Fire afgørelser fra slutningen af februar 2026 viser, hvordan “management” i praksis bliver målt på *dokumentation, rettidig handling og respekt for processer* – fra ejendomsdrift og huslejebudgetter til personaleledelse og databeskyttelse.

## Fire nye kendelser der tegner en skarpere managementlinje

Fire afgørelser fra slutningen af februar 2026 viser, hvordan “management” i praksis bliver målt på dokumentation, rettidig handling og respekt for processer – fra ejendomsdrift og huslejebudgetter til personaleledelse og databeskyttelse.

Fire nye kendelser der tegner en skarpere managementlinje

De seneste kendelser (20.–24. februar 2026) kommer fra to meget forskellige spor i dansk tvistløsning: Huslejenævnet på Frederiksberg og Tvistighedsnævnet. Fællesnævneren er ledelse og styring i hverdagen – ikke som abstrakt “god ledelse”, men som konkret overholdelse af pligter, formkrav og grænser.

Ejendomsmanagement når små driftsfejl bliver et stort ansvar

Vedligeholdelsespligt efter lejeretten er i praksis et spørgsmål om risikostyring: når et påbud ikke efterleves, kan sagen eskalere – både økonomisk og administrativt. Grundejernes Investeringsfond beskriver eksempelvis, at manglende efterlevelse kan føre til registrering og proces mod frakendelse af administrationsretten, og at GI kan udføre påbudte arbejder for udlejers regning. (Se fx GI’s overblik over huslejenævnspåbud og indberetning/registrering).

I kendelsen om karnappens vinduesfuger bliver det tydeligt, at nævnets bevisvurdering kan være meget “jordnær”: en visuel besigtigelse og en teknisk konstatering kan være nok til at udløse et påbud, hvis tilstanden indikerer nedslidning og tab af funktion.

Den konkrete afgørelse er også et godt eksempel på, at “management” i ejendomsdrift ikke kun handler om at gøre noget, men at gøre det rigtige og kunne dokumentere det i forhold til det indbragte tema.

Udlejeren blev pålagt at udbedre udvendige forhold, som falder under udlejers vedligeholdelsespligt, jf. forståelsen af udvendig vedligeholdelse i Lejeloven § 111, stk. 3 og pligten til at vedligeholde forsvarligt efter Lejeloven § 112, stk. 1, behandlet som vedligeholdelsestvist efter Lejeloven § 114, stk. 1. Nævnets tekniske nøglepunkt var, at “sprækker og revner i fuger medfører, at de mister deres tæthedsfunktion”, og derfor blev udlejer pålagt straks og inden 4 måneder at udbedre “de lodrette elastiske fuger” ved karnappen; samtidig udløste lejerens medhold gebyr efter Lov om boligforhold § 82, stk. 2. Kendelsen rummer også en governance-dimension, fordi udlejer mindes om orienteringspligten til øvrige lejere/beboerrepræsentation, jf. Lejeloven § 194, stk. 1, og fordi manglende efterlevelse – i gentagelsestilfælde – kan indgå i et spor om frakendelse af administrationsretten, jf. Lov om boligforhold § 20, stk. 1.
Læs mere her: Lovguiden – Udlejer pålagt at udbedre utætte vinduesfuger ved karnap efter besigtigelse

Budgetmanagement når formkrav og normtal bliver afgørende

I regulerede kommuner og i ældre ejendomme bliver “management” af huslejen ofte til “management” af budgetposter. Social- og Boligministeriet beskriver omkostningsbestemt husleje som en model, hvor lejen beregnes ud fra ejendommens driftsudgifter – typisk skatter/afgifter, renholdelse, administration, forsikring, vedligehold – plus kapitalafkast. (Se ministeriets side om lejefastsættelse og omkostningsbestemt husleje).

Kendelsen fra Frederiksberg viser, hvor meget der kan afgøres på dokumentations- og strukturdisciplin: finanskort, indeksregulering, opstilling af budget og efterlevelse af varslingens formkrav.

Huslejenævnet godkendte her en varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse med virkning fra 1. januar 2024, fordi varslingen opfyldte formkravene i Lejeloven § 29, stk. 1, og fordi de anfægtede poster blev anset som “nødvendige driftsudgifter” efter Lejeloven § 24, stk. 1. Det bemærkelsesværdige managementspor ligger i nævnets håndtering af renholdelse, hvor udlejer selv udførte viceværtsarbejde, og hvor nævnet – med henvisning til praksis – accepterede en budgettering svarende til, hvad det ville koste at lade andre udføre arbejdet, og samtidig accepterede administrationshonoraret ud fra nævnets fastsatte niveau; resultatet blev fuldt medhold til udlejer og dermed intet gebyr efter Lov om boligforhold § 82, stk. 2. Men kendelsen illustrerer også, at økonomistyring i den omkostningsbestemte model har et indbygget spændingsfelt: der var dissens, fordi lejerrepræsentanten mente, at renholdelsesudgiften burde nedsættes, når den “overstiger de gældende normtal” – et signal om, at selv når dokumentationen er i orden, kan normtal fungere som et kritisk kontrolpunkt i nævnspraksis.
Læs mere her: Lovguiden – Fastholdelse af varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse på Frederiksberg trods indsigelse mod driftsudgifter

Personaleovervågning som managementværktøj når compliance flytter ind i elevtvister

Kontrolforanstaltninger er et klassisk ledelsesværktøj, men i 2026 er de samtidig et compliance-ministerium i miniature. Datatilsynet fremhæver i sin generelle vejledning/FAQ, at overvågning og kontrol kræver sagligt formål, proportionalitet og forudgående information – og at det ikke må være krænkende, når arbejdsgivere indfører kontrolforanstaltninger. (Se Datatilsynets FAQ og siden om databeskyttelse i ansættelsesforhold).

Tvistighedsnævnets delafgørelse løfter spørgsmålet et niveau op: hvem kan behandle et krav om GDPR-erstatning, når det udspringer af relationen mellem elev og oplæringsvirksomhed?

Tvistighedsnævnet afviste ikke et krav om erstatning efter GDPR, selv om indklagede pegede på, at GDPR art. 82, stk. 6 siger, at “retssager … anlægges ved de domstole” (se den konsoliderede EU-tekst i EUR-Lex), fordi flertallet vurderede, at kravet var rejst “i anledning af uddannelsesaftalen” og var en “ansættelsesretlig problemstilling”, som nævnet havde forudsætninger for at behandle; samtidig blev art. 82 ikke anset som en spærreregel for administrativ førstebehandling, når der består adgang til domstolsprøvelse – hvilket flertallet koblede til Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4 om 8-ugers frist for indbringelse for domstolene. Mindretallet advarede derimod om en “utilsigtet og uhensigtsmæssig” kompetenceudvidelse. Ledelsesmæssigt er perspektivet skarpt: Hvis GDPR-krav kan “flyde med” som en del af elevtvister, bliver håndtering af videoovervågning, deling af optagelser og intern kultur ikke bare et Datatilsyns-anliggende, men også et risikopunkt i de klassiske ansættelses- og uddannelsesretlige fora.
Læs mere her: Lovguiden – Tvistighedsnævnets kompetence til at behandle krav om erstatning efter databeskyttelsesforordningen i elevforhold

Ledelsesret under pres når uopsigelighed håndhæves som et værn mod omgåelse

Den sidste kendelse rammer direkte ned i managementkernen “performance, fravær og fastholdelse” – og viser, hvor galt det kan gå, når ledelsen forsøger at skabe sin egen genvej gennem reglerne. Tvistighedsnævnet tager udgangspunkt i den hårde ramme: efter prøvetiden er uddannelsesaftalen uopsigelig, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 60, stk. 1, og ophævelse kræver væsentlig misligholdelse eller bristende forudsætninger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1.

Tvistighedsnævnet tilkendte 40.000 kr., fordi virksomheden – efter nævnets vurdering – reelt havde gennemført en ensidig og uberettiget ophævelse, og fordi modellen med en udateret “gensidig” ophævelsesblanket blev karakteriseret som et forsøg på omgåelse; nævnet formulerede det direkte som, at aftalen “havde til formål at omgå erhvervsuddannelseslovens ordning om uopsigelighed”. Den ledelsesmæssigt mest belastende del af faktum var kombinationen af (1) urigtige præmisser kommunikeret til lærlingen om fraværsgrænser og (2) et ultimatum-lignende pres, hvor direktøren bl.a. foreslog, at de skulle “underskrive en gensidig opsigelse … vi ikke sætter dato på”, så datoen kunne sættes senere; samtidig lagde nævnet vægt på, at virksomheden hverken havde krævet lægelig dokumentation eller forsøgt at afklare restarbejdsevne via mulighedserklæring, før man greb til ophævelse, og at sygdom som udgangspunkt håndteres via forlængelse efter Erhvervsuddannelsesloven § 58, stk. 1 fremfor exit-konstruktioner. Kendelsen er dermed også en advarsel mod “papirstyring” som ledelsesværktøj: Når dokumentet er skabt som en sikkerhed for virksomheden snarere end som en reel aftale, bliver det netop dokumentets funktion – ikke dets form – der vælter sagen.
Læs mere her: Lovguiden – Godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale efter pres til underskrift af udatere opsigelse

Mønstre på tværs når management bliver til procesdisciplin

På tværs af de fire sager står tre mønstre særligt stærkt:

1. Teknisk realitet slår hensigt
   Om det er revner i fuger eller faktiske driftsudgifter, er det tilstanden og tallene – ikke fortællingen – der bærer.

2. Dokumentation virker kun, hvis den matcher tvistens kerne
   En faktura for murerarbejde hjælper ikke, hvis besigtigelsen stadig viser funktionstab. Et budget hjælper, hvis formkravene er overholdt, og hvis posterne kan forklares og underbygges.

3. Compliance er ikke en sidevogn til ledelse
   Videoovervågning, deling af optagelser og “kontrol” kan udløse ansvar i flere spor – og Tvistighedsnævnets kompetenceafgørelse peger på, at GDPR-krav kan blive en integreret del af ansættelseslignende konflikter.

Praktiske konsekvenser for udlejere, administratorer og arbejdsgivere

Her er en operationel tjekliste, som de fire kendelser tilsammen lægger op til:

• Vedligehold og påbud

  • Brug faste rutiner for eftersyn af facader, fuger og klimaskærm.
  • Når en mangel påstås, så afgør hurtigt om den er indvendig eller udvendig og dermed hvem der bærer pligten.
  • Overhold frister stringent – GI-sporet gør “for sent” dyrere end “dyrt nu”.

• Omkostningsbestemt leje

  • Byg budgetter som om de skal læses af et nævn: forklar ændringer, vis beregningskæder og vær konsekvent med fordelingsprincipper.
  • Kend dine svage punkter: renholdelse/vicevært og administration er typiske konfliktposter, netop fordi de rummer skøn og normtal.

• Personaledata og overvågning

  • Sørg for skriftlige formål, proportionalitetsvurdering og tydelig forudgående information, før kontrolforanstaltninger bruges i praksis.
  • Hav en klar intern regel om, at optagelser ikke må deles i uformelle fora, heller ikke “for sjov”.

• Fravær og uddannelsesaftaler

  • Fravær håndteres med procesværktøjer, ikke trusselsværktøjer: lægeerklæring, mulighedserklæring, dialog og evt. forlængelse efter lovens system.
  • Undgå “udaterede” aftalekonstruktioner, der i realiteten etablerer en ensidig exit-knap – de kan blive læst som omgåelse.

Perspektiv lige nu hvor sagerne typisk ender

I alle fire spor bliver “management” i stigende grad et spørgsmål om at kunne stå på mål for sine beslutninger i et forum, der ser nøgternt på faktum: Huslejenævnet med besigtigelse og budgetkontrol, og Tvistighedsnævnet med en domstolslignende vurdering af magtforhold, pres og systematik. Når konflikter ikke kan løses, er næste stop ofte boligretten eller domstolene, og Danmarks Domstole beskriver netop boligretten som den særlige del af byretten, hvor lejetvister behandles, typisk efter en nævnsrunde. I praksis er det derfor den daglige ledelses- og driftsdisciplin, der afgør, om sagen bliver en kort korrektion – eller en lang, dyr og principielt belastende konflikt.