En døgninstitution ville lade personalet tage vagter på 24 timer. En mine i Grønland ville have medarbejderne til at arbejde op til 28 dage i træk uden fridøgn. Begge fik nej i Arbejdsmiljøklagenævnet, som samtidig har set klagetallet falde 39 pct. på tre år. Og mens Arbejdstilsynet skruer op for indsatsen mod faldulykker i byggeriet, tæller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu måned for måned de arbejdsskadesager, der genoptages efter Højesterets domme om erhvervsevnetab.
Hviletid og fridøgn holder trods færre klager
Arbejdsmiljøklagenævnet modtog 140 klager over Arbejdstilsynets afgørelser i 2025 – 13 færre end året før og tredje år i træk med fald. Set fra toppen i 2023 er tilgangen af sager faldet med 39 pct.
| Indikator | 2025 |
|---|---|
| Modtagne klager | 140 |
| Afgjorte sager | 133 |
| Gennemsnitlig sagsbehandlingstid | 12,6 uger |
| Fald i klagetilgang siden 2023 | 39 pct. |
De to mest instruktive afgørelser i nævnets årsberetning for 2025 handler begge om arbejdstid. En arbejdsgiver ønskede tilladelse til, at medarbejderne på en døgninstitution kunne arbejde 24-timers vagter. En anden søgte om, at ansatte ved en mine i Grønland kunne arbejde op til 28 dage i træk uden fridøgn i en periode på to år. Nævnet afviste begge anmodninger.
Hviletid og fridøgn er ikke et forhandlingsspørgsmål, der kan tilpasses driftsformen. Særlige vagtformer, geografisk afsides beliggenhed og rekrutteringsudfordringer bærer ikke i sig selv en fravigelse af arbejdsmiljølovens regler om 11 timers hvileperiode og ugentligt fridøgn.
For HR- og driftsansvarlige er pointen praktisk: Vagtplaner, der forudsætter en dispensation, skal have den på plads, før planen sættes i drift – og en ansøgning bør bygge på konkrete, dokumenterede forhold og kompenserende foranstaltninger, ikke på en generel henvisning til, at arbejdet er svært at planlægge på anden vis.
Syv dødsulykker ved tagarbejde udløser fire anbefalinger
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker har udgivet sin anden rapport, der denne gang retter sig mod fald fra højden ved tagarbejde i bygge- og anlægsbranchen. I perioden 2020-2024 er der registreret syv dødsulykker, hvor den tilskadekomne faldt ned under arbejde på tag.
Ekspertgruppen peger på fire tilbagevendende årsagsfaktorer:
| Ulykkesfaktor | Beskrivelse |
|---|---|
| Prispresset | Konkurrencen om laveste pris påvirker prioriteringen af sikkerhed |
| Komplekse regler | Tagreglerne er svære at forstå og omsætte til konkrete foranstaltninger |
| Forkert udstyr | Tekniske hjælpemidler bruges forkert eller til opgaver, de ikke er beregnet til |
| Manglende viden | Uvidenhed om sikre metoder ved tagarbejde |
Anbefalingerne er en koalition af rollemodeller i branchen, en forenkling af tagreglerne, udvikling af nye tekniske og organisatoriske branchestandarder samt uddannelse i arbejdsmiljø og sikkerhed for både udførende og ledelse på byggepladsen.
"Der sker for mange alvorlige arbejdsulykker inden for byggeriet. Det er jeg meget optaget af, at vi får nedbragt. Jeg vil bede Arbejdstilsynet om at følge op på ekspertgruppens anbefalinger i samarbejde med parterne."
Opfordringen fra beskæftigelsesministeren falder sammen med, at Arbejdstilsynet i 2026 gennemfører en helhedsorienteret indsats i bygge- og anlægsbranchen som led i handlingsplanen mod arbejdsulykker. Virksomheder med tagarbejde bør derfor forvente skærpet tilsynsopmærksomhed på faldsikring, valg af tekniske hjælpemidler og instruktion.
AES tæller genoptagelser efter Højesterets erhvervsevnetabsdomme
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) offentliggør nu løbende statistik over de arbejdsskadesager, der oprettes som forvaltningsretlige genoptagelser på baggrund af Højesterets domme om den nedre grænse for tab af erhvervsevne. Tallene opdateres primo hver måned og omfatter både sager, der genoptages efter ansøgning, og sager, som AES selv tager op, når myndigheden i forvejen behandler en sag.
Grundlaget er tre domme:
| Dom | Retligt grundlag |
|---|---|
| Højesterets dom af 9. april 2024 | § 17 a (fleksjob) |
| Højesterets dom af 17. januar 2025 | § 17 a (fleksjob) |
| Højesterets dom af 28. april 2026 | § 17 |
Med dommen af 28. april 2026 blev det fastslået, at der ikke kan opstilles en fast nedre grænse på 15 pct., og Ankestyrelsen har efterfølgende åbnet for genoptagelse af visse afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Dansk Industri har advaret om, at praksisændringen kan sende en betydelig regning videre til virksomhederne gennem arbejdsskadeforsikringen.
For arbejdsgivere og HR betyder det, at gamle sager – også sager, der for år tilbage endte med afslag, fordi erhvervsevnetabet blev vurderet for lavt – kan dukke op igen. AES understreger, at opgørelsen kun viser oprettede sager, og at tallet derfor ikke siger noget om, hvordan den enkelte sag ender.
Lovudkast vender bevisbyrden i PTSD-sager
Forsvarsministeriet har sendt et udkast til en helt ny hovedlov om arbejdsskadesikring for udsendt personel på statens område i høring med frist den 28. september 2026. Forslaget flytter statsligt udsendtes arbejdsskader ud af arbejdsskadesikringsloven og over i et selvstændigt system – men flere af grebene har principiel interesse langt uden for veteranområdet.
Speciallægeerklæringen bliver afgørende
Kernen er en formodningsregel for posttraumatisk belastningsreaktion:
"En person, der af en speciallæge i psykiatri er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, får anerkendt dette som en arbejdsskade, medmindre det må anses for åbenbart, at den posttraumatiske belastningsreaktion ikke skyldes tjenesten under udsendelsen."
| Element | Gældende ret | Forslaget |
|---|---|---|
| Bevisbyrde for årsagssammenhæng | Den udsendte | Myndigheden |
| Beviskrav for afvisning | Overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold | "Åbenbart", at den ikke skyldes tjenesten |
| Tidsmæssig sammenhæng | Symptomdebut inden for få måneder, diagnose inden for få år | Intet krav |
| Speciallægens vurdering | Kan tilsidesættes | Skal som udgangspunkt lægges til grund |
Dertil kommer, at der hverken gælder anmeldelsesfrist eller forældelsesfrist i PTSD-sagerne, og at tidligere afviste sager kan genoptages uden om de almindelige betingelser i arbejdsskadesikringslovens § 41. Baggrunden er en analyse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvorefter hver femte veteran i dag ikke får anerkendt sin sag, selv om en uafhængig psykiater har stillet diagnosen.
Fællesafgørelser får endelig lovhjemmel
Udkastet indeholder også en ændring, der rækker ind i den almindelige arbejdsskadesikring: en ny § 40 b, der for første gang giver udtrykkelig hjemmel til fællesafgørelser om samlet mén og samlet erhvervsevnetab ved flere skader. I dag hviler fællesafgørelser alene på administrativ praksis, og praksis er begrænset af finansieringsreglerne – blandt andet kan der ikke træffes fællesafgørelse på tværs af arbejdsgivere, eller når tilskadekomne har fødselsdag mellem to skader på grund af aldersnedsættelsen.
Endelig lægges der op til, at udgifter til proteser dækkes løbende efter behov i stedet for som et kapitaliseret engangsbeløb, og at sagsbehandlingen henlægges til en ny enhed under ATP med Ankestyrelsen som klageinstans.
Store forskelle i støtten efter voldsomme hændelser
En ny kortlægning fra VIVE, udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet, viser markante forskelle i, hvilken hjælp medarbejdere i højrisikojob kan regne med efter en voldsom hændelse. Kortlægningen dækker blandt andre ambulancereddere, social- og sundhedshjælpere, politibetjente, soldater, fængselsmedarbejdere samt brand- og redningstjenester.
Skillelinjen går mellem centralt og lokalt forankrede ordninger:
- Politiet, forsvaret og fængslerne har mere udbyggede centrale ordninger med opfølgende støtte og behandling ved belastningsreaktioner.
- Ambulance-, brand- og redningstjenester samt social- og sundhedsområdet arbejder i højere grad med lokale indsatser, der er tættere på hverdagen, men mindre omfattende.
"De centralt placerede indsatser fremstår mere udbyggede. Medarbejderne tilbydes opfølgende støtte eller behandling, hvis de oplever belastninger og reaktioner efter en voldsom hændelse. Modsat kan lokalt forankrede indsatser have den fordel, at den hjælp og støtte, medarbejderne tilbydes, er tættere på deres hverdag, selvom hjælpen er mindre omfattende."
Sammenholdt med den foreslåede PTSD-formodningsregel tegner der sig et billede, som arbejdsgivere med belastende arbejdsmiljøer bør notere sig: Dokumenterede procedurer for krisestøtte, opfølgning og henvisning til behandling er ikke kun et spørgsmål om trivsel, men også om at kunne redegøre for, hvad der er sket, og hvad der er gjort, når en psykisk arbejdsskade senere skal vurderes.
