En række centrale forslag inden for strafferet er bortfaldet i Folketinget. Det gælder blandt andet øget tilsyn med FE, B 25 mod chatkontrol og strengere krav til børneattester.
Et politisk opgør om masseovervågning, indgreb i teledata og beskyttelse af samfundets svageste er sat på pause. En lang række højspændte retspolitiske lov- og beslutningsforslag er netop bortfaldet i Folketinget, hvilket efterlader centrale juridiske rammer i et tomrum og sender markante reformønsker retur til start.
FE-tilsyn og bulkindhentning strander på målstregen
Et af de mest omfangsrige og komplekse lovforslag på det straffe- og sikkerhedsretlige område, forsvarsminister Troels Lund Poulsens lovforslag om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), er bortfaldet, netop som betænkningen var afgivet.
Svar på EMD-domme
Lovforslaget var ellers regeringens længe ventede svar på to principielle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fra maj 2021. Dommene underkendte dele af den hidtidige praksis for efterretningstjenesters elektroniske masseindhentning af kommunikationsdata, den såkaldte bulkindhentning. For at imødekomme EMD's krav lagde forslaget op til at oprette to helt nye, uafhængige nævn: Efterretningsnævnet, som skulle give forudgående tilladelse til FE's bulkindhentning for op til 12 måneder ad gangen, og Nævnet for Indsigtsrettigheder, hvor borgere kunne klage og få undersøgt, om de var genstand for uberettiget overvågning.
Kritik fra telebranchen
Forslaget mødte dog massiv kritik undervejs fra både telebranchen og juridiske aktører. Et af de mest omstridte elementer var kravet om, at teleudbydere skulle tvinges til at bistå FE med at etablere adgang til kommunikationsstrømme. Af høringssvarene fremgik det med tydelighed, hvor indgribende loven ville være: > "En sådan forpligtelse vil bl.a. indebære, at teleudbyderen skal sørge for, at FE har mulighed for at installere og operere udstyr på steder, som udbyderen har rådighed over, herunder ved at give FE adgang til relevante lokaliteter." Både Danske Advokater og IT-Politisk Forening advarede desuden mod vag formulering af FE's ret til at foretage "indledende undersøgelser" uden forudgående dommerkendelse eller nævnsgodkendelse. Med forslagets bortfald fortsætter FE's indhentning under de hidtidige rammer, indtil et nyt forslag eventuelt fremsættes.
Modstand mod EU-chatkontrol falder til jorden
Samtidig med at rammerne for den nationale overvågning er sat på pause, led modstanderne af den omdiskuterede EU-chatkontrol også et nederlag. Beslutningsforslag B 25, der skulle pålægge Danmark at arbejde aktivt imod EU's CSA-forordning (bekæmpelse af seksuelt misbrug online af børn), er ligeledes bortfaldet.
Ingen parlamentarisk binding
Forslaget blev stillet for at forhindre det, kritikerne kalder generel masseovervågning og screening af borgernes private digitale kommunikation. Da forslaget nu er bortfaldet, er regeringen ikke parlamentarisk bundet af et specifikt forbud mod at støtte forordningen i Ministerrådet.
Stop for voldsdømte i velfærdsfag og udvidede børneattester sættes på hold
På den mere borgernære del af strafferetten er Danmarksdemokraternes to markante beslutningsforslag om beskyttelse af børn og sårbare voksne (B 80 og B 44) også endt på den lovgivningsmæssige kirkegård.
Udvidelse af børneattester
B 80 havde til formål at udvide børneattestordningen markant. I dag dækker en børneattest udelukkende seksualforbrydelser mod børn under 15 år. Forslaget ville hæve aldersgrænsen til 18 år og – helt centralt – inkludere domme for vold. Som forslagsstillerne bemærkede i fremsættelsen, kan en person med en grov voldsdom mod en 16-årig i dag lovligt ansættes i en institution uden at dette fremgår af børneattesten.
Karensperiode for voldsdømte
Sideløbende hermed er B 44 bortfaldet efter sin 2. behandling. Dette forslag ville gøre det permanent umuligt for fagpersoner, ledere og ejere af botilbud at arbejde med sårbare borgere, hvis de tidligere er dømt for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet. I dag udløser den type domme oftest kun en midlertidig rettighedsfrakendelse (karensperiode) på f.eks. to til fem år, hvorefter den dømte kan vende tilbage til faget. Begge forslag adresserede åbenlyse huller i beskyttelsen af samfundets svageste, men lovændringerne lader nu vente på sig.
Bred alliance om forældelsesloven smuldrer
Et af de forslag, der havde samlet en usædvanlig bred alliance på tværs af folketingssalen (fra Enhedslisten og SF til Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og DF), var B 56. Forslaget ville nedsætte en juridisk ekspertgruppe til at revidere forældelsesloven.
Sager om omsorgssvigt
Baggrunden var de smertelige sager om bl.a. Godhavnsdrengene, hvor svigtede børn i statens varetægt har haft yderst svært ved at søge erstatning, fordi sagerne om omsorgssvigt og myndighedsfejl juridisk set var forældede, da ofrene blev voksne og fik overskud til at rejse kravet. > "Det er ikke rimeligt, at børn, der er udsat for omsorgssvigt eller fejlanbringelse, skal rejse krav inden for en kort frist eller gennem komplicerede processer, mens strafbare overgreb kan rejses langt senere eller i barnets voksenliv," fastslog Enhedslistens Victoria Velasquez i forslaget. Dette fundamentale retsopgør for tidligere og nuværende anbragte børn må nu genfremsættes, hvis arbejdet med at fjerne forældelsesfristerne for myndighedssvigt skal blive til virkelighed.
Kriminelle netværk slipper for firedoblede miljøbøder – indtil videre
Endelig er miljøminister Magnus Heunickes (S) storstilede indsats mod organiseret miljøkriminalitet (L 104747) bortfaldet kort efter 1. behandling. Lovforslaget blev ellers fremsat som en direkte reaktion på den seneste tids skandaler om ulovlig jordflytning og fusk med bygge- og anlægsaffald – et område, som Europol har udpeget som stærkt infiltreret af økonomisk drevet, organiseret kriminalitet.
Nybrud i strafudmålingen
Lovforslaget lagde op til et markant nybrud i strafudmålingen for miljøkriminalitet. Det generelle bødeniveau skulle fordobles, og specifikt for manglende anmeldelse af bygge- og anlægsaffald var der lagt op til en firdobling af bøderne. Derudover foreslog ministeren et princip om, at bøden altid som minimum skulle udgøre det dobbelte af den økonomiske fortjeneste, lovbryderen havde opnået. Men med lovforslagets bortfald skal anklagemyndigheden og domstolene indtil videre fortsætte med at udmåle straffe efter det noget mildere 2008-katalog.
Finansministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesministeriet