk afklaring typisk handler om dokumentation, årsagssammenhænge, forældelse og valg af rette modpart. (sbst.dk)
Hvem rammer puljen i praksis
Selv om dokumentet er skrevet til ansøgere (organisationer), er den praktiske betydning på erstatningsområdet tydelig:
- Adopterede kan få kvalificeret juridisk sparring om mulighederne for erstatning og eventuel retlig forfølgning.
- Rådgivere får et tydeligere “henvisningspunkt” end de almindelige retshjælpsregler, som i høj grad er indkomst- og procesrimelighedsbaserede.
- Myndigheder og aktører kan forvente mere strukturerede henvendelser, fordi rådgivningen netop sigter mod at gøre sagerne forståelige og juridisk afgrænsede.
Det er også værd at notere, at Social- og Boligstyrelsen allerede har offentliggjort rammer og frist på sin puljeside, hvilket gør det lettere for potentielle ansøgere at planlægge ansøgningen og dokumentationen. (sbst.dk)
Bekendtgørelsen der placerer kompetencen og rammerne
Bekendtgørelsen om ansøgningspuljen fastlægger den formelle forvaltningsramme: Social- og Boligstyrelsen kan yde tilskud fra puljen, og ansøgerkredsen afgrænses til organisationer, der kan levere et landsdækkende tilbud med uvildighed som bærende princip. Den formelle afgrænsning – herunder at statslige organisationer og myndighedslignende konstruktioner ikke kan være ansøgere – er ikke en teknikalitet: Den er et signal om, at rådgivningen skal kunne fungere som reel parts- og procesforberedende hjælp uden institutionel interessekonflikt. (sbst.dk)
Grønland nye kapitaliseringsfaktorer for 2026 og hvad de betyder i regnearket
Kapitaliseringsvejledningen for Grønland for 2026 leverer de faktorer, der anvendes ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i arbejdsskadesager. Det lyder teknisk – men i praksis er det selve “motoren” i engangsudbetalingen: den konkrete faktor afhænger bl.a. af alder og ydelsestype (tab af erhvervsevne, forsørgertab og varigt mén).
Vejledningen beskriver samtidig de centrale forudsætninger bag faktorerne, herunder bl.a. et renteniveau (angivet som 3,07 pct.), dødelighedsforudsætninger baseret på Finanstilsynets benchmarks, skatteforudsætninger og pristalsregulering. For sagsbehandlere og rådgivere betyder det, at samme årsløbende ydelse kan give markant forskellige kapitalbeløb, afhængigt af hvilken tabel der skal bruges – og at dokumentation for korrekt “skadeperiode” og alder på omsætningstidspunktet bliver helt afgørende for et korrekt opgør.
Kort tabel over typiske snit i faktorerne
Et praktisk greb i sagsforberedelsen er at “sanity-checke” aldersafhængigheden, før man låser et kapitaliseringsudkast:
| Eksempel | Hvad man typisk kontrollerer |
|---|---|
| Tab af erhvervsevne | At korrekt aldersrække er valgt, og at skaden placeres i korrekt periode |
| Forsørgertab | At antal forsørgede og alder slår igennem i den rigtige tabel |
| Varigt mén | At mén-ydelsen kapitaliseres efter den relevante faktor for modtagerens alder |
Her kan små tastefejl (forkert tabel, forkert periode, forkert alder) give store afvigelser – og bør derfor være et fast kontrolpunkt, før udkast sendes i partshøring eller til accept.
Lovforslag om Grønlands retspleje med sideeffekt for erstatningskrav i straffesager
Et nyt lovforslag om ajourføring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland lægger op til en bred effektivisering af retsplejen, men rummer også erstatningsretligt interessante elementer. Særligt relevant i denne sammenhæng er den foreslåede udvidelse af adgangen til forenklet behandling af erstatningskrav for forurettede i visse sager, hvor der har været fejl i sagsbehandlingen om klagefrister i sager om seksualforbrydelser.
Procesøkonomi kontra retssikkerhed
Dertil kommer forslag, der indirekte kan påvirke erstatningssporet gennem procesøkonomi og sagsafvikling, herunder snævrere brug af domsmænd i mindre indgribende sager og ændringer, der kan fremme gennemførelsen af straffesager, selv om tiltalte ikke møder. Debatten om balancen mellem effektivitet og retssikkerhed er allerede synlig i høringssvar fra centrale aktører, som bl.a. problematiserer konsekvenserne af færre domsmænd i grønlandske kriminalsager. (advokatsamfundet.dk)
Praktiske greb til sagsbehandlere og rådgivere
For arbejdsskadesporet i Danmark er den mest håndgribelige konsekvens, at remonstrationsprocessen i AES bør håndteres som et fristsat workflow snarere end en “fri” genbehandling.
Trinvis guide til sagsstyring
For at sikre en korrekt proces kan følgende trin med fordel følges:
- Registrér modtagelsesdato for afgørelsen og beregn 4-ugers klagefrist.
- Klargør klagetemaet tidligt, så det er tydeligt, om der klages over faktum, ret eller skøn.
- Tjek de seks betingelser før ny oplysning igangsættes.
- Planlæg partshøring med frister, så genvurderingsvinduet ikke skrider uden orientering til parterne.
- Ved kapitalisering i Grønland bør der indlægges en fast “to-personers kontrol” af tabelvalg, periode og alder, før beregningen godkendes.
Eksempel: Vurdering af skøn vs. fakta
En konkret typisk situation er fx en tilskadekommen, der klager over ménfastsættelsen: Hvis klagen reelt handler om vurderingen af genernes omfang (skøn), bør man tidligt forvente, at sagen kan skulle videre til Ankestyrelsen, mens klager, der dokumenterer en faktisk fejl (fx forveksling af højre/venstre knæ eller oversete indtægtsoplysninger), i langt højere grad kan være egnet til hurtig genvurdering og ny afgørelse. (aes.dk)
