Folketinget har netop modtaget tre markante beslutningsforslag på retsområdet. Forslagene tæller B 7 om straf for overgrebsmateriale, B 6 om koranloven og B 10 om en forvaltningsdomstol.
Børns retssikkerhed og et opgør med milde straffe står øverst på dagsordenen i en række opsigtsvækkende nye beslutningsforslag i Folketinget. Samtidig er der lagt i ovnen til en genoplivning af de senere års største værdipolitiske debat, når oppositionen nu forsøger at få den omstridte koranlov annulleret.
Et opgør med milde straffe i sager om overgrebsmateriale
Det har længe været et højspændt retspolitisk emne, hvordan retssystemet og domstolene håndterer sager om digitalt overgrebsmateriale mod børn. Nu forsøger løsgænger Jacob Harris (UFG) at tvinge regeringen til handling med beslutningsforslaget B 7. Forslaget kræver en markant ændring af straffeloven: Der skal indføres en formel minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige.
Markant stigning i sager
I praksis vil forslaget betyde et opgør med domstolenes nuværende skøn og uafhængighed i strafudmålingen, som forslagsstilleren mener fører til for milde straffe i sager om brud på straffelovens § 235. Baggrunden for forslaget er en voldsom stigning i antallet af sager de seneste ti år. Hvor der i 2015 faldt blot 58 domme på området, var tallet ifølge lovforslagets bemærkninger nidoblet til 476 domme i 2024.
"Besiddelse, udbredelse og produktion af materiale, der viser seksuelle overgreb mod mindreårige, er en alvorlig kriminalitet, der bidrager til og opretholder alvorlige overgreb mod børn," fremgår det af forslagets bemærkninger.
Passiv besiddelse som direkte drivkraft
Politisk er intentionen at fastslå over for domstolene, at digital besiddelse af overgrebsmateriale ikke blot er en passiv og afledt forbrydelse, men en afgørende og direkte drivkraft bag virkelige overgreb. Ved at binde retssystemet til en ufravigelig minimumsstraf ønsker man at sikre, at dommene utvetydigt afspejler lovovertrædelsens grovhed. Forslaget afventer i skrivende stund sin første behandling i folketingssalen i slutningen af juni.
Ny forvaltningsdomstol skal granske tvangsadoptioner
Retssikkerheden i anbringelsessager og tvangsbortadoptioner lider under vilkårlig kommunal sagsbehandling og mangel på en uvildig appel- og kontrolinstans. Det er i hvert fald den primære påstand i beslutningsforslag B 10, der for nylig er blevet fremsat af Karina Adsbøl og en række partifæller fra Danmarksdemokraterne.
Etablering af en uafhængig kontrolinstans
Forslaget pålægger regeringen at udarbejde en omfattende handlingsplan, hvis helt centrale arkitektoniske ændring af det danske retssystem er oprettelsen af en dedikeret forvaltningsdomstol. Den danske Grundlovs § 63 giver netop hjemmel til at etablere forvaltningsdomstole til at påkende øvrighedens grænser, selvom det er en mulighed, der historisk har været meget sparsomt udnyttet i Danmark sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland.
I praksis skal den nye forvaltningsdomstol fungere som en specialiseret og uafhængig kontrolinstans, hvor borgere – særligt udsatte børn, forældre og plejefamilier – kan få efterprøvet kommunernes og Ankestyrelsens ofte yderst indgribende afgørelser. Som det formuleres i lovtekstens resumé:
"Baggrunden for forslaget er væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, herunder utilfredsstillende sagsbehandling i anbringelsessager, vilkårlig praksis i udførelsen af tvangsbortadoptioner og mangel på en uvildig kontrolinstans."
Adskillelse af økonomi og socialfaglighed
En interessant supplerende vinkel i B 10 er et lovkrav om at adskille kommunernes økonomi fra de socialfaglige indsatser. Forslagsstillerne fremhæver, at kommuner i dag har massive, løbende udgifter ved at anbringe et barn i pleje, hvorimod en tvangsbortadoption overklipper det finansielle bånd og dermed fjerner den økonomiske byrde fra kommunekassen. Ved at ændre de økonomiske strukturer vil man forhindre, at budgethensyn utilsigtet kan blive en skjult faktor i sagsbehandlernes vurderinger af tvangsadoptioner.
Danmarksdemokraterne blæser til kamp mod koranloven
Næppe nogen lovgivning i nyere dansk parlamentarisk historie har skabt så massiv debat om ytringsfrihed som indførelsen af straffelovens § 110 e, stk. 2 – i folkemunde kendt som koranloven. Nu har Inger Støjberg (DD) og hendes folketingsgruppe fremsat beslutningsforslag B 6, som har et simpelt, men voldsomt politisk formål: Loven skal afskaffes i sin helhed.
Baggrunden for lovens indførelse og afskaffelse
Den nuværende straffelovsbestemmelse, som reelt kriminaliserer utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, blev hasteindført i et ophedet politisk klima med massive internationale kriser og trusler mod Danmark på grund af koranafbrændinger. Med B 6 søger Danmarksdemokraterne nu at tvinge regeringen til senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der fuldstændig fjerner paragraffen fra dansk strafferet.
Balancegangen mellem sikkerhed og ytringsfrihed
Selvom forslaget juridisk set blot kræver slettelsen af et enkelt stykke tekst i straffeloven, vil det rets- og udenrigspolitiske efterspil utvivlsomt blive enormt. Det vil tvinge flertallet i Folketinget til endnu en gang at forsvare den skrøbelige balancegang mellem national sikkerhed og ytringsfrihed, som dikterede den oprindelige lovproces. Forslaget forventes førstebehandlet i udgangen af juni, og debatten i folketingssalen bliver med stor sandsynlighed en af samlingens mest konfronterende.
Rigsrevisionen
Institut for Menneskerettigheder
