Satsreguleringsprocenten for finansåret 2027 er fastsat til 2,6. Det løfter loftet over syge- og barselsdagpenge fra 5.085 kr. om ugen til omkring 5.215 kr. — og dermed også den maksimale refusion, en arbejdsgiver kan hente hjem, når der udbetales løn under sygdom og barsel.
Tre procenter og en mindreregulering på 0,3 point
Finansministeriet har fastsat de tre procenter, der styrer reguleringen af overførselsindkomsterne i 2027. Bekendtgørelsen er kortfattet og indeholder reelt kun tre tal:
"Satsreguleringsprocenten for finansåret 2027 udgør 2,6, jf. § 2 i lov om en satsreguleringsprocent."
| Procent | 2027 | Hvad den udtrykker |
|---|---|---|
| Satsreguleringsprocenten | 2,6 | Den procent, de fleste overførselsindkomster reguleres med |
| Tilpasningsprocenten | 0,9 | Årslønsudviklingen i lønåret fratrukket 2,0 procentpoint |
| Satstilpasningsprocenten | 0,6 | Tilpasningsprocenten efter mindreregulering på 0,3 procentpoint |
Systematikken er, at satsreguleringsprocenten er 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten. Med en tilpasningsprocent på 0,9 svarer det til en konstateret lønudvikling i lønåret på 2,9 pct., hvoraf 0,3 procentpoint holdes tilbage som mindreregulering. Ydelserne følger dermed ikke lønudviklingen fuldt ud — forskellen er i år 0,3 procentpoint.
For løn- og HR-funktioner er tallet interessant, fordi det er den mekanisme, der to år efter et lønår slår igennem på ydelses- og refusionssatserne — uden at der skal vedtages en eneste ny materiel regel.
Hvad reguleringen betyder for løn og refusion
Satsreguleringsprocenten er ikke et abstrakt finanslovstal. Den slår direkte igennem på de beløbsgrænser, lønkontoret arbejder med hver måned.
Loftet over syge- og barselsdagpenge
I 2026 udgør det højeste syge- og barselsdagpengebeløb 5.085 kr. om ugen og 137,43 kr. i timen. Fremskrives beløbene med 2,6 pct., peger det på følgende niveau:
| Sats | 2026 | Fremskrevet med 2,6 pct. |
|---|---|---|
| Højeste syge- og barselsdagpenge pr. uge | 5.085 kr. | ca. 5.215 kr. |
| Højeste sats pr. time | 137,43 kr. | ca. 141 kr. |
Der er tale om en beregnet fremskrivning — de endelige satser udmeldes særskilt og afrundes efter de almindelige afrundingsregler. Retningen er til gengæld ikke til diskussion: loftet stiger, og det gør både den maksimale refusion og G-dagsgodtgørelsen, der følger den maksimale dagpengesats, også.
Refusionen kan aldrig overstige loftet
Udbetaler virksomheden fuld løn under sygdom eller barsel, kan refusionen fra kommunen eller Udbetaling Danmark højst udgøre den maksimale dagpengesats. Differencen mellem medarbejderens løn og loftet er arbejdsgiverens omkostning.
Når loftet stiger med 2,6 pct., falder den ikke-refunderede del tilsvarende for medarbejdere over grænsen. For virksomheder med mange langtidssygemeldte eller mange samtidige barselsforløb er det en post, der er værd at genberegne i budgettet for 2027.
Tjekliste til løn- og HR-funktionen
- Opdatér refusionslofter og timesatser i løn- og fraværssystemet, når de endelige satser er udmeldt
- Genberegn den forventede egenbetaling ved løn under sygdom og barsel for medarbejdere over loftet
- Kontrollér satsangivelser i personalehåndbog, barselspolitik og standardsvar til medarbejdere
- Vær opmærksom på, at også fleksløntilskud og øvrige ydelser, der reguleres med satsreguleringsprocenten, ændrer sig — og dermed grundlaget for indberetninger om løn og lønændringer til kommunen
Pensionsalderen fastholdes i nyt politisk forlig
Samtidig med reguleringen er der landet et politisk forlig, der bekræfter levetidsindekseringen af folkepensionsalderen. Regeringen har sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti forpligtet sig til at stemme for de lovforslag, der udmønter indekseringsprincipperne fra velfærdsforliget.
Det betyder, at den planlagte optrapning ligger fast: efterlønsalderen hæves fra 64 til 65 år i 2027, og folkepensionsalderen hæves fra 67 til 68 år i 2030.
"De offentlige finanser ville med andre ord ikke være holdbare, og det ville ikke være muligt at finansiere stigende udgifter til sundhed og ældrepleje uden betydelige skattestigninger eller reduktioner i andre offentlige udgifter."
For arbejdsgivere er pensionsalderen mere end et politisk pejlemærke. Den er skæringspunkt for en række ansættelsesretlige og administrative forhold — blandt andet bortfald af fleksløntilskud ved opnåelse af folkepensionsalderen, seniorpræmieordningen og planlægningen af seniorordninger og fastholdelsesaftaler. Partierne er dog ikke enige om alt: Venstre og Konservative lægger til grund, at SF træder ud af forliget ved et regeringsskifte, hvis forliget ikke har været aktiveret i regeringsperioden.
Store bededag kan blive helligdag igen fra 2027
Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag B 3, der pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at genindføre store bededag som helligdag med virkning fra 2027. Forslagsstillerne henviser til, at otte partier med tilsammen 92 mandater under valgkampen tilkendegav støtte til en genindførelse.
Et beslutningsforslag er ikke lovgivning, men lønadministrationen bør kende konsekvenserne, hvis forhandlingerne fører til en tilbagerulning. Afskaffelsen blev gennemført med lov nr. 214 af 6. marts 2023, der gav lønmodtagere med forøget arbejdstid et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen — udbetalt enten løbende med månedslønnen eller i to årlige rater.
En genindførelse vil derfor kræve, at virksomhederne:
- afvikler løntillægget på 0,45 pct. i lønsystemet og i de kontrakttillæg, der blev udarbejdet i 2023
- genindsætter dagen i arbejdstidsnormer, vagtplaner og feriekalendere
- opdaterer personalehåndbogens afsnit om helligdage og betaling for arbejde på helligdage
Brancheorganisationernes vejledninger om afskaffelsen af store bededag illustrerer, hvor mange led i lønbehandlingen der i sin tid skulle rettes til — den øvelse skal i givet fald gentages baglæns.
Dagpengesystemet peges ud som næste reformspor
På ydelsessiden tegner der sig også en politisk dagsorden. Venstre har fremlagt et udspil, der udpeger dagpengesystemet som det næste store reformspor, og som blandt andet indeholder:
- En konjunkturafhængig dagpengeperiode, der kan forkortes i perioder med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed, men ikke ved økonomiske nedture
- Et arbejdsmarkedskrav til dimittender om gennemsnitligt 2-4 timers arbejde om ugen i de to år op til uddannelsens afslutning som betingelse for dimittenddagpenge
- Bredere adgang for selvstændige, iværksættere, konsulenter, freelancere og personer med korte eller kombinerede ansættelsesformer
- Afbureaukratisering, så reglerne bliver lettere at anvende for medlemmer, a-kasser og myndigheder
Udspillet er partipolitik og ikke gældende ret, men det rammer et område, HR-funktionen møder i praksis ved afskedigelser: dagpengeret, karensregler og G-dage. Sammen med satsreguleringen for 2027 og den bekræftede pensionsalder tegner det rammen for de tal og vilkår, løn- og personaleadministrationen skal planlægge efter i det kommende år.
