Domstolsstyrelsen har sendt et udkast i høring, der flytter konkurs, rekonstruktion, gældssanering og ægtefælleskifte ind på domstolenes skifteportal. Sender en kreditor sin anmeldelse uden om portalen, anses den efter udkastets § 1, stk. 3 ikke for behørigt indgivet. Samtidig har Højesteret afvist et konkursbos erstatningskrav på 64,3 mio. USD mod kurators advokatfirma — og sendt boet en omkostningsregning på 5 mio. kr.
Fire sagsområder samles i ét regelsæt
Skifteportalen har siden 2022 været den obligatoriske vej, når kreditorer skal anmelde krav og tilgodehavender i dødsboer, jf. Danmarks Domstoles lancering af portalen. Udkastet erstatter de to gældende bekendtgørelser med ét samlet regelsæt og udvider portalpligten markant. Hjemlen er de nye bestemmelser om digital skiftebehandling, der blev indsat i bl.a. konkurslovens § 6 a og dødsboskiftelovens § 3 a ved lov nr. 1765 af 29. december 2025.
| Sagsområde | I dag | Med udkastet |
|---|---|---|
| Dødsboskifte, herunder skifte af uskiftet bo | Omfattet — primært anmeldelser og forespørgsler | Al kommunikation med skifteretten |
| Tvangsopløsning af kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar | Omfattet | Udvides med reassumption samt vurderings- og granskningsmænd |
| Forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering | Ikke omfattet | Omfattet |
| Ægtefælleskifte m.v. | Ikke omfattet | Omfattet |
Den processuelt tungeste nyskabelse er retsvirkningsreglen, som ikke har nogen parallel i de gældende bekendtgørelser:
"Indgives en meddelelse eller et dokument til skifteretten ikke ved anvendelse af skifteportalen, anses meddelelsen eller dokumentet ikke for behørigt indgivet, medmindre skifteretten beslutter andet."
Sammenholdt med de korte anmeldelsesfrister i konkurs- og rekonstruktionssager betyder det, at en fordring sendt pr. mail eller brev i værste fald slet ikke tæller som anmeldt. For dødsboer præciserer udkastets § 1, stk. 4 desuden, at fordringer og krav mod afdøde skal anmeldes på portalen — også når kravet allerede fremgår af en proformaopgørelse, der i sig selv er indgivet digitalt.
Udkastet indeholder ingen overgangsbestemmelser for sager, der allerede verserer, når reglerne sættes i kraft. Høringsfristen er den 8. oktober 2026.
Adgang via MitID eller API og en meget snæver nødventil
Bekendtgørelsesudkastet regulerer ikke kun, hvad der skal sendes digitalt, men også hvordan der opnås adgang, hvad der sker ved nedbrud, og hvilke oplysninger om skyldnere og professionelle aktører der bliver synlige på portalen.
API-adgang til virksomheder med store sagsmængder
Portalen tilgås enten med MitID eller tilsvarende elektronisk identifikation eller via et API. API-adgang kan tildeles juridiske personer, der ansøger og opfylder de vilkår, Domstolsstyrelsen fastsætter — i praksis navnlig inkassovirksomheder, banker, forsikringsselskaber og advokatvirksomheder, hvilket høringskredsen med Finans Danmark, Finans og Leasing, Dansk InkassoBrancheforening, Forsikring og Pension og ATP afspejler.
Samtidig indsnævres grundlaget for at inddrage adgangen. Efter de gældende regler kan Domstolsstyrelsen også tilbagekalde adgangen, hvis der er grund til at antage, at brugeren ikke forvalter adgangen forsvarligt. Den bestemmelse udgår, så tilbagekaldelse fremover alene knytter sig til manglende opfyldelse af de fastsatte vilkår.
Tre betingelser skal være opfyldt samtidig ved nedbrud
Nødventilen ved tekniske nedbrud er snæver. Alle tre betingelser skal være opfyldt, før en meddelelse må sendes uden om portalen:
- Brugeren har frist samme dag for at foretage handlingen
- Klokken er mellem 15.00 og 23.59 på fristdagen
- Det fremgår af driftsinfo på domstolenes hjemmeside, at der er et uløst nedbrud eller driftsforstyrrelser
Fremsendelse skal ske via sikker mail eller Digital Post — og kun hvis det ikke er muligt, via almindelig mail, da på brugerens eget ansvar. Til gengæld udvides nødreglen: i dødsbosager gælder den i dag kun anmeldelse af fordringer og andre krav, mens den fremover omfatter enhver meddelelse og ethvert dokument i alle fire sagstyper.
Skyldnerens navn bliver synligt, og kuratorer skal oplyse cpr
Persondatareglerne udvides i samme ombæring. I sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering videregives skyldnerens fulde navn til enhver bruger, der logger ind og fremsøger sagen — en helt ny bestemmelse uden parallel i gældende ret. I dødsbosager videregives desuden afdødes dødsdato, som ikke er omfattet i dag.
Kredsen med profil- og personnummerpligt udvides fra alene likvidator til også at omfatte bobestyrer, bobehandler, kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper, hvis profiler indgår i et register. Omvendt er tre regelsæt fra de gældende bekendtgørelser ikke videreført: bestemmelsen om dataansvar, kravene til dokumentformat og virusscanning samt identifikationskravene ved anmeldelse af fordringer. Med Datatilsynet og Rådet for Digital Sikkerhed på høringslisten er det næppe det sidste, der er hørt om de bortfaldne bestemmelser.
Højesteret afviste konkursboets krav på 64 mio. dollars mod kurator
Mens anmeldelsesvejen digitaliseres, har Højesteret sat en tyk streg under, hvad der skal til, før et konkursbo kan kræve erstatning af sine egne rådgivere. Konkursboet efter O.W. Bunker & Trading A/S krævede 64.341.945,24 USD af Gorrissen Federspiel Interessentskab og dets interessenter, fordi en suspensionsaftale med clearingbrokeren Jefferies Bache Limited ved en fejl ikke blev forlænget rettidigt. Boet mente, at fejlen kostede muligheden for at omstøde 11 såkaldte P/E-kald efter konkurslovens § 70.
Højesteret nåede aldrig til spørgsmålet om ansvarsgrundlaget. Afgørende var, at den supplerende sikkerhedsret slet ikke eksisterede på fristdagen. Skønsmændene fastslog, at sikkerheden løbende blev godskrevet ved de daglige ordinære marginkald:
"P/E indbetalingerne [var] udlignet allerede den 30. september, hvor Ending Balance igen opnåede den værdi, som den ville have haft uden opkrævning af den supplerende P/E sikkerhed."
Dermed var der ingen sikkerhedsret tilbage at omstøde, boet havde ikke lidt noget tab, og kurator havde efter Højesterets vurdering undersøgt omstødelsesmuligheden med den fornødne omhu. Konkursboet blev pålagt at betale 5 mio. kr. i sagsomkostninger for Højesteret.
Pointen rækker ud over advokatansvaret. Et omstødelseskrav — og dermed også den dividende, kreditorerne regner med — er kun så meget værd som den disposition, der reelt kan omstødes. Løbende modregning og udligning i et sikkerhedsarrangement kan udhule kravet, længe før fristdagen indtræder.
Bestridt gæld til det offentlige inddrives fortsat
På den anden side af bordet — hvor virksomheden selv er skyldner — har skatte- og vækstministeren afvist at lade bestridte krav bortfalde, hvis de ikke er prøvet ved en uafhængig instans inden for tre år. Begrundelsen er dobbelt: en sådan regel ville belønne forhaling af sagerne og give incitament til at bestride krav, man reelt er enig i, alene for at nå over fristen. Ministeren henviser samtidig til, at ministeriet i 2025 fik medhold i gennemsnitligt ca. 92 pct. af alle afsluttede sager ved byretterne, landsretterne og Højesteret.
Konsekvensen for kreditfunktionen er til at få øje på: modregning og lønindeholdelse kan fortsætte, mens tvisten verserer. Ministeren erkender dog, at sagsbehandlingstiden i visse sager er for lang, og at både Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen har fokus på at rette op.
I et parallelt svar om ekstraordinær oprydning i gammel gæld beskriver ministeren, hvor langt afskrivningsadgangen rækker efter nedbruddet af det gamle inddrivelsessystem EFI:
- Gæld kan afskrives, hvis der ikke er udsigt til inddrivelse, eller inddrivelsen vil være uforholdsmæssigt omkostningstung
- Grupper af fejlramte gældsposter kan afskrives, hvis det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at rette fejlene
- Én gang årligt kan gæld under 200 kr. afskrives — og op til 2.000 kr., hvis gælden er ikke-inddrivelsesparat
Ministeren tilkendegiver, at der fortsat er behov for oprydning, og at han er åben over for sammen med aftalekredsen på gældsområdet at se på den resterende fejlramte gæld.
