OP Academy
L 9, L 12 og L 13 om hvidvask og sanktionerede personer fremsat

L 9, L 12 og L 13 om hvidvask og sanktionerede personer fremsat

26. juni 2026·Lovguiden AI

Tre lovforslag er fremsat for at implementere FATF-anbefalinger mod hvidvask, afskære sanktionerede personer fra at kontrollere danske selskaber og justere regler for erhvervsdrivende fonde.

Et radikalt nyt lovforslag giver nu Erhvervsstyrelsen magt til automatisk at suspendere sanktionerede personers stemmerettigheder og gennemtvinge "firewalls" i danske selskaber. Dette indgreb er blot ét af tre tunge erhvervs- og selskabsretlige lovforslag, regeringen netop har fremsat i Folketinget.


Indgreb mod sanktionerede ejere: Erhvervsstyrelsen får vidtgående beføjelser (L 13)

For at forhindre, at sunde danske virksomheder må dreje nøglen om, fordi en af medejerne havner på en international sanktionsliste, har erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard fremsat lovforslag L 13. Forslaget indfører en hidtil uset konstruktion i dansk selskabsret: Muligheden for at gennemtvinge såkaldte "afskærmende foranstaltninger" – populært kaldet firewalls.

Afskæring af kontrol og økonomisk udbytte

I praksis betyder lovforslaget, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge en virksomhed at indføre tiltag, der totalt afskærer en sanktioneret medejer fra at udøve kontrol eller trække økonomisk udbytte ud af driften. Gør virksomheden ikke dette, kan styrelsen skride til drastiske sanktioner, herunder afregistrering af ledelsesmedlemmer og i yderste konsekvens anmode skifteretten om tvangsopløsning af selskabet.

I lovforslagets bemærkninger understreges den juridiske nyskabelse:

Den foreslåede ordning vil medføre, at sanktionerede personer vil få suspenderet deres forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder i virksomheder hjemmehørende i Danmark. Dermed sikres det, at virksomheder med sanktionerede ejere kan drives videre af de øvrige ejere. Det vil dog også have den betydning, at de øvrige ejere kan foretage dispositioner, som den eller de sanktionerede parter ikke nødvendigvis er enige i.

Nye regler gør det muligt at indføre firewalls mod sanktionerede ejere.
Nye regler gør det muligt at indføre firewalls mod sanktionerede ejere.

Kritik og bekymring fra branchen

Lovforslaget har i høringsfasen mødt bekymring fra blandt andet Advokatrådet og Dansk Erhverv. Advokatrådet påpeger en betydelig faldgrube: Når den sanktionerede ejers stemmerettigheder suspenderes, forhøjes de øvrige ejeres stemmerettigheder automatisk forholdsmæssigt. Dette kan utilsigtet betyde, at en medejer pludselig krydser en tærskel i investeringsscreeningsloven (FDI-loven) og dermed bryder loven, fordi der ikke er indhentet forudgående tilladelse til den øgede kontrol.


Stramning af hvidvaskloven: Krav om uafhængig revisionsfunktion (L 9)

Samtidig har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt fremsat L 9, som skal implementere en række af de internationale FATF-anbefalinger (Financial Action Task Force) i dansk ret for at dæmme op for hvidvask og terrorfinansiering.

Krav om test af politikker og procedurer

Lovforslaget har stor praktisk betydning for en række ikke-finansielle virksomheder, der er underlagt hvidvaskloven. Fremover indføres der et direkte krav om, at virksomhedens politikker, procedurer og kontroller skal testes. Hvis virksomheden ikke har en uafhængig intern revisionsfunktion, kan de blive tvunget til at lade testen udføre af en ekstern ekspert.

Kravet om en uafhængig revisionsfunktion har til formål at sikre, at virksomhedernes interne politikker, procedurer og kontroller undergives en objektiv og fagligt kvalificeret gennemgang, der kan afdække svagheder eller mangler og dermed styrke virksomhedernes risikostyring.

Nye lovkrav skal sikre en uafhængig test af virksomheders hvidvaskprocedurer.
Nye lovkrav skal sikre en uafhængig test af virksomheders hvidvaskprocedurer.

NemKonto til anbragte unge

Lovforslaget indeholder også en mere socialt orienteret, men yderst praktisk ændring af værgemålsloven. For at hjælpe anbragte eller udsatte unge bemyndiges ministeren til at lade mindreårige oprette og råde over en basal indlånskonto (NemKonto) uden samtykke fra deres værge eller forældre. Dette skal sikre, at unge, der er flyttet hjemmefra uden økonomisk støtte, reelt kan modtage de offentlige ydelser, de er berettiget til.


Lempelser for erhvervsdrivende fonde og mangedoblede bøder (L 12)

Det tredje store erhvervsforslag (L 12) er af mere opsamlingsmæssig karakter, men indeholder yderst relevante ændringer for både fondsretten, ejendomsmæglere og detailhandlen.

Præcisering af transaktioner med interesseforbundne parter

For de erhvervsdrivende fonde var der oprindeligt lagt op til markant strammere krav om oplysning af transaktioner med "interesseforbundne parter" i årsregnskabsloven. Men Erhvervsministeriet har efter massiv kritik i høringsfasen fra blandt andet Dansk Industri (DI) og FSR – danske revisorer valgt at bøje af. De to organisationer påpegede, at begrebet "deltager i driften af" ville udvide personkredsen i urimelig grad, så fonden nærmest skulle holde øje med bestyrelsesmedlemmers ægtefæller i administrative stillinger. Ministeriet har derfor præciseret og indskrænket definitionen i det endelige lovforslag, så den administrative byrde minimeres.

Implementering af ESAP-direktivet

Loven implementerer desuden dele af ESAP-direktivet (European Single Access Point), hvilket betyder, at Erhvervsstyrelsen fremover skal indsamle og videregive data om revisorer og revisionsvirksomheder til den fælles europæiske portal.

Strammere straffe for salg til mindreårige

Som et opsigtsvækkende tillæg i samme lovforslag, foretages der en massiv stramning af straffene for at sælge tobak, nikotin og alkohol til mindreårige. Bødetaksterne får et gevaldigt ryk opad for at skabe en reel præventiv effekt hos detailhandlen:

For §§ 1 og 2 og § 2 a, stk. 1-5, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr.

Alle tre lovforslag er netop fremsat og skal nu behandles i Erhvervsudvalget, før de kan sendes til endelig afstemning i folketingssalen.