Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet besøgte 51 virksomheder på én og samme dag. I Storkøbenhavn var der indikationer på social dumping i 15 af 16 kontroller — og i en stor del af sagerne peger pilen ikke på den udenlandske underleverandør, men på den danske virksomhed, der har hyret arbejdet.
Tre ud af fire kontroller gav anledning til opfølgning
Aktionen den 20. august 2026 var årets femte landsdækkende fælles indsats mod social dumping. Samlet blev 51 virksomheder kontrolleret, og i næsten tre ud af fire kontroller konstaterede Skattestyrelsen indikationer på social dumping. De ramte virksomheder kan forvente en efterfølgende kontrol, hvor myndigheden opgør den skat, der burde have været betalt til Danmark.
| Område | Kontrollerede virksomheder | Indikationer på social dumping |
|---|---|---|
| Storkøbenhavn | 16 | 15 |
| Sydjylland | 13 | 9 |
| Fyn | 7 | 4 |
| Hele landet | 51 | Næsten tre ud af fire |
I Storkøbenhavn fordelte fundene sig på tre typer af forhold: udenlandske arbejdere, hvor den danske bestiller burde have indeholdt og afregnet dansk skat, virksomheder der slet ikke indberetter løn og skat for de udenlandske medarbejdere, der blev truffet under kontrollen, og manglende overholdelse af reglerne om skiltning på byggepladser.
"Skattestyrelsens fokus under kontrollerne er at sikre, at især udenlandske virksomheder og medarbejdere betaler den skat, de skal, til Danmark. Vores kontrolindsats er med til at understøtte fair konkurrence over for de virksomheder, som følger reglerne," siger underdirektør i Skattestyrelsen Preben Buchholtz.
Hæftelsen lander hos den danske hvervgiver
Det økonomisk mest følsomme fund er, at det i flertallet af sagerne er den danske aftalepart, der burde have indeholdt skatten. I Sydjylland blev 13 virksomheder i Tønder, Toftlund, Lunderskov og Grindsted besøgt, og i ni af dem fandt Skattestyrelsen indikationer på social dumping.
Syv af ni sager handlede om manglende indeholdelse
I syv af de ni sydjyske sager var vurderingen, at den danske modtager af de udenlandske arbejderes ydelser burde have indeholdt og afregnet skat til Danmark af arbejdernes løn. I de sidste to sager blev der konstateret udlændinge uden opholdstilladelse samt udenlandske køretøjer, der nu efterforskes i samarbejde med Motorstyrelsen.
"Vi ved godt, at skat og moms måske ikke er det første, man tænker på, når man som dansk virksomhed hyrer en udenlandsk underleverandør," siger Preben Buchholtz.
Hvorfor manglende registrering bliver dyr
Bliver et arbejdsforhold kvalificeret som arbejdsudleje, skal den danske hvervgiver indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af vederlaget til de udenlandske medarbejdere. Undlader virksomheden det, følger hæftelsen af kildeskattelovens § 69, medmindre virksomheden kan godtgøre, at den ikke har udvist forsømmelighed — en undskyldning, som i praksis kun sjældent slår igennem, og som Skattestyrelsens egen vejledning om arbejdsudleje beskriver som en snæver undtagelse.
For HR- og økonomifunktionen betyder det, at spørgsmålet om entreprise eller arbejdsudleje ikke kan parkeres hos indkøb alene. Grænsedragningen afhænger blandt andet af, hvem der har instruktionsbeføjelsen, hvem der bærer ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet, og hvordan vederlaget er beregnet.
Fast driftssted eller beskatning hos den danske virksomhed
På Fyn blev syv virksomheder i Odense og Middelfart kontrolleret, hovedsageligt inden for byggebranchen. I fire af dem — alle udenlandske — fandt Skattestyrelsen indikationer på social dumping, og her sættes valget mellem to beskatningsspor helt skarpt op:
"Som det ser ud nu, så skal virksomhederne og deres medarbejdere enten beskattes i Danmark gennem et fast driftssted, ellers skal de udenlandske arbejdere beskattes hos den danske virksomhed, de udfører arbejde for," siger Preben Buchholtz.
Pointen er værd at hæfte sig ved: Hvis den udenlandske leverandør ikke har etableret og registreret et fast driftssted i Danmark, forsvinder skattekravet ikke — det flytter i stedet over på den danske virksomhed, der aftager arbejdet. Det er samme mekanisme, som gør dokumentation for underleverandørens danske registrering til et kontraktvilkår og ikke bare en formalitet.
Europol og arbejdsmyndigheden deler nu efterretninger
Kontrolpresset er ikke kun nationalt. Europol og den europæiske arbejdsmyndighed European Labour Authority (ELA) har formaliseret deres samarbejde i en samarbejdsordning, der skaber en fast ramme for udveksling af strategisk information om arbejdsudnyttelse.
De to organisationer har hidtil mødtes ad hoc i EMPACT-samarbejdet mod organiseret kriminalitet. Fremover kan Europol systematisk dele efterretninger om de netværk, der står bag udnyttelse af arbejdskraft, mens ELA bidrager med viden om arbejdsmarkedsforhold, kontrolaktiviteter og identifikation af ofre. Europols fungerende direktør, Jürgen Ebner, understregede ved lejligheden, at arbejdsudnyttelse ikke kun er et arbejdsretligt anliggende, men også kan være kriminalitet.
For danske virksomheder med grænseoverskridende leverandørkæder betyder det, at oplysninger fra kontroller i ét land i højere grad kan følge en leverandør videre til det næste.
Fem punkter at have styr på inden næste fællesaktion
Aktionerne gennemføres i serie hen over året, og de går efter både skat, arbejdsmiljø og opholdsgrundlag på samme besøg. Det er derfor de samme fem forhold, der går igen i sagerne:
- Registreringen af underleverandøren. Kræv dokumentation for dansk registrering, inden arbejdet sættes i gang — det er hæftelsesrisikoen, ikke gode intentioner, der afgør regningen.
- RUT-anmeldelsen. Udenlandske tjenesteydere skal anmelde opgaven, og manglende eller mangelfuld anmeldelse afgøres af Arbejdstilsynet med administrative bødeforelæg.
- Hvervgiverens egen pligt. Som hvervgiver skal man se dokumentationen og underrette Arbejdstilsynet, hvis anmeldelsen mangler eller er forkert.
- Kontraktens indhold. Instruktionsbeføjelse, ansvar for arbejdsresultatet og vederlagsberegning afgør, om der er tale om entreprise eller arbejdsudleje — og dermed om der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.
- Skiltning og bemanding på pladsen. Manglende skiltning på byggepladser indgik som selvstændigt fund i de københavnske kontroller, og politiets deltagelse betyder samtidig kontrol af opholdsgrundlag.
For lønfunktionen er den praktiske konsekvens, at man bør kunne redegøre for, hvordan hver enkelt udenlandsk arbejdskraftsaftale er kvalificeret — og hvem der indberetter løn og skat for de personer, der rent faktisk står på arbejdsstedet.
