Tre beslutningsforslag er netop fremsat. B 3 vil genindføre store bededag som helligdag, B 5 indfører asbestkurser for private, og B 9 vil tillade krav om håndtryk på offentlige arbejdspladser.
Dansk Folkeparti åbner en ny ansættelsesretlig front med et opsigtsvækkende beslutningsforslag, der skal gøre det lovligt at kræve, at medarbejdere giver hånd på arbejdspladsen. Samtidig forsøger partiet at tvinge en genindførelse af store bededag igennem, mens Danmarksdemokraterne vil oprette en asbest-kattelem for private boligejere.
Et krav om at give hånd på arbejdspladsen
Spørgsmålet om håndtryk og kulturelle normer på arbejdsmarkedet er igen til politisk debat. Med beslutningsforslag B 9, der netop er fremsat af Mikkel Bjørn og resten af Dansk Folkepartis folketingsgruppe, vil partiet sikre, at offentlige institutioner og private arbejdsgivere eksplicit kan stille adfærdskrav om at give hånd til kolleger, kunder og borgere.
Ledelsesret kontra religionsfrihed
Forslaget lægger op til en principiel diskussion af arbejdsgiverens ledelsesret kontra medarbejderens religionsfrihed – en problematik, som tidligere har ført til adskillige principielle afgørelser i Ligebehandlingsnævnet. Det er netop denne praksis, Dansk Folkeparti nu ønsker at ændre rent lovgivningsmæssigt. Om intentionen fremgår det af forslagets resumé:
"Forslaget til folketingsbeslutning fremsat af Dansk Folkeparti handler om at fastslå, at det er tilladt at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner samt på arbejdsmarkedet. Initiativet sigter mod at sikre, at grundlæggende danske værdier og normer respekteres."
Juridisk grænsedragning
Beslutningsforslaget er foreløbig kun fremsat, og der tegner sig en interessant juridisk behandling. Skal forslaget omsættes til virkelighed, vil det kræve en politisk afklaring af grænserne i forskelsbehandlingsloven, hvis arbejdsgivere systematisk og lovligt skal kunne afvise jobkandidater eller sanktionere ansatte, der af religiøse årsager nægter at deltage i det fysiske håndtryk.
Nyt politisk pres for at genindføre store bededag
Siden den daværende SVM-regering under massive protester fra fagbevægelsen afskaffede store bededag som helligdag, har et politisk efterspil luret i kulissen. Nu gør Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen et formelt forsøg på at få fridagen tilbage i kalenderen for de danske lønmodtagere med beslutningsforslag B 3.
Et muligt politisk flertal
Timingen er ikke tilfældig. Forslagsstillerne bemærker, at der under valgkampen forud for folketingsvalget i marts 2026 var klare tilkendegivelser fra en lang række partier – herunder SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, Konservative, Danmarksdemokraterne og Alternativet – som tilsammen mønstrer et flertal, der principielt støttede en genindførelse. Selve ordlyden i det nye beslutningsforslag er utvetydig:
"Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at genindføre store bededag som en helligdag med virkning fra 2027."
Konsekvenser for overenskomster
En eventuel vedtagelse vil få massiv betydning for de kollektive overenskomster og beregningen af den generelle arbejdstid. Afskaffelsen i 2024 medførte som bekendt et særligt lovbestemt løntillæg på 0,45 pct. til lønmodtagerne som kompensation for den øgede arbejdstid. Hvordan en tilbageførsel af disse elementer i givet fald skal håndteres ansættelsesretligt, bliver et helt centralt element i den kommende politiske debat. Sagen afventer nu sin 1. behandling i Folketingssalen.
Kattelem for private i de stramme asbestregler
Arbejdsmiljøreglerne omkring asbest er i de senere år blevet markant skærpet fra politisk hold. Det gælder i særdeleshed de nye krav om autorisation, som fra 2025 reelt afskærer private fra at fjerne deres egne asbestholdige eternittage for at beskytte mod livsfarlige fibre – en stramning, der har medført store ekstraregninger og frustration blandt mange boligejere.
Forslag om kursusordning for private
Med beslutningsforslag B 5 forsøger Danmarksdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Kim Edberg Andersen nu at skabe en undtagelse i de stramme arbejdsmiljøregler ved at indføre en særlig kursusordning. Tanken er, at private via et formelt uddannelsesforløb skal kunne tilegne sig den nødvendige viden til at håndtere nedtagningen forsvarligt.
Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår det:
"Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2026 at fremsætte lovforslag om etablering af en kursus- og autorisationsordning, der giver private boligejere mulighed for efter gennemført og bestået godkendt kursus at opnå en personlig og begrænset autorisation til nedrivning af eget asbestholdigt tag."
Balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet
Forligskredsen bag asbestaftalen har hidtil holdt fast i, at det er for risikabelt at lade ufaglærte pille ved asbesten, hvorfor opgaven bør forbeholdes professionelle virksomheder med autorisation. Forslaget, der lige nu er fremsat og venter på udvalgsbehandling, lægger derfor op til en svær balancegang mellem et fleksibelt arbejdsmarked for gør-det-selv-folket og det generelle beskyttelsesniveau i arbejdsmiljøloven.
Danske Ældreråd
