Det bliver netplatformen – ikke sælgeren i et tredjeland – der kommer til at hæfte for momsen af hver eneste pakke, der sendes til en forbruger i EU. EU-landenes finansministre blev mandag enige om at fjerne beløbsgrænsen på 150 euro i Import One Stop Shop og gøre platforme uden for EU til momsmæssig leverandør af alt, hvad de sælger ind i unionen. Samtidig varsler Kommissionen en modernisering af momsreglerne for rejse- og turistbranchen.
Platformen bliver momsmæssig leverandør af hver eneste vare
Rådet godkendte den 9. november den sidste del af omlægningen af EU's toldramme: momsreglerne for e-handel. Den tungeste ændring er, at netplatforme uden for EU behandles som deemed supplier – altså som den, der momsmæssigt leverer varen – uanset hvad varen koster. Platformen skal dermed selv opkræve momsen hos forbrugeren på vegne af den sælger, der bruger platformen, og afregne den over for myndighederne.
Som udgangspunkt skal al moms og told fremover fremgå af den endelige pris, forbrugeren betaler ved købet. Dermed slipper køberen for at blive mødt med en regning, efter at varen er bestilt.
"Tiltagene vil i høj grad gøre livet lettere for både leverandører og toldmyndigheder og samtidig sikre, at vores statskasser lettere kan opkræve de skatteindtægter, der finansierer vores offentlige service," siger Irlands vicepremierminister og finansminister, Simon Harris, ifølge Rådet.
| Forhold | Hidtil | Efter Rådets aftale |
|---|---|---|
| Momspligten ved salg via platform uden for EU | Som udgangspunkt sælgeren bag annoncen | Platformen anses for leverandør af alle varer |
| Beløbsgrænse i IOSS | 150 euro pr. forsendelse | Ingen grænse – alle varer uanset værdi |
| Varer solgt fra toldoplag i EU | Uden for IOSS | Kan afregnes gennem IOSS |
| Moms og told over for forbrugeren | Kunne opkræves efter bestillingen | Skal som udgangspunkt indgå i den endelige pris |
IOSS åbnes for dyre varer og for salg fra toldoplag
I dag kan sælgere uden for EU bruge IOSS til at indberette momsen af fjernsalg til EU-forbrugere med én enkelt registrering – men kun for forsendelser under 150 euro. Med aftalen kan ordningen bruges til alle varer uanset værdi.
Desuden kan IOSS bruges, når sælgere uden for EU afsætter varer fra et toldoplag i EU. Det er netop den model, de store platforme ofte bruger: store partier importeres samlet, pakkes om og sælges enkeltvis. Rådet forventer, at toldbehandlingen bliver lettere, fordi der skal håndteres færre enkeltforsendelser.
Sidste byggesten oven på toldreformen
Momsaftalen bygger oven på toldreformen, som Rådet godkendte i september 2026. Her blev det fastslået, at det er leverandøren eller formidleren uden for EU, der er importør ved direkte salg til forbrugere, og den hidtidige toldfrihed for forsendelser under 150 euro blev afskaffet.
Udviklingen kan allerede aflæses i de danske tal. Efter indførelsen af en midlertidig told på 3 euro pr. varepost faldt antallet af vareposter fra webshops uden for EU til under 10.000 om ugen i begyndelsen af september, og Toldstyrelsen opkræver nu også et håndteringsgebyr på 2 euro pr. varepost på e-handelsvarer fra tredjelande. Hos DI Handel har branchedirektør Jacob Kjeldsen kaldt ændringerne et skridt i den rigtige retning, men efterlyst markant mere håndhævelse – og advaret mod, at lovlydige virksomheder fanges i nye byrder.
Reglerne er endnu ikke formelt vedtaget. Europa-Parlamentet skal høres, før Rådet kan vedtage dem, og de skal efter aftalen anvendes fra 2028, når EU's fælles tolddatacenter er i drift.
Ét momsnummer og digital indberetning er næste skridt i ViDA
Platformsreglerne lander oven i den momsreform, virksomhederne allerede skal forberede sig på. Skattekommissær Wopke Hoekstra brugte en tale ved Athens Tax Forum til at minde om ViDA-tidsplanen, der rulles ud frem mod 2035.
Fra 2028 bliver platforme for korttidsudlejning af boliger og persontransport ad vej ansvarlige for at opkræve og afregne momsen, når udbyderne ikke selv gør det – og samtidig får virksomhederne én momsregistrering til hele det indre marked. To år senere følger kravet om digital indberetning af grænseoverskridende B2B-handel baseret på e-fakturering. Ifølge Kommissionens ViDA-side kan overgangen til e-fakturering mindske momssvindlen med op til 11 mia. euro om året og skære mere end 4,1 mia. euro af virksomhedernes administrative omkostninger årligt. Hoekstra satte selv besparelsen ved ViDA til 15-20 mia. euro om året.
For danske økonomifunktioner er pointen konkret: ét momsnummer fjerner behovet for en stribe udenlandske registreringer, men prisen er, at transaktionsdata skal kunne leveres i et standardiseret format direkte fra systemerne.
Enstemmigheden bremser – kommissæren vil have koalitioner af villige
Hoekstra pegede på kravet om enstemmighed i Rådet som forklaringen på, at skattesager trækker ud:
"I need to have all 27 Member States on board for every single legislation I want to change. So the hurdle is much higher. And that is why things don't move quickly enough in Council," sagde han.
Hans løsning er "koalitioner af villige", hvor de lande, der vil, går foran – blandt andet med en europæisk udgave af USA's Inflation Reduction Act og på kapitalmarkedsunionen. Det er værd at holde øje med for rådgivere: Går den vej, kan virksomheder i stigende grad møde forskellige regelsæt afhængigt af, hvilke lande der er med.
Forenklingspakken og momsgabet på 128 mia. euro
Kommissæren fremhævede også skatteforenklingspakken fra juni 2026, der efter Kommissionens egne beregninger kan spare virksomhederne omkring 7,9 mia. euro om året, heraf 3,3 mia. euro i rene administrative omkostninger. Målet er en reduktion af byrderne på mindst 25 procent – og 35 procent for små og mellemstore virksomheder.
Samtidig varslede han anden udgave af rapporten "Mind the Gap" om skattehuller. Første udgave opgjorde EU-landenes momsgab til 128 mia. euro i 2023. Budskabet var, at forenkling ikke er det samme som slap kontrol:
"Simpler rules of course do not mean weaker enforcement," sagde Hoekstra.
Rejse- og turistbranchen står foran moderniserede momsregler
Kommissionen fremlagde den 4. november EU's første strategi for bæredygtig turisme, og den rummer et konkret momsvarsel: Kommissionen vil fremsætte et forslag om at modernisere de momsregler, der gælder for rejse- og turistbranchen. Dermed kommer særordningen for rejsebureauer – den marginbaserede ordning, som rejsearrangører, busselskaber og formidlere i dag navigerer i – i spil.
Strategien varsler desuden et lovforslag om lettere og billigere brug af lejebiler på tværs af grænser, en revision af lufttrafikforordningen og en målrettet revision af passagerrettighederne. Om bookingplatformene skriver Kommissionen, at markedsmagt ikke må føre til urimelig kommerciel afhængighed, og henviser til håndhævelsen af DMA og DSA.
Størrelsesforholdene forklarer, hvorfor det rykker: Turismen står for 10 procent af EU's bruttoværditilvækst og beskæftiger over 20 millioner mennesker i omkring 5 millioner virksomheder – 99 procent af dem er små og mellemstore, og 96 procent er mikrovirksomheder. En ændring af marginordningen rammer altså en branche, hvor momshåndteringen typisk ligger hos ganske få personer.
Kontrollen med EU-handlen strammes i takt med forenklingen
Mens reglerne forenkles, skærpes kontrolsporet. Den Europæiske Anklagemyndighed gennemførte den 4. november ransagninger i Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland og Polen i efterforskningen "Javelin" mod et netværk, der mistænkes for momskarrusel med luksusbiler. Det anslåede tab er 100 mio. euro, 13 personer blev anholdt, over 50 er mistænkt, og der blev beslaglagt værdier for 26 mio. euro – ejendomme, biler, kontanter, kryptoaktiver og luksusure.
Mekanismen er klassisk og værd at genkende i en due diligence: selskaber angiver momsfrit EU-salg til tyske købere, de tyske selskaber opkræver moms ved videresalget, men forsvinder uden at betale (missing traders), og handlerne sløres gennem buffer-selskaber, inden varerne sælges ud af landet igen og den sidste led kræver momsen refunderet. To skatterådgivere er blandt de mistænkte.
Omfanget er ikke en randbemærkning. Ved udgangen af 2025 havde anklagemyndigheden 981 verserende sager om moms- og toldsvig med et samlet anslået tab på 45,01 mia. euro – 67 procent af det samlede tab i alle sager, selv om sagerne kun udgør 27 procent af sagsporteføljen. Det fremgår af EPPO's årsrapport, hvor daværende chefanklager Laura Kövesi beskrev området som en kriminel industri, der alt for længe er blevet ignoreret eller tolereret.
For den enkelte virksomhed er konsekvensen praktisk: dokumentationen for momsfrit EU-salg, kontrollen af kundens momsnummer og afstemningen mellem VIES og momsangivelsen er det, der afgør, om man selv står med fradraget i hånden, når en leverandør eller kunde viser sig at være et led i en kæde.
