Danske virksomheder med et registreret bogføringssystem bliver fremover tilmeldt e-fakturering i Nemhandelsregistret, hvis de ikke aktivt siger fra inden fire uger. Samtidig slår Erhvervsstyrelsens nye samlede vejledning fast, at det er systemudbyderen – ikke kunden – der er bogfører, når en AI-agent bogfører en kladde, ingen har godkendt.
Fravalget skal ske aktivt, ellers bliver virksomheden tilmeldt
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 5. oktober en samlet vejledning til udbydere af digitale standard bogføringssystemer. Den følger op på de ændringer af kravbekendtgørelsen, som styrelsen offentliggjorde i slutningen af september, indført ved bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026.
Vejledningen henvender sig til udbyderne, men konsekvenserne lander hos virksomhederne. Et digitalt standard bogføringssystem er en digital service eller software, der sælges på ensartede vilkår, og som kan bogføre transaktioner og opbevare bogførte transaktioner og bilag. Udbyderen skal anmelde systemet til Erhvervsstyrelsen, før det markedsføres eller der hverves kunder i Danmark – også når udbyderen er udenlandsk. Ikke-registrerede systemer må kun sælges til virksomheder uden digital bogføringspligt, altså virksomheder uden pligt til at aflægge årsrapport eller med en nettoomsætning på højst 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.
MitID-validering af alle kunder i CVR
Udbyderen skal bekræfte identiteten på alle slutkunder og kunder registreret i CVR med MitID. Det er en engangsbekræftelse, ikke et krav ved hvert login, men eksisterende slutkunder, der ikke tidligere er valideret, skal gennemføre valideringen, før de igen kan tilgå systemet.
Valideringerne skal logges, og loggen skal kunne udleveres ved myndighedstilsyn. Udbyderen skal indgå aftale med en godkendt MitID-broker. Udenlandske kunder er ikke omfattet, fordi styrelsen afventer en fælles EU-identifikation af virksomheder.
Fire uger til at sige fra – og fire uger mere til udbyderen
I forbindelse med valideringen skal slutkunden have besked om, at virksomheden tilmeldes e-fakturering i Nemhandelsregistret, medmindre den fravælger det inden fire uger. Reagerer virksomheden ikke, har udbyderen yderligere fire uger til at gennemføre tilmeldingen.
Virksomheder, der allerede er tilmeldt, er undtaget. Et fravalg kan fortrydes senere, og en slutkunde kan til enhver tid framelde sig igen. Erhvervsstyrelsen sender selv et informationsbrev til virksomhederne via Digital Post, som udbyderne kan henvise til.
Hvad bogholderen kommer til at se
Ved manuel fakturering skal systemet tydeligt vise, at modtageren kan modtage e-faktura, hvis modtageren er tilmeldt Nemhandel. Det er fortsat frivilligt, om afsenderen rent faktisk sender en e-faktura.
På sigt udfases den danske standard OIOUBL til fordel for en Nemhandel BIS 4 baseret på Peppol BIS 4, og EU's momsregler peger frem mod obligatorisk e-fakturering ved grænseoverskridende B2B-handel inden udgangen af årtiet. Den praktiske konsekvens for økonomifunktionen er, at tilmeldingen til e-fakturering ikke længere er et projekt, man selv sætter i gang.
SAF-T-filen får moms pr. transaktion og stamdata låses til CVR
Registrerede systemer skal kunne generere, importere og eksportere en SAF-T-standardfil. Indholdet udvides markant, og det er her momsfolkene bør kigge med: filen skal fremover indeholde moms pr. transaktion og understøtte kontrol og indberetning til myndighederne.
| SAF-T-filen | I dag | Efter udvidelsen |
|---|---|---|
| Indhold | Kun slutkundens stamdata | Data på transaktionsniveau |
| Stamdata | Begrænset sæt | Flere og mere detaljerede, bl.a. debitorer og kreditorer |
| Feltkrav | – | Mandatory If Used (MIFU) |
| Moms | – | Moms pr. transaktion |
| Formål | Systemskifte og datadeling | Også kontrol og indberetning til myndighederne |
I det efterfølgende trin strammes der yderligere: den enkelte bruger skal MitID-valideres, når slutkundens bankoplysninger, SE- eller GLN-nummer tilføjes eller ændres. CVR-nummer, P-numre, navn, binavne og adresse bliver låste stamoplysninger, der hentes ved automatisk opslag i CVR og ikke kan ændres i bogføringssystemet – og de påføres automatisk afsendte elektroniske forretningsdokumenter. Endelig må brugere ikke kunne slette afsendte og modtagne dokumenter og bilag, heller ikke før de er bogført.
Når AI-agenten bogfører, flytter ansvaret sig
Vejledningen tager stilling til bogføring udført af AI-agenter indbygget i systemet. Bogfører agenten en kladde, uden at en bruger først har kontrolleret og godkendt den, sker bogføringen på slutkundens vegne – og udbyderen optræder dermed som bogfører med samme ansvar som enhver anden ekstern part.
Vil udbyderen undgå ansvaret for de bogførte transaktioner, skal en bruger foretage en afsluttende godkendelse, før der bogføres. Og købsfakturaer skal altid godkendes af en bruger.
Afgrænsningen af, hvad der er omfattet, er bred: moduler og tredjepartsudvidelser tæller med, hvis de varetager funktioner, som systemet skal understøtte, og virksomheden kan tilgå dem direkte i systemet. Pakker af moduler, der gør et ældre legacy-system lovligt, skal registreres – og passer pakken til flere legacy-systemer, skal der søges registrering for hvert enkelt. Detaljerne fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning til udbyderne.
Momsbekendtgørelsen tilpasses ViDA og åbner brugtmomsen for kunstgenstande
Skatte- og Vækstministeriet har sendt et udkast til ændring af momsbekendtgørelsen i høring (j.nr. 2025-5042). Udkastet hænger sammen med det ViDA-lovforslag, der var i høring hen over sensommeren, og gennemfører to bestemmelser fra Rådets direktiv (EU) 2025/516 om moms i den digitale tidsalder samt artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1869.
Importordningen skal oplyse om fællesregistrering
Ændringerne rammer særligt virksomheder i særordningerne:
- Ved tilmelding til ikke-EU-ordningen og importordningen skal kun eventuelle elektroniske websteder oplyses. Feltet bliver dermed valgfrit, som det allerede er i EU-ordningen.
- Virksomheder, der tilmelder sig importordningen (IOSS) med Danmark som identifikationsland, skal fremover oplyse, om de er en fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4. Det gælder både ved direkte tilmelding og ved tilmelding gennem en formidler, og ændringer skal meddeles senest den 10. i måneden efter.
- Formidlerens lempelse bortfalder: formidleren skal fremover oplyse navn, hjemland og postadresse også for de repræsenterede virksomheder, der har hjemsted i Danmark.
For allerede registrerede IOSS-virksomheder med Danmark som identifikationsland indsætter Skatteforvaltningen selv oplysningen om fællesregistrering. Virksomheder uden etablering i Danmark registreres som "ikke fællesregistrering".
Nyt fakturakrav ved køb af kunstgenstande
Danmark har ifølge det tilhørende lovforslag ved en fejl ikke gennemført artikel 1, nr. 20, i satsdirektivet (EU) 2022/542. Videreforhandlere skal efter den bestemmelse kunne anvende brugtmomsordningen på kunstgenstande leveret af en afgiftspligtig person, der ikke selv er videreforhandler – forudsat at momsen på indkøbet ikke fradrages.
Det får en konkret dokumentationskonsekvens i bekendtgørelsen:
"Stk. 7. Virksomheder, der indkøber kunstgenstande fra en afgiftspligtig person, der er registreringspligtig, men ikke videreforhandler, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med § 58."
Der skal altså foreligge en almindelig momsfaktura med afgiftssats og afgiftsbeløb – ikke en brugtmomsfaktura, hvor der netop ikke må stå et momsbeløb. Samtidig indsnævres det gældende fakturakrav i § 122, stk. 6, så det kun gælder indkøb fra andre momsregistrerede videreforhandlere, og forsikringsselskabernes undtagelse udvides tilsvarende.
To forældede henvisninger rettes
Endelig ryddes der op efter afskaffelsen af momslovens § 48 om registreringsgrænsen, hvis regler er videreført i særordningen for små virksomheder i § 71 e. Henvisningerne rettes i reglen om opbevaring af regnskabsmateriale (§ 92) og i reglen om tildeling af momsnummer i EU-ordningen (§ 117, stk. 5). Høringslisten omfatter 22 parter, heriblandt Dansk Erhverv, DI, SMVdanmark, Finans Danmark samt revisor- og advokatorganisationerne.
410 millioner euro i momstab står bag kravet om flere data
Samme uge, som vejledningen og høringsudkastet landede, ransagede Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) over 300 adresser i otte lande og anholdt 62 mistænkte i efterforskningen "Hermes". Sagen handler om karruselsvindel med moms ved salg af mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, og EPPO opgør tabet til mindst 410 mio. euro fordelt på flere EU-lande. Ransagningerne ramte Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Malta, Holland, Portugal og Spanien – og omfattede ikke kun de mistænktes hjem og selskaber, men også skatterådgivere.
Samme dag blev elleve personer anholdt i Italien i en sag om momssvig i handlen med plastprodukter til en værdi af 100 mio. euro, hvor der samtidig blev beslaglagt aktiver for op til 25 mio. euro.
Det er den slags tal, der driver både ViDA's digitale rapportering og kravet om moms pr. transaktion i SAF-T-filen.
For den enkelte virksomhed er pointen ikke kriminalsagerne, men datasporet: når transaktionsdata, momsbeløb og modpartsoplysninger kan trækkes maskinelt, bliver uoverensstemmelser mellem VIES-indberetningen og momsangivelsen fundet hurtigere og i flere led. Afstemning af moms inden indberetning og styr på fakturaernes indhold flytter sig dermed fra god skik til dokumenterbar compliance.
