Beskæftigelsesministeren fremsatte den 8. oktober tre lovforslag, der lukker anden og sidste fase af beskæftigelsesreformen. Jobafklaringsforløbet afskaffes, og de sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, fortsætter i stedet på en ny, reduceret sygedagpengesats – med direkte afsmitning på arbejdsgiverens refusion. Samtidig er lovteksten i den nye hovedlov skåret ned med cirka 40 procent.
Hovedloven samler indsatsen og skærer 40 procent af lovteksten
Lovforslag L 61 er en gennemskrevet hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der samtidig ophæver lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (LOB). To regelsæt bliver dermed til ét.
Lovteksten i den nye hovedlov er ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering cirka 40 procent kortere end i dag.
Reformen bygger på aftalen "Mere værdighed, større frihed og færre regler" fra 9. april 2025 mellem den daværende regering og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Udmøntningen sker i to faser og syv lovforslag, og første fase er allerede gennemført med afskaffelsen af revalidering og ressourceforløb samt nye kontaktforløb med færre proceskrav.
Med hovedloven følger blandt andet:
- fem nye målgrupper i stedet for den hidtidige målgruppeinddeling
- afskaffelse af jobafklaringsforløb
- styrket fokus på job i visitationen af kontanthjælpsgruppen
- forenkling af reglerne for unge dagpengemodtagere uden en uddannelse
- større frihed i den tidlige indsats for borgere tæt på arbejdsmarkedet, herunder tilbud til modtagere af ledighedsydelse
- fremrykket og udvidet afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet
- afskaffelse og harmonisering af særregler
- en ny resultatbaseret opfølgning
Styrelsen har varslet juridiske startvejledninger til både hovedloven og til lovforslaget på sygedagpenge- og sanktionsområdet.
Reduceret sygedagpengesats når forløbet ikke kan forlænges
Det andet lovforslag, L 63, indeholder initiativerne på sygedagpenge- og sanktionsområdet. Det centrale element er en ny, reduceret sygedagpengesats, der er en direkte følge af, at jobafklaringsforløbene afskaffes.
I dag overgår en sygemeldt, hvis sygedagpenge ikke kan forlænges efter varighedsbegrænsningen, til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Fremover bliver sygemeldte i stedet på sygedagpenge – blot til den reducerede sats, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sin spørgsmål-og-svar om reformen. Forløbet bliver dermed ét sammenhængende sygedagpengeforløb uden skift af ydelse, myndighedsspor og it-system.
Refusionen følger satsen
For arbejdsgivere er pointen økonomisk. Betaler virksomheden fuld løn under sygdom, svarer refusionen til de sygedagpenge, medarbejderen selv ville have ret til fra kommunen. Når satsen sættes ned i den sidste del af et langvarigt forløb, falder refusionen tilsvarende.
Det gør to ting relevante i fastholdelsesarbejdet:
- Tidslinjen i det enkelte forløb. Hvornår rammer varighedsbegrænsningen, og er der grundlag for forlængelse?
- Lønaftalen under sygdom. Funktionærer og overenskomstdækkede medarbejdere har ret til fuld løn, mens refusionen kan være lavere end hidtil forudsat i budgettet.
Færre sanktioner og færre rådighedsvurderinger
Lovforslaget indeholder desuden et sanktionsspor, hvor borgere længere fra arbejdsmarkedet som udgangspunkt ikke skal sanktioneres. Kommunerne får mulighed for at fritage aktivitetsparate borgere fra indsats og kontaktforløb i kortere perioder, og kravene til udvidet partshøring lempes.
Særligt for virksomheder med gentagne korte sygemeldinger: kommunernes pligt til at rådighedsvurdere jobparate borgere, der gentagne gange har sygemeldt sig, afskaffes.
Ledighedsydelse og fleksløntilskud får nye rammer
Fleksjobområdet rammes flere steder i pakken. Modtagere af ledighedsydelse samles i målgruppen med jobparate kontanthjælpsmodtagere og skal tilmelde sig som jobsøgende – gør de ikke det, kan de sanktioneres. Samtidig afskaffes den særskilte opfølgning og revurdering af ledighedsydelsesmodtagere.
Et tredje element har betydning for den husstandsøkonomi, som mange fleksjobansatte regner i: fleksløntilskud skal ikke længere medføre fradrag i ægtefællens pension. Reglen gælder også efterreguleringen af tilskud udbetalt i løbet af 2026.
| Område | Hidtil | Efter forslagene |
|---|---|---|
| Sygemeldte uden forlængelse | Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse | Fortsat sygedagpenge til reduceret sats |
| Ledighedsydelse | Særskilt opfølgning og revurdering | Samme målgruppe som jobparate, krav om tilmelding som jobsøgende |
| Fleksløntilskud | Fradrag i ægtefællens pension | Ingen fradrag, også ved efterregulering |
| Regelgrundlag | LAB og LOB | Én gennemskrevet hovedlov |
For arbejdsgivere, der har fleksjobansatte eller ansætter fra ledighedsydelse, betyder ændringerne, at kommunens kontaktforløb med medarbejderen bliver et andet – mens arbejdsgiverens egne oplysningsforpligtelser om løn og arbejdstid i fleksjob er uændrede.
Isbryderordningen udvides fra to til fire år
Samme dag blev L 64 fremsat. Lovforslaget udmønter blandt andet den handicappolitiske handlingsplan "Flere med handicap i uddannelse og beskæftigelse" fra 25. november 2025.
Kernen for virksomheder er isbryderordningen i lov om kompensation til handicappede i erhverv. Fristen for at ansætte en nyuddannet med handicap i løntilskud udvides midlertidigt fra to til fire år efter uddannelsens afslutning. Forsøget løber i to år, er finansieret med i alt 2 mio. kr. og har en solnedgangsklausul, så ordningen automatisk ophører igen. Udvidelsen gælder kun personer, der når at ansøge om løntilskud inden for forsøgsperioden.
I praksis åbner det et bredere felt af kandidater for virksomheder, der bruger isbryderordningen til at give nyuddannede med handicap den første erhvervserfaring. Lovforslaget indeholder desuden vederlagsfri tandpleje for kontanthjælpsmodtagere og økonomisk trængte, hvor egenbetalingen på 600 kr. om året afskaffes.
Resultatmålinger på Jobindsats og bekendtgørelser i høring
Den resultatbaserede opfølgning, der afløser de hidtidige proceskrav, er allerede begyndt at tage form. STAR har offentliggjort de første fire målinger for kommuner og a-kasser, og de opdateres månedligt på Jobindsats.dk:
- afgang til job og uddannelse tre og seks måneder efter nyledighed i a-kasserne
- afgang til job og uddannelse seks måneder efter nyledighed i kommunerne
- deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
- andel fuldtidspersoner på udvalgte offentlige forsørgelsesydelser
Fem målinger mere er på vej, blandt andet om varig tilknytning til arbejdsmarkedet og om virksomhedstilfredshed med kommunernes indsats. Et medlem af styrelsens direktion skal mødes med hver kommune og a-kasse hvert andet år om resultaterne.
Sideløbende er en række bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring med frist den 5. november 2026, og et tredje lovforslag med konsekvensrettelser i anden lovgivning er fremsat sammen med hovedloven og sygedagpengeforslaget. Blandt udkastene er en ophævelse af bekendtgørelsen om fravigelse af rådighedsforpligtelsen og en ændring, der konsekvent erstatter "arbejdssøgende" med "jobsøgende".
