Nye takster for administration af arbejdsskadesager træder i kraft pr. 1. januar 2026. Samtidig opdateres AES' praksis for opløsningsmiddelforgiftning, og ledelsesansvaret skærpes markant ved grove arbejdsmiljøovertrædelser. Artiklen gennemgår de finansielle og proceduremæssige ændringer.
Nye administrative takster i arbejdsskadesystemet, en opdateret praksis for opløsningsmiddelforgiftning og et lovforslag om markant skærpet ledelsesansvar trækker i samme retning: mere dokumentation, dyrere sagsgange og hårdere sanktioner ved grove arbejdsmiljøbrud.
Et arbejds- og erstatningsretligt landskab med flere økonomiske og strafretlige greb
De seneste udmeldinger og regelændringer på arbejdsskadeområdet rammer bredt, men fællesnævneren er tydelig: Staten strammer både på finansieringen af sagsbehandlingen og på ansvaret for efterlevelse. I praksis betyder det, at arbejdsgivere, forsikringsselskaber og selvforsikrede myndigheder i højere grad skal kunne dokumentere, at de gør det rigtige i tide — og at de kan bære regningen, hvis de ikke gør.
Samtidig får arbejdstagere og skadelidte en mere fastlagt ramme at navigere efter, især i de komplekse gråzoner, hvor årsagssammenhængen er medicinsk sandsynlig, men eksponeringsniveauet ikke er målt med tal.
Økonomi og administration
Taksterne for administration er ikke bare “baggrundsstøj” i systemet. De påvirker konkret, hvordan parter prioriterer ressourcer, hvornår de anmoder om genoptagelse, og hvor hårdt man forhandler om sagens oplysning. AES arbejder i praksis med delafgørelser og flere spor i den samme sag, og det gør prissætningen pr. delafgørelse til en reel parameter i sagsstrategien. Det ses også i AES’ egen kommunikation om takstmodeller og balancering mellem omkostninger og indtægter over en flerårig periode. (aes.dk)
Nye administrative takster hos AES og Ankestyrelsen
Bekendtgørelsen fastsætter en takststruktur, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver 4.807 kr. pr. delafgørelse for de sager, der er henlagt til institutionen efter AES-lovens opgaveportefølje, og samme beløb pr. sag i den særlige ordning om sent diagnosticeret PTSD hos udsendte m.fl. Taksterne gælder ikke kun for førstegangsanmeldelser, men også for genoptagelsesanmodninger og AES’ egne revisioner af allerede afgjorte sager. For Ankestyrelsens del fastsættes en takst på 10.700 kr. pr. delafgørelse for sager oprettet i 2026. Set i sammenhæng med AES’ takstmodelarbejde betyder det i praksis, at “processuelle skridt” i en sag i stigende grad bliver en budgetpost hos de betalingspligtige. (aes.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om takster for administration pr. 1. januar 2026
Hvem der betaler afhænger af sagstypen
Bekendtgørelsen om betaling skærer betalingsansvaret ud efter en klassisk sondring i arbejdsskadesystemet, men med detaljer, der er centrale i praksis: Ulykkessager betales som udgangspunkt af det forsikringsselskab, der har tegnet arbejdsskadeforsikringen for arbejdsgiver (eller den frivilligt sikrede), mens selvforsikrede offentlige myndigheder betaler for deres egne sager. For staten placeres betalingen på det relevante ministerområde, og for kommuner og regioner uden tegnet forsikring påhviler den enhed, der har det overordnede ansvar for institutionen, hvor ulykken skete. Erhvervssygdomssager finansieres derimod via de bidrag, som opkræves til finansiering af udgifter til erhvervssygdomme, hvilket i praksis flytter fokus fra “den konkrete arbejdsgiver” til et mere kollektivt finansieringsspor. Bekendtgørelsen sidestiller desuden bl.a. agenturer, visse selvforsikrede arbejdsgivere og Garantifonden med et forsikringsselskab i betalingsmæssig henseende, hvilket kan få betydning for, hvem der faktisk modtager opkrævningen og skal have interne kontroller på plads. (regler.at.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for AES og Ankestyrelsens administration
Overblik over betalingslogik i arbejdsskadesager
| Sagstype | Typisk betalingsspor | Praktisk konsekvens |
|---|---|---|
| Arbejdsulykke | Forsikringsselskab eller selvforsikret myndighed | Sagsomkostninger bliver en del af skadeudgiften og påvirker regress- og reservestrategi |
| Erhvervssygdom | Bidragsfinansiering via erhvervssygdomssystemet | Mindre “én arbejdsgiver én regning”, mere branche- og bidragslogik |
| Klage i Ankestyrelsen | Takst pr. delafgørelse | Klageadgang består, men hver delafgørelse har en tydelig omkostningsside |
Erhvervssygdomspraksis
Sager om opløsningsmiddelskader er klassiske bevismæssigt vanskelige sager: eksponeringen ligger ofte langt tilbage, og der findes sjældent systematiske målinger fra datidens arbejdspladser. Samtidig er det velbeskrevet i arbejdsmedicinsk litteratur, at flygtige organiske opløsningsmidler kan give både akut påvirkning og, efter flere års kraftig udsættelse, kronisk toksisk encefalopati. (sundhed.dk)
Praktisk betydning af manglende målinger
I praksis bliver “hvad lavede du, hvor ofte, med hvilke midler og under hvilke forhold” ofte vigtigere end laboratorietal, fordi laboratorietal ikke findes.
Ny vejledning om opløsningsmiddelforgiftning ændrer rammesætningen for vurderingen
Vejledningen samler og opdaterer AES’ og Ankestyrelsens praksis og erstatter tidligere vejledning på området. Den lægger i sin baggrundsdel til grund, at årsagssammenhængen mellem udsættelse for organiske opløsningsmidler og hjerneskade i dag må anses for dokumenteret, men at forskningen ikke giver et entydigt billede af præcis dosisgrænse. Det centrale i praksisafsnittet er, at der opereres med et dosis- og varighedskrav, hvor en gennemsnitlig påvirkning omkring grænseværdi i 5-6 år fremhæves som nødvendig for at fremkalde hjerneskade, og at AES i øvrigt beskriver en relativt liberal tilgang ved at betragte alle stoffer, der kan karakteriseres som organiske opløsningsmidler, som potentielt hjerneskadende. Når der ikke foreligger målinger, beskrives et skønsmæssigt vurderingsgrundlag, der bl.a. vægter arbejdsopgavernes omfang, mængder, ventilation, afstand til kilden og brug af værnemidler — altså forhold, der i praksis kan dokumenteres gennem arbejdspladsbeskrivelser, kollegaerklæringer, APV-materiale og branchetypiske arbejdsgange. For rådgivere og parter betyder det, at sagens “tekniske bevis” ofte skal bygges baglæns via arbejdets konkrete indretning, og at den tidlige sagsoplysning får større betydning end det sene partsindlæg. (ast.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om opløsningsmiddelforgiftning
Skærpet ansvar
På arbejdsmiljøområdet peger udviklingen tydeligt mod, at grove brud ikke længere alene forstås som “virksomhedens bødeproblem”, men også som et muligt personligt strafansvar for ledelsen, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I asbestsager har Beskæftigelsesministeriet eksplicit fremhævet både risikoen for svindel med prøveresultater og behovet for mærkbare konsekvenser, herunder fængselsstraf i grove tilfælde. (bm.dk)
Lovforslag L 89 rammer både asbest, dødsulykker og manglende anmeldelse
Lovforslag L 89 udmønter politiske aftaler fra oktober 2025 og indeholder tre dele med tydelige forsikrings- og erstatningsretlige følgevirkninger. For det første indføres en ordning, hvor ansatte og arbejdsmiljøorganisationen skal kunne få asbestprøveresultater direkte fra den analyserende tredjepart, netop for at minimere risikoen for tilbageholdelse eller manipulation; ministeriet peger selv på en praktisk løsning, der kan implementeres teknisk, eksempelvis via QR-adgang. For det andet skærpes det vejledende strafniveau for fængselsstraf til personer i ledelsen ved særligt grove overtrædelser, med angivne udgangspunkter for grove asbestovertrædelser og for ulykker med døden til følge eller meget alvorlig personskade, hvilket i praksis vil løfte compliance-kravene til dokumentation for instruktion, tilsyn og planlægning. For det tredje indføres et differentieret bødeniveau ved visse formelle overtrædelser, hvor især manglende anmeldelse af arbejdsulykker bliver markant dyrere for større virksomheder, og hvor også manglende plan for sikkerhed og sundhed på byggepladser omfattes.
| Virksomhedsstørrelse | Bøde ved manglende anmeldelse af arbejdsulykke |
|---|---|
| 0-34 ansatte | 10.000 kr. |
| 35-99 ansatte | 43.750 kr. |
| 100+ ansatte | 50.000 kr. |
Det er i den praktiske hverdag netop de formelle pligter — anmeldelse, dokumentationsspor, rette modtager af analyseresultater — der ofte glipper, og her lægger forslaget op til en økonomisk “strafskala”, som vil kunne mærkes i virksomhedens risikostyring og i dialogen med ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring og interne beredskaber. (bm.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven m.v. L 89
Praktisk tjekliste for virksomheder og rådgivere
- Anmeldelsesberedskab Fast procedure, back-up og kontrolspor for anmeldelse af arbejdsulykker, så “formaliafejl” ikke ender som en storbøde.
- Dokumentationshygiejne ved farlige stoffer Sørg for, at prøveresultater, laboratorierapporter og adgang for arbejdsmiljøorganisationen kan eftervises.
- Ledelsesforankring Referater, instruktion, tilsyn og sanktioner internt bør kunne dokumenteres, især i højrisko-aktiviteter som asbest.
- Sagsstrategi i arbejdsskadesager Med takster pr. delafgørelse bliver det endnu vigtigere at afklare, hvad der faktisk skal belyses, før man “bestiller” yderligere proces.
Erstatning til indsatte
I kølvandet på, at Kriminalforsorgen skiftede navn til Danmarks Fængsler, har myndigheden selv lagt vægt på, at navnet skal være mere afkodeligt og understøtte rekruttering, uden at kerneopgaven ændres. (xn--danmarksfngsler-5lb.dk) Det organisatoriske skifte følges nu af et mere procesnært greb på erstatningsområdet.
Erstatningssager for indsatte samles i én kreds
Et udkast til ny bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte m.v. lægger op til, at alle erstatningssager fremover centraliseres i Fængselskreds Øst, så kompetencen flyttes fra de enkelte institutioner og områder til én samlet enhed. Samtidig præciseres dækningsområdet for sygdom, så der alene ydes dækning, når sygdommen er forårsaget af forhold under beskæftigelse i institutionen, og sagerne behandles fortsat efter arbejdsskadesikringslovens regler med visse modifikationer. For indsatte og deres bistand betyder det i praksis et mere ensartet kontaktpunkt og en forventning om mere standardiserede arbejdsgange, mens institutionerne lokalt får færre “indgange” til at håndtere erstatningsspørgsmål ad hoc. (xn--danmarksfngsler-5lb.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Høring over bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte
Opsummering af udviklingen
Når man lægger brikkerne sammen, bliver det et konkret 2026-vilkår for både arbejdsgivere og skadelidte, at arbejdsskadesager i højere grad vindes eller tabes på tidlig sagsoplysning og dokumenterbare rutiner: fra ventilationsforhold og værnemidler i gamle opløsningsmiddeljob til den helt banale, men dyrt sanktionerede, interne proces for anmeldelse af arbejdsulykker.
