EU sikrer mobile arbejdstagere og stævner Grækenland for lærerdiskrimination

Nye dagpengeregler for grænsearbejdere

De nye regler fastslår, at personer, der rejser til et andet EU-land for at søge arbejde, får ret til at modtage dagpenge fra deres fraflytningsland i op til seks måneder. For grænsearbejdere betyder opdateringen, at arbejdslandet fremadrettet hæfter for udbetalingen, hvis arbejdstageren har været beskæftiget eller forsikret i en sammenhængende periode på 22 uger. For at imødekomme det danske dagpengesystems krav om 12 måneders medlemskab har regionale myndigheder i grænselandet allerede opfordret pendlerne til at melde sig ind i en A-kasse i god tid.

Strammere krav for udstationerede arbejdstagere

Samtidig strammes grebet om udstationerede arbejdstagere. For at modvirke social dumping og brugen af postkasseselskaber stilles der nu krav om, at udstationerede skal have været tilknyttet hjemlandets sociale sikring i mindst tre måneder forud for udstationeringen. Desuden indføres en obligatorisk forhåndsmeddelelsesordning.

»I dag sikrer vi, at de sociale rettigheder for dem, der flytter til et andet EU-land, er godt beskyttet. Reglerne bliver klarere, lettere at håndhæve og enklere for både arbejdstagere og virksomheder i EU,« udtalte ordfører Gabriele Bischoff ved vedtagelsen.

Du kan læse selve pressemeddelelsen som PDF version.

Fragmenteret kontrol og retlige blinde vinkler

Ifølge ELA er kontrollen i sektoren stærkt fragmenteret. I gennemsnit har hvert EU-land hele fire forskellige myndigheder – fra arbejdstilsyn og skattemyndigheder til civile luftfartsmyndigheder – der overlapper i deres kompetencer. Dette fører til retlige blinde vinkler, især når det kommer til komplekse konstruktioner som leasing-modellen 'wet lease' og brugen af underleverandører på tværs af landegrænser.

Blandt de mest udbredte overtrædelser peger myndigheden på manglende PD A1-attester samt systematisk forkert klassificering af ansættelsesforhold, hvor medarbejdere ansættes som proforma-selvstændige.

Fiktiv selvstændighed og behov for fælles indsats

"Under talrige inspektioner blev der primært afsløret fiktiv selvstændighed. Der var også situationer, hvor et flyselskab anvendte en kaskadeagtig organisationsstruktur, som gjorde det umuligt at fastslå, hvilken enhed der var den egentlige arbejdsgiver," udtaler en repræsentant for det polske arbejdstilsyn i rapporten.

Mens lande som Frankrig og Italien fremhæves for deres datadrevne fællesinspektioner, opererer flere andre medlemslande overvejende reaktivt. ELA anbefaler derfor en lang række tiltag, herunder systematisk brug af det fælles europæiske IMI-system samt øget specialisering hos de nationale håndhævelsesmyndigheder.

Diskrimination af midlertidigt ansatte og konsekvenser

Sagen udspringer af Rådets direktiv 1999/70/EF om tidsbegrænset ansættelse, som klart forbyder, at man stiller tidsbegrænset ansatte ringere end fastansatte medarbejdere uden en objektiv begrundelse. I Grækenland har de midlertidigt ansatte lærere markant dårligere vilkår ved barsel og sygdom.

Traktatbrudssagen blev indledt i juli 2024, men da den græske regerings forklaringer ikke har kunnet afkræfte Kommissionens bekymringer om ulovlig forskelsbehandling, ender sagen nu ved domstolene. For danske arbejdsgivere tjener det som et klart vink med en vognstang om, at vikarbureau- og tidsbegrænsningsdirektiverne håndhæves kompromisløst på europæisk plan.

Udsatte brancher og behov for videndeling

Særligt landbrug og byggeri er udsatte brancher i Europa. Komplekse og uigennemskuelige underleverandørkæder begrænser gennemsigtigheden og underminerer de nationale arbejdstilsyns kontrolmuligheder.

Seminaret var målrettet omkring 30 repræsentanter fra nationale regeringer, arbejdstilsyn og arbejdsmarkedets parter. Målet med initiativet er at klæde medlemslandene bedre på til at identificere, forebygge og retsforfølge systematisk udnyttelse af arbejdskraft. Samarbejdet understreger det stigende behov for, at nationale myndigheder udveksler viden og opbygger en juridisk kapacitet, der kan modstå den grænseoverskridende svindel.

Kontrol med arbejdsvilkår og mindstelønsdirektivet

I pakken har Kommissionen fremsendt åbningsskrivelser til otte EU-lande – herunder Finland, Tjekkiet, Nederlandene og Irland – for mangelfuld gennemførelse af direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår. I Danmark blev dette direktiv implementeret med den nye ansættelsesbevislov i 2023, og landet går derfor fri af denne runde.

Derudover får Cypern og Luxembourg åbningsskrivelser for manglende gennemførelse af mindstelønsdirektivet. Selvom direktivet har været en alvorlig knast i forholdet mellem EU og Danmark – og endte i et dansk nederlag ved EU-Domstolen i slutningen af 2025 – optræder Danmark ikke i traktatkrænkelsespakken. Det skyldes, at de danske overenskomstrammer allerede vurderes at leve op til kravene for informationsudveksling og dækningsgrad.

Skarpt blik på arbejdsmiljø og asbestregler

Endelig rettes et skarpt blik mod arbejdsmiljøet, hvor seks lande – blandt andet Polen, Spanien og Nederlandene – modtager begrundede udtalelser for at have slækket på implementeringen af reglerne i asbestdirektivet. Du kan få det fulde overblik over samtlige indledte sager i COM(2026) 380 final, Annex II.