Rådet for Den Europæiske Union satte den 28. september endeligt punktum for ti års forhandlinger om EU's koordineringsforordninger. Ledige grænsearbejdere får fremover dagpenge fra det seneste beskæftigelsesland, hvis de har haft 22 ugers uafbrudt beskæftigelse, og udstationering kommer til at kræve en forudgående notifikation. Danmark stemte imod.
Fem områder ændres i koordineringsforordningerne
Forordning (EF) nr. 883/2004 og gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/2009 harmoniserer ikke de nationale sikringsordninger. Hvert land bestemmer fortsat selv, hvem der er dækket, hvilke ydelser der gives, og på hvilke betingelser. EU-reglerne afgør derimod, hvilket lands lovgivning en person er omfattet af, og hvordan perioder i flere lande lægges sammen, så beskyttelsen ikke går tabt, når man flytter eller arbejder over en grænse.
Reglerne skal blive "clearer, fairer and easier to enforce".
Sådan beskriver Rådet formålet med revisionen. Rådets egen pressemeddelelse gennemgår ikke de enkelte bestemmelser, men Beskæftigelsesministeriet redegjorde for indholdet, da medlemsstaternes repræsentanter godkendte aftalen i april, og Europa-Kommissionen har beskrevet revisionen som en lettelse for dem, der arbejder, bor eller går på pension i en anden medlemsstat.
| Område | Det centrale i ændringen |
|---|---|
| Sammenlægning af perioder | Forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande kan lægges sammen efter én måneds uafbrudt beskæftigelse og a-kassemedlemskab i Danmark |
| Eksport af dagpenge | Udvides til seks måneders jobsøgning i et andet EU/EØS-land |
| Grænsearbejdere | Dagpenge fra det seneste beskæftigelsesland efter 22 ugers uafbrudt beskæftigelse og a-kassemedlemskab – ved kortere beskæftigelse fra bopælslandet |
| Forældreorlovsydelser | Individuel og personlig ret, der ikke kan overføres til den anden forælder i et andet EU/EØS-land |
| Udstationering | Krav om forudgående notifikation, og strengere kontrol i opholdslandet med ledige, der søger arbejde i et andet land |
Danmark stemte imod
Danmark og en håndfuld andre lande stemte imod, da Rådet behandlede aftalen i april. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er kredsen af modstandere blevet mindre det seneste år, og aftalen kunne derfor vedtages med kvalificeret flertal.
Det danske nej ændrer ikke ved, at forordningen gælder umiddelbart i alle medlemsstater. Den danske administration af dagpenge til grænsearbejdere og af social sikring ved udsendelse skal derfor tilpasses, uanset hvordan Danmark har stemt.
To nedstemte aftaler undervejs
Europa-Kommissionen fremsatte sit forslag til revision allerede i 2016. To tidligere foreløbige aftaler mellem Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere blev stemt ned i Rådet i henholdsvis 2019 og 2021.
Europa-Parlamentet vedtog revisionen i sommeren 2026, og med Rådets vedtagelse er lovgivningsprocessen afsluttet. Beskæftigelsesministeriet forventede i april, at der ville gå omkring to år fra den endelige vedtagelse, til reglerne skal anvendes.
Notifikationskravet flytter arbejdet frem i processen
Det er notifikationskravet ved udstationering, der rammer arbejdsgiverne mest direkte.
"Ved udstationering indføres et krav om forudgående notifikation, og opholdslandet får strengere regler for kontrol med ledige, der rejser til et andet land for at søge arbejde."
I dag dokumenteres social sikring ved udsendelse med en A1-attest fra udsenderlandet, og i praksis bliver attesten i en del tilfælde først bragt i orden, efter medarbejderen er rejst. Et krav om forudgående notifikation flytter den administrative opgave frem: anmeldelsen skal ligge, før medarbejderen sætter sig i bilen eller flyet. For virksomheder, der udsender konsulenter, montører og projektmedarbejdere med kort varsel, betyder det, at udstationeringsaftalen, A1-ansøgningen og den øvrige dokumentation skal indgå i planlægningen fra begyndelsen – ikke som en efterbehandling.
22-ugersreglen for grænsearbejdere rammer især arbejdsgivere i Øresundsregionen og langs den dansk-tyske grænse. Om en opsagt grænsearbejder skal have dagpenge fra beskæftigelseslandet eller fra bopælslandet, kommer til at afhænge af, hvor længe ansættelsen har varet uafbrudt. Det gør ansættelsens længde og kontinuitet til en oplysning, der har betydning ud over lønsystemet.
Dansk Industri gennemgik reglerne, da Europa-Parlamentet vedtog revisionen i juli. Med den forventede indfasningsperiode er der tid til at tilpasse processerne, men aftaler om længerevarende udstationeringer og grænseoverskridende distancearbejde bør allerede nu skrives, så de kan bære de nye krav.
Ligebehandling og kvalitetsjob på rådsmødet i oktober
EU's beskæftigelsesdagsorden stopper ikke med koordineringsforordningerne. Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) mødes den 19. oktober 2026 med seks punkter på dagsordenen fordelt på en social del og en beskæftigelsesdel.
Ud over de to emner nedenfor skal rådsmødet godkende hovedbudskaberne i Det Europæiske Semester 2026 – hvor beskæftigelsen i EU-27 opgøres til 80,8 pct. og ledigheden til 6,0 pct. – samt en revision af EU's beskæftigelsesretningslinjer med fokus på kvalitetsjob, færdigheder og social inklusion. Rådet skal desuden vedtage konklusioner om ligestilling som drivkraft for konkurrenceevnen, hvor det fremhæves, at forbedret ligestilling potentielt kan øge EU's BNP pr. indbygger med op til 9,6 pct.
Det horisontale ligebehandlingsdirektiv er stadig blokeret
Direktivforslaget fra 2008 om forbud mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 19 og kræver enstemmighed i Rådet. Det belgiske kompromisforslag fra maj 2024 er fortsat udgangspunktet under irsk formandskab, men tre medlemslande støtter endnu ikke vedtagelsen, og enighed vurderes for nu ikke at kunne opnås.
Regeringen vurderer, at det belgiske kompromis håndterer de danske bekymringer om brugen af alder som styringsinstrument, og at direktivet ikke umiddelbart vil få økonomiske konsekvenser for Danmark. En vedtagelse forventes at kræve en ændring af racediskriminationsloven.
Quality Jobs Act sætter algoritmeledelse på dagsordenen
Beskæftigelsesdelen indeholder en politisk drøftelse om kvalitetsjob som optakt til Kommissionens bebudede Quality Jobs Act, der ventes fremsat i december 2026.
Initiativet omhandler blandt andet algoritmeledelse og kunstig intelligens på arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og retfærdig omstilling. For HR-funktioner, der allerede arbejder med AI-forordningens krav til rekrutterings- og vagtplansystemer, tegner der sig dermed endnu et regelsæt, som vil lægge sig oven på GDPR, forskelsbehandlingsreglerne og ansættelsesretten.
Mindstelønnen flytter job opad i lønfordelingen
Samtidig har EU-agenturet Eurofound offentliggjort en gennemgang af beskæftigelsen i lavtlønnede job i medlemslandene fra 2001 til 2024 og af sammenhængen med minimumslønspolitik.
De lavtlønnede job er koncentreret i få brancher: overnatning og restauration, administrative tjenesteydelser, engros- og detailhandel samt sundhed og socialt arbejde. Mellem 2011 og 2024 voksede beskæftigelsen i de otte største lavtlønnede job med 11,6 pct. målt på antal beskæftigede, men deres andel af den samlede beskæftigelse faldt 2,5 procentpoint, fordi de bedre betalte job voksede hurtigere. Over hele perioden peger udviklingen på en opgradering af beskæftigelsesstrukturen – kombineret med en udhuling af de mellemlønnede job.
Kernen i rapporten er en økonometrisk analyse, der finder følgende sammenhæng:
- En stigning på 1 pct. i den reale minimumsløn hænger sammen med et fald på ca. 0,1 pct. i beskæftigelsesandelen for den nederste femtedel af job målt på løn.
- Samme stigning hænger sammen med en stigning på ca. 0,06 pct. i beskæftigelsesandelen for den øverste femtedel.
- Højere minimumsløn hænger sammen med mindre ulighed i bunden af lønfordelingen, men der findes ikke et robust mønster for den samlede lønulighed.
Rapporten kommer i kølvandet på striden om direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger, hvor Danmark og Sverige anlagde sag ved EU-Domstolen med påstand om, at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn. Domstolen lod i sag C-19/23 størstedelen af direktivet stå, men annullerede to bestemmelser, der greb direkte ind i lønfastsættelsen i de lande, der har en lovbestemt minimumsløn.
"Vi er ærgerlige over dagens afgørelse. Vi havde gerne set, at direktivet var blevet annulleret, så der blev sat klare hegnspæle om vores model,"
sagde Søren Kryhlmand fra Dansk Industri, der havde ønsket direktivet annulleret i sin helhed. Han tilføjede, at lønnen i Danmark fortsat kan fastsættes gennem aftaler.
