SKAT købte i 2016 lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca af en anonym kilde. Højesteret har nu stadfæstet de forhøjelser, materialet udløste – og slået fast, at en manglende vejledning om selvinkriminering ikke gør skatteansættelsen ugyldig. To dage senere lancerede skatte- og vækstministeren et retssikkerhedsforum, hvor kontrol og genoptagelse er to af fire spor.
Købt materiale fra en anonym kilde kunne bruges i kontrollen
Materialet viste, at to personer ejede det panamanske selskab X Inc. og havde en "Power of Attorney" for selskabet. I juni 2018 forhøjede SKAT indkomsten for selskabet for indkomstårene 2006, 2009-2012 og 2014 og for de to personer for 2009-2012 og 2014. Landsskatteretten stadfæstede afgørelserne i november 2021.
Skatteyderne gjorde gældende, at afgørelserne hvilede på et ulovligt grundlag, fordi købet af det lækkede materiale efter deres opfattelse var hæleri efter straffelovens § 290. Det afviste Højesteret:
Formålet med købet var at indlede skattemæssige undersøgelser af de selskaber og personer, materialet nævnte, og SKAT var berettiget til at bruge det som led i den lovbestemte kontrol med at sikre en korrekt skatteopkrævning. Allerede på grund af formålet var der ikke grundlag for at anse købet for hæleri.
Højesteret fandt samtidig, at både SKAT og Landsskatteretten havde oplyst sagerne tilstrækkeligt og kontrolleret, at oplysningerne i afgørelsesgrundlaget – herunder oplysningerne fra den anonyme kilde – var korrekte. Afgørelserne var tilstrækkeligt begrundet, og der var ikke begået sagsbehandlingsfejl.
Selve skattepligten byggede på, at den daglige ledelse reelt blev udøvet fra Danmark. Ministeriet havde blandt andet peget på, at den panamanske bestyrelse kun havde holdt fem møder på ni år.
Retssikkerhedslovens § 10 beskytter straffesagen, ikke skatteansættelsen
Den principielle del af dommen handler om, hvad der sker, når myndigheden ikke vejleder om retten til ikke at inkriminere sig selv.
Vejledningspligten udløses af den konkrete mistanke
Efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, gælder lovgivningens oplysningspligter ikke over for den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne har betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse. Efter stk. 3 skal myndigheden vejlede om det. Forarbejderne kobler bestemmelsen til praksis om artikel 6 i Menneskerettighedskonventionen.
Skatteyderne mente, at SKAT skulle have vejledt dem ved materialeindkaldelserne den 2. februar og 4. juli 2017. Skatte- og Vækstministeriet svarede, at der på det tidspunkt ikke forelå konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse – netop det tidspunkt, hvor mistanken bliver "konkret", er omdrejningspunktet i Den juridiske vejlednings afsnit om konkret mistanke.
Ugyldighed er ikke sanktionen
Højesteret lagde til grund, at formålet med § 10 er at varetage et retssikkerhedsmæssigt hensyn af betydning for en straffesag – ikke at sikre en korrekt skatteansættelse. Manglende iagttagelse af bestemmelsen under den administrative behandling af en skattesag medfører derfor ikke, at ansættelsen bliver ugyldig. Retten tog ikke stilling til, om SKAT rent faktisk havde tilsidesat § 10, men tiltrådte, at ansættelserne ikke var ugyldige som følge af en eventuel manglende iagttagelse.
For rådgiveren betyder det, at indsigelsen om manglende selvinkrimineringsvejledning hører hjemme i straffesporet og ikke kan bære en ugyldighedspåstand mod forhøjelsen. Kritik kan fortsat komme ad anden vej – Folketingets Ombudsmand har tidligere behandlet netop manglende vejledning om selvinkriminering – men ansættelsen står.
Grov uagtsomhed trods rådgiver og opgivet sigtelse
Forhøjelserne rakte helt tilbage til 2006 og forudsatte derfor ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret tiltrådte, at de to personer havde handlet groft uagtsomt, og at seksmånedersfristen i § 27, stk. 2, var overholdt.
To pointer er værd at tage med i rådgivningen:
- At skatteyderne havde søgt rådgivning, udelukker ikke grov uagtsomhed.
- At statsadvokaten i maj 2024 opgav sigtelserne, fordi det ikke kunne forventes, at de ville blive kendt skyldige i forsætlig overtrædelse af straffelovens § 289, udelukker heller ikke grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand.
| Spørgsmål | Højesterets resultat |
|---|---|
| Brug af købt, lækket materiale | Lovligt som led i den lovbestemte kontrol |
| Manglende § 10-vejledning | Gør ikke skatteansættelsen ugyldig |
| Selskabets skattepligt | Ledelsens sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6 |
| Overførsler til og fra selskabet | Skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A |
| Ekstraordinær ansættelse | Grov uagtsomhed efter § 27, stk. 1, nr. 5, og fristen i stk. 2 overholdt |
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom af 22. oktober 2025, og de to personer skal solidarisk betale 200.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret.
Kontrol, genoptagelse og renter bliver de fire spor i et nyt forum
På et stormøde om retssikkerhed nedsatte skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt et tværgående retssikkerhedsforum for Skatteforvaltningen. Medlemmerne bliver en blanding af organisationer, skatteeksperter og embedsværk – nogle faste, andre afhængigt af temaet – og departementet står for sekretariatet. Stormøderne skal være tilbagevendende.
Forummet skal følge fire arbejdsspor:
- Kontrolområdet, hvor borgerens og virksomhedens perspektiv og retssikkerhed skal i centrum i sagsbehandlingen.
- Balancen i genoptagelsesreglerne, som gælder både for Skatteforvaltningen og de skattepligtige.
- Klarhed om lønmodtager eller selvstændig, så flere tør blive iværksættere.
- Balancerne på renteområdet for skatter og afgifter.
De to sidste spor rammer direkte ind i det, rådgiverne har presset på for: sagerne om rette indkomstmodtager med beskatning over 100 pct. og forrentningen af efterangivelser og omtvistede krav. Ministeren har tidligere peget på et kommende lovforslag om dobbelt- og trippelbeskatning samt en mulig deponeringsordning for skatteydere i sager, som ministeriet indbringer for domstolene eller anker. FSR – danske revisorer har med skatteudspillet Tid til tillid lagt 29 forslag på bordet om netop regelforenkling og symmetri mellem stat og borger.
Ny formålsparagraf afløser finansieringsmantraet
Samme dag præsenterede ministeren en ny formålsparagraf for Skatteforvaltningen: "Skattesystemet er til for danskerne". Den afløser formuleringen om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor og skal ifølge ministeriets pressemeddelelse gælde i både politikudvikling, forvaltning og Skatteforvaltningens interne processer.
"Formålsparagraffen skal gennemsyre selve den måde skattesystemet virker på [...] så ingen er i tvivl om, at systemet er til for at tjene borgere og virksomheder, og at retssikkerhed aldrig har vigepligt for systemhensyn."
De syv styrelser i Skatteforvaltningen har nu hver udpeget en retssikkerhedskoordinator, som blev varslet i sommer efter sagerne om sikkerhedsbruddet i Motorregistret, identitetstyveri og boligejere, der var blevet dobbeltbeskattet eller ikke havde fået behandlet deres klager.
Kontrolsporet møder virkeligheden i 54 af 69 virksomheder
Mens retssikkerheden sættes på dagsordenen, fortsætter kontrollen med uformindsket styrke. I årets syvende landsdækkende aktion mod social dumping, gennemført sammen med Arbejdstilsynet og politiet, kontrollerede Skattestyrelsen 69 virksomheder. I 54 af dem – 78 pct. – fandt styrelsen indikationer på social dumping, og hovedparten af de kontrollerede virksomheder var i byggebranchen. I Billund gjaldt det 13 af 15 virksomheder.
Problemet var det samme i alle 13 sager i Billund: udenlandske arbejdere, hvor den danske virksomhed, de arbejdede for, burde have indeholdt dansk skat af lønnen.
Virksomhederne skal nu kontrolleres nærmere, så skatten til Danmark kan opgøres korrekt – også bagudrettet, blandt andet ud fra hvor længe de pågældende har arbejdet hos den danske virksomhed.
Det er dermed hvervgiveren, der sidder med hæftelsen, når indeholdelsen er sprunget over. Til sammenligning gennemførte Skattestyrelsen godt 3.500 kontroller mod social dumping i 2025 og fandt fejl eller snyd i omkring 60 pct. af dem. For virksomheder med udenlandske underleverandører er dokumentationen af arbejdsgiverforhold, opholdets længde og aftalegrundlaget derfor fortsat det sted, hvor regningen afgøres.
