Væsentlige Lovændringer og Nye Satser for 2026 til Ledelse og HR

Sygedagpenge og beslægtede ydelser i 2026

Beskæftigelsesministeriets samlede satsoverblik for 2026 fastlægger en række beløb, som i praksis spiller ind i fraværsbudgetter, refusionsforventninger, personaleomkostninger og dialogen med medarbejdere. For HR er de centrale nøgletal typisk “loftet” for sygedagpenge samt koblingen til barselsdagpenge (samme højeste ugentlige niveau i materialet). Supplerende kontekst kan findes i ministeriets egen satsoversigt. (Beskæftigelsesministeriet – sygedagpenge (bm.dk))

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om satser m.v. 2026

Kørselsgodtgørelse og diæter ved tjenesterejser

Finansministeriets cirkulære om tjenesterejser justerer de satser, som især er operative i den offentlige sektor, men som også ofte bliver “benchmark” i virksomheder med offentlige kunder eller hybrid-politikker. I praksis bør ledere sikre, at rejsepolitikker, expense-systemer og godkendelsesflows afspejler de nye satser, herunder måltidsfradrag og differentiering ved kørsel over/under en årlig kilometergrænse.

Det er værd at notere, at Skattestyrelsen samtidig kommunikerer de skattefri standardsatser for kørselsgodtgørelse i 2026 (fx 3,94 kr./km op til 20.000 km og 2,28 kr./km derover), hvilket gør koordinering mellem HR, løn og økonomi ekstra vigtig, når der udbetales skattefri godtgørelser. (Se fx Skattestyrelsens nyhed om satserne for 2026.) (Skattestyrelsen – højere fradrag til pendlerne i 2026 (sktst.dk))

Vinkel for ledelsen: De største fejl opstår sjældent i satsen – men i dokumentationen og i, om man blander “udlæg efter regning” og standardsatser i samme proces.

Læs mere her: Lovguiden – Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2026 for tjenesterejser

Unges og gravides arbejde kræver skarpere risikovurdering og planlægning

Arbejdstilsynets opdaterede vejledning samler og konkretiserer fortolkning og administrativ praksis på to områder, der ofte giver driftspres: unge under 18 år (herunder oplæring, tilsyn og vurdering af opgaver) samt gravide og ammende (herunder risikovurdering, foranstaltninger og særlige begrænsninger i natarbejde). Vejledningen spiller direkte sammen med arbejdsgiverens APV- og instruktionpligt – og for mange arbejdspladser betyder det, at planlægning af vagter og opgaver skal kunne forklares og dokumenteres, hvis Arbejdstilsynet spørger.

Arbejdstilsynet har i januar 2026 også kommunikeret om ændrede rammer for unges arbejde og bevægelsen væk fra faste forbudslister til mere konkret risikovurdering, hvilket skærper kravene til lokale procedurer. (at.dk)

Læs mere her: Lovguiden – AT-vejledning om unges arbejde, elevers praktiske øvelser samt gravide og ammendes arbejde

Administrative bøder ved manglende ulykkesanmeldelser bliver et kritisk compliance-punkt

Et udkast til ny bekendtgørelse om administrativt bødeforelæg lægger op til, at Arbejdstilsynet i flere situationer kan sanktionere hurtigere og mere direkte, herunder ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker. For ledelsen er pointen ikke kun “risiko for bøde”, men at sager kan bevæge sig fra klassisk påbud/forhandling over i et mere standardiseret bødespor, når myndigheden vurderer, at sagen er klar og ukompliceret.

Praktisk bør HR og arbejdsmiljøorganisationen tage et kritisk kig på:

• hvem der har ansvar for anmeldelse og frister i praksis
• hvordan hændelser registreres og triageres (nærved-ulykker vs. anmeldelsespligtige ulykker)
• om der er en auditsporbar “kvittering” for anmeldelsen i jeres systemer

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

Klagevejen i arbejdsmiljøsager bliver mere “proces-tung” for dem, der ikke har styr på sagsmappen

En ny bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet tydeliggør bl.a. nævnets rolle og sagsgangen, herunder at klager sendes til Arbejdstilsynet, som tager stilling til fastholdelse, før sagen evt. sendes videre. For ledere betyder det i praksis, at kvaliteten af den indledende dokumentation (risikovurderinger, instruktion, tilsyn, handleplaner og journalisering) bliver endnu vigtigere, hvis virksomheden vil have en reel chance i en klagesag.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet

G-dage og økonomisk ansvar ved ledighed i kanten af ansættelsen

Den opdaterede vejledning om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) er særligt relevant for virksomheder med vikarer, dag-til-dag-ansatte, variabel beskæftigelse eller komplekse timeplaner. Den gennemgår bl.a. hvad der tæller som ledighedsdage, hvordan hel/halv G-dag beregnes ud fra ledighedstimer, og at G-dage er A-indkomst, men uden feriegodtgørelse og uden AM-bidrag/ATP i selve betalingen.

Ledelsesmæssigt bør det udløse to spørgsmål:

1. Har vi kontrakt- og planlægningsformer, der reelt gør medarbejdere “afskediget” hyppigere end vi tror?
2. Har lønteamet robuste regler for, hvornår der udløses hel/halv G-dag – og hvordan det dokumenteres?

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Fleksjob kræver stærkere dokumentation og klar rollefordeling mellem HR, leder og kommune

Den nye vejledning om fleksjob m.v. er et omfattende HR-værktøj, fordi den samler rammen for målgruppe, visitation, opfølgning, løn- og arbejdsvilkår samt dokumentationskrav. Særligt centralt for arbejdsgivere er fokus på:

• at fleksjob først kommer på tale efter afprøvning af relevante indsatser/foranstaltninger
• at fastholdelsesfleksjob på hidtidig arbejdsplads typisk forudsætter en forudgående periode på særlige vilkår med skriftlig aftale og dokumentation
• at lønfastsættelse i fleksjob knytter sig til arbejdsevnevurdering (timer og intensitet), og at tvister ofte afgøres fagretligt

Her er et praktisk HR-greb, der ofte reducerer konflikter senere:

1. Saml én mappe pr. sag (aftaler, skånehensyn, opfølgningsnotater, opgavebeskrivelser)
2. Definér hvem der “ejer” dialogen (leder vs. HR)
3. Aftal tydelige ændringsmekanismer (hvornår justeres opgaver/timetal – og hvem godkender)

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om fleksjob m.v.

Konfliktregler i a-kassesystemet påvirker bemanding og kommunikation

Den nye bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmers forhold under strejke og lockout præciserer, at medlemmer, der er omfattet af konflikt og ledige som følge af konflikten, ikke har ret til dagpenge – også ved supplerende dagpenge for nedsat tid. For arbejdsgivere ligger den praktiske ledelsesopgave i at håndtere forventninger, bemandingsplaner og intern kommunikation, især i gråzoner hvor medarbejdere påvirkes indirekte af konflikten.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt)

Nye krav for udstationerede tredjelandsstatsborgere kan ændre projekt- og leverandørmodeller

Et lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger op til et markant skifte for tredjelandsstatsborgere, der udstationeres til Danmark efter EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i længerevarende forløb. I stedet for at “lade udstationeringen køre” på et mere smidigt spor, peger forslaget på krav om tilladelse og gebyr, samt mere formaliserede dokumentationskrav (bl.a. om ansættelse og vilkår).

For ledelsen i virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, er den praktiske konsekvens typisk:

• længere lead time i onboarding af udenlandske teams
• større kontraktstyringsbehov (hvem dokumenterer hvad – og hvornår)
• risiko for driftsstop, hvis formaliteterne ikke er på plads i tide

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om dansk indfødsret

Lejeret bliver mere digital, men kun på “sikker bane”

Lovforslag L 96 om lejeloven adresserer en klassisk administrationsbarriere: at visse særligt indgribende meddelelser (fx opsigelser og påkrav) traditionelt har været bundet til fysisk forsendelse. Forslaget åbner for digital kommunikation, men kun hvis parterne har aftalt det, og kun via en løsning, der lever op til krav om sikkerhed (kryptering og MitID-adgang). Bemærk også lejerbeskyttelsen: lejer udpeger leverandøren, og mulighed for digital kommunikation bortfalder ved fritagelse for Digital Post.

For ejendomsansvarlige og HR (tjenesteboliger, midlertidige lejemål, relocation) betyder det, at man bør:

• gennemgå standardkontrakter og kommunikationsklausuler
• vurdere om interne systemer kan håndtere “sikker digital postleverandør” frem for e-mail
• sikre governance omkring tilbagekaldelse af digitale aftaler og bevis for afsendelse/modtagelse

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om leje (Digital kommunikation om særligt bebyrdende meddelelser)

Miljøzoner kan give ny administrativ byrde for udenlandske køretøjer

Miljøstyrelsens høringsudkast om miljøzoner handler bl.a. om, hvordan udenlandske køretøjer håndteres i registrerings- og kontrolsporet, samt tekniske justeringer og udvidede dispensationsmuligheder. For ledere med flådestyring, bygge- og servicekørsel eller internationale leverancer kan det være et “skjult” compliance-område, fordi fejl ofte først opdages ved kontrol.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser, varebiler og personbiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

Udlejning af biler uden fører bliver mere digitaliseret og ændrer risikofordeling

Færdselsstyrelsens høringsudkast om udlejning af motorkøretøjer uden fører lægger op til digitalisering (bl.a. elektronisk kørekortkontrol og digital opbevaring af kontrakter) og en forhøjelse af den maksimale beløbsgrænse for lejers hæftelse. For virksomheder med biludlejning, poolbiler eller corporate mobility-aftaler kan det ændre både processer og standardvilkår.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører