Kommuner, regioner og andre offentlige ordregivere uden for staten skal fremover skrive en arbejdsklausul ind i bygge- og anlægskontrakter over EU's tærskelværdi på 40,3 mio. kr. Det følger af lovforslag L 11, der samtidig fjerner tilbudsloven helt fra lovsamlingen.
Og ansvaret stopper ikke ved kontraktens underskrift: Arbejdstilsynet kan lukke arbejdet ned for en hel entreprise – også for underentreprenørerne – når arbejdsmiljøbruddene er alvorlige og gentagne.
Arbejdsklausul bliver obligatorisk uden for staten
Lovforslag L 11 udmønter to spor på én gang: initiativet om ophævelse af tilbudsloven fra Aftale om kommunernes økonomi for 2025 og et initiativ fra den daværende regerings pakke om udenlandsk arbejdskraft og indsatsen mod social dumping fra juni 2025.
Kernen for arbejdsgivere og rådgivere er kravet om løn- og arbejdsvilkår: ikke-statslige ordregivere skal indsætte arbejdsklausuler i visse bygge- og anlægskontrakter over EU's tærskelværdi, som advokatbranchen har beskrevet det undervejs i processen. Kravet retter sig mod kommuner, regioner og øvrige offentlige ordregivere uden for staten, fordi statslige ordregivere i forvejen er bundet af cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Tærsklen er ikke en dansk opfindelse. Det er EU's tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter, der for 2026-2027 er fastsat til 40,3 mio. kr. ekskl. moms – de gældende tærskelværdier offentliggøres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
| Element i L 11 | Hvad det betyder |
|---|---|
| Arbejdsklausuler | Ikke-statslige ordregivere skal stille krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter over EU-tærsklen |
| Tilbudsloven | Ophæves – indkøb under tærsklen reguleres i stedet af få bestemmelser i udbudsloven |
| Udelukkelse af skattelyvirksomheder | Bestemmelsen om automatisk udelukkelse fra offentlige udbud ophæves |
| Klagenævnet for Udbud | Ministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid |
Tilbudsloven forsvinder ud af lovsamlingen
Tilbudsloven har hidtil reguleret indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærsklen. Med forslaget flyttes reguleringen af de mindre bygge- og anlægsopgaver ind i udbudsloven, hvor de fremover kun mødes af få bestemmelser. Formålet er forenkling – men det betyder i praksis, at bygherrens interne indkøbsvejledninger, paradigmer og udbudsskabeloner skal gennemgås og rettes til, sådan som rådgiverbranchen har peget på siden høringen.
For virksomheder, der byder på opgaver for kommuner og regioner, flytter opmærksomheden samtidig fra formalia til indhold: Hvad kan I dokumentere om løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår – også hos jeres underentreprenører?
Skattelyudelukkelsen ophæves og klagesager får et mål
To øvrige ændringer er værd at notere. Den automatiske udelukkelse af virksomheder hjemmehørende i skattelylande ophæves, og erhvervs- og konkurrencekraftsministeren får mulighed for at fastsætte mål for sagsbehandlingstiden i Klagenævnet for Udbud.
Det sidste har en praktisk side for arbejdsgivere: Klager over udbud med arbejdsklausuler og dokumentationskrav er netop den type sager, hvor lange sagsbehandlingstider kan holde et projekt – og en bemanding – i limbo.
Entreprenørstop og id-kort flytter ansvaret op i kæden
Samtidig med lovforslaget har beskæftigelsesministeren svaret Folketinget på, om det er rimeligt, at migrantarbejdere fra blandt andet Moldova og Belarus risikerer vilkår under dansk standard, mens hovedentreprenøren kan fralægge sig ansvaret. Svaret er et nej – og en opremsning af de værktøjer, der skal placere ansvaret tydeligere:
Entreprenørstop: Arbejdstilsynet kan lukke ned for alt arbejde for en entreprenør og dennes underentreprenører ved alvorlige og gentagne arbejdsmiljøovertrædelser. Stoppet rammer den entreprenør, der har indgået aftale med bygherren – uanset om det er entreprenøren selv eller en underentreprenør, der overtræder reglerne.
Dertil kommer de nye regler om id-kort på byggepladser, hvor ansvaret placeres hos bygherren, som kan sanktioneres ved overtrædelser, og en styrket fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, politiet, Skattestyrelsen og SIRI med et tværgående indsatsteam til de grove og komplicerede sager.
For virksomheder med udenlandsk arbejdskraft i kæden betyder kombinationen af arbejdsklausul, id-kort og entreprenørstop, at tre forskellige regelsæt nu rammer den samme kontrakt. Det er ikke længere nok at kunne dokumentere eget mandskab – kontrollen med underleverandørernes løn, registrering og arbejdsmiljø bliver en kontraktuel og økonomisk risiko.
Kontraktens arbejdsmiljøkrav hænger sammen med sikkerheden på pladsen
At kontrakten er et reelt styringsredskab, understøttes af en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet AKiBA bygger på kontraktmateriale og feltstudier fra 17 bygge- og anlægsprojekter med 51 observationsdage og 91 interviews.
Hovedresultatet er, at sikkerhedspraksis generelt er bedre, når arbejdsmiljø er beskrevet konkret i udbud, kontrakt og planen for sikkerhed og sundhed. Ingen enkelt kontraktfaktor fører dog direkte til god praksis – sikkerhedsrunderinger fungerer som mellemled mellem papir og plads. Hvor kontraktmaterialet kun levede op til lovens minimumskrav, var runderingerne oftere personbårne og opfølgningen tilfældig.
"Vi kan se, at det ikke er ét enkelt krav i kontrakten, der gør forskellen," siger professor Jeppe Ajslev. Et gennemarbejdet aftalegrundlag, tydelige metoder og et systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilsammen bedre rammer for sikkerheden.
Forskernes fem anbefalinger skal ifølge rapporten ses som én pakke:
- Arbejdsmiljøbeskrivelserne skal være af høj kvalitet og indgå i det samlede aftalegrundlag
- Metoderne skal beskrives på forhånd – især sikkerhedsrunderinger: hyppighed, deltagere, dokumentation og opfølgning
- Risici skal beskrives konkret og forebygges så højt som muligt på forebyggelsestrappen
- Psykosocialt arbejdsmiljø skal indgå eksplicit i sikkerhedsplanen, fx tidspres og koordinering mellem faggrupper
- Samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør skal understøttes både skriftligt og organisatorisk
Rapporten gør samtidig opmærksom på en vigtig grænse: Arbejdsmiljøloven fordeler ansvaret mellem bygherre, rådgiver og arbejdsgivere, men stiller ikke krav til kontrakten, og udbudsloven stiller ikke krav til arbejdsmiljøet. Anbefalingerne er altså ikke lovkrav – de er det, der adskiller en kontrakt, der virker, fra en kontrakt, der blot overholder minimum. Til sammenligning anmeldes der ifølge Arbejdstilsynet omkring 6.300 arbejdsulykker i byggeriet om året.
Formodningsregel på vej for platformsarbejdere
Den samme diskussion om, hvem der reelt er arbejdsgiver, rejser sig uden for byggeriet. I et svar til Folketinget om Wolt-bude og andre platformsarbejdere siger beskæftigelsesministeren, at platformsvirksomheder ikke må omgå reglerne på det danske arbejdsmarked ved at betegne platformsarbejdere som selvstændige, når de reelt er lønmodtagere.
Ministeren varsler et lovforslag om platformsarbejde, der skal gennemføre EU's platformsdirektiv i dansk ret. Forslaget ventes blandt andet at indeholde en formodningsregel, der gør det lettere at få platformsarbejdere kategoriseret korrekt som lønmodtagere – med de rettigheder, der følger med.
For virksomheder, der arbejder med freelancere, udenlandske konsulenter og enkeltmandsvirksomheder i leverandørkæden, peger de tre spor samme vej:
- Dokumentation af vilkår bliver et kontraktkrav, ikke kun et tilsynsspørgsmål
- Afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændig flyttes med en formodningsregel, så det er virksomheden, der skal kunne modbevise lønmodtagerstatus
- Ansvaret for kædens nederste led kan ramme både hovedentreprenør og bygherre – økonomisk og driftsmæssigt
