Højesteret gør fængselsdom betinget af hensyn til lammet datters plejebehov

Højesteret ændrer en dom for vanvidskørsel til betinget fængsel, da datterens trivsel afhænger af moderens pleje. Ankestyrelsen gransker desuden ny principiel dom om tab af erhvervsevne.

En mor idømmes 1 år og 9 måneders fængsel for vanvidskørsel med lattergas i blodet, men slipper for at afsone bag tremmer – udelukkende af hensyn til det barn, hun selv lemlæstede i ulykken.

Betinget Fængsel for Vanvidskørsel

I en dybt tragisk og juridisk principiel sag har Højesteret netop omgjort en dom fra landsretten. En kvinde, der i september 2022 kørte frontalt ind i et træ under påvirkning af lattergas, THC, Oxazepam og Tramadol, skal ikke afsone sin fængselsstraf på 1 år og 9 måneder.

På bagsædet af bilen sad hendes 3-årige datter uden korrekt fastspændt sikkerhedssele. Ulykken var katastrofal: Barnet brækkede ryg og nakke, fik alvorlige operationskrævende tarmskader og er i dag tetraplegisk – lam i arme og ben. Pigen er nu afhængig af respirator døgnet rundt, ernæres via sonde og kræver intensiv, kompleks pleje resten af livet.

Lovens Strenghed Møder Ekstraordinære Hensyn

Siden foråret 2021 har straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved vanvidskørsel været fordoblet, og udgangspunktet for denne type kriminalitet er ubetinget fængsel. Både byretten og anklagemyndigheden argumenterede for ubetinget straf, hvor anklageren krævede mindst 2 års fængsel baseret på kriminalitetens grovhed og kvindens forstraffe.

Men Højesteret valgte i sag 83/2025 undtagelsesvist at gøre straffen betinget med en prøvetid på to år. Afgørelsen falder med henvisning til straffelovens § 82, nr. 12, som gør det muligt at lade det indgå som en formildende omstændighed, når gerningsmanden rammes af så alvorlige følger, at det kan sidestilles med en straf. Her lagde dommerne vægt på de livsvarige skader, moderen påførte sit eget barn.

Endnu mere afgørende var datterens tarv. Kommunens Familie- og Ungeindsats og sundhedspersonalet bekræfter, at moderen i dag er den absolut eneste primære omsorgsperson med fuldt overblik over datterens stærkt komplekse pleje. Som overlæge Malene Børresen fra Rigshospitalets afdeling for Børn og Unge udtrykte det i sagen:

"Ds tilfælde er en meget særlig situation med mange plejemæssige opgaver, som kræver godt kendskab til hende, hendes psyke og hendes udfordringer. Det vurderes, at det kun er mor, som har overblik over denne yderst komplekse patient. [...] Det vurderes, at der vil være stor risiko for mistrivsel, øget sygelighed og psykisk regression, hvis D ikke er sammen med sin mor."

Havde moderen skullet afsone straffen i et fængsel, ville det altså ifølge sundhedsmyndighederne have haft uoverskuelige konsekvenser for det i forvejen hårdt ramte barn. Læs mere her: Højesteret – Fængselsstraf skulle undtagelsesvist gøres betinget

Ny Praksis for Erhvervsevnetab Under Luppen

Fra strafferetten til arbejdsskadesikringen, hvor Ankestyrelsen netop nu kulegraver en anden helt frisk dom fra Højesteret. Denne gang drejer det sig om arbejdsskadesikringslovens § 17, der fastsætter rammerne for den løbende erstatning, når en arbejdsskade har medført et varigt tab af evnen til at skaffe sig en indtægt ved arbejde.

Dommens detaljerede præmisser analyseres for øjeblikket tæt af Ankestyrelsen i samarbejde med Kammeradvokaten, som førte sagen på statens vegne. Formålet er at vurdere den præcise rækkevidde af dommen, og hvilke justeringer den vil kræve for myndighedens sagsbehandling. For borgere, der lige nu har en verserende sag om erhvervsevnetab liggende hos styrelsen, er beskeden indtil videre at afvente. Ankestyrelsen har varslet, at der senere vil blive meldt klart ud om, hvordan berørte parter skal forholde sig til den nye retstilstand. Læs mere her: Ankestyrelsen – Højesteret har afsagt dom om erhvervsevnetab på arbejdsskadeområdet

Værktøjer til Sagsbehandlere i Klagesager

For myndighedspersoner, der behandler sager på miljø-, energi-, plan- og byggeområdet, byder den kommende måned på en kærkommen mulighed for at skærpe de processuelle kompetencer. Onsdag den 27. maj 2026 inviterer Nævnenes Hus til et målrettet webinar for sagsbehandlere hos landets forvaltningsmyndigheder i første instans.

Fokus for webinaret er at give et overblik over de processer og forpligtelser, der træder i kraft, når en borger eller virksomhed klager over en afgørelse – lige fra klagen lander på sagsbehandlerens skrivebord, til sagen sendes videre til selve nævnet.

Webinaret faciliteres af fuldmægtigene Caroline Høj Mølgaard og Sascha Aakerhjelm Laage Sørensen. Det har blandt andet til formål at belyse, hvordan man optimerer klagesagsprocessen i praksis, og hvilken konkret vægt førsteinstansens bemærkninger tillægges, når sagerne underkastes den endelige nævnsbehandling i Nævnenes Hus. Læs mere her: Nævnenes Hus – Invitation til webinar