Forslag om lønloft for offentlige topchefer og krav om bestyrelsesuddannelse i forsyninger bortfalder i Folketinget. Samtidig går strammere regler for leasingbranchens ledelser til 3. behandling.
Et markant forslag fra Dansk Folkeparti om at lægge et loft over offentlige topchefers millionlønninger er faldet til jorden i Folketinget. Samtidig lider to opsigtsvækkende beslutningsforslag om strammere ledelseskrav fra Danmarksdemokraterne samme skæbne, alt imens erhvervsministerens opgør med leasingbranchen rykker et stort skridt tættere på at blive til lov.
Intet lønloft over departementschefer og kommunaldirektører
Hverken statsministeren eller landets borgmestre får i denne omgang sat en prop i den udvikling, der betyder, at deres ledende embedsmænd i mange tilfælde tjener markant mere end dem selv.
Dansk Folkepartis beslutningsforslag (B 57), der havde til formål at tvinge regeringen til at fremsætte lovgivning om et absolut lønloft i stat, regioner og kommuner, er bortfaldet ved 2. behandlingen i Folketinget. Forslaget udsprang af den offentlige debat om cheflønninger og gyldne håndtryk, hvor det blandt andet har været fremme, at departementschefer i ministerierne kan oppebære en samlet løn, der overstiger statsministerens vederlag med mere end en million kroner.
Det principielle i aflønningen
Dansk Folkeparti, med Peter Kofod i spidsen, lagde i beslutningsforslaget stor vægt på det principielle i ubalancen mellem det politiske ansvar og embedsværkets aflønning:
"Det offentlige embedsværk har til opgave at bistå de folkevalgte med at føre det politiske mandat ud i livet. Forslagsstillerne anser det derfor som et grundlæggende demokratisk princip, at det øverste ansvar og dermed også den højeste løn tilfaldes de personer, der står direkte til ansvar over for vælgerne."
Sager om milliongodtgørelser
Særligt de seneste års sager om fyrede kommunale topchefer, der ifølge forslagsstillerne har kostet skatteborgerne over en kvart milliard kroner i fratrædelsesgodtgørelser siden 2022, blev brugt som løftestang for forslaget. Men med forslagets bortfald i Finansudvalget forbliver de nuværende lønstrukturer uændrede, og aflønningen vil fortsat blive fastsat gennem centrale overenskomster og individuelle forhandlinger frem for et politisk dikteret loft.
Odsherred-skandale fører ikke til obligatorisk bestyrelsesuddannelse
Et andet ledelsesmæssigt indgreb, der nu er lagt i graven, er Danmarksdemokraternes beslutningsforslag (B 39) om at indføre krav om en obligatorisk bestyrelsesuddannelse for medlemmer i offentlige forsyningsselskaber.
Forslaget var direkte affødt af den opsigtsvækkende sag fra Odsherred Forsyning, hvor et fejlslagent fjernvarmeprojekt efterlod selskabet med en anslået gæld på 1,5 milliarder kroner og sendte borgernes varmeregninger på himmelflugt. Danmarksdemokraterne ønskede at gennemtvinge, at alle nyvalgte bestyrelsesmedlemmer inden for kritisk infrastruktur skulle gennemføre en uddannelse i blandt andet selskabsret, risikostyring og økonomi inden for seks måneder efter deres tiltrædelse.
Balance mellem professionalisering og lokal repræsentation
I bemærkningerne til lovforslaget understregede forslagsstillerne balancen mellem professionalisering og lokal repræsentation:
"Hensigten med forslaget er at lave et smalt og proportionalt indgreb. Det handler ikke om at udelukke lokale ildsjæle, men om at sikre minimumskompetencer for at varetage komplekse økonomiske og juridiske opgaver til gavn for forbrugere og skatteydere."
Lokalt ansvar opretholdes
Sagen nåede at få udarbejdet betænkning og været genstand for politisk drøftelse i midten af marts, men forslaget er i sidste ende bortfaldet. Dermed hviler ansvaret for at sikre tilstrækkelige bestyrelseskompetencer fortsat hos kommunalbestyrelserne og selskabernes egne ejerkredse.
Kriminelle ledere på botilbud undslipper national sortliste
Også på socialområdet har Folketinget behandlet – og i sidste ende droppet – et vidtgående beslutningsforslag rettet mod ledelser og ejere. Beslutningsforslaget (B 44), ligeledes stillet af Danmarksdemokraterne, sigtede mod at beskytte sårbare borgere ved at udelukke fagpersoner, ledere og ejere af botilbud fra branchen permanent, hvis de tidligere var dømt for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet.
Baggrunden for forslaget
Baggrunden var blandt andet sager som Plejecenter Tirsdalen og bostedet Hjertehusene, hvor det kom frem, at personer med tunge volds- og kriminalitetsdomme arbejdede med udsatte borgere. Forslaget ville desuden have gjort det obligatorisk at indhente offentlige straffeattester – et redskab der i dag primært er forbeholdt offentlige myndigheder og ikke private leverandører eller vikarbureauer.
Den gældende praksis fastholdes
Forslaget faldt dog og er nu endeligt bortfaldet efter 2. behandlingen. Det betyder, at den gældende praksis, hvor en domstol kan idømme en tidsbegrænset karensperiode (eksempelvis 2-5 år) for udøvelse af et bestemt erhverv ifølge straffelovens § 79, fortsat er den primære juridiske mekanisme til at holde kriminelle væk fra ledelsesgangene på botilbud.
Nyt statsligt tilsyn med leasingbranchens ledelser
Mens oppositionens forsøg på at stramme grebet om offentlige og private ledelser er bortfaldet, går det radikalt anderledes for regeringens egne initiativer. Erhvervsminister Morten Bødskovs (S) lovforslag (L 115) om at regulere udbydere af motorkøretøjsleasing rykker planmæssigt frem i systemet.
Der er nu afgivet betænkning i sagen, som er sendt videre til den afgørende 3. behandling. Lovforslaget vil medføre en markant omvæltning for leasingbranchen, da der indføres en regulær tilladelsesordning. Virksomhederne vil fremover skulle måles på deres ledelsesmæssige og økonomiske fundament for overhovedet at måtte drive forretning.
Krav til ledelse og økonomi
I lovforslagets præmisser gøres kravene til fremtidens leasingdirektører og -ejere krystalklare:
"Det foreslås, at virksomhederne for at opnå tilladelse bl.a. skal have en ansvarlig ledelse, have en holdbar forretningsmodel og have procedurer for vurdering af kunders betalingsevne."
Strammere regulering og hvidvaskkontrol
Med vedtagelsen af dette lovforslag bliver godkendte leasingvirksomheder desuden underlagt den strenge hvidvasklovgivning, ligesom Finanstilsynet fremover vil fungere som branchens vagthund. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027 og markerer et markant skift i retning af skærpet compliance og ledelsesansvar i en branche, der historisk har været præget af lempeligere regulering.
Beskæftigelsesministeriet
