Med udmøntningen af OK26 får statens ansatte nu ret til løn på barns tredje sygedag og flere barselsdeleuger. Samtidig foreslås det private arbejdsgiverbidrag til Barsel.dk forhøjet fra 2027.
Staten tager nu regningen for barnets tredje sygedag og udvider lønretten under barsel, mens det private arbejdsmarked samtidig står over for en millionregning som følge af mænds øgede brug af øremærket orlov.
Udmøntningen af overenskomstforliget OK26 er for alvor begyndt at rulle ud i de statslige lønsystemer. Med en række nye cirkulærer fra Finansministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ændres hverdagen markant for tusindvis af statsansatte børnefamilier, der får langt bedre muligheder for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. På den anden side af bordet er der lagt op til mærkbare økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere, der skal finansiere de stigende omkostninger ved den ændrede barselsadfærd.
Ret til Løn på Barnets Tredje Sygedag
En af de mest omtalte nyskabelser i OK26 er nu formelt implementeret for statens ansatte. Hvor forældre hidtil har kunnet få fri med løn på barnets første og anden sygedag, udvides retten nu til også at omfatte den tredje sygedag.
Fleksibel deling af sygedage
Det nye cirkulære om tjenestefrihed af familiemæssige årsager slår fast, at dagene kan deles fleksibelt mellem forældrene. Det betyder i praksis, at den ene forælder for eksempel kan tage den første sygedag, mens den anden kan overtage pasningen på anden og tredje sygedag.
Ny definition af hjemkaldelsesdagen
Særligt interessant er den nye definition af, hvornår sygdomsperioden starter. Arbejdsgiveren tager nu regningen for den dag, hvor barnet må hentes før tid.
Bliver barnet syg, efter den ansatte er mødt på arbejde, vil denne dag udgøre hjemkaldelsesdagen. Barnets 1. sygedag er den første hele sygedag.
Det betyder, at hjemkaldelsesdagen – altså den dag hvor man bliver ringet hjem fra vuggestue eller skole – nu fungerer som en "dag 0". Samtidig optjener medarbejderne fuld pensionsret under tjenestefriheden på alle disse sygedage.
Styrkede Barselsrettigheder og Nye Familieformer
Barselsområdet i staten har ligeledes fået en massiv overhaling. Med et nyt regelsæt for barsel, adoption og omsorgsdage tages der nu højde for både moderne familiekonstellationer og behovet for mere tid med de mindste.
Øget lønret til forældre og aleneforsørgere
Den betalte barsel udvides markant, idet retten til løn i forældreorlovsperioden øges med to ekstra deleuger. Det bringer det samlede antal uger med lønret til deling op på otte uger. Derudover får aleneforældre med fuld forældremyndighed tildelt et markant løft i form af hele 10 ekstra ugers lønret.
Rettigheder for nye grupper og ved indlæggelser
Regelsættet sikrer samtidig rettigheder for helt nye grupper:
- Sociale forældre: Kan nu få ret til løn, når den biologiske mor overdrager sin ret til barselsdagpenge.
- Nærtstående familiemedlemmer: Omfattes også af de nye lønrettigheder ved overdragelse.
- Hospitalsindlæggelser: Fædre og medmødre får forbedret mulighed for forlænget fravær med løn i op til to uger ved indlæggelse, og ordningen sidestiller nu et tidligt hjemmeophold med en decideret hospitalsindlæggelse.
De forbedrede forhold omfatter forældre til børn født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere.
Tilbagevirkende Lønjusteringer på Plads
Som et fundament under de forbedrede vilkår for børnefamilierne, er den primære løndel af OK26 også faldet på plads i praksis. Der er netop udsendt retningslinjer for justering af tjenestemandslønninger, som udmønter de første aftalte stigninger i overenskomstperioden.
Nye lønreguleringer i praksis
Procentreguleringen løftes med 1,73 procent med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 2026, hvilket nu efterreguleres direkte i de statslige lønsystemer.
| Dato for regulering | Generel lønforhøjelse |
|---|---|
| 1. april 2026 | 1,73 pct. |
| 1. august 2026 | 0,65 pct. |
| 1. april 2027 | 1,83 pct. |
| 1. april 2028 | 2,59 pct. |
Regningen Vokser for Private Arbejdsgivere
Mens statsansatte glæder sig over forbedrede vilkår, peger udviklingen på det private arbejdsmarked i retning af stigende driftsomkostninger. Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal forhøje arbejdsgivernes årlige bidrag til udligningsordningen Barsel.dk.
Øremærket orlov presser likviditeten
Årsagen til prisstigningen skal primært findes i barselslovens regler om øremærket orlov. Lovgivningen har haft den politisk ønskede effekt, idet mænd nu holder markant mere orlov, hvilket driver de samlede udbetalinger fra udligningsordningen i vejret. Kombineret med en tidligere udvidelse af refusionsperioden fra 40 til 42 uger samt løbende stigninger i kroneloftet, har dette skabt et likviditetspres, som i starten af 2026 tvang Barsel.dk til at optage en ekstraordinær kreditfacilitet.
Forhøjet bidrag og fremtidig balance
For at genetablere fondens økonomiske beredskab og sikre, at den forbliver selvfinansierende, foreslås det årlige bidrag sat op for både virksomheder og selvstændige i 2027.
| Berørt gruppe | Nuværende bidrag | Foreslået bidrag (2027) | Samlet merudgift |
|---|---|---|---|
| Private arbejdsgivere (pr. fuldtidsansat) | 2.200 kr./år | 2.300 kr./år | 79 mio. kr. |
| Selvstændigt erhvervsdrivende | 2.200 kr./år | 2.300 kr./år | 9 mio. kr. |
Lovforslaget udspringer af en direkte indstilling fra ATP's bestyrelse og forventes at skabe den nødvendige balance i fondens regnskaber frem mod 2028, hvor adgangen til den nuværende kreditfacilitet udløber.
Det Økonomiske Råd
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
